Fuck you, im Batman

Jeg så på Mark med et smil, det der med at holde sin kæft eller finde det rigtige tidspunkt til at sige tingene har aldrig været min stærke side.
”Er jeg også så kvalmende klisteret med Siv?” smilte jeg fjoget til ham, han så underligt på mig. Det godt han kender mig bedre end nogle andre, og ved at mit ordvalg og situationsfornemmelse ikke lige er den bedste.

58Likes
62Kommentarer
5886Visninger
AA

7. Det hvide får i familien

 

Siv sad og ventede på mig da jeg fik fri fra skole, hun sad i hendes Pikatue hoodie og nogle mørkeblå baggi pants på stenmuren der omhegnede Mini put gården. Mini put gården, er den gård hvor 0 – 3 klasserne leger, eller holder til. Sidste år blev der lavet den mur, fordi at når vi gik blandt var de store klasser – som jeg gerne ville gå i, men ikke gør endnu – tit efter dem i de mindre klasser. Jeg kom alene ud fra hoveddørene der åbnede ud til Mellem mands gården, en fodbold asfalt bane der strakte sig imellem Mini put gården og Udgangen. Jeg ved ikke helt hvorfor vi – de ældste klasser 8 – 9 – er dømt som Udgangen, måske fordi det er de sidste år af folkeskolen, men burde det så ikke hedde Befrielsen?

 

Jeg vinkede til Siv, hun så overrasket på mig og vinkede tilbage. Jeg trak min taske lidt længer op på skulderen og holdte ved remmen, men jeg begyndte at små løbe over til hende.

”Hvor lang tid har du sat her?” spurgte jeg med et smil og kyssede hende på kinden da hun hoppede ned fra muren, hun trak på skulderen.

”5 – 10 minutter tror jeg, ikke møj” smilte hun.

”SIV?” råbte en meget bekendt stemme, det var Sussie som kom løbende bagfra mig og over Mellem mands gården, hun gav Siv en kæmpe krammer og Siv gav en igen, de smilte begge til hinanden.

”Ej hvor er det langt tid siden, tak for sidst” sagde Sussie, Siv takkede også og de snakkede lidt frem og tilbage.

 

Jeg kunne ikke lade være med at se forskellen på de to, Sussie, den meget pigede type. Med langt blond, glattet hår, leggins, en lille nederdel og kæmpe vinter jakke fordi det allerede var begyndte at trække op til vinter i graderne. Men Siv var mere afslappet kun med hendes hoodie og baggi pants, ikke noget at komme efter der. Hun siger tit hun ikke fryser sådan, hun mærkes kold hvis man røre hendes hud bare ikke istappe kold som os andre, hvis vi gik klædt om vinter som hun gør. Jeg så mig hurtigt omkring for at finde en mulig vej væk fra angribende pige fnidder i mine øregange, skoleklokken ringede ud, den er altid sent på den ellers er det lærerne der er tidligt. Jeg brokker mig ikke.

Der kom nogle folk ud fra skolen, en masse skoleelever for det ikke skal være løgn, heldigvis kaldte en stemme på mig, jeg smed min taske ved Siv ”Holder du… ja bare glem det” sagde jeg da jeg opdagede hun faktisk ikke hørte en fløjt fis efter hvad jeg sagde, jeg så mig over skulderen og Claus fra den anden klasse vinkede mig hen.

 

Da jeg kom hen til ham gav han mig sådan et gangster håndtryk og vi slog hver sit bryst mod hinanden. Meget gangster. Han tændte en smøg, sugede ind og pustede ud.

Han smilte til mig ”Jeg ville lige snakker med dig” smilte han, den der accent han render rundt med er bare super fed, synes jeg.

Han kom her til skolen sidste år fra København af, det var naturligvis et gennembrud for skolen, faktisk hele byen af få en fra Djævleøen her til. Men han er bare mega cool.

”Jeg holder fest på lørdag, mine forældre har givet mig lov. Men jeg gider ikke inviter alle rundt omkring fra klassen, men kun mine tætteste venner…”

”Så du vil have mig til at server” sagde jeg dumt, han smilte til mig og grinte, trippede lidt rundt med sine – hvad der så ud til at være alt for store sko-.

”Nej for helvede… Du skal da med”

”For jeg ikke engang en invitation med brev og sådan” sagde jeg i en snoppet stemme, det fik ham til at grine igen.

”Du alt for meget Ann, kommer du så?”

”Jeg ved det ikke, jeg har allerede gæster” sagde jeg og så tilbage mod Sussie og Siv der stadig var i gang med at tøse snakke.

Jeg trak vejret ind og kunne dufte meget meget røg, det skar lidt i halsen men det var endnu engang bare vinden der havde skiftet retning til mit fjæs, det sker når folk ryger ved siden af mig, så skifter vinden pludseligt.

”Nå ja for helvede… du skrev sku egentligt også på face, at din kæreste var kommet” han smed smøg og tværede den ud med skoen ”Tag hende med, hun ser da ret cool ud” sagde han. Jeg trak på skulderen og smilte så.

”Det er hun også” jeg så tilbage på ham ”Vil du møde hende?” smilte jeg, han nikkede.

”Det passer mig helt fint, jeg skal også lige tale med Sussie” sagde han og trådte et skridt foran mig, og var faktisk allerede halvejs over fodboldbanen, han er en høj knægt.

Jeg løb efter ham, og først nu skænkede jeg en tanke til hans ord, hvad skal han tale med Sussie om? 

 

 

Da jeg kom hen til dem smilte Sussie bare og grinte ”Det lyder fedt Sussie, rart at møde dig Siv.

Jeg bliver nød til at skride Ann, jeg skal med mine forældre til Tyskland, vi skal handle søde sager og alkohol til lørdag” han begyndte at gå og vinkede så lige til os en sidste gang. Jeg vinkede bare lidt tavst igen, mens pigerne vinkede vildt og toveligt. Sussie krammede Siv en sidste gang og løb så også af sted.

”Kommer du?” spurgte Siv og holdte sin hånd frem til mig, så jeg kunne tage den.

Jeg gik bare mundlam hen til hende, tog min taske op fra asfalten, tog hendes hånd og sammen gik vi hjem mod mig.

 

”GÆÆÆT HVEM DER KOMMER OG SPISER!” råbte mor med et smil da vi lige var nået at komme ind af døren, ud stod med et viskestygge over skulderen og hendes Jeg er bedre til at lave mad, end til at køre bil forklæde bundet rundt om kroppen. Jeg smed min taske i gangen under vores skoreol og inden jeg så meget som nåede at svare sagde min mor ”Mathilde og Karsten”.

 

”Mathilde vil du række mig salaten?” spurgte min mor, den blålige runde skål blev velbalanceret sendt hen over bordet til min mor, lige forbi mit snudeskaft.

Mens min mor hældte endnu en omgang salat på sin tallerken, fortalte Mathilde om hendes nye chef, som åbenbart var ih og åh så dum. Det min søsters form for banderod – dum – så bliver det sgu egentligt ikke meget værre. Karsten er en sådan lille mand, han underholder mig, fordi min søster er meget højere end ham og han bare en postmand Per.

Jonas guffede i sig af kartofler ”Hvordan går det med showbis, Jonas?” spurgte Karsten, mens min mor og Mathilde grinte og talte om deres chefer.

Han trak på skulderen og tykkede færdig, hældte noget mælk indenbords for at få hjælp til at synke de kartofler.

”Det går fint…” løj han, han har ikke været på arbejde i to uger snart, så han tjener ingenting, han tjener penge for de aftner han er de og optræde, når nogle steder hyre ham, ellers ikke. Og han har ikke tjent en rødreje de sidste to uge.

”Lyder godt, hør… døren er stadig åben hvis du pludselig står uden noget, vi kan sagtens finde en plads til dig nede på posthuset”

”Ellers…” men inden Jonas selv nåede at svare, var min mor allerede på trapperne.

Hun går helt i selv sving hver gang der er tale om et muligt job til Jonas, selvom hun siger hun ikke har noget imod at have ham boende, men hun har ret, han er 21 år gammel.

”Det var sku noget hva’ Jonas? Postmand” sagde min mor og tegnede det til os som var Postmand i neon lys på et af Vegas helt store kanon steder.

Jonas rystede bare på hovedet mens han stak endnu en kartoffel i munden.

”Du kan jo ikke bor her for evigt”

”Nej nej” svarede han irriteret.

”Og hvis du boede selv, kunne mor heller ikke høre når du kneppede en eller anden runde trunte” kommenterede jeg, Mathilde var lige ved at få hendes rødvin galt i halsen, mens Karsten ikke kunne dy sig og små grinte over min ellers sande kommentar.

Jonas slugte sin mad og pegede på mit smilende fjæs med sin beskidte gaffel ”Og måske skulle du også flytte, så vi ikke kan høre dig få skrigende orgasme på dit værelse, når vi går forbi ude på gangen” sagde han som om denne samtale fandt ham utrolig lige meget. 

 

 

Stemmeningen der befandt sig rundt om bordet lige nu var nogenlunde sådan:
Mathilde var utrolig forarget over hendes små søskende kunne tale sådan.
Karsten spiste pænt sin mad og små fniste ind imellem.
Min mor kunne ikke lade være med at grine af mig og Jonas der var i gang med en fight.
Og min dejlige Siv sad bare stille og spiste sin mad, men var nok i samme stadie som Karsten.

 

”Mor!” sagde Mathilde desperat ”Hvordan kan du lade dem tale sådan ved bordet?”

”Hold op Mulle” sagde min mor, Mulle er hendes kælenavn for Mathilde ”Du har da heller ikke været en engel hele dit liv igennem”.

Pludselig var mig og Jonas mere fokuseret på Mathilde, meget mere end vores egen fight, for Mathilde har altid været det kliniske hvide får i familien, men at mor så siger hun måske kan have en sort plet under ulden eller flere, sætter da nysgerrigheden lidt op. Min mor prikkede gaflen igennem en Cherry tomat og proppede den ind i munden med lette elegante bevægelser, der kommer snart noget snavs op om Mathilde, som for resten også sad på nåle for at høre hvad min mor kunne grave frem om hende. Min mor trak rigtig tiden ud, som hun sad og tørrede sig adeligt om munden med sin serviet og smagte rødvinen til, som om hun behøves det, det hendes tredje glas.

”Mor?” spurgte jeg klagende.

”Okay okay” grinte min mor stille ”Mathilde blev engang sendt hjem fra skole…” allerede der lød det helt usandsynligt ”… fordi hun havde tegnet en tissemand på en af drengende under en film om anden verdens krig” sagde min mor, mig og Jonas så lidt skuffet på hinanden det var ikke særlig vildt, det kunne vi da også have fundet på.

”Hva' det det?” spurgte Jonas skuffet, min mor trak på skulderen med et lumsk smil ”Hvad har hun ellers gjort?” spurgte Jonas og lavede et nik med hovedet over mod Mathilde, mens han tog en slurk af sit glas mælk.

Mathilde sad allerede og gravede rundt i hendes salat, nok for at finde en vej ud.

”Puha…” sagde mor og sad og tænkte sig om ”Var det ikke også dig der drak dig så fuld at du smed trøjen til skole festen, og to drenge fra din klasse måtte slæbe dig hjem klokken tolv om aftenen fordi du havde brækket dig op af rektorens bil?” spurgte min mor Mathilde ”Eller var det Jonas?”.

Mathilde rystede på hovedet og hævede armen for at sige det var hende, den historie har jeg lige godt aldrig hørt. Karsten fniste stille fra sidelinjen.

”Hov hov, nu skal det hele ikke handle om mig” sagde Mathilde der tittede frem fra sin salat, det var åbenbart en blind gyde, så nu skulle flaskehalsen peges på et nyt offer.

”Du kom engang cyklende fuld hjem fra en familie fest”

”Det var kun…”

”DET VAR KUN” overdøvede Mathilde Karsten ”Kun fordi du absolut skulle bevise du uden problemer kunne tomme en hel kasse Tuborg selv”

”Du ved hvordan jeg har det med at mine brødre udfordre mig” sagde han som modsvar, men kunne ikke lade være med at ryste på hovedet og grine, han mindes sikkert den aften, jeg vil væde med den var sjov.

Min mor grinte højt, derfor så vi alle mod hende. Hun blev stille og smilte så ”Jeg ved, hvad jeg har gjort af dumme ting gennem livet, i behøves ikke se sådan på mig… nogle skal jo lære jer børn hvad i må og hvad der bare er for dumt at gøre”

”Og det lære du os sgu stadig” smilte Jonas, vi alle kunne ikke lade være og grinte sammen af vores dumheder.

 

Efter aftens maden sad vi i stuen, Mathilde og Karsten var taget hjem, så det var kun min mor, mig og Siv der sad tilbage. Jonas var naturligvis her også, men han havde trukket sig tilbage til sin hule aka kælderen for at spille noget Wow. Der kørte noget Matador på tv’et som mor havde sat på, hun nød det sidste af rødvinen mens hun smilte til den flimmerede skærm. Siv lå med hovedet i mit skød mens jeg nussede hendes hår.

”Mor?” spurgte jeg stille.

”Ja?” svarede hun uden at kigge væk fra skærmen, endnu engang nippede hun til sin rødvin og mumlede noget om den var utrolig god og hun havde lavet et aller helvedes godt køb.

”Jeg er inviteret til fest i morgen hos Claus, eller jeg mener mig og Siv er og jeg tænkte…”

”Du må gerne tage med” afbrød min mor ”Jeg skal alligevel have jer ud af huset i morgen aften”

”Hva da?”

”Jeg skal på en date og gider ikke have jer børn hjemme… hvis det går… nogenlunde”

”Mor helt ærligt!” sagde jeg hys, men kunne ikke lade være med at smile ”På første date?” kommenterede jeg i stedet for, fordi jeg ikke kunne lave et stort nummer ud af det alligevel.

”Det er faktisk den tredje, min skat” svarede min mor med et smil, det godt nok hun dater igen.

Far ville heller ikke have ønsket hun skulle blive enlig for evigt, men at hun fandt sig en ny mand der kunne gøre hende lige så glad som far gjorde hende.

”Men ingen kan nogensinde gøre mig så glad som din far, det må du huske” smilte hun endelig til mig, med blikket vendt mod mig og ikke Matador selvskabet. Jeg nikkede med et smil.

”Det ved jeg godt mor”

”Det godt min skat” svarede hun og så på skærmen igen.

Jeg tror vi faldt i søvn en time efter, min mor var små beruset i rødvin og begyndte at sige alle replikkerne i serien, til hun faldt i søvn. Jeg lagede et tæppe over hende og lod filmen og lyset være tændt. Men hun vågnede alligevel ikke før næste dag. I mens hun snork boblede til Matador, sneg mig og Siv os op i seng.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...