Maladie

Anna er 3 år gammel da lægerne finder ud af at hun lider af en livstruende sygdom. Da hun fylder 5 finder de ud af at hendes nyfødte lillebror Lukas også lider af sygdommen. Sygdommen har ingen effekt på deres heldbred, eller udseende. Lægerne vidste ikke meget, de vidste bare at sygdommen gør at den med tiden vil være en lang og smertefuld død og ingen ved hvornår det kunne ske. Da søskende parret fylder 14 og 12 beslutter lægerne sig for at gøre noget drastisk og derved ændre alle der kendte søskende parrets liv sig.

Denne historie er baseret på en drøm, som jeg personligt selv havde om min egen bror og jeg.

3Likes
3Kommentarer
513Visninger
AA

2. Après onze ans.

Det var Januar og Lukas havde brugt sin aften på at fejre sin 12 års fødselsdag sammen med vores familie, nærmeste og hans venner fra skolen. Men vi blev nød til at sende gæsterne hjem lidt efter 6 fordi der kom et kamera hold der selvfølgelig ville snakke med os. Efter flere timers intervieuw besluttede vores forældre at sige tak for iaften, fordi vi skulle selvfølgelig op og i skole dagen efter.

Dagen efter kom jeg i skole og som en normal dag snakkede jeg med mine venner og veninder. Der var meget stille i klassen, normalt plejede folk at strømme hen til mig for at irritere mig eller snakke med mig. Men alle folk sad bare på deres plads eller på deres bord og kiggede ned på deres telefoner. "Hvad er der galt? Har folk festet hele natten eller ser de bare trætte ud for sjov?" spurgte jeg min veninde Emilie. "Nej, det øh.. det finder du ud af senere idag tror jeg." svarede hun. Jeg blev forvirret, men jeg gik bare hen til min plads, satte mig ned og ventede på at det ringede ind til første time.

Vi havde matematik i de første 2 timer kan jeg huske, og i 3. og 4. time havde vi vidst nok Biologi. I 5. time havde vi dansk, eller.. klassens time. "Okay 8.b, før vi begynder med dagens grammatik øvelser er der noget i alle lige skal hører, jeg ved ikke om i allerede ved det.. men vi skal i hvertfald snakke om det." Alle folk kiggede på hinanden, rundt omkring i klassen. Det var som om at jeg var den eneste der ikke vidste hvad det var vi skulle til at snakke om. "Som i ved er Vinterferien blevet rykket til næste fredag, fordi vi har haft ét dødsfald i ledelsen, men også i 9.c.
Jan, altså skolen inspektør blev i sidste uge kørt ned på vej hjem fra skolen. Og Sarah fra 9.c døde i fredags. Der vides endnu ikke hvorfor, og derfor er der ingen grund til at snakke om det." Sarah fra 9. hun var ellers en rigtig sød pige, og utrolig køn. Hun havde blandt andet hjulpet Lukas og mig, fordi vi havde fået det en del værre i år, og der var mange der syntes det var sjovt at gøre nar ad os. Hun var storesøster, og hendes lillesøster Louise gik i min klasse. Jeg kan huske hun sad og kiggede ned mens hun stille, men tydeligt græd. Jeg husker det stadig, 2 dødsfald fra skolen på en uge. Det kunne have været mig og Lukas, ligepludselig og ud af intet. Den aften gik jeg hjem og skrev mine følelser ned, alt hvad jeg følte skrev jeg ned.

'Idag er det d. 22 Januar 2013.
Idag i skolen fik vi at vide vi have mistet to fra skolen pga. dødsfald. Det var uvirkeligt, Sarah har hjulpet mig igennem så meget, og nu er hun væk. Jeg tænkte på at jeg måske vílle blive svagere nu, måske ville medicinen ikke engang være nok? Jeg ved at det kan være Lukas og jeg en eller anden dag, og det er bare ikke det JEG vil.
Jeg tænkte på om folk ville savne os, jeg tænkte på om de ville græde som vi gjorde idag. Jeg tænke på om de ville holde 1 minuts stilhed som vi gjorde idag. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på mig selv, ligemeget hvor meget det ikke handlede om mig.'

Jeg vidste godt at der ikke var nogen forklaring på hvorfor tingene var gået som de var, Lukas og jeg skulle dø, langsomt og smertefuldt, dræbende og smuldrende. Tid efter tid ville vi miste hukommelsen, og vi ville ikke kunne gøre andet end at tænke på døden, jeg var ikke bange for døden. Jeg vidste jo det ville komme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...