Maladie

Anna er 3 år gammel da lægerne finder ud af at hun lider af en livstruende sygdom. Da hun fylder 5 finder de ud af at hendes nyfødte lillebror Lukas også lider af sygdommen. Sygdommen har ingen effekt på deres heldbred, eller udseende. Lægerne vidste ikke meget, de vidste bare at sygdommen gør at den med tiden vil være en lang og smertefuld død og ingen ved hvornår det kunne ske. Da søskende parret fylder 14 og 12 beslutter lægerne sig for at gøre noget drastisk og derved ændre alle der kendte søskende parrets liv sig.

Denne historie er baseret på en drøm, som jeg personligt selv havde om min egen bror og jeg.

3Likes
3Kommentarer
510Visninger
AA

1. Début.

Det hele startede faktisk meget roligt. Mor og far havde lagt mærke til at jeg nogle gange gik amok på de andre børn i børnehaven. Men kort efter Lukas' fyldte 1 år tog vi på hospitalet og fik testet os på flere hundrede måder. Vi havde samme blodtype. Vi havde begge krystal blå øjne, og blond hår selvom begge vores forældre havde mørkebrune øjne og mørkt hår. Vi havde et specielt forhold til hinanden, Lukas og jeg. I forhold til andre søskende skædes vi aldrig, og vi sloges aldrig. Alle sygeplejeskerne fandt os utroligt spændende.

Men en aften ringede lægerne og sagde vi skulle komme ud på hospitalet for en sidste gang. Mine forældre var selvfølgelig hurtige om at pakke sammen og så afsted, de havde jo gjort det utallige af gange. Jeg husker tydeligt den biltur. De gamle blev ved med at diskutere hvad det kunne være, Lukas sov, og fra det sekund vi satte os ind i bilen begyndte det at regne. Hele turen derud sad jeg bare og kiggede på regnen, uvidende om hvad der snart skulle siges, og som skulle ændre min familie, mine venner og mit eget liv.

Da vi ankommer klokken 22:12 er der stille på det ellers støjende hospital. Da vi kommer ind til lægen sætte vi os ned og min far spørg hvad det var der var så 'vigtigt' at det skulle gå så hurtigt, så sent.
"De sidste reasultater er kommet tilbage nu. Og i skal måske overveje at lytte rigtig godt efter hvad jeg siger til jer nu." Mine forælde kiggede nervøst på hinanden og min mor tog min fars hånd. "Okay... Fortsæt."
"Jeres børn lider desværre af en meget sjælden sygdom kaldet 'Maladie'. Sygdommen er så sjælden, at vi kun ved meget få detaljer omkring den, måske kun det grundlæggende." Mine forældre kiggede over på os, vi sov. Min mor begyndte selvfølgelig at græde, det gamle bløddyr. Min far og lægen fortsatte samtalen til klokken var lidt over elleve. Og derefter fik de nogle sygeplejesker til at holde øje med os mens de fik yderlige forklaringer omkring sygdommen, medicinen, hvordan og hvorledes de fandt ud af det, og hvor slemt det var.

Da vi var hjemme blev alt stille. Vi blev lagt i seng, og vores forældre sad oppe hele natten og snakkede om det. Næste morgen sagde mor sit arbejde op.  Vi fik medicin for ikke at blive voldelige overfor andre og ellers gik vi kun meget få timer i børnehave og dagpleje, hvis der skulle ske noget skulle det ikke være uden for hjemmet. I løbet af de næste per år rejste min mor, Lukas og jeg rundt i hele verdenen for at møde de andre få børn med den samme sygdom som os. Også voksne fik vi mødt, men det forstod vi selvfølgelig ikke. Vi fik en masse gode venskaber ud af det, men den gode tid, ville selvfølgelig ikke vare ved. Snart stod det klart, at vi var specielle, vi var en byrde og vi havde brug for hjælp.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...