Because of you 2 {1D}

Så er Katie Jones tilbage igen, denne gang med Harry ved hendes side, men er det kun Harry? Katie finder nemlig ud af noget som hun nok ikke lige havde regnet med, det havde Harry i hvert fald heller ikke og hvad vil Harry ikke sige? Kommer deres forhold til at holde, og hvad sker der? Læsning på eget ansvar!

7Likes
16Kommentarer
1321Visninger
AA

4. It can't be true!

Katie's Synsvinkel:

Jeg kiggede på Zayn med et træt blik, hvilket han vidst bemærkede da han bare smilede. Jeg var så træt efter fødslen, men samtidig var jeg så glad. Det var en virkelig underlig følelse at sidde med et barn i sine arme, som man havde gået rundt med i så lang tid.

En læge kom ind, og hilste på drengene, hvorefter han kom hen til mig. "Kan jeg lige snakke med dig og faren til barnet alene herinde?" Spurgte han. Jeg nikkede. Han vendte sig om mod Zayn, og havde tydeligvist et lidt klamt smil plantet på læberne, måske var den her læge gay? Lidt akavet hvis han var! "Er det dig der er faren?" Spurgte lægen. OMG WHAT? Hørte jeg rigtigt? Der var sgu da intet Zayn over Caitlynn, jeg mener han burde sgu da glo på Harry, og spørge ham så ville jeg sgu da kunne forstå ham.

Jeg kiggede hen på Harry, som stod med et irreteret blik, hvilket jeg dog godt forstod! "Nej, det er ham der.." Lød det fra Zayn, og pejede hen mod Harry. Han lød lidt forvirret og alligevel lidt nervøs, men jeg bed ikke så meget mærke i det. Jeg kiggede hen på Harry igen, som havde et falskt smil klistret på sine læber, jeg ville nok hellere have det helt ægte smil på læben, hvis jeg en læge havde spurgt om det var en anden der faren til barnet.

Lægen kiggede hen på Harry, og sendte ham et undskyldende smil. "Øhh, det må du undskylde, men jeg syntes altså bare at der er et eller andet over Zayn og babyen." Lød det pludselig fra lægen. Jeg spærrede pludseligt øjnene op, og kiggede ned på Caitlynn, som lå og sov. Hun så, så sød ud når hun sov, hun var min lille pige, og ingen skulle tage hende fra mig, jeg ved virkelig ikke hvordan det er muligt at elske en person på den måde, men jeg elskede hende af hele mit hjerte, og når jeg sad med hende i armene på den her måde, kunne jeg ikke lade vær med at smile.

Jeg kiggede hen på Zayn, som stod med et underligt smil på læben, og et ulæseligt blik. Kæft situationen var akavet.

En læge kom ind, og sendte Harry og jeg et undskyldende blik, hvilket jeg fatter nul af. "Kan jeg lige tale med dig?" Spurgte hun, den anden læge om. Han nikkede og sammen gik de ud af værelset, så vi nu alle stod i en pænt akavet stilhed. Indtil Niall afbrød den. "Wow, fuck hvor var det der mærkeligt!" Jeg nikkede hurtigt, for ja det var sgu lige mærkeligt nok!

Lidt efter kom der den samme kvindelige læge ind som også var her før, og kiggede på Harry. "Kan jeg lige tale med dig?" Spurgte hun så, hendes stemme var alvorlig så det måtte ikke tyde godt! Han nikkede, og sendte mig så et forvirret blik, men stadig med et smil på læberne. 

Da de var gået ud, kiggede jeg ned på Caitlynn igen, jeg kunne ikke få nok af at se på hende, hun var simpelthen så smuk!

Harry's Synsvinkel:

Jeg fulgte efter lægen, indtil hun stoppede op inde på et slags 'kontor', og satte sig i en stol, og kiggede alvorligt på mig. "Sæt dig." Sagde hun, og sendte mig et lille smil, som jeg gengældte hurtigt med et falskt smil. Jeg satte mig ned i en stol overfor hende. "Harry.." Begyndte hun, et slags 'trist' blik. Jeg blev hurtigt nervøs, jeg havde ingen ide om hvad der foregik. "Jeg er virkelig ked af det.." Begyndte hun. Hvorfor trække den så meget ud? "Kom nu, hvad er det?" Fløj det ud af munden på mig. "Harry, det er ikke dig der er faren til barnet.." Hun kiggede på mig, med et medlident blik. Mit hjerte sprang et slag over, HVAD? Var jeg ikke faren?? "Det er Zayn..." Hun stoppede og kiggede på mig for at se min reaktion. Det kunne hun bare ikke mene! Zayn kunne sgu da ikke være far til min kærestes barn.. Så slog det mig, dengang Zayn og Katie var i seng sammen var de jo fulde, så hvorfor skulle de tænke på at få beskyttelse på. Åh gud!

Jeg rejste mig hurtigt, og gik med hurtige skridt hen mod døren, åbnede den, og smækkede den hårdt i, hvorefter jeg gik med faste skridt, hen mod udgangen. Ad, Føj! Der kom en helt masse billeder frem i hovedet på mig, hvor Zayn rørte Katie på den måde som jeg gjorde, AD!

Jeg nåede udgangen, og gik med faste skridt ud af hospitalet.

Katie's Synsvinkel:

Vi havde siddet herinde i snart en halv time, og jeg var ved at gå ud af mit eget gode skind af bekymrelse, derfor havde jeg også fået en læge til at tage Caitlynn, da jeg ikke kunne overskue det lige nu. Jeg var så bekymret, og så nysgerrig efter at få afvide hvad det var at lægen havde at sige.

Døren gik op, og den samme læge som havde været herinde for at hente Harry kom ind, men uden Harry.. Hvor fanden var han henne? Hun kiggede hen på mig med et trist blik, hvilket kun kunne betyde at det var skidt det her. "Katie, kan jeg tale med dig?" Jeg begyndte at ryste helt vildt. Det var virkelig en mærkelig fornemmelse jeg havde i maven, men nikkede så. Drengene gik ud så jeg nu kun stod alene tilbage med lægen. Hun kiggede mig dybt i øjnene, hvilket fik min mave til at vende sig.

"Katie, Harry er ikke faren til dit barn, det er Zayn, og jeg tror han blev lidt oprevet over det så han har forladt hospitalet." Jeg kunne mærke hvordan en klump sad fast i halsen, og en kæmpe trang til bare at bryde sammen, og stortude var der virkelig. Hvordan fanden kunne det lade sig gøre? Åh gud! Han kunne da ikke bare forlade mig! "Det gør mig ondt!" Sagde lægen, og gik ud igen.

Jeg lod tårerne få frit løb. De væltede ud og jeg havde slet ikke set at drengene var kommet ind, da jeg ikke kunne se noget for mine tårer. En arm lagde sig på min skulder. "Hey slap af." Det var Liam, jeg kunne tydeligt høre det var ham. Jeg rystede på hovedet. "Harry er væk, og det er alt sammen pga Zayn!" Råbte jeg, med gråd i stemmen. Jeg kiggede over på Zayn som stod med et mærkeligt ansigtsudtryk. "Ja, forhelvede idiot, det er dig der er faren, okay, og nu har du fået knust Harry!" Jeg kunne mærke alles blik på mig, men jeg var fuldstændig kold! "Hvad?" Lød det fra Louis.

________________________________________________________________________________

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...