Because of you 2 {1D}

Så er Katie Jones tilbage igen, denne gang med Harry ved hendes side, men er det kun Harry? Katie finder nemlig ud af noget som hun nok ikke lige havde regnet med, det havde Harry i hvert fald heller ikke og hvad vil Harry ikke sige? Kommer deres forhold til at holde, og hvad sker der? Læsning på eget ansvar!

7Likes
16Kommentarer
1306Visninger
AA

7. Everything has changed

Zayn's Synsvinkel:

Jeg så ind i hendes helt igennem fantastiske skinnende øjne. De strålede langt væk og gjorde hende kun smukkere.

Det hele føltes så rigtigt, som om at det var mig og hende, ikke Harry og hende.

Jeg måtte sige at jeg havde været en smule tiltrukket af hende her på det sidste, det var sådan set stille og roligt begyndt at ske efter at jeg havde fået at vide at jeg var faren til hendes barn.

"Du er smuk, ved du godt det?" Hviskede jeg svagt, og tog fat i hendes hånd og begyndte at nusse hende håndryg.

Hun sendte mig et usikkert smil, hvilket jeg ikke kunne lade vær med at smile lidt af. Hun var da kær!

"Tak Zayn... tror jeg nok...." Mumlede hun, og jeg kunne ikke lade vær med at fnise, inden jeg igen lænede mig hen mod hende, og lod vores læber ramme hinanden, hun tog hurtigt sine arme rundt om min nakke, og pressede mig lidt længere ind mod hende.

Sommerfuglene fløj rundt i min krop, og jeg kunne ærlig talt ikke styre min krop længere, den hungrede nærmest efter hende.

Hun lændede mig helt hen over hende, så hun faldt tilbage i sofaen, og nu kun lå på ryggen. Hun fniste svagt, hvilket også smittede af på mig. Jeg trak mig lidt fra hende, for at få vejret, men jeg nåede det knap nok, for hun trak mig hurtigt ned til hende igen.

Jeg lagde mine hænder på hendes hofter, og kyssede så ivrigt med.

Hun stønnede svagt mod mine læber, hvilket kun frembragte et kæmpe smil. Jeg strammede grebet om hende hofter, og pressede mig lidt tættere ind mod hende.

Hun trak sig lidt fra mig og kiggede en smule underligt på mig, inden hun lagde sine hænder på min brystkasse og blidt skubbede mig væk.

En svag rynke dukkede frem i min pande, og jeg kiggede også en smule underligt på hende.

"Jeg kan ikke Zayn... Selvom det føltes så rigtigt, er jeg stadig ikke kommet over Harry endnu, og jeg kan ikke gøre det mod ham..." Mumlede hun og kiggede ned på sine hænder.

Jeg nikkede svagt. Jeg kunne godt forstå hende. Jeg vidste ikke en gang om det mellem hende og Harry var slut, han skred fra hende, og siden havde de ikke talt sammen, men jeg måtte da indrømme at Harry var en "god" kæreste.

Mærk ironien.

Ej okay, det var slet ikke sjovt!

"Det er okay..." Jeg sendte hende et forsigtigt smil, inden jeg tog fat i hendes hånd, og betragtede den ligge der i min hånd.

 

Louis' Synsvinkel:

"HARRY NU LADER DU VÆR! LAD MIG VÆRE, OKAY!?" Man kunne tydeligt høre Harry's mor stå at råbe, det var synd!

Harry var virkelig gået for langt denne her gang. Han var konstant sur på sin mor, smilede aldrig, grinede aldrig, ignorede os, og jeg ved ikke hvad.

Det lignede langt fra Harry.

Jeg havde prøvet at snakke med ham, men han gad mig ikke, hvilket gjorde en smule ondt. Han var min bedste ven og jeg vidste at jeg også var hans bedste ven, derfor gjorde det ondt!

"Jeg går ned og snakker med ham, om han vil det eller ej!" Sagde jeg bestemt, og rejste mig fra den seng som jeg skulle sove i, indtil vi skulle hjem, hvilket nok ikke blev foreløbig.

"Louis, lad nu vær, det hjælper ikke noget alligevel!" Lød det fra Liam. Han havde ret, men jeg kunne ikke holde ud at se min bedste ven sådan her.

"Han er fucking min bedste ven, jeg gider ikke bare sidde og glo på!..." Vrissede jeg og gik ud af værelset. Det var ikke min mening at vrisse af Liam, men jeg var måske bare en lille smule frustreret.

Jeg gik med hastige skridt ud i køkkenet, og så til min store overraskelse, Anne stå at græde. Et stik gik igennem mig, da det egentlig gik op for mig, hvordan Harry var blevet, han var langt fra sig selv.

Jeg gik hen til Anne og lagde en hånd på hendes skulder, det lod ikke til at hun havde set mig, så hun fik et lille chok, inden hun rystede på hovedet. "Hvad skal jeg gøre, Louis?" Snøftede hun. Jeg kunne ikke lade vær med at få det en del dårlig over det hele.

Jeg trak på skuldrene. "Jeg ved det ikke, Anne! Jeg ved virkelig ikke hvem han er længere..." Sukkede jeg. Hun rystede på hovedet, og snøftede så højt. Jeg klemte blidt hendes skulder, inden jeg slap den igen og gik med faste skridt ud af køkkenet, hvorefter jeg fortsatte hen mod Harry.

Jeg skulle lige til at åbne døren, da jeg hørte hulk der indefra, og hvis jeg gættede rigtigt, var det Harry, da det ligesom kom indefra hans værelse af.

Jeg stod og lyttede lidt, men fik et kæmpe chok, da et kæmpe brag lød indefra hans værelse, og uden rigtig at tænke over det havde jeg trukket ned i håndtaget, og åbnet døren.

Jeg blev mødt af et forfærdeligt syn. Harry havde banket sin hånd ind i spejlet, så der nu lå glasskår ud over det hele, hans hånd var nærmest helt rød af blod, hans øjne var nærmest ligeså røde.

"Hvad fanden har du gang i?!" Væsede jeg, gennem sammenbidte tænder. Jeg knyttede næverne, for at prøve at holde vreden indeni mig.

"Hvad fanden laver du herinde, Louis?" Råbte han, så jeg trådte et skridt tilbage. "Harry, hvad fanden har du ærlig talt gang i?" Gentog jeg. Han kiggede vredt på mig, inden han fjernede sin hånd fra spejlet, så blodet begyndte at dryppe ned på gulvet.

"Hvad rager det dig, Louis?" Vrissede han. Jeg kunne mærke hvordan adreanalinen begyndte at pumpe rundt i mig. "Fordi jeg er din fucking bedste ven, Harry! Kan du for en gangs skyld ikke bare være dig selv lidt?" Råbte jeg, så drengene helt sikkert kunne høre det ovenpå.

Jeg kunne lige forestille mig hvordan Liam, ville blive skræmt og begynde at planlægge at komme ned og stoppe det.

"Du var, Louis! Nu er det hele sådan set ødelagt..." Mumlede han. Jeg kiggede forvirret på ham. Det var som at få en kæmpe mavepuster, han kunne da ikke mene, at vi ikke var bedste venner længere, det havde vi været lige siden X Factor.

"Hvad fanden er der sket med dig?" Mumlede jeg nedtrykt, inden jeg gik ud af døren og videre ovenpå.

 

Katie's Synsvinkel:

Jeg ville virkelig gerne Zayn, fuldt ud, ingen tvilv der, men jeg havde det bare dårligt over det. Jeg vidste ikke hvordan det stod til med mig og Harry, selvom vi helt sikkert ikke var sammen mere.

Jeg ville ønske han ville svare på min beskeder, mine opkald, og det hele.

Jeg skulle lige til at sige noget til Zayn, da min mobil begyndte at vibrere. Jeg kiggede forvirret hen på Zayn, som så mindst ligeså forvirret ud. Jeg tog hurtigt min mobil, og så at det var Louis, hvilket gjorde mig en smule nysgerrig.

Jeg trykkede hurtigt på besvar, og førte telefonen op til øret.

"Det er Kate..."

Der blev helt stille, og et kort øjeblik var jeg bange for at han havde ringet mig op ved en fejl, indtil hans stemme fyldte telefonen.

"Hey.." Mumlede han med et trist stemme, hvilket fik mig til at skyde øjenbrynet i vejret.

"Øhh.. er du okay?" Spurgte jeg forvirret. Jeg kunne høre ham sukke.

"Jeg ved det her gør ondt, men jeg ved ikke hvem Harry er længere, vi er åbentbart ikke...-" Han tav lidt, hvorefter jeg kunne høre et snøft, hvilket fik mig til at få det dårligt.

"Lou, hvad sker der?" Spurgte jeg med en medliden stemme.

"Vi er ikke bedste venner længere..." Snøftede han. Jeg lavede store øjne, og var på randen til selv at begynde at tude.

"Katie, gør mig en tjeneste! Jeg tror ikke vi kan få Harry med tilbage..." Begyndte han. Et stik gik igennem mit hjerte, og jeg fik det pludselig helt dårligt. Mine øjne begyndte at fyldes med vand, og min vejrtrækning blev tungere.

"Du er nødt til at komme.... Du er nødt til at lade Zayn passe Catelynn, så du kan tage afsted til Holmes Chapel."

_________________________________________________________________________________

Undskyld, Undskyld, Undskyld x100000000

fordi jeg ikke har skrevet i et stykke tid, må være ærlig og sige at jeg er kørt lidt død i den! Jeg syntes måske også at Because Of You, er den dårligste movella jeg har lavet.

Vil så gerne lige sige at jeg ikke kan takke jer nok for at like både 1'ern og denne her, det er rigtigt dejligt at i vil læse den, selvom jeg selv mener at den er ret dårlig, men som jeg påmindede mig selv om: "Det er jo den første movella, jeg nogensinde har skrevet."

Nå men iværtfald tak til jer der læser, skal nok prøve at være lidt bedre til at skrive.

Vil også lige sige, at den er ved at nå slutningen, og så kommer der altså ikke mere Because Of You derefter, dsv.

Nå men fortsæt god aften!<3

Love Vici...
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...