Because of you 2 {1D}

Så er Katie Jones tilbage igen, denne gang med Harry ved hendes side, men er det kun Harry? Katie finder nemlig ud af noget som hun nok ikke lige havde regnet med, det havde Harry i hvert fald heller ikke og hvad vil Harry ikke sige? Kommer deres forhold til at holde, og hvad sker der? Læsning på eget ansvar!

7Likes
16Kommentarer
1315Visninger
AA

5. A hell without you

Dagene var gået, og det var omkring en uge siden Harry var forsvundet, jeg var virkelig ved at gå ud af mit gode skind. Han er fucking hele min verden + Caitlynn selvfølgelig, jeg er virkelig nødt til at tage mig sammen for ikke at bryde sammen hver evig eneste fucking dag.

Jeg har fået talt med Zayn og jeg har aftalt med ham at han bare skal være Caitlynn's far, for han har sådan set ikke gjordt noget, eller jo men jeg var lige så meget selv udenom det! Jeg vil ikke have at Caitlynn skal føle hun ikke har nogen far, når hun faktisk er omkring ham hele tiden næsten.

Drengene kommer næsten hver dag, eller så tit de kan og hjælper med Caitlynn. Jeg må indrømme at jeg savner mit gamle liv, det liv hvor jeg tog til fest, det liv hvor jeg var sammen med venner og veninder, og det liv hvor Harry var der!

"Shh.." Mumlede jeg. Jeg kunne virkelig ikke få Caitlynn til at sove og det var fandme belastende! Jeg tog hende forsigtigt op og satte mig på min store bløde seng.

Jeg sad og beundrede hende lidt, hun var smuk, meget! Hun mindede lidt om mig, men jeg kunne også godt se lidt Zayn i hende. Det var underligt at tænke på at min kærestes eller min eks kærestes bedste ven var far til mit barn! Det var virkelig mærkeligt! Jeg ville ønske at det var Harry der var faren, og så ville der ikke været sket noget af det her... Jeg savnede ham så ufatteligt meget, men jeg forstod på en måde godt hans beslutning, det må ligesom ikke være specielt fedt at få af vide at man ikke var faren til barnet, når man har gået rundt i ca ni måneder og troet at ens kæreste ventede ens barn, men jeg kunne bare ikke uden ham selvom jeg bildte mig selv det ind.

Jeg blev revet ud af mine tanker da en banken lød på døren. Jeg vendte hurtigt min opmærksomhed ud mod gangen. "Mor kommer lige om lidt." Jeg sendte hende et lille smil og gik så hen med hende og lagde hende forsigtigt i træmmesengen igen.

Jeg gik ud i gangen og gik hen mod døren hvor en banken stadig lød. Jeg nåede døren og trak forsigtigt ned i håndtaget. Døren blev åbnet og jeg så en gennemblødt Zayn ude foran min dør, jeg kunne ikke lade vær med at smile når hans hår altid plejede at sidde så ih og åh perfekt og nu lignede det bogstaveligtalt lort!

"Hvad fanden smiler du sådan af?" Spurgte han i et lidt irreteret tonefald. Jeg vidste han mente det for sjovt. Jeg trak på skuldrene. "Du ser måske bare lidt sød ud når du er våd!" Mumlede jeg med et skævt smil på læberne. "Ad, gem lige den der tanke til et andet tidspunkt?" Drillede han. Jeg rynkede forvirret brynene, indtil det gik op for mig at det jeg havde sagt måske lød en pæn del klamt!

Jeg grinede lidt, og flyttede mig så lidt fra døren så han kunne komme ind. "Så, hvad laver du her din våde hund?" Spurgte jeg drillende. "Ville besøge dig, jeg kedede mig så jeg kunne vel ligeså godt komme hen og besøge min datter og min veninde." Jeg nikkede og sendte ham så et smil som han hurtigt gengældte.

***

Jeg stod og lavede noget te, mens Zayn og Caitlynn var inde i stuen, for at være ærlig syntes jeg faktisk at Zayn var en god far taget i betragtning af at han slet ikke var forberedt, overhovedet!

Jeg var blevet færdig med teen og gik så ind i stuen, hvor Zayn sad med Caitlynn på skødet, det så lidt sødt ud, faktisk meget. Jeg gik hen og stillede teen på sofabordet, og satte mig så på sofaen ved siden af Zayn.

"Jeg tror du skal sove nu!" Lød det fra Zayn, han snakkede til Caitlynn, som bare kiggede på ham med de søde små brune øjne. Se, der mindede hun meget om Zayn, det var klart hans øjne! "Jeg skal nok ligge hende i seng." Jeg rejste mig hurtigt. Han nikkede. "Så må du sove godt, skat." Han kyssede hende på kinden. Jeg tog forsigtigt fat i hende og lagde hende så i mine arme.

Jeg gik ind mod soveværelset med Caitlynn i armene. Jeg lagde hende forsigtigt ned i træmmesengen da vi var nået ind på soveværelset. "Sov godt, min skat." Jeg nussede blidt hendes kind, og gav hende så hendes dyne på. Hun sagde nogle små lyde som jeg bare smilede af, inden jeg gik ud af døren. Jeg lukkede den forsigtigt og gik så ind mod stuen igen, hvor Zayn bare sad og så TV.

"Sover hun?" Spurgte han, da jeg havde sat mig i sofaen. Jeg trak på skuldrene. "Det tror jeg ikke..." Mumlede jeg. Han nikkede bekræftende, og fjernede så sit blik fra mig igen, og rettede det hen mod TV'et.

"Så, øhh går det bedre?" Mumlede han. Jeg rettede mit blik mod ham og han rettede også hurtigt sit blik mod mig, så vi fik øjenkontakt. Han havde faktisk rigtig smukke øjne, har jeg nævnt det før, man bliver nærmest sugede ind i dem, de er ligesom brune krystaler, nej okay det findes der ikke, eller gør der? Det skal du altså ikke spørge mig om, det er ikke rigtig noget jeg går op i.

"Katie?!" Jeg kom hurtigt tilbage til virkeligheden igen, da Zayn kaldte på mig. Jeg nikkede, og han begyndte at grine lidt, hvilket fik mig til at se forvirret ud. "Ja, jeg har kaldt på dig ca tre gange nu!" Grinte han. Jeg kunne ikke selv lade vær med at grine lidt, da jeg havde været ret langt væk så.

"Hvad er der?" "Har du det bedre?" Jeg vidste godt hvad han hentydede til, hvilket også fik mit smil til at falme. Jeg rystede hurtigt på hovedet, jeg havde fået det være, og sorgen og savnet blev værre for dag der gik. "Er du okay?" Spurgte han, jeg kunne tydeligt høre bekymringen i hans stemme. "Nej, Zayn det er jeg ikke! Jeg har det forfærdeligt, jeg savner ham så meget, og je..-" Jeg nåede ikke at sige mere før jeg brød helt sammen, jeg vidste ikke hvor han var hvilket gjorde mig pisse bekymret, og jeg vidste slet ikke hvad vi overhovedet var, hvilket irreterede mig! Jeg var bare i det hele taget forvirret, sorget og irreteret.

En hånd blev lagt på min ryg, og begyndte at nusse min ryg lidt. Jeg kunne mærke Zayn's varme hud mod min, så vi sad ret tæt nu, men jeg syntes kun det var behageligt, jeg savnede at blive holdt om, jeg savnede at føle mig tryg ligesom Harry fik mig til at føle. Jeg havde mistet ham en gang for meget! "Så så, søde jeg er sikker på at han har det fint, okay!? Jeg tror bare han er rejst hjem til sin mor, så der er ikke noget at være bekymret for.." Hviskede Zayn ind mod mit øre. Jeg nikkede lidt, og snøftede så. "Jamen hvorfor fanden har vi så ikke taget hen til hans mor, for at tjekke?" Vrissede jeg, det var ikke meningen at jeg skulle lyde så sur, men lige nu var jeg simpelthen så oprevet. "Øhh, jo det var faktisk også derfor jeg var taget herhen, jeg ville sige at Louis, Niall og Liam er taget til Holmes Chapel, for at sikre sig at Harry er der." Jeg kiggede nysgerrigt op på ham. "Hvornår kommer de så hjem?" "Om to dage ca." Jeg nikkede, og håbede så meget at Harry var der, og ikke mindst at Harry ville tage med dem hjem, jeg savnede ham så meget, hvilket jeg har nævnt et par gange nu, men det gør jeg virkelig!

"Tak Zayn." Mumlede jeg, og lagde mit hovede på hans skulder. "For hvad?" Spurgte han forvirret. "For alt, tak for hjælpen, for støtten, bare for alt. Du er en sand ven Zayn!" Hviskede jeg mod hans skulder. Han nikkede bare. "Skulle det være en anden gang." Han lagde en arm om mig og trak mig så helt ind til ham, jeg indåndede hurtigt hans dejlige duft, og følte mig allerede tryg igen.

________________________________________________________________________________

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...