I'm not afraid - One Direction 12+

Avery Bell Rivera er datter til Derek Bell Florez som engang arbejdede for One Direction som deres private manager, men eftersom Derek (Avery's far) brugte det meste af sine dage på de fem drenge, tog han Avery på arbejde, men han fortrød inderligt, da han en dag så sin egen datter i armene på Niall Horan, forbød han at hun måtte se ham.
Avery nægter at høre efter og de to mødes i smug, hvilket Derek udemærket godt ved!
Hvis han ikke kan overvtale sin datter, må han sige det til Niall og han gør det på den værste måde, men Niall går over strejen og det gør Derek rasende, hvilket betyder at han siger op!
Avery er knust, men vil ikke glemme den dreng som fik hende til at tro.
Hun vil gøre alt for at se ham igen, men hun skal først forbi sin far, hvilket bliver en udfordring, da hun selv føler sig bange for ham!

ADVARSEL! Denne historie indeholder sexscener og grog sprogbrug!

5Likes
4Kommentarer
838Visninger
AA

1. What does my father for me? Nothing..

Avery's P.O.V.

 

 

Jeg var pisse rassende på min far!

Jeg må indrømme at jeg nok har været det i, skal vi sige...

OVER EN MÅNED!!!

Jeg tilgiver ham ikke, nej!

Jeg nægter at tilgive den nar!

Hvor våger han at forbyde mig og Niall at se hinanden, det er jo fuldkommen latterligt, men som sagt - jeg tilgiver ham ikke..

Et suk forlader mine læber og min had, forvandler sig stille til sorg, jeg savner ham.

Drengen der fik mig til at drømme, tro og elske!

Det kan godt være at vi ikke har set hinanden i en måned eller what ever, hvad ved jeg?

I hvert fald noget i den retning, men bare 30 dage føles som flere måneder!

Sekunder blir' til minutter, minutter til timer, timer til dage og dage til år!

Sådan fungerer det i mit hovede lige nu, men jeg er i sorg og det kan jeg takke min stædige far for!

Min far Derek er lige blevet ansat som filmpruducer, hvilket siger at det strømmer ind med penge nu til dag's, men jeg er sgu ligeglad med nogle sølle mønter, da jeg bare vil ha' Niall!

 

''Avery? Avery... AVERY!!''

 

Lyder det pludslig og jeg vågner med et sæt!

Jeg ser rundt og..

Hvad laver jeg i køkknet?

Jeg er nok faldet i søvn, men min far stod foran mig og sendte mig et blik jeg ikke bryder mig så meget om. 

''Avery, du dagdrømmer igen!''

Siger han strængt, men eg prøver at ignoere ham så godt jeg kan og ser hurtigt væk!

Jeg pakker det fornærmede ansigt frem og laver et snoppet ansigt, hvilket jeg ved min far ikke kan tåle at jeg laver!

''Avey, hvis det her har noget med Niall at gøre, så kan jeg godt sige dig..''

Begynder han allerrede at true, men selv jeg har grænser for hvor meget jeg kan tåle!

Arrigt, skubber jeg stolen kæk og rejser mig imod min far!

''Sige mig hvad!? Du skulle ike ha' nogle grund til at bestemme over mig!!''

Råber jeg alerrede lige lovig højt, men det fortjener han sgu!

''AVERY, HÆV IKKE STEMMEN PÅ DEN MÅDE!''

Begynder han alerrede, men TSK!!

Han skal sgu da nødig snakke!

''HÆVE STEMMEN!? DU GØR DET JO SELV DIN NAR!!''

Spørg mig ikke om hvad der lige kom ud af min mund det, men jeg fortød inderligt at jeg sagde det, godt klaret Avery..

 

Far var gået til Irriteret - Sur og videre til rassende og prøv lige at se ham flippe ud eller nej, det gider i ikke!

Tro mig, han er scary og det ved jeg alt om..

Han tar' hårdt fat i min arm og ser mig ind i mine øjne.

Jeg håber virkelig at han kan se glimtet af sorg, had og smerte, men han tænker jo også kun på sig selv, så den tanke kan jeg lige så godt kaste ud af vinduet..

 

Det er sjovt for jeg tror vi har været det her 20 gane igennem, men denne gang har jeg bare en anderledes følelse, en følelse hvor jeg mærker trængen til at flippe vidt ud på ham eller slå efter ham!

Det er slut for nu gør jeg for helved oprør!

Jeg river min hånd til mig og løber op på mit værelse!

Jeg kan høre hans råben hele vejen til mit værelse, men jeg gøt virkelig alt for at ignorere den, men det er lidt svært, da jeg altid har været så dygtig, artid og virkelig sølsom og skrøblig!

 

Jeg smækker døren så hårdt i jeg kunne og låste døren så hurtigt jeg kunne!

Jeg kan mærke at redslen i mig stiger mig til hovedet og jeg læner mig op af min dør, hvor jeg blidt lukker min øjne i. 

 

''..If I’m louder, would you see me?
Would you lay down
In my arms and rescue me?
‘Cause we are the same
You save me,
When you leave it’s gone again..
''

 

Synger jeg lavt og lader min hånd glide op til den halskæde Niall gav mig.og Jeg tr' hårdt fat i den og kniber mine øjne sammen, da jeg prøver at holde min tåre inde. 

Jeg savner ham virkelig, men hvad kan jeg gøre, intet..

Nu må han godt redde mig for jeg tror ikke jeg holder det her ud længere!

Jeg ryster opgivene på hovedet og lægger mig hen på min seng, begraver ansigtet i min pude.

 

***

 

*DONK*

 

Jeg vågner med et sæt!

Jeg ser rundt i der overmørke rum, men her er intet?

Sikkert bare et af mine tåbelige drømme som altid for det her er ikke første gang.m

Jeg må ha' grædt mig i søvn, for jeg havede virkelig ondt i hovedet!

Som om nogle slog mig i hovedet med en hammer, 40 gange i minuttet, hvis jeg skal sætte detaljer på, men som sangt er her helt mørkt!

Både udenfor og her inde på værelset, men det er da klart, når det er midt om natten!

 

*DONK*

 

Det var den ingen, og jeg var ved at falde ned af sengen af forskrækkelse!

Altså, her er helt mørk, jeg kan intet se og så var jeg stadig mega træt og ikke helt er kommet til mig selv.

 

*DONK*

 

Det gir' et sæt i mig og det var ikke bare mig og mine dumme drømme, men det var virkelig rigtigt og lyden kom fra mit vindue?

Jeg bider mig i læben og ved ikke om jeg skal gå hen og kigge?

Jeg tvivler virkelig om jeg tør kigge, men typisk mig, så hiver nysgerritheden sammentidigt i mig.

Jeg rejser mig tvivlsomt og går med langsomme hen imod mit vindue.

Jeg kunne ikke se andet end mørke, stilheden og så den svage lys af gadelamperne som det eneste.

*DONK*

En sten ramte lige min rude og  jeg troede seriøst at jeg var ved at bive ramt i hovedet så jeg slap et lille skrig ud, men jeg tog hurtigt min hånd til munden, men prøv at tænk hvis det var jer der bre gloede ud i den uhykkelige gade og så kommer pludslig en sten farene imod ruden!

Jeg fik pludslig øje på en person nede i vores have.

Jeg kunne umuligt se hvem dat var, da personen var helt sort!

I hvert fald her fra, men personen så virkelig uhykkelig ud!

Ligesom forfilmen i Paranormal Activity 4!

Den film vil jeg (måske) gerne se, men nu tilbage til virkeligheden selv om jeg helst vil lade vær'!

Faktisk må det genre vere den der person fra Paranormal Activity!

Var det Toby hende den lille pige kaldte spøgelset eller hvad det nu var?

Tag mig gerne, mit liv er også total ødelagt!

Alligevel åbner jeg vinduet og prøver at gennemskue hvem der faktisk står der nede og kaster sten på min rude..

 

*DONK*

 

''Auv!..''

Mumler jeg, da en stem rammer mig i hovedet!

''Avery?.''

Siger en meget kendt stemme og jeg stivner helt!

Den stemme.

Den gik lige ind i mig og jeg mærker suget i meven, mit hjerte hamre hårdt imod mit bryst og tårene er ved at komme frem, og måtte bide mig i læben for at lade vær',-

 

Det var Niall!

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...