Catch my breath - One direction .

Olive Everdeen lever et hårdt liv. Hendes far er død, og hendes mor ligger syg derhjemme med kræft. Derfor må Olive blive boende hjemme, imens hun har to jobs for at forsørge hendes mor. Louis Tomlinson derimod lever det søde liv med sine fire bedstevenner. Det eneste der er en smule galt, er dog at hans fantastiske kæreste Eleanor, slog op med ham for to måneder siden. En dag møder Olive og Louis hinanden og tingene udvikler sig hurtigt, så de ender hjemme hos Louis. Men hvad sker der når den alvorlige Olive møder den bekymringsløse Louis igen?

319Likes
211Kommentarer
33058Visninger
AA

8. The first day of school.

Klokken er halv tolv onsdag formiddag, og min lærer taler om en eller anden duet, vi skulle til at planlægge, imens min mobil bliver ved med at vibrere. Ud fra nummeret at bedømme skulle Niall vist bruge noget.

Han havde ikke helt forstået, at jeg ikke kunne tale med ham onsdag formiddag. Hvilket gjorde, at jeg ikke kunne koncentrerer mig. ”Jeremy, du er sammen med Olive,” siger vores lærer, hvilket river mig ud af min frustration. ”Hvad?” spørger jeg højt, hvilket får en latter til at brede sig i lokalet.

”Du er blevet sat sammen med Jeremy, miss Everdeen.” griner Michael, hvilket var vores lærers navn. ”nåååår, okay.” svarer jeg forstående og nikker kort, før mit blik begynder at vandre rundt i lokalet. En hånd vifter foran mine øjne, og jeg vender hurtigt blikket til den lyshårede fyr ved siden af mig.

”Jah?” hvisker jeg for ikke at afbryde Michael endnu en gang. ”Jeg hedder Jeremy,” griner han og rækker mig sin hånd. ”Åh,” mumler jeg forlegent og trykker hans hånd, imens jeg mærker rødmen trænge op i mine kinder. ”Jeg hedder Olive,” siger jeg med et lille smil. ”Det gættede jeg,” griner han og vender tilbage mod Michael. I stedet for at følge hans eksempel, lader jeg mit blik blive på Jeremy og studere ham kort.

Hans hår er klippet halvkort i en leverpostegsfarve, og så var det sat med en smule voks. Hans øjne var store og grønne og mindede en smule om Harrys. Han havde en stramt grå t-shirt på, som sad perfekt på hans trænede overkrop, og hvis jeg ikke huskede meget forkert, var han cirka ti centimeter højere end mig. Alt i alt så han meget godt ud.

 

”..til næste onsdag, men ellers må i gerne holde pause,” afslutter Michael og sender klassen et stort smil, før han forsvinder ud af lokalet. ”Vent-hvad?” spørger jeg forvirret og kigger rundt omkring på de andre, som er begyndt at pakke sammen. ”Hvad er til på onsdag?”

”Vores duet, Olive.” sukker Jeremy med et skævt smil og rækker mig min bærbar. ”nååår.. Det giver jo også god mening,” svarer jeg og lægger computeren ned i tasken. ”Vil du med ned og have noget frokost?” tilbyder han og går over mod døren. ”Jeg skal lige ringe til en, men bag efter vil jeg da gerne,” smiler jeg og løfter min mobil, så han kan se den.

”Det er helt fint, du kommer bare,” smiler han og forsvinder ned ad gangen. Med et dybt suk taster jeg Nialls nummer ind og løfter mobilen op til øret. ”Hey.” siger den irske dreng, bedre kendt som Niall. ”Hvad var det du ikke forstod med, at jeg havde timer til klokken to om onsdagen?” vrisser jeg og begynder at gå mod udgangen.

”Olive?” spørger han energisk, hvilket får mig til at sukke. ”kender du andre, som har fået jobbet som din tjener?” spørger jeg irriteret og læner mig op af muren til skolen. ”Nej, du har sikkert ret,” griner han, og i baggrunden kan de andre drenges grin også høres.

 

”Men hvad ville du så?” spørger jeg trippende og kigger på de forskellige folk, som går ind og ud ad døren. ”Kommer du forbi studiet efter skole?” spørger han blidt, hvilket får mig til at smile. ”Hvad skal jeg tage med?” svarer jeg drillende og svinger min taske over skulderen.

”Er det ikke nemmere, at jeg sender en sms med en liste?” spørger han alvorligt, hvilket får mig til at grine. ”jo Niall, gør det. Og send også lige en adresse, ikke?” smiler jeg og lægger på.

 

Med tunge skridt går jeg tilbage til kantinen og kigger efter Jeremy. ”Her ovre, Olive!” råber en dyb stemme, hvilket får mig til at vende mig om. Jeg får hurtigt øje på Jeremy, som sidder blandt tre fyre og to piger, med langt platin blondt hår, som helt sikkert er farvet. – Ikke lige min type, jeg ville vælge at omgås med. Men nu havde jeg jo lovet Jeremy det.

”Heeey,” smiler jeg og sætter mig ned ved siden af en af fyrene. ”Godt du kunne komme,” griner Jeremy og sender mig et skævt smil. ”Det her er Caroline, Sam, Elena, Joey og Lucas.” præsenterer han og peger på de forskellige personer. ”Og det her er Olive,” siger han og sender mig et skævt smil.

”Hey Olive,” smiler Lucas og rækker mig sin hånd. ”rart at møde dig,” Jeg griner kort og trykker hans hånd. ”I lige måde,” smiler jeg og fugter kort mine læber. Lucas har halvlangt mørkt hår og store blå øjne, hvilket gjorde ham lige min type. ”hvad skal du så have efter frokosten?” spørger han og læner sig ind over bordet. ”øh.. dans, tror jeg.” svarer jeg og skæver til mig ur. ”Ej, hvor pudsigt, det skal Elena og jeg også.” svarer han med et smil og skæver over til Elena, som skuler ondt til mig. ”Det skal da nok blive sjovt,” mumler jeg og sukker dybt, da Elena sender mig et dræbende smil.

 

”Okay alle sammen! Til næste undervisning bedes alle komme i løst tøj, hvilket vil sige ingen jeans eller nederdele, okay? Der er mulighed for at skifte i omklædningsrummene, så I har ingen undskyldning. Og hvis I ikke følger mine enkelte regler, er I velkomne til at stoppe med at tage mit fag,” siger vores danselærer, Johanna, højt, hvilket får mig til at trække en smule på smilbåndet, allerede kunne jeg godt lide hende.

Elena var nemlig dukket op i stramme sorte jeans og forventede, at hun kunne være med. ”Derfor sætter dem, som ikke har ordentlig påklædning på, sig ud til siden,” forsætter hun og gør en gestus ud mod siden af salen, hvor en tredje del af eleverne sætter sig ud. ”Men lad os komme i gang,” siger hun og klapper hænderne sammen. ”Pigerne deler sig på fem rækker til højre, og drengene til venstre. Jeg starter noget musik, og I følger bare mine trin så godt i kan. Det blive gentages tre gange, og i slutningen vil der være noget freestyle, okay? Godt så.”

Jeg stiller mig over på anden række og trækker mine shorts et stykke ned, så jeg ikke følte mig nøgen. Alle andre havde nemlig valgt at tage jogginbukser på, hvilket jeg slet ikke havde tænkt på. ”fem, seks, syv, otte.” råber hun og starter med at danse.

 

”Okay; nu er der et kvarter tilbage, og I har nogenlunde lært rutinen. Jeg starter musikken igen, og hvis jeg prikker jer på skulderen, sætter I jer bare ud til siden. Jer der er tilbage, stiller jer forrest næste gang. Okay?” råber hun og vi mumler et sammentyggende ja. ”Fem, seks, syv, otte.” musikken begynder endnu en gang, og selvom sveden rander ned af min panden udfører jeg trinene til den mindste detalje. –eller i det mindste indtil en af pigerne skriger højt.

”Harry Styles!” flere af pigerne, som sad over i siden løber over mod døråbningen, men jeg tør ikke kigge der over. I stedet lægger jeg alt min energi i dansen, og overraskende nok prikker Johanna mig ikke på skulderen, før musikken stopper. ”Flot, i står forrest næsten gang.” roser hun os med et smil, før hun vender sig mod døren og hæver et øjenbryn. ”Mr. Styles kan jeg hjælpe dem?” spørger hun formelt, hvilket får mig til at vende mig om og møde hans grønne øjne.

Han sender mig et skævt smil, imens hans øjne glider over min krop. ”Næh, jeg skulle så ment bare hente en af Deres elever,” forklarer han kort og kigger fornøjet på mig, hvilket får mig til at rødme. ”Det skal du da endelig være velkommen til Mr. Styles,” smiler hun og forlader lokalet, hvilket tvinger mig til at gå over imod ham.

 

”Hvad laver du her?” spørger jeg forundret og bukker mig ned efter min taske og vandflaske. ”De andre indspiller, så Louis foreslår, at jeg tog hen for at hente dig.” forklarer han og holder døren åben for mig. ”Tak, men jeg skal altså først i bad,” svarer jeg undskyldende og skal til at dreje ned ad gangen. ”Vi har et bad over ved studiet, kom nu.” smiler han og trækker mig med hen til udgangen. ”Men jeg har jo ikke købt ind endnu?” spørger jeg forvirret og slår armene om mig selv, da jeg kommer ud i den kolde efterårsvind.

”Det har jeg gjort for dig. Jeg havde en del tid til overs,” griner han og lægger sin jakke over mine skuldre. ”Tak, ” sukker jeg og glider ind på forsædet af hans bil. ”Alt for Louis’ pige,” griner han og starter bilen. ”Det var en enkel gang,” sukker jeg og spænder min sele. ”Jeg tror, det kommer til at ske igen,” betror han mig og trækker ud fra parkeringspladsen.

 

Harry stopper bilen og åbner min dør. ”Hvor mange folk er inde i den bygning?” spørger jeg forsigtigt og hopper ud af bilen. ”En del, hvorfor?” spørger han fornøjet og går over mod døren. ”Jeg har træningstøj på, Harry.” vrisser jeg og kigger ned ad mig selv. ”Det havde jeg slet ikke lagt mærke til, Olive.” griner han og smutter ind af døren. ”Du er bare så led, Styles. Der er helt vildt.” sukker jeg og går over til elevatoren.

”Jeg hentede dig faktisk, så du ikke behøvede at tage metroen.” påminder han og trykker på knappen. ”Uha, uha.” mumler jeg tvært og træder ud på gangen. ”Hvor skal vi hen?” spørger jeg forvirret og kigger først den ene vej og så den anden vej. ”Højre ned for enden.” forklarer han og begynder at gå.

”Kan du ikke bare vise mig badeværelset først? Så behøver jeg ikke at se de andre først,” beder jeg pænt og følger hurtigt efter ham. ”Hvad er det sjove i det?” driller han. ”Nu fik de jo ikke lov til at se dig danse, så skal de i det mindste se dig nu,” smiler han og åbner en dør.

 

En køn stemme strømmer ud af døren, og tvinger mig hurtigt til at følge efter Harry. Inde i boksen står Louis og synger, og med det samme begynder jeg at smile over synet. Dog bliver jeg afbrudt af en begyndende latter fra min venstre side. ”Hvad Olive? Glemte du, at det er efterår?” driller Blaine, imens Niall sidder og griner ad mig. ”Nej Blaine, det gjorde jeg nok ikke.” svarer jeg tvært og vrænger af hans navn.

”Undskyld; hvad kaldte du ham?” spørger Liam fornøjet og veksler blikke med Harry, som nu også er ved at grine. ”Blaine, hvad ellers?” spørger jeg dumt og kigger rundt på de fire drenge. ”Hans navn er Zayn,” svarer Niall imellem grinene, hvilket går mig til at rødme. ”Det vidste jeg da godt,” mumler jeg forlegent og klør mig i håret. ”Yeah, right.” griner Harry og puffer til mig, hvilket får Liam og Zayn til at grine.

”Oooog stop! Hvad fanden er det for en larm? Vi prøver rent faktisk at optage her,” vrisser en eller anden mand med et stort headset på og et surt blik. ”Undskyld, vi fandt bare lige Olive i noget lidt upassende tøj,” griner Liam og gør en gestus over mod mig. ”Lad os tage en pause,” mumler han irriteret og rejser sig op for a at forlade lokalet.

 

”Hey Harry, har du fået hentet.. Hej Olive, pæne shorts,” griner Louis, da han kommer ud af boksen. ”Tak Louis,” mumler jeg og sukker dybt. ”Det er vist blevet påpeget et par gange nu,” ”Du kan da bare lade være med at ankomme i shorts, når du ved, at du skal over til os.” påminder Niall og ryster på hovedet. ”Jeg havde jo ikke lige frem noget valg, vel?” spørger jeg henvendt til Harry, som bare smiler uskyldigt.

”Men kan jeg låne det bad eller hvad?” vrisser jeg og kigger rundt på drengene, som endelig nikker. ”Lad mig følge dig der ud.” svarer Louis og åbner døren for mig. ”Mange tak,” svarer jeg og følger efter ham, indtil vi når en dør, hvor der står bad på.

 

”Må jeg spørge dig om noget?” spørger han undskyldende og stiller sig foran døren, så jeg ikke kan komme forbi. ”Selvfølgelig,” svarer jeg forvirret og lægger armene over kors. ”Hvad skal du på lørdag?” spørger han og sender mig et bedende smil. ”Jeg har et job, som eventpige. Hvorfor?” spørger jeg og sender ham et lille smil. ”Kunne jeg få dig til at gøre noget andet i stedet for? Du skal nok få løn for det,” forsikrer han mig, sikkert fordi jeg fortalte ham om min økonomiske situation.

”Hvad tænkte du på?” spørger jeg interesseret og bider mig i læben. ”Jeg skal til fest på lørdag, men min ekskæreste Eleanor kommer. Så jeg tænkte på, og du ikke kunne udgive dig for at være min kæreste?” beder han. ”Hvad?!” spørger jeg overrasket. ”Skal jeg spille din kæreste eller hvad?” han nikker kort og sender mig et lille smil.

”Det var planen; ja.” mumler han undskyldende. Jeg ryster kort på hovedet og skal lige til at grine. ”Du tror ikke, at der ville starte nogen rygter, hvis jeg begyndte at præsenterer mig selv som din kæreste til den fest?” ”Det skulle kun være Eleanor, som fik det af vide, og hun kunne ikke finde på at sladre til pressen, ikke når jeg ville være den, som kom først videre så.” svarer han kort og ser afventende på mig.

”Fint, jeg skal nok gøre det. Men du tager dig af de problemer, som nu en gang må komme,” sukker jeg og skubber mig forbi ham, så jeg kan komme ind til badet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...