Catch my breath - One direction .

Olive Everdeen lever et hårdt liv. Hendes far er død, og hendes mor ligger syg derhjemme med kræft. Derfor må Olive blive boende hjemme, imens hun har to jobs for at forsørge hendes mor.
Louis Tomlinson derimod lever det søde liv med sine fire bedstevenner. Det eneste der er en smule galt, er dog at hans fantastiske kæreste Eleanor, slog op med ham for to måneder siden.
En dag møder Olive og Louis hinanden og tingene udvikler sig hurtigt, så de ender hjemme hos Louis. Men hvad sker der når den alvorlige Olive møder den bekymringsløse Louis igen?

320Likes
211Kommentarer
34331Visninger
AA

6. One step at the time.

One step at the time - Jordin Sparks.

 

”Hvem kender jeg?” spørger Louis og dukker op i døråbningen ved siden af Harry og de to mørkhårede fyre. ”Olive? Hvad laver du her?” spørger han fornøjet og læner sig opad dørkarmen.

Han er tydeligvis ikke påvirket af situationen, som jeg er.

”Jeg arbejder her faktisk,” svarer jeg lavt med blikket fæstnet mod gulvet. ”Som hvad?” spørger Harry med et stort smil på sine læber. ”Personlig assistent,” Jeg tager en dyb indånding og møder deres spørgende blikke. ”For hvem dog?” spørger ham med det helt korte hår. ”Et band kaldet One Direction, kender i dem?” spørger jeg interesseret og lægger hovedet på skrå.

Ham den sorthårede bider sig i læben for at skjule det store smil, som spiller på hans læber, imens Harry og den korthårede knækker sammen af grin. Louis smiler skævt, mens Niall åbenbart er gået. ”One Direction siger du. Jeg tror vist nok, jeg har hørt om dem før. Kan du fortælle lidt mere?” spørger Louis nysgerrigt og lægger armene over kors. ”Lou, opfør dig ordentligt,” griner Harry og puffer drillende til ham.

 

”Hvorfor griner I?” spørger jeg lost og rynker brynene. ”Vil du ikke med ind og sidde?” tilbyder ham den korthårede og fjerner sig fra døren, så jeg kan komme forbi. ”Jeg hedder for resten Liam, det her er Zayn, resten kender du vist,” Han sender mig et skævt smil og sætter sig i en af de stole, som står omkring det store bord i midten af lokalet.  

Tøvende sætter jeg mig overfor Liam og folder mine hænder på bordet. ”Vil I nu fortælle mig hvad, der foregår?” spørger jeg roligt og kigger på drengene, der en for en tager plads omkring bordet. ”Olive, De andre drenge og jeg har et band kaldet One Direction,” forklarer Louis langsomt, stadig med det overlegne smil plantet på sine læber. Jeg stivner under hans ord, mens min kæbe langsomt falder ned.

Betød det, at jeg faktisk havde haft sex med min chef? Oh, fuck. Det kunne jo ikke lige frem gavne en. Især ikke når jeg havde løjet om at give ham mit nummer. Han så dog ud til at tage det meget pænt.

 

”Olive?” spørger Harry grinende, imens han vifter en hånd foran mine øjne. Jeg tager en dyb indånding og vender blikket mod ham. ”hvad er der?” spørger jeg neutralt og prøver at skjule det nervøse smil, som snart bryder frem.

”Har vi fået af vide, hvor de kender hinanden fra endnu?” spørger Niall, da han kommer gående ind i lokalet og sætter sig ved siden af Liam. ”ikke endnu,” mumler ham den sorthårede, Blaine, hed han vist nok.  

”Jamen Olive love, vil du ikke fortælle drengene, hvor du kender Louis fra?” driller Harry og puffer blidt til mig. Med et sammenbidt smil kigger jeg irriteret på ham, før jeg vender mig mod drengene på den anden side af bordet. ”Mig og Louis mødte hinanden til en fest, hvor vi talte sammen. Det var det, kan vi komme videre?” siger jeg i et hurtigt tempo og sender dem et stort smil.

 

”Hvad talte I om?” spørger Liam, som tydeligvis har opfattet, hvad der skete. ”Det er jo lang tid siden, det kan jeg altså ikke huske,” griner jeg akavet og lægger armene over kors, imens jeg læner mig tilbage i stolen. ”Argh, det var vel i lørdags, hvis jeg husker rigtigt,” retter Harry mig med et smil.

Jeg bider mig irriteret i læben og tygger så hårdt sammen, at smagen af blod breder sig i min mund. Jeg skæver kort til Louis, som stadig ikke er påvirket af den akavede situation, men nærmere ligner en, der lige har vundet i lotto. ”Kan vi ikke bare sige, at vi har mødtes før. Mere behøver I vel ikke at vide,” sukker jeg og slår ud med armene.  

 

”Men havde Louis ikke sex med en eller anden vildt flot blondine i lørdags? Var det ikke det Harry fortalte?” spørger Niall forvirret og kigger fra Harry til Louis. Jeg sukker lavt og knalder hovedet ned i bordet, imens resten af drengene bryder sammen i grin. ”Oh god,” mumler jeg og dækker mine øjne.

”Niall, hvilken hårfarve har Olive?” spørger Blaine og peger over på mig imellem sine grin. ”Lyst,” svarer Niall, som om det er åbenlyst, hvilket det jo også er. ”Og hvornår mødtes Olive og Louis?” spørger Liam drillende. ”I lørd.. Nåååår, på den måde,” siger han med et skævt smil og skæver til mig. Jeg ruller med øjnene og rejser mig op.

”Så har vi vist fået på plads, at jeg havde sex med Louis i lørdags. Hvis i vil have mig undskyldt, går jeg lige ned og spørg, om jeg kan få tildelt en anden kunstner,” forklarer jeg og går over mod døren. ”Hvorfor skulle du dog det?” spørger Harry forvirret. ”Måske fordi jeg har haft sex med Louis?” siger jeg åbenlyst og kigger dumt på ham.

 

 ”Jeg har altså ikke noget imod det,” erkender Louis, hvilket overrasker mig meget. Ikke hans ord, men bare det hele med, at han taler. Siden jeg var kommet, havde han næsten kun siddet og smilet. ”Og det skulle gøre det hele bedre eller hvad?” mumler jeg lettere irriteret, hvilket får Blaine og Niall til at kigge overrasket på mig. ”Det var ikke ment sådan, undskyld.”

”Hvordan vil du også forklare Daniel det?” spørger Harry overlegent. ”Forklare ham, at du har haft sex med Louis, hjælper dig nok ikke til at beholde dit job,” forsætter Blaine og sender mig et bedrevidende smil. ”Hvad forslår I så?” sukker jeg og dumper ned på stolen igen.

”At du bliver her og arbejder for os,” forklarer Liam med et smil. Jeg kigger kort rundt på dem alle sammen, indtil mit blik lander på Louis, som sender mig et charmerende sml. ”Hvorfor insisterer I så meget på, at jeg skal blive?” spørger jeg nysgerrigt og folder endnu mine hænder oppe på bordet.

”Fordi du har haft sex med Louis,” siger Harry med et smil, hvilket får drengene til at grine. ”Er du klar over, hvor mange gange, den sætning er blevet brugt i løbet af det sidste stykke tid?” mumler jeg tvært og sukker højt.

 

”Er det et ja? Bliver du hos os?” spørger Niall forsigtigt. ”Har jeg noget valg?” mumler jeg retorisk og sender ham et lille smil. ”Men vil du så ikke låne en trøje?” spørger Liam venligt og peger på den karrygule plet, der har dannet sig på min hvide skjorte. ”Jo, hvis jeg kan,” svarer jeg med et smil og rejser mig op igen.

Liam trækker sig mørkeblå cardigan af og rækker mig den. ”Mange tak,” smiler jeg og stiller mig over i hjørnet. ”Vil I være søde og kigge væk?” Liam og Niall kigger med det samme væk, mens Blaine og Harry sender mig et skuffet blik, før de vender sig om. Louis derimod sidder og kigger afventende på mig med hænderne foldet i skødet. ”Louis, det gælder også dig,” sukker jeg og sender ham et provokerende smil.

 

”Men jeg har jo set det hele før,” svarer han flabet og slår ud med armene. En svag latter breder sig mellem drengene, hvilket får mig til at rødme. ”Det er jo ikke ensbetydende med, at det skal ske igen, vel?” mumler jeg lavt, før jeg vender mig om og knapper skjorten op og smider den på gulvet. ”Pinkt undertøj? Det er ellers rimelig risky med en hvid skjorte,” kommenterer Louis, hvilket næsten får mig til at vende mig om.

”Hold dog kæft, Louis,” mumler jeg og stikker armene i cardigannet, før jeg knapper den til den næst øverste knap. Jeg vender mig om og møder fire par fornøjede øjne. ”Jeg troede, vi havde en aftale.” sukker jeg og dumper igen ned på stolen. ”Vi er ikke så gode til at overholde dem,” svarer Niall med et smil, hvilket får Liam til at vende sig om.

Som den eneste havde han respekteret mine ønsker, hvilket jeg satte stor pris på.

 

”Skal vi finde ud af noget, hvis det her sammenarbejde skal fungere?” spørger Liam friskt og klapper hænderne sammen. ”Er det ikke bare, at I får mit nummer, og så kan I ringe, hvis I har behov for noget.” foreslår jeg og trækker på skulderne. ”Får vi dit rigtige nummer, eller lader du bare som om?” spørger Louis i en flabet tone.

”Hvad fortrækker du?” svarer jeg i samme tone. ”Jeg fortrækker det rigtige, men det har jeg jo også givet udtryk for før,” smiler han en smule hånende, hvilket får mig til at rødme.

”Er der noget vi ikke ved?” spørger Blaine grinende og lægger hovedet på skrå. ”Olive valgte bare, at hun ikke mente, at jeg fortjente hendes nummer,” svarer Louis kort og sender mig et strålende smil, hvilket får min dårlige samvittighed til at rykke på sig. ”Det var jo ikke ment på den måde,” sukker jeg og massere mine tindinger. ”Så din plan var ikke at afvise ham eller hvad?” spørger Niall nysgerrigt og skubber blidt til mine hænder, så jeg møder hans blik.

”Ikke for noget; men jeg har altså først lige mødt jer. I virker fine nok, men jeg kan bare ikke se, hvorfor jeg skal sidde og forsvarer mig sig for en gruppe drenge, jeg ikke kender. Men Louis; undskyld at jeg løj for dig. Jeg troede bare ikke, at der var mere i det end sex. Og ærlig talt har jeg hverken tid eller overskud lige nu til at have endnu en, som jeg skal tage hensyn til, hver gang jeg træffer et valg.” forklarer jeg en i hård tone, hvilket får Nialls blå øjne til at se en smule bange ud.  

 

”Ved I hvad? Jeg tror bare, jeg går ned og siger op. Jeg er åbenlyst ikke det rette match for jer. I har brug for en, som er gladere. En som stadig tror på, at livet er en dans på roser. Og det kan jeg bare ikke være, desværre.” forklarer jeg og rejser mig op fra min stol. ”Det var rart at møde jer; Og held og lykke med jeres succes i fremtiden, men jeg tror desværre det bliver uden mig,” jeg sender dem et lille smil, og går over mod døren.

”Det var rart at møde dig,” råber Niall efter mig, da jeg smutter ud af døren og ned ad gangen. Da jeg endelig runder hjørnet, stopper jeg op og læner mig op ad væggen.

Der røg den indtægtskilde. Hvad skulle jeg nu gøre? Det var ikke ligefrem, fordi vores økonomi gik strygende, så dette var bestemt ikke velset.

”Olive?” råber en stemme, hvilket giver mig et lille chok. Jeg snøfter kort og kører en hånd igennem håret, før jeg træder ud fra indhakket, jeg var gemt bag. ”Hvad så?” smiler jeg og møder Louis’ blågrå øjne.

 

”Er du okay?” spørger han bekymret, da han når helt tæt på mig og lægger en hånd på min skulder. ”Jeg har det fint,” lyver jeg og sender ham et strålende smil. ”Jeg tror bare ikke, at jeg ville komme til at passe ind sammen med jer,” Louis rynker brynene og stryger en af mine hårtotter væk fra mine øjne. ”Jeg tror, du tager fejl,” griner han og lader en finger løbe fra mit øre og ned til min kæbe. ”Jeg tror, du ville passe rigtig godt ind,”

”Hvis jeg så endelig gjorde, ville det jo på et eller andet tidspunkt blive akavet i mellem os.” mumler jeg usikkert og møder endnu en gang hans øjne, som er fulde af bekymring. ”Det er kun akavet, hvis man gør det akavet,” driller han og lader en fingerspids strejfe min læbe, hvilket får mig til at stivne. ”Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at du flirtede med mig Louis,” erkender jeg med svag stemme. Han sender mig et skævt smil og lader hånden falde.

”Hvis det eneste, der holder dig tilbage, er frygten for, at det måske blive akavet, burde du blive. Jeg tror godt, drengene kan lide dig. De mangler også en smule modspil i hverdagen,” griner han og bider sig i læben. ”Hvis du siger det,” sukker jeg og sender ham et lille smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...