Catch my breath - One direction .

Olive Everdeen lever et hårdt liv. Hendes far er død, og hendes mor ligger syg derhjemme med kræft. Derfor må Olive blive boende hjemme, imens hun har to jobs for at forsørge hendes mor.
Louis Tomlinson derimod lever det søde liv med sine fire bedstevenner. Det eneste der er en smule galt, er dog at hans fantastiske kæreste Eleanor, slog op med ham for to måneder siden.
En dag møder Olive og Louis hinanden og tingene udvikler sig hurtigt, så de ender hjemme hos Louis. Men hvad sker der når den alvorlige Olive møder den bekymringsløse Louis igen?

320Likes
211Kommentarer
34331Visninger
AA

12. In sickness and in Health.

 

Louis’ POV:
Det er sent mandag aften, og alle drengene er samlet hos mig og Harry. Det var faktisk meningen, at vi skulle tale om Take me home, men så begyndte Harry at spille Play Station, og langsomt faldt vi alle sammen i, selv Liam. ”Jeg kunne virkelig godt bruge noget MacD lige nu,” udbryder Niall lige pludselig i midten af et spil fifa. ”Hvad?! Klokken er ti, Niall.” griner Harry med øjnene klistret til tv’et.
”Jaah, men jeg er altså sulten..” sukker han og lægger armene over kors. ”Så ring til Olive.” griner Harry, hvilket fanger mig opmærksomhed. ”Olive?” siger jeg undrende og skæver over mod Harry, som scorer et mål, da jeg ikke gav spillet min fulde opmærksomhed. ”Ja? Pigen, som du havde sex med i lørdags.” griner Zayn og puffer mig i siden. ”Jeg ved sgu da godt, hvem Olive er.”

”Hvorfor spørger du så så dumt?” griner Harry. ”Fordi vil I helt seriøst ringe til hende nu?” Jeg kigger rundt på alle drengene med et hævet øjenbryn. ”Ja, lad os lige gøre det!” siger Niall entusiastisk. ”Drenge, hun skal i skole i morgen, hun ligger sgu da og sover.” sukker Liam og ryster på hovedet. Normalt havde jeg været enig med Liam, men tanken om, at hun skulle her over lige nu, gjorde mig en smule spændt.

”Jeg ringer altså.” siger Niall og rejser sig op, imens han finder sin mobil frem. ”heeey Olive, hvad så?” Mine øjne er klistret til min blonde kammerat, imens han taler med pigen, som jeg er på vej til at falde for. ”Kunne du eventuelt komme forbi med noget mad?” ”Louis!” vrisser Harry og hiver mig tilbage til spillet, hvor han er ved at vinde stort. ”Her,” mumler jeg og rækker Zayn controlleren, så han kan overtage.

”Du gør det? Du er en skat! Vi er hos Louis, du kommer bare.” afslutter Niall og lægger mobilen tilbage i lommen. ”Kommer hun?” spørger jeg, da han dumper ned i sofaen ved siden af mig. ”Det regner jeg med. Men hun lød ikke helt godt, da vi talte sammen. Måske lå hun og sov,” svarer han undrende og sætter en finger for læben.
 En lille knude i min mave begynder at vokse, da han informerer mig om, at hun er på vej.

Tre små bank lyder på døren, hvilket får mig til at hoppe op af sofaen og ud i gangen. Jeg åbner hurtigt døren og bliver mødt af et syn, som næsten får mig til at grine højt. Der står Olive i et par store, sorte joggingbukser, en Jack Willis hættetrøje i mørkelilla, en grå hue, som gemmer hendes lange lyse fletning, der hænger ned af hendes side, og et par mørkelilla gummistøvler.

”Hvad sker der for tøjet?” griner jeg og bider mig i læben. ”Hold. Din. Kæft. Jeg er syg, næsten på grænsen til døden. Og så ringer Niall selvfølgelig,” mumler hun tvært og træder forbi mig og ind i gangen, før hun smider gummistøvlerne og afslører et par sokker med Nuser på.

”Hvorfor blev du så ikke hjemme?” spørger jeg undrende og lukker døren bag hende.
”Fordi det er mit job.” sukker hun og går ind i stuen til drengene. ”Jamen hej Olive, du ser da fantastisk ud.” griner Harry og klapper ved siden af sig for at få hende til at sætte sig ned. ”Nej tak. Tag jeres mad, så jeg kan komme hjem.” vrisser hun og rækker den brune pose ud fra sig selv. ”Tak,” siger Niall og tager imod maden.

”Er din mor hjemme?” spørger jeg, da vi når ud i gangen. Hun stopper op og kigger skeptisk på mig. ”Nej, hun er hos en veninde, hvorfor?” sukker hun og lægger armene over kors. ”Måske skulle du blive. Du ligner en, der har det rigtig skidt.” forklarer jeg og lægger en hånd på hendes brandvarme pande. ”Ja, men det er sjovt nok ikke dit job at passe på mig, vel?” vrisser hun surt og river sig væk fra min hånd.

”Olive. Du har feber, du ryster, og hvis man skal dømme efter den hvide farve i dit ansigt, så har du også kvalme.” siger jeg formanende og lukker døren, som hun ellers havde åbnet. ”Jeg skal i skole i morgen.” siger hun kort og sukker. ”Jeg kan kører dig?” foreslår jeg.

”Hvorfor gør du det her Louis? Jeg har klaret mig selv i flere år nu, hvorfor skulle en lille smule sygdom ændre på det?” spørger hun irriteret og slår armene beskyttende omkring sig selv. ”Det kan godt være, du kan klare dig selv. Men du behøver altså ikke.” svarer jeg blidt og lægger hænderne på hendes skuldre.

 ”Du er godt klar over, hvor tamt det lyder, ikke?” smiler hun og hviler hovedet på mit bryst. ”Jo, også i den grad,” Jeg slår armene omkring hende og hviler mit hoved på hendes.

”Skift til den her,” kommanderer jeg og smider en t-shirt over til hende. ”Hvorfor skulle jeg? Er du klar over, hvor koldt her er?” svarer hun surt og stirrer skeptisk på t-shirten. ”Det er kun fordi, din feber stiger.” jeg træder tættere på hende og tager fat i kanten af hendes hættetrøje. ”Hey! Du kan ikke bare tage tøjet af mig.” brokker hun sig og slår mine hænder væk. ”Så gør du det selv.” siger jeg bestemt og lægger armene over kors.

Hun sukker højlydt og stiller sig hen til mig, så jeg kan hjælpe hende. "Se det slet ikke så slemt, vel?" smiler jeg og smider hættetrøjen på gulvet, imens hun sætter sig på kanten af sengen, så jeg kan tage hendes joggingbukser af. "Nej okay..." sukker hun og lægger en hånd på min skulder, så jeg kigger op på hende.

"Hvad så?" spørger jeg bekymret og fjerner hendes sokker. "Jeg føler mig bare som et lille barn, når jeg er sammen med dig." betror hun mig, hvilket får mig til at smile skævt. "Er det noget godt eller dårligt?" "Godt, tror jeg." svarer hun og sender mig et lille smil, før hun lægger sig ned i sengen, uden at tage t-shirten på.

"De andre kommer ikke her ind, vel?" spørger hun søvnigt og kigger op på mig gennem sine øjenvipper og halvlukkede øjne. Jeg putter blidt dynen omkring hendes tynde skikkelse, før jeg går over mod døren. ”Nej, jeg skal nok fortælle dem, at de skal holde sig væk.” svarer jeg med et smil og åbner døren.

”Men du kommer ind om lidt, ikke?” spørger hun søvnigt og har allerede lukket øjnene. ”Selvfølgelig Ollie.” hvisker jeg blidt og lukker døren bag mig.

 

Jeg lister ind i stuen og slutter mig til drengene, som stadig sidder og spiller, imens de æder deres junkfood. ”Gik hun, eller hvad?” spørger Liam bekymret og kigger ud i gangen, hvor hendes lilla gummistøvler tydeligt kan ses. ”Nej, hun var syg, og hendes mor var vist taget hjem til en veninde. Så jeg sagde, hun kunne blive for natten.” indrømmer jeg og kigger ned på mine hænder.

”Lou altså.” sukker Harry og ryster på hovedet. ”I er jo ikke kærester,” Jeg bider mig i læben og nikker kort. ”Jeg ved det godt. Men hun er bare så fantastisk. Jeg har ikke lyst til, at hun skal ligge der hjemme helt alene. Jeg holder virkelig af hende drenge.” forklarer jeg og kigger rundt på drengene, som nu har vendt deres fulde opmærksomhed mod mig.

”Men Louis; siger du ikke selv, at hun ikke er klar til et fast forhold, eller hvad?” påminder Niall mig let og sætter munden for sugerøret. ”Jo, men lige så snart jo blive enten fuld eller syg, er det som om, hun gerne vil være sammen med mig. Som om hun ikke tør give efter for sig selv og måske lade mig komme tættere på hende.” sukker jeg og kører en frustreret hånd i gennem mit hår.

 

”Du giver ikke op, var?” driller Liam, imens han ryster på hovedet. ”Hun må jo give efter på et eller andet tidspunkt, ikke?” griner jeg og fletter mine hænder bag hovedet. ”Men bliver I og sover eller hvad?” spørger jeg og rejser mig op. De kigger rundt på hinanden og nikker så.

”Fint nok. Men jeg står op og kører Olive i skole i morgen, hvis I vil spise morgenmad sammen med os.” forklarer jeg og sender dem et kort smil, før jeg smutter ud på badeværelset for at børste tænder.

 

Jeg lukker stille døren bag mig og lukker drengenes grin ude af det rolige soveværelse. Med lydløse bevægelser trækker jeg min bluse over hoved og smider mine jeans over i hjørnet, før jeg skynder mig over i dobbeltsengen, hvor Olive ligger og sover.

En lille snorken forlader hendes næse, sikkert på grund af forkølelsen, men det irriterer mig slet ikke. I stedet lægger jeg armen omkring hendes talje og trækker hende endnu tættere ind til mig. Som vidste hun, jeg var her, vender hun sig i mine arme og skubber mig ned på ryggen. Det ene ben lægger hun over mine, imens hun hviler sit hoved på mit bryst og slår armene omkring min talje.

Forsigtigt trækker jeg dynen tættere omkring os, før jeg lægger armene omkring hende og kysser hende på håret. Et smil glider over hende læber, før mit navn undslipper hendes læber som en bøn.

 

Olives POV:

”Niall, for satan!” råber en eller anden inde fra stuen, hvilket får mig til at vågne. Kvalmen tvinger mig hurtigt tilbage i sengen. ”Godmorgen smukke.” siger en hæs stemme, imens et kys bliver plantet i mit hår. ”’Morgen, Louis.” mumler jeg og sætter mig stille op. ”Hvad er klokken?” spørger jeg træt og gnider mine øjne. ”Halv otte, hvorfor?” spørger han og sætter sig op ved siden af mig.

”Hvorfor fanden er de vågne?” spørger jeg forvirret og hentyder til de andre drenge, som allerede er vågne. ”Måske har Simon eller Paul ringet,” svarer han og rejser sig op fra sengen. Jeg bider mig i læben og rækker ud efter den t-shirt, som Louis i går havde lånt mig, før jeg følger efter Louis ud i køkkenet.

 

”Hvorfor råber I på den måde?” spørger jeg træt og sætter mig ved siden af Harry ved spisebordet. ”Godmorgen prinsesse, du ser lidt bedre ud.” smiler han, da jeg hviler mit hoved på hans skulder. ”Jeg har det også bedre.” mumler jeg og rækker ud efter den kop dampende kaffe, som bliver stillet foran mig.

”Men hvorfor råber I så?” spørger Louis og sætter sig overfor Harry. Alle drengenes hoveder, undtagen Louis’, vender sig mod Niall. ”Fortæl dem, hvad du gjorde i går, Niall.” sukker Liam og dumper ned på stolen ved siden af Louis. ”Det er jo væk nu.” sukker Niall og ryster opgivende på hoved.

”Hvad?” spørger jeg dumt og kigger rundt på drengene. ”Niall, fortæl dem om dit tweet.” kommanderer Zayn og sukker dybt. Niall kigger opgivende rundt på alle, før han sukker overdramatisk. ”I går skrev jeg bare på Twitter, at du var sød for at hente vores mad. Og jeg kom måske til at nævne dit navn.” indrømmer han endelig.

 

Chok flyder ind over Louis’ ansigt, imens han kører en hånd i gennem sit hår.

Men hvorfor? Hvad fanden var der galt med det?

”Og hvad betyder det?” spørger jeg dumt og bider mig i læben. ”Vores fans er meget.. lad os sige dedikerede..” starter Harry og fanger mine øjne. ”Så i går, da et nyt navn blev nævnt i sammenhæng med vores, begyndte de selvfølgelig at finde ud af, hvem du var, da de sikkert troede, at der var noget mellem dig og Niall, siden det var ham, som nævnte dig.”

Jeg nikker forstående, men kan stadig ikke se det slemme i det. Ville de ikke kendes ved mit venskab, eller hvad var der galt?

”Så da de fandt dit billede på facebook, eller noget i den stil, tog det ikke lang tid før, at de vidste, at du var pigen, der kyssede med Louis i lørdags.” forklarer Liam stille. Et forstående ’Aaaaah,’ forlader mine læber, imens jeg nikker.

”Så nu kender hele verden mig som; Olive, hende der snavede Louis Tomlinson til en fest, eller hvad?” spørger jeg neutralt og bider mig i læben. ”Pretty much,” mumler Niall undskyldende, imens han prøver at undgå Louis’ vrede blik.

”Det skal da nok blive en god skole dag,” mumler jeg optimistisk og rejser mig op fra spisebordet. ”Jeg går i bad, hvis det er okay med jer.” Jeg kigger rundt på drengene, som bare nikker lydløst.

 

Jeg træder ud af badet og dupper min krop tør med håndklædet, før jeg trækker mig undertøj på igen. Mit hår sætter jeg op i en rodet knold, før jeg træder ud af badeværelset. ”Louis?” råber jeg, da jeg kommer gående ned af gangen. ”Ja?” svarer han og stikker hovedet ud fra køkkenet. ”Kan jeg ikke låne noget tøj? Jeg kan ikke tage i skole i det der.” sukker jeg og kigger bedende på ham.

”Selvfølgelig Ollie. Harry kan du ikke låne hende et par jeans, dine er vist strammere end mine.” driller han og kommer gående ud mod mig. ”Lad os finde en t-shirt til dig.”

Vi når ind på hans værelse, og han begynder hurtigt at rode sit skab i gennem, før han smider en simpel sort t-shirt over til mig. Jeg tager hurtigt imod den og folder den ud. På brystet står der ’I love Louis,’, hvilket får mig til at fnyse højt. ”Seriøst? Hvorfor fanden har du den overhoved?” spørger jeg, imens jeg ryster på hovedet og trækker den på.

”Management gav dem til os, jeg plejer at sove i min om vinteren.” forklarer han med et smil, da jeg kigger mig selv i spejlet. Med et suk binder jeg en knude foran, så den ikke sidder helt så løst, men i stedet viser en smule af min mave.

 

”Her,” siger Harry, da han kommer gående ind i værelset med et par sorte jeans i hånden. ”Wow, det eskalerede hurtigt, var?” driller han og hentyder til min t-shirt. ”ha, ha. Harry.” ler jeg tørt og trækker jeansene på, som ventet er en smule for store.

”Det er faktisk hende egen, hun havde med i aftes.” betror Louis ham og nikker bekræftende. ”Jeg vidste det heller ikke, før hun trak den frem her før. Chokerende, ikke?” Jeg vender mig i mod dem og hæver et øjenbryn. ”Så det var simpelthen bare skuespil den gang vi mødtes? Du lod bare som om, du ikke vidste, hvem vi var, eller hvad?” forsætter Harry såret.

”Hvis jeg lader som om, jeg er fan af jer, vil I så være venlige at køre mig i skole?” sukker jeg og lægger armene over kors. De nikker synkront. ”Fint. I kalder mig bare directioner,” mumler jeg og trækker min lilla hættetrøje over hovedet.

 

***

”Hav en god skoledag!” råber Niall efter mig, da Harry trækker ind ved siden af min skole. ”Mange tak,” mumler jeg og kigger afventende på Louis, som sidder på min ene side. ”Hvad?” spørger han dumt og sender mig et skævt smil. ”Du bliver nødt til at hoppe ud, for at jeg kan komme ud.” forklarer jeg langsomt og bider mig afventende i læben. ”Nååår.. Selvfølgelig.” nikker han og åbner døren, før han hopper ud.

”Vi ses drenge, I ringer bare, ikke?” smiler jeg og følger Louis’ eksempel. Jeg kigger på Louis og venter tålmodigt på, han hopper ind i bilen igen. Men i stedet for det, trækker han mig indtil et kram og gemmer hovedet ved min hals. Langsomt lægger jeg armene omkring ham og kigger spørgende på Harry, der sender mig et skævt smil inde fra bilen.

”Hav en god dag, babe.” hvisker Louis, da han trækker sig væk fra mig og åbner døren for at hoppe ind i bilen igen. Jeg nikker kort og vender mig om mod skolen, hvor alle, og jeg mener ALLE, er stoppet op for at stirre på mig. ”Hej?” mumler jeg usikkert og skynder mig forbi dem og indenfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...