Catch my breath - One direction .

Olive Everdeen lever et hårdt liv. Hendes far er død, og hendes mor ligger syg derhjemme med kræft. Derfor må Olive blive boende hjemme, imens hun har to jobs for at forsørge hendes mor.
Louis Tomlinson derimod lever det søde liv med sine fire bedstevenner. Det eneste der er en smule galt, er dog at hans fantastiske kæreste Eleanor, slog op med ham for to måneder siden.
En dag møder Olive og Louis hinanden og tingene udvikler sig hurtigt, så de ender hjemme hos Louis. Men hvad sker der når den alvorlige Olive møder den bekymringsløse Louis igen?

320Likes
211Kommentarer
34157Visninger
AA

7. I'm Ok.

I'm Ok - Olly Murs.

Louis POV:

Med et lille smil lægger jeg armen omkring hendes talje og fører hende tilbage i rummet, hvor drengene sad. Ganske rigtigt som jeg forventede, forstummede der snak, da vi træder ind ad døren. Hurtigt vender den fronten mod os og sender Olive deres pæneste smil, hvilket får mig til at grine.

De virkede reelt glade for hende, det var ikke bare noget, jeg havde sagt til hende for at hun, skulle få det bedre med sig selv. Det kunne selvfølgelig også bare være, at de synes, det var sjovt, at jeg havde haft sex med hende.

Det var nok fifty-fifty.

”Okay drenge; Dette er Olive, og lad os holde de personlige spørgsmål på et minimum her i starten, okay?” spørger jeg energisk og sætter mig tilbage på den stol, som jeg sad på før. ”Du var jo selv med til det,” påpeger Niall og sender mig et bedrevidende smil, før han trækker på skulderne. ”Og hvad så?” mumler jeg udfordrende og gør tegn til, at Olive skal sætte sig. Hun kører hånden i engang igennem sit lange blonde hår, før hun sætter sig ned og begynder at bide i sin underlæbe, hvilket sender de helt forkerte signaler gennem min krop. Minder om vores nat sammen kommer frem i mit hoved, hvilket er meget uheldigt, når jeg sidder i et lokale med mine fire bedste venner.

 

Med et kort suk river jeg blikket væk fra hendes læber og møder i stedet hendes øjne, som stille hviler på mig, hvilket betyder, at hun havde set min stirren. Heldigvis afbryder Liam vores øjenkontakt ved at spørge om noget. ”Er der nogen tidspunkter, hvor vi helst ikke skal ringe på?” spørger han mildt og sender hende et venligt smil. Med langsomme bevægelser fjerner hun blikket fra mig og gengælder Liams smil.

”Jeg går i skole tirsdag og torsdag fra ni til fire. Og Onsdag otte til to, men ellers kan I sådan set bare ringe,” svarer hun let og kigger rundt på alle drengene, bortset fra mig. ”Hvor går du henne?” spørger Niall nysgerrigt. ”Bare et konservatorium nede i downtown London,” smiler hun og lader sin tunge fugte sine læber ubevidst. ”Kan du synge?” spørger Harry hurtigt og sender mig et smil, som sagde, at han var meget tilfreds med mit valg af ’seksuelle partnere’.

”Det tror jeg ikke, at jeg behøver at svare på,” siger hun med et anstrengt smil, hvilket ser ud til at være svært at holde på plads. Men hendes undvigende udtale gav et ligeså klart svar, som hvis hun havde sagt ja. Hvis hun ikke kunne, havde hun da selvfølgelig sagt nej lige med det samme. Med det at hun undgik at svare, gjorde det en smule mærkeligt.

 

Olives POV:

Der var ikke den store grund til, at jeg ikke ville svare på Harrys spørgsmål. Musik var bare på en eller anden måde meget speciel for mig. Især fordi det var noget af det mine forældre og jeg havde delt sammen, før min far døde, og mor blev syg. Derfor havde jeg aldrig åbenlyst skiltet med mine talenter, før nu. Og de første, som skulle høre mig synge, skulle bestemt ikke være fem verdenskendte drenge. På ingen måde.

”Men tilbage til det rigtige; Jeg kan de fleste weekender, men nogle gange arbejder jeg et andet sted. Men prøv endelig at ringe,” forklarer jeg og sender dem et stort smil, så mine smilehuller sikkert ville vise sig i mine kinder. ”Det lyder helt fint,” svarer Liam og sender mig et betryggende smil, som får mig til at slappe en smule mere af.

”Skal vi ikke snart have frokost?” brokker Niall og kigger bedende på Liam, som om det er ham, der skal give ham tilladelse til at gå. ”Du spiste da den der sandwich til frokost,” påminder Blaine forvirret. Niall sukker dybt og slår hovedet ned i bordet, som om han opgiver livet, hvilket får mig til at trække en smule på smilebåndet.  

”Det var jo lang tid siden! Plus halvdelen sidder jo alligevel på Olives skjorte,” påpeger han og peger over på mig, som om det var min skyld, at hans sandwich landede på mig. ”Fint Niall, så lad os gå ned og få noget mad,” sukker Harry og rejser sig op for at gå over mod døren med drengene i hælene.

 

Jeg lader mit hoved dumpe ned i bordet og begynder endnu en gang at massere mine tindinger. ”Er der noget galt?” spørger en bekymret stemme lige ude for mit øre. Jeg sætter mig med det samme op og stirrer lige ind i Louis gråblå øjne. ”Hvorfor gik du ikke med de andre?” spørger jeg undrende og kører en hånd i gennem mit hår for at få det til at sidde ordentligt.

”jeg ville bare høre, om du ville med,” svarer han med et skævt smil og stryger en hårlok væk fra mine øjne. ”Jeg har lovet en veninde, at jeg ville spise med hende,” siger jeg undskyldende og sender ham et lille smil. Jeg skal til at rejse mig op, da en hånd tager fat rundt om mit håndled og hiver mig tilbage. Mine øjne søger ned til hans, og jeg løfter et øjenbryn.

”Du kan altså godt tale med mig, hvis der er noget. Jeg fortæller det ikke videre,” siger han kærligt og lader sin hånd glide ind i min, før han giver den et lille klem. Jeg stirrer på vores hænder, som passer perfekt sammen. ”Du kender mig jo ikke engang.” hvisker jeg fortvivlet og lader mit blik flakke til hans kærlige øjne.

”Men hvis du lod mig, kunne jeg komme til det,” siger han i samme lave tone, som jeg brugte, dog lyder han meget mere sikker på sig selv. Et kort, hånligt grin undslipper mine læber. Om den hånlige tone er ment på ham eller mig, er meget uklar, men jeg hælder alligevel mest til mig selv.

 

”Louis, Jeg er virkelig ikke noget for dig. Jeg er alt for ødelagt til drenge, som jer. Så bare lad vær med det der,” siger jeg afvisende og vrider min hånd ud af hans greb. ”Hvad fanden mener du med det?” spørger han fortvivlet og i en langt højere tone denne gang.

Jeg bider mig kort i læben, men ryster så på hovedet. ”Hvis jeg åbnede op for alle mine problemer, ville du løbe skrigende væk.” mumler jeg for mig selv og vender mig om for at gå, men endnu en gang bliver jeg trukket tilbage. ”Tror du, det er nemt at være mig? Ja, måske skal jeg ikke tænke så meget på økonomien. Men alt andet er jo nærmest ganget med fire. Hver gang jeg går udenfor en dør, skal jeg opfører mig på en bestemt måde. De piger jeg er sammen med, skal være indforstået med, at deres navn måske kommer i den næste udgave af UK Weekly. Og pigen, jeg så dater, skal være klar på, at vi måske ikke ser hinanden i en måned, samt klarer alle de rygter, der nu en gang må komme.” hvæser han irriteret og fastholder mit blik, så jeg ikke kan kigge væk.

”Okay Louis, OKAY! Jeg forstår dig godt; Du har det også hårdt, men det er bare på en helt anden måde. Hvis bare du opfører dig ordentligt, går det jo fint nok. Du har aldrig været ude og arbejde som tretten årig, fordi din familie ikke havde penge nok. Og det kommer du heldigvis aldrig til! Men vores situationer er på INGEN måde den samme, okay?” siger jeg hårdt og mærker, hvordan min brystkasse stiger og sænker sig med lynets hast.

 

Hans ansigtsudtryk ændrer sig med det samme. Det før sure og irriterede blik bliver hurtigt erstattet af et blik fyldt med medlidenhed og sorg. ”Olive, det kunne jeg ikke vide,” mumler han undskyldende og træder et skridt tættere på mig, men jeg træder automatisk tilbage. ”Hvordan skulle du?” sukker jeg frustreret, vender mig om og kører en hånd gennem mit hår.

Lydløst sniger to arme sig rundt om min talje og holder mig tæt. Louis gynger os stille fra side til side, hvilket får mig irriterende nok til at slappe af. ”Louis,” hvisker jeg ud mellem mine sammenbidte tænder. ”Bare slip mig,” Hans hænder begynder stille at glide op og ned af mine arme, og langsomt begynder min vejrtrækning at blive normal igen. Jeg hviler stille hovedet på hans skulder og lukker stille øjnene.

Af en eller mærkelig årsag slappede jeg af og glemte mine problemer, når jeg stod i hans arme. Det gav mig en indre ro, som normalt kun kom, hvis alkohol var indblandet.

 

”Vil du ikke nok fortælle mig noget? Det hele behøver ikke at komme på en gang, men bare start i de små,” hvisker han lige ind i mit øre i en bedende tone. Jeg vender mig langsomt om i hans arme og møder hans flotte øjne. ”Du kan få en lille smule af vide,” svarer jeg tøvende og lægger mine arme over kors, før jeg skæver over mod døren for at sørge for, at den var lukket.

Han smiler taknemligt og sætter sig ned på stolen, før han trækker mig med ned. Normalt havde jeg sagt fra, da drengene kunne komme ind igen når som helst, men lige nu foretræk jeg det faktisk. Hans ene arm lægger sig rundt om min talje, så hans hånd hviler på min hofte. ”Da jeg var fjorten, døde min far. Og lige siden har min mor og jeg skulle klarer os selv. Min mor har nogle, øh.. problemer, hvilket gør, at hun har svært ved at finde et job. Så jeg har været ude og arbejde siden jeg var tretten. Og nu har jeg så to jobs, plus skole ved siden af,” forklarer jeg lavt, imens jeg ihærdigt prøver at synke klumpen, som har dannet sig i min hals.

”Det er jeg virkelig ked af at høre, Olive,” siger Louis trist og løfter mit hoved op, så han kan se ind i mine øjne. ”Det gør ikke noget. Man må jo bare spille med de kort, der bliver uddelt, ikke?” griner jeg, men da en enkelt tåre forlader mit øje, indser jeg hurtigt, at han ikke tror mig.

 

”Du må altså gerne græde,” mumler han roligt og strammer grebet om min hofte. Jeg ler kort og ryster på hovedet. ”Jeg er ikke typen, som græder.” svarer jeg en smule gladere og sender ham et lille smil. ”Det skal vel ske en gang i mellem,” smiler han og fjerner tåren med sin finger. ”Jeg tror desværre ikke, du får mere ud af mig i dag,” siger jeg undskyldende og lader mine hænder dumpe ned i mit skød.

”Det er også okay. Lidt ad gangen, remember?” driller han og bider sig i læben. Jeg ler kort og rejser mig fra hans skød. ”Skal vi gå ned til de andre?” spørger jeg blidt og går over mod døren. ”Det burde vi nok hellere,” samtykker han og smutter ud af døren lige bag mig.

I stilhed går vi ned til kantinen. Louis får hurtigt øje på drengene og vender sig så om mod mig. ”Er du sikker på, at du ikke vil med over til de andre?” spørger han blidt og sender mig et skævt smil. Jeg bider mig i læben og skimmer lokalet for Emma. ”Min veninde sidder faktisk lige der ovre, så måske en anden gang,” smiler jeg, før jeg smutter over til Emma, som sidder allerbagerst i lokalet.

 

”Hey Olive!” hilser hun og sender mig et kæmpe smil, som jeg hurtigt besvarer. Ved siden af hende sidder Jamie, der også smiler stort. ”Fandt du så ud af, hvem One Direction var?” driller Emma, da jeg får sat mig ned. ”Ha, Ha.” griner jeg tørt og vender mig mod min mad. ”Vidste hun ikke, hvem One Direction var?” spørger Jamie vantro og stirrer undrende på mig. ”Nope, jeg blev nødt til at forklare hende det,” svarer Emma stolt og sender ham et skævt smil.

Hvis jeg ikke tog meget fejl, syntes hun vist nok, at han var en meget pæn fyr. Hvilket han helt sikkert er, men han er bare ikke min type. Sjovt nok er jeg mere til mørkt hår og blå øjne, hvilket er det lige modsatte af Jamie.

”Jeg fandt faktisk ud af, at jeg kendte en af dem,” betror jeg dem og tager en bid af min gulerod. ”Hvem?!” spørger Emma nysgerrigt og kigger afventende på mig. ”Eller kendte og kendte. Jeg har mødt ham Louis til en fest før,” forklarer jeg roligt og spiser resten af guleroden. ”Han er bare SÅ dejlig,” sukker hun og lader som om, hun kigger ud i horisonten. ”Kunne du så ikke introducerer os?” driller hun og blinker frækt til mig. Jeg ryster grinende på hovedet. ”Jeg skal slet ikke arbejde for ham, hvis du bliver hans kæreste. Det ville bare være for akavet,” mumler jeg neutralt og sender hende et lille smil. ”Iiih, så må jeg jo nok lade være,” sukker hun og støtter sit hoved på sin albue.

 

***

Undskyld ventetiden, jeg har bare ligget en smule syg her på det sidste, samt alle de afleveringer, der skulle laves i sidste uge.. -.- ..

Men undskyld hvis kapitlet er lidt kedelig, mente bare, at Louis og Olives forhold måske skulle blive en smule dybere. I må meget gerne komme med forslag eller ønsker! :D

Og ps: Har I hørt deres nye album på Itunes? Jeg er allerede helt forelsket <3..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...