Catch my breath - One direction .

Olive Everdeen lever et hårdt liv. Hendes far er død, og hendes mor ligger syg derhjemme med kræft. Derfor må Olive blive boende hjemme, imens hun har to jobs for at forsørge hendes mor.
Louis Tomlinson derimod lever det søde liv med sine fire bedstevenner. Det eneste der er en smule galt, er dog at hans fantastiske kæreste Eleanor, slog op med ham for to måneder siden.
En dag møder Olive og Louis hinanden og tingene udvikler sig hurtigt, så de ender hjemme hos Louis. Men hvad sker der når den alvorlige Olive møder den bekymringsløse Louis igen?

320Likes
211Kommentarer
33669Visninger
AA

9. Fucking Brilliant.

“Hey Mor, jeg tager af sted nu. Du ringer bare, hvis der er noget,” fortæller jeg hende, da jeg stikker hovedet ind i hendes værelse. ”Det er helt fint min skat. Kommer du hjem og sover, eller jeg helt alene i nat?” spørger hun kært og sender mig et varmende smil. ”Jeg ved det ikke helt. Regn med at jeg kommer.” smiler jeg og krydser værelset, så jeg når over til hende. Jeg sætter mig forsigtigt i sengen og stryger hende over kinden.

”Får jeg nogensinde lov til at møde den unge mand eller kvinde, som fratager mig al min datters tid?” spørger hun drillende og slår en lys, klokkende latter op, hvilket får mig til at smile stort. ”Mor, altså!” griner jeg forlegent og gemmer mit hoved i mine hænder. ”Det er altså bare en af mine venner, jeg gør en tjeneste,” sukker jeg og fugter mine læber.

”Lige meget hvad, vil jeg meget gerne snart møde ham. Du ved godt, hvilken tilstand jeg er i. Og derfor ville det betyde meget, hvis jeg mødte fyren, som kommer til at beskytte dig, når jeg engang er væk.” siger hun alvorligt og tager fat i mine hænder.

”Mor, altså! Vil du være sød at stoppe det?! Du dør ikke på noget tidspunkt i den nærmeste fremtid, forstår du det?!” vrisser jeg og vrider mine hænder ud af hendes greb. ”Ollie, du bliver altså nødt til at se i øjn..” starter hun med en medliden stemme, som bare får mig til at blive mere sur. ”Jeg går nu, det her gider jeg slet ikke..” råber jeg irriteret og løber ud af værelset, hvor efter jeg smækker med døren. Modent? I know right.

 

Med rystende hænder tager jeg fat i tasken, hvor min kjole og tilbehør ligger i, og smutter ud af døren, før hun kan nå at løbe efter mig.

Tanken om, at hun måske ikke længere ville være hos mig, var ikke til at holde ud. Derfor undgik jeg altid den samtale. Langsomt sætter jeg mig ned i metroen og hviler hovedet op ad den kolde glasrude.

Louis havde tilbudt at hente mig derhjemme, men for at være helt ærligt, ville jeg helst undgå, at han vidste, hvor jeg boede. Bare så han og den andre drenge ikke bare en eller anden dag dukkede op ud af ingenting. Så godt kendte jeg dem ikke endnu.

Efter den lille køretur på cirka tyve minutter, står jeg for anden gang foran Harry og Louis’ dør. Nu var det al for sent til at fortryde. Med en tøvende bevægelse banker jeg tre gange på døre, og venter tålmodigt. Indtil døren går op og afslører en Louis med en nøgen overkrop.

”Hey Olive, godt du kunne komme,” smiler han og åbner døren på hvid gab. ”Mmmh,” mumler jeg med øjnene klistret til hans pænt markerede mave. Mit hoved tilter en smule til højre, mens min kæbe glider en smule ned. Utroligt at selv anden gang kan hans skønhed overraske mig.

”Hvaaad laver du?” griner han og trækker ’hvad’et ud, imens han vifter en hånd foran mine øjne. ”Øøøh, ingen ting,” svarer jeg, efter at have rystet mit hoved godt på plads igen. Jeg går hurtigt forbi ham, imens rødmen trænger op i mine kinder.

 

”Har du spist?” spørger han, da vi sætter os ned i køkkenet, og han forsætter med at spise sin.. pastasalat? Det så en smule mistænksomt ud. Jeg nikker kort og sender ham et lille smil. ”Min mor skulle have mad, så jeg lavede en smule til mig,” forklarer jeg og folder mine hænder på bordet. ”Så du laver mad derhjemme, er det en eller anden form for aftale i har indgået?” spørger han nysgerrigt og putter en mundfuld salat ind i munden. ”Jaaah.. Noget i den stil,” mumler jeg anstrengt og bider mig i læben.

”Er Harry hjemme?” spørger jeg og kigger ud i gangen, som om han skulle komme gående ind. ”Nej, han havde vist en anden aftale. Rigtigt skulle han vist også have været med i aften. Men noget ændrede sig,” svarer han og trækker på skulderne, før han skubber skålen væk fra sig og længere hen mod mig. Af ren refleks tager jeg fat i skålen og går over mod vasken, hvor jeg begynder at vaske den af.

”Er de andre drenge godt klar over, at jeg skal med i aften?” spørger jeg nysgerrigt og hælder sæbe på børsten. Et lille fnis undslipper ham, og lidt efter kan jeg føle ham på min venstre side. ”Nej, jeg har ikke fortalt dem noget; de ville bare begynde at analysere det,” svarer han fornøjet og rækker ud efter skålen, da jeg har skyllet den af. Jeg nikker kort og tørrer mine hænder i det viskestykke, han nu står og tørrer skålen af i.

”Du ved, du havde ikke behøvet at vaske den op,” driller han og gemmer skålen væk bag et skab. ”Jeg ved det godt, det var bare en refleks. Jeg har måske en smule OCD, opvask irriterer mig en smule,” erkender jeg og læner mig op ad køkkenbordet. ”Jamen så skal du da være velkommen noget oftere,” griner han og går forbi mig og ud af køkkenet.

 

”Vi skal være der om cirka to timer. Jeg har været i bad, hvis du vil låne badeværelset. Men ellers siger du bare til, når du er klar. Og du ved jo, hvor det meste er,” smiler han og løfter armene for at lade dem falde igen. Jeg nikker kort og bider mig i læben. ”Jeg tror, jeg tager et bad.” svarer jeg kort og går over mod badeværelset, som jeg låser bag mig.

Efter små tyve minutter svinger jeg et håndklæde rundt om min krop og dupper det vand af min ryg. Efter et hurtigt kig i spejlet, sukker jeg dybt over de lange sorte streger min mascara har efterladt ned af mine kinder. ”Genialt,” sukker jeg og begynder at gnide dem væk.

Da samtlige make up rester endelig er væk, låser jeg døren og smutter ud på gangen. ”Louis?” råber jeg højt, da han ikke sidder i stuen, som han gjorde, da jeg gik i bad. ”Jaaah?” lyder det inde fra hans værelse, hvor jeg hurtigt skynder mig ind på. ”Hvor har du stillet min taske?” spørger jeg og lægger hovedet på skrå, da han bare ligger i sin seng uden at lave noget. ”Den står henne ved døren,” svarer han med et smil og peger på min taske, som faktisk står lige til venstre for mine fødder. ”Mange tak,” smiler jeg og skal til at gå, da hans stemme stopper mig.

”Hvorfor skifter du ikke bare her inde?” spørger han charmerende og læner sig op ad sine albuer. Jeg griner hæst og sender ham et bedrevidende smil. ”Vi bliver trodsalt først kærester om halvanden time, Lou, så jeg tror, jeg venter lidt med at smide tøjet for din skyld.” svarer jeg drillende og hanker op i tasken.  ”Det skal nok ske en gang til,” smiler han flirtende og sætter sig helt op.

Jeg ruller en gang med øjnene, før jeg vender mig om og går. ”Du er min chef; og det kaldes sexchikane, og du kan rent faktisk blive sagsøgt for det,” råber jeg tilbage til ham, da jeg lukker døren til Harrys værelse bag mig.

 

Da klokken runder ni, tager jeg et skridt tilbage og kigger afventende på mit spejlbillede. Mit hår har jeg ladet lufttørre, hvilket betyder, at det falder i sine naturlige krøller ned langs min ryg. Min kjole er blå og stropløs, midt på låret starter en slids, som forsætter ned til under mit knæ. På mine fødder har jeg et par sorte pumps, og make uppen er holdt til et minimum.

Jeg ved ikke, hvordan hende Eleanor ser ud, men jeg tænker, siden hun har været kærester med Louis, er hun i hvert fald ikke den grimmeste. Og det skræmmer mig en smule. Ville folk overhoved tro på, at jeg var Louis’ kæreste? Ville Eleanor? For hun må kende ham meget bedre end alle andre, udover drengene selvfølgelig. Men det måtte være Louis’ problem. Hvis han ikke troede, jeg kunne klare det, havde han nok ikke bedt mig om det, vel?

Med lange skridt går jeg over til Louis’ værelse og skubber døren op. ”Er du klar til at gå?” spørger jeg med et smil og læner mig op ad dørkarmen, imens jeg betragter ham. Hans blik flytter sig fra sit spejl og hen til mig, hvor hans mund åbner sig en smule, lidt alá den måde, som jeg havde kigget på ham tidligere i dag. ”Er der noget galt?” driller jeg og drejer en enkel gang rundt om mig selv. ”Slet ikke. Du ser smuk ud, Olive.” siger han og sender mig et varmt smil, som får mig til at rødme stort. ”Mange tak,” mumler jeg og krydser værelset, så jeg til sidst står foran ham.

”Skal du have noget hjælp?” spørger jeg og hentyder til slipset, som han kæmper ihærdigt med. ”Kan du?” spørger han overraskende og slipper det, så jeg kan overtage. ”Min far lærte mig det, før han døde,” svarer jeg og binder det i en afslappet knude. Han nikker kort, før han trækker mig ind i et kram. ”Det er jeg ked af Olive,” Jeg lægger forsigtigt armene omkring ham og hviler mit hoved på hans skulder. ”Det er flere år siden nu, så det er okay,” griner jeg og trækker mig væk fra ham. ”Skal vi komme afsted?”

 

 

Taxaen stopper foran et stort lejlighedskompleks, og Louis skynder sig over til min side for at åbne døren. ”Mange tak,” smiler jeg og tager hans hånd. ”Hvor mødtes vi egentlig, og hvor længe har vi været sammen?” spørger jeg nysgerrigt, da han trækker mig over mod indgangen. ”I byen, som vi gjorde, og to måneder? Lyder det ikke rimeligt?” spørger han og sender mig et betryggende smil. Jeg nikker hurtigt og gengælder hans smil. ”Jo helt sikkert,”

”Hvem er det overhoved, vi skal til fest hos?” spørger jeg, da vi står i elevatoren på vej op til lejligheden. ”En af Harry og Eleanors venner,” forklarer han kort og strammer grebet om min talje, da han nævner hendes navn. ”Men hvorfor er du så inviteret?” spørger jeg forvirret og møder hans gråblå øjne, som virker en smule kolde i øjeblikket. ”Vi blev meget gode venner, imens Eleanor og jeg var kærester,” svarer han tørt og trækker mig med ud af elevatoren, da den stopper.

 Jeg nikker forstående og følger efter ham, da han stopper ved en af dørene og banker på. Lidt efter åbner døren og afslører en lav blondine, som griner af et eller andet, hun hørte, men det stopper brat, da hun får øje på Louis. ”Du er Elles eks, ikke?” spørger hun nysgerrigt og lægger hovedet på skrå. Louis nikker kort. ”Hvilket betyder, at du er Harry Styles bedste ven.. Hej, jeg hedder Hayley,” smiler hun charmerende og rækker ham hånden.

Et kort fnis undslipper mine læber, hvilket jeg hurtigt dækker med et host, men jeg var åbenbart ikke hurtigt nok, da ’Hayley’ sender mig et dræbende blik. ”Rart at møde dig Hayley,” mumler Louis neutralt og skubber sig forbi hende med mig i hånden. ”Hun lød da ellers meget flink,” hvisker jeg til ham, da han trækker mig igennem mængden. ”Jamen, du går da bare tilbage og bliver veninder med hende,” svarer han ironisk, hvilket får mig til at grine hånligt. ”Right..”

 

Louis havde efterladt mig over i en af sofaerne, fordi han skulle sige hej til nogen, som han kendte. Fedt man! Det efterlod mig så i et lokale fyldt med mennesker, som jeg ikke kendte. Derfor besluttede jeg mig for at finde noget at drikke. Et af mine mange talenter var nemlig, at jeg kunne lyve, selvom jeg var fuld. Nogen gange var jeg faktisk mere overbevisende, hvis jeg var beruset. Men ikke altid.

Derfor rejser jeg mig fra sofaen og trækker over til køkkenet, hvor sprutten højst sandsynligt stod. Og jeg havde da også ret. For da jeg kom væltende ud i køkkenet, stod en køn brunette og kyssede med en eller anden lyshårede fyr. ”øøøh, undskyld,” mumler jeg forlegent og skal til at vende, om da en lys stemme stopper mig. ”Bare bliv, vi var færdige,” griner hun og rækker ud efter mig. Jeg vender mig om og møder deres smil, hvilket får mig til at nikke.

”Hvem er du egentlig, jeg troede, jeg kendte alle, som kom i dag,” spørger hun og hopper op på køkkenbordet, hvilket får hendes sarte lyserøde kjole til at glide en smule op. Den var faktisk meget fin, en smule enkel, men pæn. Kraven var pyntet med nitter, og ned langs hendes overkrop sad der knapper. ”Jeg er her med en,” forklarer jeg og rækker ud efter en øl, men ham fyren stopper mig. ”skal vi ikke hellere tage nogle shots?” griner han, hvilket får pigen til at hvine. ”Tjooo.. noget skal tiden vel gå med, indtil min kæreste kommer,” smiler jeg og går over til ham.

 

En lille halv time senere, og adskillige af shots senere sidder jeg på køkkenbordet sammen med hende brunetten og griner over et eller andet latterligt, som ham fyren, Alex, havde sagt. Pigen havde vist også fortalt sit navn, men det var ligesom sivet ud igen. Det lød dog lidt bekendt, da hun nævnte det.

”Hey Alex. Har du set…?” spørger en stemme, da døren går op, og ind kommer Louis. ”Hey Babe,” griner jeg og hopper ned af køkkenbordet for at gå over og kysse ham på kinden. ”Olive..” forsætter han og lægger armen omkring min talje, imens hans øjne fokuserer på et punkt bag mig. ”Hvad nu?” spørger jeg dumt og følger hans øjne, som er fæstnet til hende pigen. ”Hvordan kender I hinanden?” spørger hun skingert, imens hendes øjne flakker i mellem mig og Louis.

”Eleanor, det her er Olive, min kæreste,” forklarer Louis med et skævt smil, dog er hans øjne stadig kolde. ”Når du siger Eleanor, mener du så..” spørger jeg tøvende og synker en klump, som har dannet sig i min hals. ”Som i hans eks kæreste,” slutter Alex for mig.

Fucking Brilliant..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...