Your Heart is a Muscle ♥ (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2012
  • Opdateret: 24 apr. 2013
  • Status: Igang
Justin og Hailey er nyforelsket. De mødte hinanden for første gang på skolens parkeringsplads, og siden der har det bare gået op og ned for de 2. De elsker hinanden højt, så højt at de skjuler deres kærlighed for Haileys forældre. Haileys forældre vil ikke have, at hun render sammen med en som Justin, men hun gør det alligevel. Men hvad sker der så, når hendes far fanger hende i at snige sig ud til Justins bil en sommeraften? Vil alt ændrer sig? *Justin er ikke kendt, der er også en trailer*.

167Likes
243Kommentarer
15325Visninger
AA

8. Our love is real.

Vi sad stadig på cafeen. Det blev faktisk hyggeligere end forventet, vi kunne snakke om næsten alt, da Justin var mere end min ven nu. Jeg elskede, at han var min kæreste. Jeg kunne læne mit hoved tilbage på hans skulder, mens han holdte rundt om mig, og vores fingre var flettet ind i hinanden, uden at det virkede forkert. Det var hyggeligt. Det var vidunderligt. Det var romantisk. Det var perfekt.

 

"Men så sagde han...". Hope stoppede sig selv, og det var underligt, fordi hun aldrig stoppede sig selv. Hun sad og smilede lumsk til os. Et lille smil på hendes læben, hendes øjne havde et glimt i øjnene, så det lignede, at de også smilede. "I er simpelthen så søde sammen". Sagde hun smilende til os. Jeg smilede stort, og jeg vidste, at Justin gjorde det samme. Jeg elskede, at hun syntes, at vi var søde sammen. Det var en veninde-ting, som vi havde. Når vi fik kæreste, hvilket ikke var tit, så skulle den anden være lidt misundelig. "I er også ret søde sammen, ik Justin?". Jeg kiggede smilende op på Justin, jeg mødte hans smukke smil. "Jo de er". Vi kiggede over på Ryan og Hope, som måske så lidt pinlige berørte ud. Hey, hun startede med at få Justin og jeg sammen, nu var det hendes tur. Hendes plan fungerede, så måtte min også. "Hold op". Sagde Ryan på en sjov pige måde, den grinede vi lidt over. Hope tog pludselig sin mobil på bordet og kiggede på den. "Hmm, klokken er snart 5, jeg bliver nødt til at gå". Sagde hun sukkende. Hun var sikkert irriteret over, at hun skulle væk fra Ryan. "Det skal jeg også, så kan vi følges". Sagde Ryan smilende til hende. Hun smilende glad tilbage til ham, jeg vidste, at hun var mere end glad for det. "Nå men så smutter vi". Sagde Ryan til os. De rejste sig begge op og kiggede på os. "Jamen vi ses nok bro". Sagde Justin. De lavede et underligt håndtegn ind over bordet. "Vi ses nok også". Sagde jeg til Hope. Hun bukkede sig ned og gav mig et kram. "Ses". De gik ud af cafeen, og de forlod os klisteret op til hinanden, det havde jeg ikke noget imod. Jeg kunne godt lide, at være tæt ved Justin.

 

"Men, vi skal vel også til at smutte". Århh, jeg håbede, at han ikke vil sige det. Jeg gad ikke skiltes fra ham. Men jeg vidste godt, at han ville sige det. Klokken nærmede sig spisetid. "Hvis du vil, kan du spise hos mig?". Jeg kiggede glad op på ham. "Det vil jeg vild gerne". Vi rejste os fra sofaen, og mærkeligt nok kiggede vi begge ud af vinduet på samme tidspunkt. "Men jeg skal lige spørge min mor først". Sagde jeg smilende til ham. Han nikkede bare. Vi gik ud af cafeen, med vores hænder flettede ind i hinanden. "Det tager 2 sekunder". Han nikkede bare. Jeg gik lidt væk fra ham, da jeg var sikker på, at der ville komme en lille diskussion ud af vores samtale.

Jeg tog min telefon frem og ringede min mor op..

 

"Jaaa". Hun lød glad, det var da godt. "Hej mor". Sagde jeg lidt nervøs ind i telefonen. "Hvor har du været, jeg troede, at vi havde en aftale efter skole?". Hun lød lidt skuffet. Men jeg var jo sammen med Hope, Ryan og Justin. Jeg havde fået en kæreste, jeg havde kysset en dreng og flettede fingre med ham. Hmm, det skulle jeg nok ikke fortælle hende. Ikke endnu. "Jeg var bare sammen med Hope og....Nogle andre fra skolen". Hun sukkede ind i røret. "Du skal gerne ringe hjem og sige det". "Ja undskyld, det skal jeg nok huske". Hun lød heldigvis stadig glad, men jeg havde en fornemmelse på, at hun ikke var det så lang tid. "Jeg tænkte på, om jeg ikke måtte spise hos en af mine venner". Jeg bed mig selv i læben, fordi jeg var lidt nervøs for hvad hun ville svare. "Hvem er den ven?". Selvfølgelig spurgte hun om det! Hun skulle ikke vide, at det var Justin, ellers fik jeg aldrig lov. "Bare Kate fra skolen". Der var ikke en eneste pige, som hed Kate på min skole. Men det vidste hun jo ikke. "Ja, det må du godt så". Jeg smilede lidt for mig selv. "Tak, jeg elsker dig". "Jeg elsker også dig". Jeg lagde røret på og gik glad over til Justin. Hmm, mærkeligt! Der kom ikke en diskussion ud af det?

 

"Jeg fik lov". Sagde jeg glad til ham. Han nikkede bare, mens han havde et lille smil på læben. "Det var godt". Han tog fat i min hånd og flettede sine fingre ind i mine, uh jeg elskede det så meget. "Min bil holder ved skolen, så vi skal lige derover". Jeg nikkede bare. Hans bil? Hvor var det fedt, at min kæreste havde en bil.

 

Da vi kom til skolen, var der ingen elever på skolen, ingen biler bortset fra Justins på parkeringspladsen, det var ret underligt. Der plejede altid at være så mange mennesker og biler, men folk havde jo ferie, så hvorfor blive på skolen? Vi gik over til den eneste bil på parkeringspladsen, Justins bil, og den var virkelig fed! "værsgo". Justin åbnede døren for mig, hvor var han sød. "tak". Sagde jeg og hoppede ind i bilen. Han lukkede døren, da jeg var kommet ind. Bilen var virkelig god at sidde i, jeg kunne være her for evigt, og med Justin ved min side, vil alt være perfekt.

 

Da vi kørte mod Justins hus, var der lidt tavshed mellem os, men det var fint nok. Jeg tænkte meget over, hvordan Justin boede. Hans forældre måtte da være rige? Justin gik i mærkevarer, han havde en iPhone og en bil, så der kunne da ikke være andre muligheder. Han boede sikkert i et stort hus med stor forhave og en kæmpe stor baghave. Han havde sikkert et kæmpe stort værelse, hvor han havde millioner af vilde ting. Måske en pool? Måske en kælder, hvor de havde en hjemme biograf? Jeg glædede mig til at se, hvordan han boede. Hvis hans hjem ikke gik op til mine forventninger, var jeg fuldstændig ligeglad. Hans hus betød ingenting i vores forhold.

 

~

 

Da vi kom til hans hus, blev jeg virkelig overraskset. Det var bare et helt normalt hus, ved en hel normal vej? Men det havde jeg det helt fint med, jeg troede bare, at hans forældre var vildt rige!

 

"Du skal glæde dig til maden, Kate kunne være verdens bedste kok". Sagde han smilende til mig, jeg nikkede bare. Måske fik jeg af vide, hvorfor han kaldte sine forældre deres navne, for det var lidt underligt. Vi gik ind i huset, og som i alle andre huse, var der en gang, hvor vi stillede vores sko. Vi gik ind i køkkenet, hvor en dame stod og lavede mad. En mand sad ved en bord sammen med en yngre pige, det lignede, at hun lavede lektier, og han hjalp hende. "Hej Justin". Sagde damen, som nok var hans mor, hvilket vil sige, at hun hed Kate. Kate havde lyst kort hår, blå øjne, og så lignede hun de fleste kvinder på hendes alder. "Hey". Sagde Justin til dem. De kiggede alle sammen på mig, hvilket var lidt underligt. "Hvem er vores gæst?". Jeg regnede med, at manden var hans far Marvin. Han rejste sig op og gik over til os. "Det er Hailey". Sagde Justin smilende til ham. Jeg stod bare som en idiot og smilende, lidt akavet. "Jamen hej, jeg er Marvin, Justins plejefar". Han rakte hånden ud, så jeg skulle give ham hånden. Jeg gav ham forvirrende hånden. Sagde han lige, at han var Justins plejefar? Wow, tænk at jeg ikke vidste det. "Jeg er Kate". Sagde Kate til mig, da hun kom over til os. "Ja, de er så mine plejeforældre". Sagde Justin lidt nervøst. Ja, han vidste nok godt, at han havde glemt at fortælle mig 1 meget vigtigt detalje. "Det er rart at møde jer". De smilende sødt til mig. De virkede som nogle meget normale forældre, plejeforældre. "Du er Justins....?". Spurgte Kate forvirrende. Jeg kiggede på Justin, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg holdte det jo hemmeligt for mine forældre, gjorde han? "Hun er min kæreste". De fik begge nogle overraskende ansigter. "Århh, sødt". Sagde pigen ved bordet. "Ja, det er min...Man kan godt kalde hende for min søster, Adriana". Jeg smilende til hende. Det var hende, som kommenterede et billede på Justins profil og en af hans statusser. Hun hoppede ned af stolen og begav sig til at gå over mod os. "Ja, og du må være Hailey". Sagde hun smilende. "De er da søde sammen". Sagde Kate på en opdreven sød måde. "Ja meget". Sagde Marvin sødt til os. "I er et godt par". Sagde Adriana. Jeg smilede bare, hvor var de søde. "Hun skal spise her". Sagde Justin til Kate. "Ja selvfølgelig, det bliver hyggeligt". Sagde hun smilende. Ja, hyggeligt blev det, men også spænende.

 

~

 

Vi sad rundt om bordet og spiste. Jeg sad heldigvis ved siden af Justin, det var jeg glad for. Overfor os sad hans plejeforældre, mens Adriana sad for enden ved siden af mig. Maden var virkelig lækker, aldrig havde jeg smagt så god mad. Men det måtte min mor ikke finde ud af.

 

"Så Hailey, går du på Justins skole?". Spurgte Kate mig. Jeg kiggede over på hende, mens jeg lagde mit bestik ned på bordet. "Ja, jeg går 1 årgang under ham". Hun nikkede. "Hvordan mødtes i?". Spurgte hun mig. Jeg smilende lidt, da hun sagde det, fik det mig til at tænke på vores historie. "Jeg var ved at komme for sent i skole, hvilket er meget usædvanligt for mig. Men jeg løb over mod indgangen, og så stødte jeg ind i Justin". Hun sad og så lidt lykkelig ud. "Ja, det gjorde ondt, da vi landede på jorden sammen". Jeg grinede lidt, da Justin sagde det. "Ej, det er en sød historie". Sagde Marvin. Kate kiggede dumt på ham. "Sød? Det er en meget smuk historie, og virkelig romantisk, især hvis i ikke kendte hinanden". Jeg kiggede over på Justin, han sad og smilende. "Vi kendte ikke hinanden". Hun smilede stort, da han sagde det. "Det er for sødt". Sagde hun. Jeg nikkede smilende. Jeg elskede at fortælle den historie, den var endelig ret romantisk.

 

"Nå, men hvad skal du så efter high school?". Spurgte Marvin pludselig, hmm, han skiftede emne. "Jeg skal på college". Han nikkede. "Godt valg". "ja". Jeg var ikke rigtig sulten mere, så mens de andre spiste, kiggede jeg bare på. "Du virker som en meget sød og klog pige, lige en som Justin har brug for". Sagde Kate. Det hun sagde, fik et stort spørgsmål til at køre rundt i tankerne, men jeg måtte nok vente lidt med spørge til, når Justin og jeg var alene. "tak". De spiste videre. De var faktisk ret søde, meget søde mennesker. Justin var heldig at have sådan en familie.

 

Da vi havde spist, hjalp jeg med at bære ud. Det syntes de var ret underligt, men jeg var vant til at bære ud, når jeg havde spist, sådan var jeg opdraget. Jeg stod i køkkenet med Kate, vi vaskede op. Hun vaskede op og jeg tørrede af. "Justin er heldig at have en pige som dig". Sagde hun pludselig til mig. "Tak, jeg syntes, at jeg er heldig, fordi jeg har en som Justin". Sagde jeg smilende. Hun grinede lidt. "Ja, Justin er en dejlig drenge". Hun vaskede en tallerken af og gav mig den, det var den sidste ting. Vi var færdige! "SÅ, det var den sidste". Sagde Kate sukkende. Jeg nikkede. "Tak for hjælpen". Hun klappede mig lidt på skulderen, uh, jeg havde sikkert gjort et godt indtryk!

 

"Er du færdig?". Spurgte Justin mig, da jeg kom ind i stuen, hvor resten af familien sad. Jeg nikkede bare. "Fedt, skal vi så". - "Justin det begynder at blive temmelig mørkt, så jeg må hellere se at komme hjem". Afbrød jeg. Det lød som om, at vi skulle noget. Men mine forældre vil gerne have, at jeg kom tidligt hjem. "Du kan da sove her?". Spurgte Kate mig, da hun kom ind i stuen. "Må jeg?". Mine forældre vil falde døde om, hvis jeg skulle have en dreng sovende, og Kate tager det bare rolig. "ja da". Sagde hun, som om at det var helt okay. "Okay, så spørger jeg lige min mor". Jeg tog min mobil frem, jeg gad ikke ringe, en besked var vel okay?

 

-Må jeg godt sove hos min veninde Kate?

Jeg hadede virkelig at lyve overfor mine forældre. Men jeg skulle jo faktisk sove hos Kate, hun var godt nok et par år ældre end mig, og hun var Justins plejemor, men alligevel.

 

-Ja, men du skal komme hjem i morgen.

Min mor savnede mig, århh.

 

-Jaja.

 

"Jeg måtte godt". Sagde jeg glad til dem. Justin smilende stort. "fedt". Han kom over og kyssede mig på kinden. "Men i 2 ikke noget...I ved". Sagde Marvin til os. "nej nej". Sagde jeg hurtigt. Jeg var sikker på, at han mente sex, og det skulle der ikke være noget af, overhoved. Marvin smilede tilfreds. "Godt". Justin grinede lidt over det, hvor var han sød. Justin tog fat i min hånd og trak mig ovenpå, uden at fortælle mig, at vi skulle op på hans værelse, så trak han mig bare med! Underligt.

 

Vi kom ind på Justins værelse, som ikke var speciel stort, men det behøvede det jo heller ikke at være! Jeg tog min trøje af, da der var ret varmt herinde. Jeg havde en top indenunder selvfølgelig! Jeg lagde min trøje på en stol ved vinduet. Jeg skulle huske den, for det var en af mine yndlingstrøjer. "Uh, tager du tøjet af?". Spurgte Justin mig. Jeg grinede lidt. "Nej, jeg har det bare varmt". Sagde jeg og gik over til ham. Han holdte rundt om mig, mens vi kiggede hinanden ind i øjnene. "Du er også meget hot". Jeg smilede lidt og gik væk fra ham.

 

Jeg smed mig hurtigt i sengen, da det faktisk var det eneste sted, hvor man kunne sidde. Justin satte sig ned ved siden af mig, vi sad meget tætte, og det var rart. Jeg var hjemme hos min kæreste i hans seng! Mine forældre vil dø af tanken. Han kyssede mig hele tiden i hovedet og på halsen, jeg var ret sikker på, at han var glad for at vi var alene. Vi lå og kiggede ind i hinandens øjne, og jeg elskede det virkelig. Han var så dejlig, en dejlig kæreste. Jeg så måske lidt spørgende ud, fordi jeg havde en masse spørgsmål, som jeg gerne ville stille. "Må jeg gerne spørge om noget?". Han nikkede lidt. "Du skal bare spørge om alt, hvad du vil". Sagde han smilede og kyssede mig på kinden. Hans ene hånd holdte på min hofte, mens hele min arm holdte rundt om ham. Vi lå som et rigtigt kærestepar. "Ved du hvem dine rigtige forældre er?". Spurgte jeg ham tvivlende. Han sukkede lidt. Var det mon forkert at spørge om det? "Nej, det eneste som jeg har, er det billede bag dig". Jeg drejede mit hoved lidt, så jeg kunne se billedet. Det var et smukt billede af hans forældre, som holdte om hinanden. "wow". Sagde jeg og vendte mig om igen, han nikkede. "Men jeg er også ligeglad, jeg har Marvin og Kate". Sagde han smilende. "De er virkelig søde". Han nikkede. "Ja, de er de bedste". Han trak mig lidt tættere på ham, og jeg vidste ikke, at det overhoved var muligt. Men det var det. "Jeg er glad for, at du mødte dem". Sagde han smilede til mig. "Det er jeg også, de er nogen dejlige mennesker". Sagde jeg glad. "Det glæder mig, at du kunne lide dem". Sagde han og kyssede mig i håret. Ja, det var jeg også glad for. Jeg havde mange andre spørgsmål til Justin, men jeg følte, at det ville ødelægge den gode stemning. Det var okay, at spørge om hans forældre, men ikke mere. Hmm, måske skulle jeg give Justin chancen for at møde mine forældre, jeg havde bare en fornemmelse på, at det ikke vil gå så godt, som jeg håbede på.

                                                                                       

Tjek min nye movella ud, den hedder: truth or dare: Good Girl gone bad. Den er noget anderledes end den her, men tjek den alligevel ud:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...