Your Heart is a Muscle ♥ (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2012
  • Opdateret: 24 apr. 2013
  • Status: Igang
Justin og Hailey er nyforelsket. De mødte hinanden for første gang på skolens parkeringsplads, og siden der har det bare gået op og ned for de 2. De elsker hinanden højt, så højt at de skjuler deres kærlighed for Haileys forældre. Haileys forældre vil ikke have, at hun render sammen med en som Justin, men hun gør det alligevel. Men hvad sker der så, når hendes far fanger hende i at snige sig ud til Justins bil en sommeraften? Vil alt ændrer sig? *Justin er ikke kendt, der er også en trailer*.

167Likes
243Kommentarer
15215Visninger
AA

6. ''I think i like you''

Stadig Haileys synsvinkel.

Vækkeuret ringede lige til tiden, ikke at det var så underligt, da et vækkeur aldrig var forsinket. Hmm, et vækkeur ville være en fantastisk kæreste! Et vækkeur var troværdigt, da det altid fik mig op til tiden. Jeg kunne bare slukke det, hvis det blev irriterende, og det var aldrig forsinket. Den perfekte kæreste.

 

Jeg smilede lidt, da jeg åbnede mine øjne. Det var ikke hver morgen, jeg var så glad. Men onsdag var en hel speciel dag. Why? Fordi jeg skulle møde kl. 10, hvilket betød, at jeg kunne stå op kl. halv 10, hvilket betød, at jeg havde en halv time til at gøre mig færdig!  Når man stod op kl. 9 her i byen, vågnede man op til en dejlig sol, som skinnede ind af vinduet. Se, det gjorde mig glad, jeg ville gerne vågne til det hver eneste morgen!

 

Jeg bevægede mig ud af sengen. Min krop var ikke tung, ligesom den plejede at være, men let som en fjer. Jeg fandt hurtigt noget passende tøj til dagen. Et par shorts og en T-shirt. Jeg elskede sommeren, man behøvede ikke at tage varmt tøj på. Jeg kunne bedst lide koldt tøj, det var både pænere og nemmere at tage på.

Da jeg havde skiftet mit tøj, gik jeg i gang med makeuppen og håret. Det var det samme hver eneste dag. Der skete aldrig noget nyt, ingen stor forandring. Mascara på vipperne, eyeliner på øjenlåget og lip gloss på læberne, bare det normale look. Mit hår fik kun en tur med børsten og så var det klar.

 

Jeg kiggede tilfreds ind i spejlet, bare for at tjekke om jeg så godt ud til dagen. Man vidste jo aldrig, om jeg rendte ind i Justin.

Århh, Justin. Jeg rejste mig drømmende rundt og gik lidt rundt på mit værelse.

 

Justin, Justin, Justin. En dreng som jeg aldrig havde forventet skulle forandre mit liv så meget. Han var helt perfekt til mig, og jeg var perfekt til ham. Ja, vi var lavet til hinanden. Vi passede da ret godt sammen? Jeg havde brune øjne, han havde brune øjne. Selvfølgelig var hans meget pænere end mine.. Åhh, Justins øjne, jeg savnede dem helt. Hans brune hår, mit brune år, vores brune hår....Okay nu overtog mine tanker vist mig lidt for meget.

 

Jeg lod tankerne forsvinde ud af mit hoved, for jeg skulle jo i skole. Jeg kunne jo være så heldig, at jeg løb ind i ham? Jeg snuppede min skoletaske og løb glad nedenunder, hvor min mor sad på hendes sædvandlige plads i køkkenet.

 

"Du ser vel nok glad ud i dag?". Sagde hun smilende til mig. Jeg sukkede glad ud i luften. Han gjorde et eller andet ved mig, så jeg blev lykkelig. Var jeg mon forelsket i ham? "Jaaaa". Sagde jeg med en lidt forelsket stemme og satte mig ned. Hun grinende lidt af mig. "Fandt du en sød fyr i går?". Hendes ord fik mig til at se lidt normal ud igen. Jeg burde ikke rende rundt og ligne en, som var forelsket. De fandt måske ud af, at det var Justin? "Næ ikke rigtigt". Sagde jeg med min normale stemme. Hun kiggede undrende på mig. "Nå nå". Sagde hun smilende og tog en tår af hendes kaffe. Jeg snuppede en bolle, da jeg var lidt sulten. Men jeg gad ikke have noget på den, jeg spiste den bare uden noget. Yummi.

 

"Du kom 10 minutter for sent hjem i går". Sagde min mor lidt bekymret til mig. Jeg kiggede nervøs på hende. Jeg kunne ikke gøre for det, Justin lod mig ikke tage hjem, han gjorde altid et eller andet, så jeg blev. "Nej, jeg glemte tiden, undskyld". Sagde jeg meget bestemt til hende, så hun vidste, at jeg virkelig mente det. "Det er okay, men pas på, at de 10 minutter ikke bliver til 1 time eller mere". Sagde hun meget seriøst til mig. Jeg nikkede bare. Det kunne sagtens været blevet til mere, hvis Justins forældre ikke have ringet til ham, for at bede ham om at komme hjem. Det undrende mig stadig, at han kaldte sin far for Marvin, underligt forhold de 2 havde. Men det var jo ikke alle, som kaldte deres forældre mor og far.

 

"Men jeg må hellere smutte". Sagde jeg, efter jeg havde kigget på uret. Klokken var 10 minutter i 10, så jeg havde faktisk massere af tid. Men man vidste aldrig, om Justin også kom tidligt i dag? "Ja, men vi ses bare senere". Sagde hun smilende til mig. Jeg gik over for at tage mine sko på, det tog 2 sekunder. "ja". Jeg smuttede ud af døren, hvor den dejlige sommersol mødte mine bare arme. Gud, jeg elskede solen, hvad skulle sommeren gøre uden sol? Hmm, godt spørgsmål.

 

~

 

Da jeg kom over til skolen, var der stadig 7 minutter til, at klokken ringede ind. Massere af tid! Jeg kiggede rundt på de mange elever, som hang ud ude foran skolen. Jeg kiggede efter Justin. Jeg havde et søgende blik, som måske virkede skræmmende for de fleste, fordi jeg virkelig gjorde mig umage. Men der var kun 1.års piger og et par drenge herude, ingen Justin eller hans venner.

 

"Er det mig du kigger efter?". Spurgte en velkendt stemme. Jeg vendte mig om, og jeg mødte et par søde øjne og et dejligt varmt smil. Det var hope! Ikke Justin. "Ja selvfølgelig". Løj jeg. Hun grinede lidt. "Eller var det Justin?". Jeg fniste lidt, hun havde gennem skuret mig. "Nej nej, jeg kiggede efter min bedste veninde, som jeg elsker". sagde jeg meget overbevissende og gav hende et stort kram, hun krammede med. "Årh jeg elsker også dig". Vi trak os væk fra hinanden og kiggede ind i hinandens øjne. Hun havde et smil, som betød at hun var lykkelig. "Hvad er du så glad for?". Spurgte jeg hende. Hun smilende lidt, hun var virkelig glad, altså mere end hun plejede. "Ryan og jeg skrev sammen hele natten i nat". Sagde hun på en overvældende måde. Jeg kunne ikke lade være med at grine. "Hvor sødt". Hun nikkede. Jeg ville ønske, at Justin og jeg havde skrevet sammen hele natten. Men jeg havde ikke engang tid til at logge på facebook, da jeg kom hjem.

 

Vi begyndte at gå indenfor, mens hun fortalte mig, hvad de havde skrevet om. "Han spurgte ind til alt omkring mig, han var så sød. Så jeg fortalte ham, da jeg var lille a...". Der kom en lang historie ud af det, men det eneste jeg kunne tænke på, var at Justins bedste ven var ved at score min bedste ven, what? Justin skulle jo score mig, altså efter mit hoved!

 

"Men han var så nuttet". Det lød som om, at historien var slut. Jeg gav hende et stort smil. Ups, jeg havde slet ikke lyttet efter, men hun var glad. Meget endda. "Ja, det er han". Hun kiggede dumt på mig, men jeg vidste godt, at det bare var for sjovt. "Hey søster, han er min". Sagde hun på en sjov rapper-gangster måde. "Desuden har du jo Justin". Jeg smilede lidt. I wish.

Vi gik hen til vores skabe for at tage vores bøger. Vi skulle ikke have en eneste time i dag sammen, det var ret irriterende. Jeg vidste, at hendes første time var historie, mens min første time var Idræt. Mit yndlingsfag..NOT!

 

"Men vi ses bare i pauserne". Sagde hun smilende til mig. Jeg lukkede mit skab og låste det. "Ja selvfølgelig". Sagde jeg og smilede til hende. "Du skriver bare, når du smutter fra klasselokalet". Jeg nikkede. Klokken ringede og vi fik begge et kæmpe chok, da den lille klokke var over os. "ses". Jeg smuttede væk fra hende, nu skulle jeg have det dejlige fag idræt. Jeg smuttede over til hallen, hvor der stod en masse andre elever.

Jeg stod lidt for mig selv, da jeg ikke rigtig kendte nogen af dem. Jeg ville ønske, at jeg havde idræt med Hope, så blev det i det mindste sjovt. Jeg blev lidt irriteret over, at pigerne stod og gloede på mig, som om at jeg var en udstødt idiot, det var jeg måske også i deres øjne. De fnisede lidt, og jeg havde en fornemmelse på, at de snakkede om mig. Det fik jeg det dårligt af. Jeg kiggede væk fra dem og stirrede ned i jorden. Jeg ville ikke have øjenkontakt med dem.

 

"Åh hej Justin". Sagde en af pigerne. Jeg vendte mig straks om, og jeg så, at de stod og snakkede lidt med Justin. Men han lignede mere en, som bare ville væk. "Ses girls". Han gik væk fra dem, og han var lige ved at gå ind i skolegården, da han fik øje på mig. "Hej Hailey". Sagde han smilende, han lød glad for at se mig. Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg kiggede hurtigt over på pigerne, de stod med undrende blikke, og de tænke helt sikkert 'hvorfor taler Justin med den'.. Den? Mærkelig tanker jeg havde. Justin kom over og gav mig et stort kram, hvilket nok fik pigerne til at gispe lidt. "Hej Justin". Han smilede, jeg kunne heller ikke lade være med smile. "Du ser godt ud i dag". Sagde han, mens han prøvede at flirte lidt. "tak". Vi kiggede ind i hinandens øjne, åh jeg elskede dem! "Hey Justin, kom nu, ellers kommer vi for sent". Råbte en af hans venner, om jeg aldrig havde set eller hørt om før. Justin rettede sin opmærksomhed på drengen og nikkede. "Men vi ses..gå på facebook når du kommer hjem". Sagde han og blinkede med det højre øje og forsvandt væk fra mig. Uh, nu glædede jeg mig jo til, jeg kom hjem. Hvad mon han nu fandt på?

 

~

 

Efter skole mødtes jeg med Hope, som underligt nok fulgtes med Ryan. Jeg følte mig lidt som et tredjehul, når de snakkede sammen, uden at jeg kunne være med i samtalen. Det var på en måde lidt akavet.

 

"Hailey". Sagde Ryan lige pludselig. Jeg kiggede overraskende på ham, det var svært at tro, at de endelig snakkede med mig. "Ja?". Han smilende lidt. "hvad syntes du egentlig om Justin?". Spurgte han mig. Det var helt sikkert Justin, som havde bedt Ryan om at spørge mig. "Jeg syntes, han er sød". Sagde jeg smilende. Han nikkede. "Omg, hun er hel vild med ham". Sagde Hope grinende. Ryan fik store øjne. "Seriøst?". Jeg kiggede ned i jorden, hvor pinligt. Ryan var Justins bedste ven, nu fik Justin helt sikkert at vide, at jeg kunne lide ham. Hope altså! "Det bliver Justin glad for at høre". Jeg kiggede undrende på Ryan, hvad mente han med det? "Eller..Han..Ja..øh..". Okay, der dummede Ryan sig. Hvorfor skulle Justin blive glad for at høre det, medmindre..."han kan lide dig". Hope sluttede min tænke-sætning. Jeg smilende lidt, hvis det var rigtigt, OMG!

 

"Men jeg skal dreje her". Sagde Ryan til os, mens han smilede meget. "Jeg går med dig". Hope boede også i den retning. Men normalt gik hun ligeud og ikke til højre. "Okay, vi ses i morgen". Jeg gav hende et kram, og lige da vi trak os fra hinanden, gav Ryan mig et hurtigt kram, som virkelig skræmmende mig. "ses". Sagde Han. Hope kunne ikke lade være med at grine over det, jeg så bare helt forarget ud. "Ja ses i morgen". Sagde Hope. De gik til højre, mens jeg gik til venstre. Kunne denne dag blive bedre? Ikke på grund af krammet, men at Justin måske kunne lide mig?

 

~

 

Jeg satte mig i min kontorstol ved mit skrivebord. Jeg burde faktisk lave lektier, men Justin sagde jo, at jeg skulle smutte på facebook efter skole, så det gjorde jeg. Jeg tændte min computer og loggede på facebook. Jeg havde fået 4 venneanmodinger, wow, ny rekord. Jeg tjekkede dem, det var 4 drenge, wow. Scott, Nick, Adam og Ryan, alle drengene var 4 af Justins venner, og det var nogen af hans bedste venner. Jeg accepterede deres venneanmodning. Så, nu havde jeg snart 200 venner på facebook, uh!

 

Lige pludselig kunne jeg se, at der var 1 som havde skrevet til mig. Jeg kiggede hurtigt i chatten, det var Justin.

 

-Hej smukke;)

Han skrev den smiley igen, hmm, den var snart normal for mig. Men han kaldte mig smukke!

 

-Hej Justin:)

Okay, ja jeg var lidt kedelig i det.

 

-Jeg har ikke så meget tid, så jeg spøger bare ligeud.....

Mine øjne stirrede på skærmen, hvor der stod 'Justin skriver'. Hvorfor delte han beskederne op, kunne han ikke bare droppe spændingen og skrive det hele?

 

-Må jeg ikke få dit nummer, så kan vi skriver over telefon?:)

Omg, hvad skulle jeg dog svare? Jeg gav ikke mit nummer ud til alle og enhver! Kendte jeg Justin godt nok? hmm, det var lige meget, jeg ville gerne skrive med ham! Det var så forkert, men nogen gange var det forkerte det rigtige.

 

-Ja selvfølgelig 23 45 78 90:)

Jeg skrev mit nummer til ham. Jeg skrev mit nummer til en dreng, wow, der gik jeg over grænsen.

 

-Tak;)

Hihi, nu ville han sikkert skrive til mig hele tiden. Jeg glædede mig!

 

-Men må smutte, skal til fodboldtræning, men tak for nummeret smukke;)

Han loggede af, da han skulle til træning.

 

Jeg loggede også af facebook, da jeg skulle lave lektier. Men det var svært at koncentrere mig, mine tanker var kun på Justin! Hvad ville der ske?

 

~

 

Jeg slukkede alt mit lys, da jeg ikke kunne sove, hvis mit lys var tændt. Det var det samme med tv, jeg kunne ikke sove, hvis tv’et var tændt. Jeg lagde mig ned under den dejlige varme dyne. Klokken var næsten 23, så det var vel også på tide, at jeg gik i seng. Jeg havde lagt min telefon ved siden af mig, da jeg bedst kunne lide at have min telefon tæt ved mig, hvis nu der skulle ske noget.

 

Jeg var lige ved at falde i søvn, da jeg fik en sms, og fordi min telefon var så tæt på mit øre, gav det mig et kæmpe chok. Jeg kiggede træt på skærmen, det var et nummer, som jeg ikke kendte. Jeg kunne godt se beskeden på skærmen, men alligevel gik jeg ind i beskeden, og jeg fik et lille smil på læben, da jeg så, hvem det var.

 

-Hey, det er Justin, gem lige mit nummer, smukke;)

Jeg smilede lidt, da jeg gemte Justins nummer. Jeg kaldte ham bare Justin, ikke noget kælenavn eller sådan noget.

 

-Har gemt det:)

Jeg skrev det, for at gøre ham lidt glad for, at jeg havde gemt hans nummer.

 

-Tak:)

Jeg smilede lidt. Jeg lagde telefonen ned og prøvede at sove, men tanker om, at han ville skrive igen, gjorde mig lidt bange, for min sms lyd var meget skrigende. Jeg var vildt træt, så jeg håbede faktisk, at han ikke ville skrive mere, da jeg gerne vil sove inden kl. 00:00. Og fordi at når jeg var så træt, blev jeg meget nemt skræmt.

Men så heldig var jeg ikke, min telefon gav et sæt i mig, da jeg fik endnu en sms. Jeg tjekkede skærmen, det var Justin. Fordi jeg havde en iPhone, så kunne jeg se beskeden på skærmen, uden at jeg behøvede at gå ind i beskeden. Jeg klemte mine øjne sammen, kunne det virkelig være rigtigt, det som jeg så på? Havde han virkelig skrevet det? Jeg smilede stort, og jeg flippede os lidt ud, ved at rulle rundt i min seng og bide i min dyne. Jeg kunne ikke fatte, at han havde skrevet det. OMG! Nu ville mit liv helt sikkert forandre sig meget.

 

-Hey, jeg tror, at jeg kan lide dig, altså sådan rigtigt:I

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...