Your Heart is a Muscle ♥ (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2012
  • Opdateret: 24 apr. 2013
  • Status: Igang
Justin og Hailey er nyforelsket. De mødte hinanden for første gang på skolens parkeringsplads, og siden der har det bare gået op og ned for de 2. De elsker hinanden højt, så højt at de skjuler deres kærlighed for Haileys forældre. Haileys forældre vil ikke have, at hun render sammen med en som Justin, men hun gør det alligevel. Men hvad sker der så, når hendes far fanger hende i at snige sig ud til Justins bil en sommeraften? Vil alt ændrer sig? *Justin er ikke kendt, der er også en trailer*.

167Likes
243Kommentarer
15181Visninger
AA

10. Forever is a long time.

"Hvis du ser ham igen, kommer du over til din moster og bor". Den sætning havde kørt rundt i mit hoved hele natten. Jeg kunne ikke fatte, at hun sagde det. Hun vidste, at jeg ikke brød mig specielt meget om min moster, så fra hendes side af var det en ret klog ting at sige til mig, men fra min side af, dræbte det mig. Mente hun det virkelig? truede hun mig bare? Det havde jeg tænkt meget over, for hvis hun ikke mente det, ville jeg være sammen med Justin lige nu og ikke ligge i min seng.

Havde hun aldrig været forelsket i en som Justin? Eller var hendes første og store kærlighed min far? Det kunne ikke passe. Alle piger havde et godt øje til ' den forkerte dreng' på et eller andet tidpunkt i deres liv. Justin var bare ikke forkert i mine øjne, men i mine forældres øjne var han det værste, som fandtes. Han havde måske ikke så mange penge, som de forventede. Han var måske ikke den klogeste dreng på skolen, eller den sødeste dreng i verden. Han lavede ballade, som alle andre på hans alder. Han var flabet overfor voksne, som alle andre. Han var jo bare som alle andre, men i mine forældres øjne var det meget forkert.

Min far blev også ret sur på mig i går, aldrig havde jeg oplevet, at han var så sur. Jeg var jo hans lille pige, den som han aldrig råbte eller skældte ud, men den som han elskede så højt. Men i går blev jeg overraskset. Da gæsterne var gået, var jeg gået op på mit værelse, jeg havde slet ikke været sammen med dem under fødselsdagen, fordi jeg var sur og såret. Det blev mine forældre meget vrede over.

"Vi sagde jo til dig, at du ikke skulle være sammen med den dreng". Havde min far sagt surt til mig, mens jeg stod og kiggede såret på ham. Men han var ligeglad, i hans øjne, havde jeg virkelig gjorde noget forkert. Men der var intet forkert i det, jeg var forelsket. "Jeg tror vi alle er enige om, at du aldrig ser ham igen". Var det sidste min far sagde til mig. Det var tydeligt, at han var skuffet over mig. Jeg nikkede bare, jeg gav ham ret i, at jeg skulle holde mig langt væk fra Justin. Efter det gik jeg i seng, hvor jeg tænkte og tænkte og tænkte...

Måske var det dumt at være sammen med Justin, ligesom de fortalte mig? Det havde jeg også tænkt meget på, det var den værste tanke, som jeg kunne tænke på. Men den skulle jo komme. Vil jeg have en fremtid med Justin? En fremtid med børn, hus og masser af penge, ligesom jeg havde nu. For 1 ting var sikkert, mine forældre vil aldrig støtte mig, hvis jeg valgte Justin frem for alt andet. Justin havde ikke den bedste fremtid, han vil måske få et okay job, hvor han tjente penge, så han kunne overleve, men heller ikke mere. Kunne jeg leve med det? Ikke havde det perfekte hus ved den perfekte vej? Ikke have muligheden for at give vores børn alt det, som de havde brug for? Vi ville ikke have penge til at rejse fede steder hen, vi vil ikke have penge til opleve noget som helst. Vil jeg kunne leve med det?

Men på den anden side..

Vil jeg kunne leve uden Justin? Selvom vi ikke havde kendt hinanden i flere år, så elskede jeg ham faktisk. Det gjorde ondt i mit hjerte, når jeg tænkte på en fremtid uden Justin. Vil jeg ku' klare det? Vil jeg kunne klare ikke at se ind i hans smukke brune øjne? Vil jeg kunne klare ikke at høre hans fjollede grin? Eller se hans smil? Den tanke brændte inde i mig. Justin betød meget for mig, men betød han alt for mig? Kunne jeg efterlade alt og tage med ham? Jeg sad i min seng og stirrede direkte ud i luften, det var en god måde at tænke på. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op med mig selv? Skulle jeg gøre som mine forældre beordrede mig til? Glemme ham, efterlade ham, forsvinde ud af hans liv og aldrig se ham igen? Eller skulle jeg tage over til ham, stikke af med ham til et andet land, hvor vi kunne få et liv sammen? Det var svært. Jeg ville ønske, at vi bare kunne være sammen, uden at nogen bekymrede sig om noget som helst!

Mine meget alvorlige tanker blev pludselig forstyrret af en ringetone. Jeg tog den hurtigt op i mine hænder og kiggede på den. Der stod Justin på skærmen. Jeg sukkede lidt, da jeg besluttede mig for at tage den.

"Hej". Sagde jeg glad ind i telefonen. "Hej smukke". Sagde Justin flirtende til mig, jeg kunne tydelig høre det på hans stemme. "Jeg savner dig". Sagde han med en lidt såret stemme, som jeg fik det lidt dårligt af. "Jeg savner også dig". Sagde jeg lidt lavt. Man vidste jo aldrig, om mine forældre stod ude foran døren og lyttede, det kunne de godt finde på. "Hvad med at du kommer over til mig, og så laver vi hyggelige ting sammen?". Spurgte han mig. Jeg sukkede lidt, mens jeg tænkte mig godt om. Jeg kunne da ikke bare lade ham glide ud af mit liv bare sådan. "Jo, jeg kan vel godt snige mig ud". Sagde jeg sukkende og håbede på, at han forstod hvad jeg mente. "Hmm, dine forældre hader mig , ikke?". Spurgte han grinede ind i telefonen. Hans grin gjorde mig glad, jeg elskede, at han ikke tog det så tungt. "Øhhh, jo". Han grinede lidt mere, jeg elskede det! "Men så sniger du dig ud og kommer over til mig". Sagde han til mig. Jeg nikkede lidt, men så kom jeg til at tænke på, at han ikke kunne se, at jeg nikkede. "Jo, så ses vi". Sagde jeg smilende ind i røret. "Ja, jeg glæder mig til at se dig". - "Jeg glæder mig også til at se dig". Sagde jeg til ham. Jeg lagde på og kiggede smilende rundt i rummet. Ja, jeg havde mit svar. Justin og jeg skulle være hemmeligt sammen. Det kunne jeg nok leve med.

¤¤¤

"Så, hvordan kom du ud?". Spurgte Justin mig, mens han havde et stort smil på læben. Vi var kørt hen til et hemmeligt sted, hvor ingen andre end os kom, eller forhåbentligt var det kun os, som kom der. Stedet var ret smukt. Der var græs overalt, så vi lå selvfølgelig på det bløde grønne græs og kiggede op på skyerne på den blå himmel. Vi var omringet af forskellige træer, som alle havde grønne kroner. Hvis man lyttede godt efter, kunne man høre vandet røre sandet nede på stranden, som ikke var så forfærdeligt langt væk. Måden vi kom herhen på var at køre, da der var 12 km væk fra, hvor Justin boede til her. Men det var bare endnu bedre, for så kunne mine forældre ikke finde mig her. Vi kunne være sammen i hemmelighed. "Jeg kravlede ud af mit vinduet, garagen er lige nede under mit vindue, så jeg skulle bare hoppe en smule". Sagde jeg smilende til ham. Jeg var skrækslagen, da jeg skulle snige mig ud. Jah, jeg kunne sige, at jeg skulle over til Hope, men fra nu af, vil de ringe rundt til de mennesker, som jeg skulle være sammen med, bare for at være sikre. Irriterende. "Du er så sej". Sagde han og kyssede mig i håret. Selvom vi lå på græsset, også kaldet jorden, lå jeg i Justins arme. "Ja, det er jeg". Sagde jeg grinende, og jeg havde forventet at Justin også grinende, men jeg hørte ikke hans smukke grin. Jeg kiggede undrende på ham, han så ikke helt okay ud. "Er der noget galt?". Spurgte jeg ham. Han satte sig sukkende op og kiggede ud mod vandet.

Han så ikke helt okay ud, og det gjort mig trist. "Det er bare.. Hmm". Han kiggede usikkert på mig, jeg kunne tydelig se forvirringen i hans smukke brune øjne. "Hvad?". Jeg lagde min hånd på hans skulder, måske forstod han at jeg gjorde det fordi, jeg altid vil være der for ham, ligesom han altid var der for mig. "Betyder dette vi skal have et hemmeligt forhold, altså skjule os for andre?". Spurgte han mig lidt forvirret. Jeg sukkede dybt. Han lød ikke glad for ideen. "Det er nok det bedste, hvis vi skal forblive sammen". Sagde jeg og kyssede ham blidt på kinden. Han smilede lidt. "Ja, det er det hele værd". Han tog blidt rundt om mine hofter og kyssede mine læber. Det var hyggeligt at sidde her, bare ham og jeg i stilhed uden at nogen kom og forstyrrede os. Da vi havde trukket os fra hinanden, gav vi hinanden et lille smil. "Men det betyder jo ikke, vi ikke kan ses sammen med andre mennesker på gaden". Sagde han smilende. Jeg kiggede dumt på mig. "Næsten alle i byen kender mine forældre, de vil sladrer med det sammen, hvis de så os sammen". Han nikkede lidt, mens han stadig havde hans ide-smil på. "Hvem siger, vi skal være sammen i den her by?". Jeg kiggede lumsk på ham. Han havde fat i noget. "kom". Han tog min hånd og hjalp mig op fra græsset. Vi kiggede begge lidt rundt. Vejret var heldigvis med os. Solen skinnede smukt oppe på himlen, så vi ikke frøs.

Han tog min hånd og gik over til bilen. "Hvor kører vi så hen?". Spurgte jeg ham, da vi sad inde i bilen. Han tændte motoren og begyndte at køre ud af det hemmelige sted. "Bare den by der kommer først". Sagde han smilende og kiggede ud af vinduet. Jeg smilede også lidt, mens jeg kiggede ud af vinduet. Det lød ret sjovt. Bare tage til en anden by og opleve den, uden at der vil opstå store problemer.

¤¤¤

Vi kom til en lille by, som var mindre end vores. Det troede jeg ikke var muligt, overhoved. Byen havde små søde huse, et par enkle butikker, det var ikke ret mange. En lille havn, hvor der var nogle enkle båder. Jeg troede faktisk, at vi var rejst tilbage i tiden. Det lignede en gammeldags by. Jeg elskede sådan nogle byer, de var så søde og hyggelige. Justin parkerede bilen ved en lille parkeringsplads ved havnen. Vi steg begge ud af bilen, hvor solen ramte vores bare arme. "Det her er hyggeligt". Sagde han og kiggede smilende rundt på den hyggelige by. "Ja, det er perfekt". Han gik over til mig og flettede hans fingre ind i mine, og så gik vi rundt i den lille søde by.

Der var ikke mange mennesker i byen, men den var jo heller ikke så stor. Butikker var der næsten ingen af. Måske bare en bager, købmand, en tøjbutik, en iskiosk og så ikke så meget mere. Vi begav os over mod isboden, som ikke var ret stor. "Vil du have en is?". Spurgte han mig. Jeg nikkede ivrigt. Det grinede han lidt af. Men hallo, jeg havde virkelig lyst til en is. Han bestilte 2 is til os, som var nogle af de største is, som jeg havde set. "I må være turister i byen". Sagde manden i isboden til os, mens han havde et venligt smil fremme. "Ja, det er vi". Sagde Justin venligt til manden. "Jeg syntes nok, jeg ikke havde set jer før". Jeg smilede lidt. Ja, alle kendte alle her, det var måske heller ikke så svært. "Hvor længe bliver i?". Spurgte manden os. Jeg lod bare Justin om snakken, jeg havde travlt med min is. Det var den bedste is, som jeg havde smagt. "Ikke så længe". Manden nikkede. "Hvis i blev her til i aften, kunne i komme med til årets byfest". Sagde han smilende til os. "Den bliver holdt lige bag jer på den store græsplæne". Justin og jeg kiggede over på en store græsplæne. Hmm, man kunne allerede se, at der skulle være et eller andet, for de var i gang med at sætte boder og andre ting op. "Vil du det?". Spurgte han mig. Jeg kiggede overraskende på ham, nu skulle jeg åbenbart snakke. Ville jeg med til en byfest? "Det kan vi da godt". Sagde jeg usikkert. Justin smilende stort. "Det lyder hyggeligt, så ses vi måske". Sagde manden sødt til os. "Ja, det gør vi måske, men du må have en god dag". Sagde Justin til ham. "I lige måde". Vi nikkede bare venligt til ham, mens vi gik væk fra isboden.

Hvor var han sød og rar, meget venlig! Vi satte os over på en bænk, som havde udsigt udover havnen. "Nå, så smutter vi til byfest i aften". Sagde Justin glad. "Ja, håber det bliver sjovt". Sagde jeg og tog en bid af min is. Av, det var koldt!

¤¤¤

Senere var det blevet lidt mørkt, men det gjorde intet, for det var hyggeligt. Byfesten var i gang, og jeg måtte indrømme, at de vidste hvordan man festede. Men det var ikke sådan en vild fest, for der var børn med. Der var et par karruseller, hvor børnene kunne bruge deres tid, mens forældrene dansede på trægulvet, som var sat op på græsset. Det var virkelig hyggeligt, alle havde det sjovt, og alle var så venlige. Justin og jeg sad på en bænk tæt på dansegulvet, vi drak sodavand, da det var mest naturligt her. Musikken var ikke så høj, så vi kunne sagtens snakke. "Det har faktisk være en hyggelig dag". Sagde Justin. Jeg nikkede. Han havde fuldstændig ret. "Ja, det var sjovt at prøve noget nyt". Han nikkede. Mine forældre vil dø, hvis de vidste hvor jeg var nu.

"Hvad med de 2 unge mennesker derover, skal i ikke ud og danse?". Vi kiggede straks over på.... uhm....man kunne godt kalde ham DJ, da han styrede musikken. Alle kiggede pludselig smilende på os. "Jo kom nu". Sagde de alle sammen, mens jeg sad og rystede svagt på hovedet. De ville have Justin og jeg skulle ud og danse. "Nej, jeg er ikke god til at danse". Sagde jeg hørt til dem alle sammen. Justin grinede bare, mens han rejste sig op. Hvad lavede han dog? "Kom nu, det bliver sjovt". Sagde han overbevissende. Jeg rystede på hovedet, jeg kunne ikke danse. "Kom nu". Han tog min hånd og trak mig ud på dansegulvet, hvor sangen allerede var i gang. Han holdte begge mine hænder, mens han dansede en eller anden dans, jeg ikke lige anede, hvad var for en. Men jeg prøvede at gøre det samme som ham, og det endte med at være temmelig sjovt. Alle dansede. Alle grinede. Alle havde det sjovt. Denne by var som en eventyr, den var så perfekt på så mange måder. Musikken var meget rytmisk, virkelig sjovt at danse til.

Sangen sluttede, og en mere langsom musik startede. Hmm, langsom dans, så skulle vi danse tæt. Justin og jeg kiggede rundt på de andre, de dansede alle sammen langsomt og tæt. Justin holdte om mine hofter, mens jeg holdte rundt om hans nakke, mens vi stod helt tæt. Dagen kunne ikke blive bedre. Men der tog jeg fejl. Vi dansede tæt midt på dansegulvet, og pludselig kyssede Justin mig blidt på munden, så alle kan se det. Og de kiggede skam, og lavede søde lyde til os som "Nåhhh". Se, sådan her skulle vores liv være. Bare ham og jeg i en by, hvor vi kunne blive accepteret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...