Your Heart is a Muscle ♥ (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2012
  • Opdateret: 24 apr. 2013
  • Status: Igang
Justin og Hailey er nyforelsket. De mødte hinanden for første gang på skolens parkeringsplads, og siden der har det bare gået op og ned for de 2. De elsker hinanden højt, så højt at de skjuler deres kærlighed for Haileys forældre. Haileys forældre vil ikke have, at hun render sammen med en som Justin, men hun gør det alligevel. Men hvad sker der så, når hendes far fanger hende i at snige sig ud til Justins bil en sommeraften? Vil alt ændrer sig? *Justin er ikke kendt, der er også en trailer*.

167Likes
243Kommentarer
15216Visninger
AA

9. Forbidden love.

Justins synsvinkel.

 

Jeg måtte indrømme, at jeg var temmelig nervøs for, at Hailey skulle møde Kate og Marvin, for de var jo som mine forældre. Aldrig havde jeg taget en pige med hjem på den måde, jeg havde haft piger med hjemme, men det var aldrig når Kate eller Marvin var hjemme. Så de vidste faktisk ikke, at jeg datede piger, fordi de aldrig havde set mig med en. Så i går var første gang, at de skulle se 'min pige'. Jeg var nervøs for, om Kate og Marvin skulle skræmme hende væk eller sige noget dumt, men de klarede det godt. Jeg havde en fornemmelse på, at Hailey kunne lide dem.

 

Det var faktisk hyggeligt at have hende sovende, eller hun var hyggelig at være sammen med, hun var faktisk bare en meget hyggelig person. Vi så en af mine mange film, Yup, jeg havde uendelig mange film. Man kunne godt kalde mig for en filmnørd. Jeg brugte de fleste fredage og lørdage på fester, så søndagen tog jeg det stille og rolig og så en film. Det var så afslappende, og jeg elskede film. Hailey blev faktisk overrasket over, hvor mange jeg havde. Hun kunne næsten ikke vælge mellem de mange film, det endte med at hun valgte en romantisk film, som jeg faktisk ikke vidste, hvorfor jeg havde. Jeg var mere til action, drama og uhyggelige film, men det var Hailey overhoved ikke.

 

Det var svært med en kæreste, nu når jeg lige tænkte over det. Der var mange ting, som man skulle passe på. Fx, blev hun overrasket over mit valg af nattøj, da vi skulle sove. Jeg havde kun underbukser på, men det var jo bare det normale for mig. Det endte med, at jeg tog et par joggingbukser på, da hun ikke var helt glad for det andet. Men det var faktisk noget af det eneste indtil videre, der var ikke mange svære ting endnu, men vi var jo også lige blevet kærester. Forhåbentlig vil det kun gå op for os og ikke ned, men kærligheden var svært, og alt kunne ske.

 

Jeg lå og kiggede lidt op i mit loft, jeg tænkte over en masse ting. Jeg tænkte blandt andet over den dejlige sommerferie. Det var endelig blevet sommerferie, og normalt vidste jeg lige præcis, hvad den gik ud på. Fest, sprut og piger. Men nu havde jeg Hailey, og det gjorde min sommerferie endnu bedre. Jeg skulle tilbringe al min tid sammen med den dejlige pige, hele ferien. For når skolen startede igen, såville jeg have travlt med mine mange prøver og sådan, det var ikke nemt at være på 3. årgang. Men jeg ville finde tid til hende, hvis vi altså stadig var sammen efter ferien, for måske var det bare en sommerflirt. Men det regnede jeg ikke med, der var mere end kærlighed og gnister mellem os, noget som vi ikke kunne se bort fra. Jeg tror, at jeg elskede hende.

 

Aldrig havde en pige fået mig til at føle, som jeg gjorde. Hun havde et eller andet, som ingen andre havde. Hun var unik. Hun var speciel. Hun var min.

 

Jeg hørte pludselig en sukke, og det kunne kun være Hailey, da der ikke var andre i rummet. Jeg kiggede smilende på hende, hun var vågen. Hun lå med åbne øjne, så jeg kunne se hendes smukke brune øjne. Hun havde et lille smil på læben, et som gjorde mig glad. Dynen var trukket helt op til halsen, hun frøs nok lidt, også selvom det var 26 grader udenfor. "Godmorgen smukke". Sagde jeg smilende til hende, mens jeg kiggede ind i hendes smukke brune øjne. Hun grinede lidt og gav mig et kys på munden. Hvor mange gik ikke rundt og ønskede, at de kunne vågne op til skønheden selv og få et kys? Det havde jeg tit drømt om, men jeg troede aldrig, at det ville ske.

 

Der var tavshed mellem os. Men det gjorde intet, for hendes øjne kiggede ind i mine, såjeg elskede øjeblikket, hvor tavsheden var et godt punkt. Min hånd kærtegnede hendes bløde kind blidt. Vi lå temmelig tætte, men det gjorde vel heller ikke noget, vi var jo mere end venner. "Det her er dejligt". Sagde hun pludselig. Hendes stemme var så ufattelig smuk. Mange piger havde en meget dyb stemme, men Hailey, uh, hun havde en ægte lys pigestemme, som jeg elskede at lytte til. "Ja, det er perfekt". Hun smilende lidt og lænede sit hoved ind mod mit bryst. Min arm holdte rundt om hende, så det virkede mere rigtigt.

 

Haileys synsvinkel.

 

Jeg vågnede op til det bedste i verden, det som alle gik rundt og drømte om. Jeg vågnede op til mit liv kærlighed. Jeg vidste, at Justin var mit liv kærlighed. For når jeg ikke var omkring ham, kunne jeg mærke, at jeg manglede en. Justin var perfekt for mig. Ingen var som ham, og det elskede jeg. Han var alt det, som jeg havde brug for og mere til.

Vi lå og kiggede ind i hinandens øjne, det var så perfekt, jeg elskede det. Hans øjne var som solen selv, jeg kunne ikke leve uden dem, det vidste jeg.

 

Jeg sukkede lidt, da jeg kom til at tænke på, at jeg skulle hjem i dag. Det skrev min mor selv til mig, så uanset hvad, så skulle jeg forlade Justin og det gode øjeblik. "Hvad sukker du over?". Spurgte Justin mig sødt, mens han aede mig i håret. "Fordi jeg skal hjem". Jeg lød ikke glad, men det var en aftale, som jeg skulle holde. "Skal du virkelig?". Spurgte han mig lidt irriteret. Jeg nikkede bare. Jeg ville ikke fortælle, at mine forældre var de strengeste forældre i verden, for så ville han måske ikke møde dem, og det skulle han desværre. "Jeg kører dig hjem, så kan jeg også møde dine forældre". Sagde han lidt usikkert. Han var sikkert skrækslagen for at møde dem, ligesom jeg var, da jeg skulle møde hans. Det var bare nemmere for hans forældre, eller plejeforældre. Fordi de var normale, og de ville ikke blive sur over, hvem hans kæreste var. Mine forældre vil begge få et hjerteanfald, hvis de fandt ud af, at jeg havde noget sammen med Justin. Han var ikke lige den type, som de brød sig særligt om. Men de skulle jo møde ham. For de vil finde ud af det, før eller senere.

 

"Er det okay, at jeg gør det?". Spurgte han mig på en sød måde. Han virkede som en person, som altid bare gjorde, som det passede ham. Men når det var noget med mig, så vil han altid være sikker først. Det var temmelig sødt. "Ja ja". Sagde jeg smilende til ham, så han vidste, at der ikke var noget problem i det. Hmm, hvis bare han vidste det, hvordan mine forældre vil fordreje hele situationen. "Okay, det var godt". Jeg kiggede op på ham, der mødte jeg hans smukke smil, som gjorde mig varm indeni.

 

Min telefon sagde pludselig en lyd, som betød, at jeg havde fået en sms. Lyden fik mig til at sætte mig op. Min telefon låpå et natbord ved siden af sengen. Jeg tog min mobil, og jeg så med det samme, at det var min mor. Jeg sukkede, da jeg gik ind i beskeden.

 

-Hej. Husk at vi skal holde fødselsdag for din kusine i dag kl. 14. Det er meget vigtigt, at du er der, du ved jo godt, at de kommer langt fra USA. De har rejst langt for at være der, så vær sød at komme til tiden.

 

Havde min mor skrevet. Jeg sukkede igen. Det var min irriterende kusine, som havde fødselsdag. Vi holdte altid fødselsdag for mine kusiner og fætre, fordi vi havde råd, og det havde deres forældre ikke. Hun var på min alder, og hun var rædsom! Hun var både snobbet, krævende og pisse irriterende, jeg kunne ikke klare hende. "Hvem var det?". Spurgte Justin mig. "Min mor, jeg skal snart hjem". Jeg kiggede på uret øverst på skærmen, klokken nærmede sig 14, så gæsterne kom snart. "Hvorfor?". Han kyssede mig på panden, det var tydeligt, at han ikke vil have, at jeg skulle gå. "Vi skal holde fødselsdag for min kusine om 20 min, og jeg skal helst være der til tiden". Sagde jeg sukkende, om jeg gad?! nej! "Okay, så må vi hellere skynde os". Sagde han smilende til mig. Selvom jeg hadede tanken om den lorte fødselsdag, så blev jeg glad igen, da Justin udstrålede glæde ved at smile. "ja".

 

Vi rejste os begge op fra sengen og begav os til at tage noget tøj på. Det undrende mig meget, at jeg havde sovet så længe, det plejede jeg ikke. Justin og jeg faldt godt nok også sent i søvn i nat, men alligevel, dagen var halv omme. Min mor og far vil blive sindssyg, hvis de vidste, at jeg lige var stået op.

Jeg tog hurtigt mit tøj på og tjekkede mit makeup i Justins spejl. Min makeup holdte sig rigtig godt, faktisk lignede det, at jeg lige havde taget det på, så det var perfekt. Justin havde en børst, den brugte jeg lige en enkel gang, så mit hår var klar til at gå.

 

"Wow, tænk at du er hurtigere end mig". Sagde Justin chokeret. Jeg kiggede grinede på ham, han var i gang med at sætte hans hår. "Ja, jeg er jo ikke 100 år om at ordne mig". Sagde jeg grinende. Det var faktisk ret sjovt, at jeg var hurtigere end Justin. Det burde ikke være sådan, men det var det.

 

"Klar?". Jeg kiggede på Justin, han stod klar ved døren. Jeg nikkede bare. Vi gik begge ud af døren og ud på gangen. Tænk at mine forældre skulle møde Justin. Hvad mon de ville sige til det? Jeg var nervøs, bange og bekymret.

 

~

 

Da vi holdte ude foran mit hus, var det tydeligt, at fødselsdagen var startet. Fedt, nu skulle næsten hele min familie møde Justin. Min kusine påmin alder, min 17 årige fætter, min moster og hendes mand, for ikke at tale om mine forældre. Ja, jeg var nervøs, og Justin anede intet om, hvad der skulle til at ske.

 

Vi gik ind af hoveddøren og kom direkte ind til det rene kaos, efter min mening. Jeg havde en stor familie, og jeg kunne lide de fleste...Men dem her, dem som var i mit hus right now! Jeg kunne ikke fordrage dem...Ikke nok med, at de altid skulle kritisere alle og enhver, så var de vildt snobbede. Og det sjove var, hvis man kunne kalde det sjovt, de var pisse fattige! De havde ikke engang råd til at holde deres egne børns fødselsdage, og alligevel syntes de, at de var bedre end alle! Min moster og hendes mand var de mest snobbede mennesker i verden, og det samme med deres børn, Marie og George.

Jeg tog fat i Justins hånd, da vi gik ind i stuen til dem alle sammen. De snakkede højt! Selv naboerne kunne høre, hvad de snakkede om, men sådan var de! Højrystet! Min mor snakkede med hendes søster, aka min moster, eller snakkede og snakkede, min moster sagde noget grimt om mine mors gardiner. Jeg kunne tydelig se på min mor, at hun kunne slå hende, men i stedet for sagde hun: "Ja, vi skal også snart have nogen andre". Ja, hun gav altid hendes søster ret. Min far stod og snakkede med min moster mand, aka min onkel, de snakkede sikkert og biler eller fodbold. Og der i midten af det hele stod de værste, Marie og George. De stod og drak et eller andet fra et glas, jeg var sikker på, at det var sodavand.

 

Da Justin og jeg kom til syne i døren, stoppede de alle sammen med at snakke og kiggede undrende på os. Noget inde i mig, fortalte mig, at jeg skulle give slip på Justins hånd, inden det var for sent. Men nej, jeg holdte fast. Jeg var stolt over, at han var min kæreste.

 

"Jamen hej Hailey". Sagde min moster glad til mig. Men hun kiggede ikke på mig, næh nej, hun kiggede på den ukendte dreng ved min side, og det var ikke et sødt eller glad smil, mere et snobbede smil. "Hej moster". Sagde jeg smilende til hende, ja, jeg måtte jo smile, også selvom jeg ikke var speciel glad for at se hende igen. Jeg kiggede hurtigt op på Justin, han stod med et akavet smil på læben, hvor var det synd for ham! "Så…..Hvem er den lækre fyr?". Mine øjne stirrede på Marie, som kom med bemærkning, som de fleste nok vil kalde for en god bemærkning, men sådan havde jeg det ikke. Jeg kunne se på hende, at hun måske var lidt jaloux over, at jeg holdte 'den lækre dreng' i hånden. Jeg fik hurtigt kigget på George, han lignede en egoistisk idiot med det glas i hånden, og hans hår som var smørret tilbage med voks. Ja, han var selvglad, ligesom alle de andre.

Inden jeg nåede at svare, kom min bekymrende mor mig i forkøbet. "I kan sætte jer til bords nu". Alle kiggede på hende, og da de så hendes meget bestemte blik, besluttede de sig for at gå ind til bordet. Min far gik med, da nogen skulle holde styr på vilddyrene. Min moster, Marie og George kiggede selvsikkert efter os, da de gik ind i spisestuen.

 

Da de var gået, kom min mor over til os. Hun havde et lille smil på læben, men noget sagde mig, at det var temmelig falsk. "Hvem er han?". Spurgte hun lidt bestemt, mens hun kiggede mig dybt iøjnene. "Oh lad mig præsenterer mig selv, jeg er Justin". Sagde han og rakte hånden ud. Min mor gav ham forvirrende hånden. "Og du må være Mrs. Øh..Haileys mor". Jeg kunne ikke lade være med at grine, han vidste ikke, hvad jeg hed til efternavn! Hvor pinligt for ham. "Ja, det er jeg". Sagde hun undrende og kiggede mystisk på mig. Jeg vidste, hvad hun tænkte: Det er jo ham drengen påfacebook, den Justin din far og jeg bad dig om at holde dig fra. Jeg kunne se det hele i hendes blik. "Men selvom det er rart at se dig Haileys ven, så". - "Justin, og jeg er hendes kæreste". Afbrød han. Jeg kunne ikke lade være med at bide mig selv i læben. For det første havde min mor et dræberblik, som kun jeg kunne genkende. Og for det andet måtte man ALDRIG afbryde hende. "Okay". Sagde hun og sukkede dybt. "Men vi har en fødselsdag her, så hvis det ikke gør noget så...". Hun hentydede til, at Justin skulle gå sin vej. "mor". Sagde jeg surt til hende, fordi hun ville have, at han skulle gå. "Det er en fødselsdag for familien, ikke for fremmede middelmådige mennesker". Sagde hun og kiggede ned på Justin. Jeg var lige ved at gå amok på hende, da Justin stoppede mig. "Det er okay Hailey, jeg skal alligevel hjem igen". Sagde han smilende til mig. Jeg nikkede bare, jeg ville ønske, at han kunne blive. Men efter min mors mening var det ikke en mulighed. "Men tak fordi du kørte mig". Han nikkede. "Men vi ses nok". Så gjorde han det, som måske ikke var så smart at gøre. Han kyssede mig...Foran min mor. Jeg kunne nærmest mærke hendes dræberøjne. Da han trak sig fra mig, havde han et sødt smil. "Ses Mrs...ja dig". Sagde han smilende til min mor, hun havde et ondt falsk smil rettet på ham. Men det tog han ikke så tungt. "ses". Sagde jeg, da han gik mod døren. Han vendte sig lige om og gav mig et lille smil. "ja, jeg ringer til dig". Med de ord forsvandt han ud af døren.

 

Jeg drejede mit hoved om, så jeg kiggede på min mor. Hun så rasende ud, ikke så godt! "Er det ham Justin, som du ikke måtte være sammen med?". Spurgte hun lidt strengt. Jeg sukkede lidt. "Det ved du jo godt, at det er". Jeg havde et dumt blik på hende. Hun havde jo tjekkede hans facebook, så hun vidste jo godt, at det var ham. "Så i er kærester?". Spurgte hun meget bestemt. "Ja, og vi kan virkelig godt lide hinanden". Sagde jeg meget bestemt til hende. Hun rystede svagt på hovedet. "Jeg vil ikke have, at du ser ham igen". Hvad? Sagde hun virkelig det? "Men hvad hvis jeg gør?". Spurgte jeg lidt bekymret. Uanset hvilken konsekvens det var, såkunne intet stoppe mig med at se ham. "Såkommer du til at fortryde det, DU SKAL IKKE SE HAM MERE". Sagde hun meget bestemt til mig. Mit sure blik stirrede på hende, hun skulle ikke bestemme, hvem jeg skulle rende sammen med, ikke mere. "Det skal du ikke bestemme". Hun fik et meget surt blik, et som jeg aldrig havde set før. "Den dreng er ikke god nok til dig, du fortjener bedre". Jeg kiggede dumt på hende. "Du kender ham dårligt nok". Sagde jeg surt til hende. Hvordan kunne man sige sådan noget, når man ikke kendte personen. "Jeg kender ham mere end du tror, og han er ikke noget for dig, hold dig hellere væk". Det var første gang, vi havde sådan et skænderi. "Det skal du ikke regne med, at jeg gør". Sagde jeg surt og gik over mod trappen. "Hvis du ser ham, så kommer du over til din moster og bor". Jeg vendte mig hurtigt om og kiggede skræmt på hende, mente hun virkelig det? Min moster, hendes mand, min kusine og fætter, det kunne jeg ikke leve med! For det første så boede de i London, laaaaaaangt væk fra USA, og for det andet vil jeg dø. "Det kan du ikke mene". Sagde jeg surt til hende. "Bare hold dig væk fra den dreng, okay". Sagde hun stille og gik ind til de andre. Jeg satte mig såret ned på trappen. Hvad skete der? Kunne jeg ikke være sammen med Justin mere? Og hvis jeg gjorde, vil jeg så bo hos....Dem?

 

Hvad skulle jeg dog gøre?

                                                                              

Ej, det er ikke sjovt for Hailey, når hendes mor forbyder hende at se Justin! Hvad mon der sker?!

Det vil virkelig betyde alt for mig, hvis i gad at give den et like!:) Det tager 2 sekunder, og det vil gøre mig så lykkelig:)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...