Your Heart is a Muscle ♥ (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2012
  • Opdateret: 24 apr. 2013
  • Status: Igang
Justin og Hailey er nyforelsket. De mødte hinanden for første gang på skolens parkeringsplads, og siden der har det bare gået op og ned for de 2. De elsker hinanden højt, så højt at de skjuler deres kærlighed for Haileys forældre. Haileys forældre vil ikke have, at hun render sammen med en som Justin, men hun gør det alligevel. Men hvad sker der så, når hendes far fanger hende i at snige sig ud til Justins bil en sommeraften? Vil alt ændrer sig? *Justin er ikke kendt, der er også en trailer*.

167Likes
243Kommentarer
15214Visninger
AA

11. But i love him!

 

Dagen i går gik fint, lige indtil jeg kom hjem. Hvor dum var jeg lige? Selvfølgelig ville mine forældre opdage, hvis jeg havde været væk hele dagen. Jeg fik meget skæld ud i går, og de vidste lige med det samme, at jeg havde været sammen med Justin.

 

De havde taget min telefon, så jeg ikke havde mulighed for at komme i kontakt med Justin.  Den var virkelig gal denne gang. De troede, at jeg var blevet skør, fordi jeg ikke gjorde, som de sagde. Jeg havde jo altid været den datter, som gjorde lige præcis som mine forældre sagde. Ja, det var et kedeligt liv, derfor elskede jeg at bruge min tid på Justin, men det forstod mine forældre overhoved ikke. Min mor gav mig dog en chance til, men næste gang jeg var sammen med Justin, vil de sende mig over til min moster. Jeg hadede, at de ikke forstod, hvad jeg følte. De var mine forældre, det var jo dem, som skulle være forstående..

Men mine ville bare bestemme over mit liv, og det kunne jeg ikke lide. Jeg ville leve mit liv, som jeg ville. Jeg vil have et eventyr, ligesom alle andre. Hvorfor skulle mine forældre også være sådan?

 

Det værste var, at jeg skulle havde mødt Justin for 2 timer siden hjemme hos ham, men jeg turde ikke gå. Tanken om at de opdagede mig, gjorde mig bange. Så heller blive hjemme og være på den sikre side. Men jeg havde nogle gange gået over til mit vindue og kigget ud, jeg var tæt på at springe ud af vinduet og løbe over til Justin, men så gik jeg bare tilbage til min seng og satte mig ned. Skulle mit liv være sådan her? Jeg savnede Justin, og han savnede sikkert også mig. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne gå over til ham. Bare være sammen med ham over alt, uden at der opstod nogle problemer.

 

Justin synsvinkel.

 

Jeg gik frem og tilbage i mørket, hvor blev hun af? Havde hun glemt tiden? Nej, hun vil ikke glemme tiden, ikke denne pige. Hun var alt for præcis, hun var en, som aldrig ville glemme tiden. Men hvad var der så i vejen? Havde hun det ikke sjovt i går? For jeg havde det meget sjovt, det var faktisk den bedste dag i mit liv. Det lignede, at hun også havde det sjovt. Men hvorfor ringede eller skrev hun ikke?

 

Jeg kunne ikke vente mere, jeg måtte se, hvad hun lavede. Jeg tog hurtigt mine sko på og smuttede ud til min bil. Jeg kørte over mod hendes hus. Jeg håbede virkelig, at hun var okay.

 

Da jeg kom over til hendes hus, vidste jeg lige med det samme, hvor hendes værelse var. Hun sagde jo, at hun hoppede ud af vinduet og så kom hun ud på taget af garagen. Og der var kun 1 vinduet over garagen, så det var nemt at finde ud af.

Jeg gik stille over til garagen, jeg skulle nødig blive opdaget af hendes forældre. De hadede mig, og jeg forstod egentlig ikke hvor.

 

Jeg kravlede op til hendes vindue, hvor der heldigvis var lys, det vil sige, at hun var hjemme. Jeg bankede stille på ruden, så hun kunne høre det. Hun kom smilende over til vinduet, efter jeg kun havde banket en gang. Men det var også temmelig højt.

 

"Justin, hvad laver du her?". Spurgte hun mig lavt så hun ikke risikeret, at de hørte det. Jeg sukkede lidt. "Jeg vil hente dig". Sagde jeg smilende til hende. Hun sukkede lidt. "Det går ikke Justin, vi kan ikke være sammen mere". Sagde hun trist. Jeg kiggede undrende på hende. "Mine forældre opdagede det i går, og de vil send...." - "Vil du virkelig havde, at dine forældre skal bestemme, tag med mig, kom nu Hailey". Afbrød jeg hende. Jeg hørte faktisk ikke, hvad hun sagde, kun noget med hendes forældre. "men..." - "Ikke noget men, kom med mig og får et eventyr, ligesom i går". Sagde jeg fristende til hende, og det bragte et smil på hendes læber. "Okay, men ikke for længe". Sagde hun bestemt. Jeg nikkede.

 

"Jeg skal lige have sko på". Sagde hun og gik over til hendes seng, hvor hun skulle tage sine sko på. Ja, det så måske lidt dumt ud, at jeg stod på en garage, mens jeg havde hovedet ind af et vindue, men det var det værd.

 

"så". Sagde hun, da hun kom over til vinduet. Jeg hjalp hende ud, og vi hoppede sammen ned fra taget. Men vores hoppe var ikke så lydløse, som vi havde håbet på. Lyset inde i huset, blev pludselig tændt, og vi begyndte at løbe over til min bil. Jeg åbnede døren for hende, og ventede på, at hun var inde. Da hun sad inde i bilen, skyndte jeg mig at lukke døren og sætte mig ved siden af hende. Jeg startede hurtigt bilen og håbede på, at hendes forældre ikke hørte det.

 

Men det var vist for sent.

 

"Vi bliver opdaget". Sagde hun bekymret. Jeg kiggede smilende på hende, mens jeg havde en af mine hænder på hendes lår. "Bare rolig, vi skal nok klare den". Sagde jeg beroligende til hende, også selvom jeg var lidt nervøs, for jeg syntes, at jeg kunne høre en anden bil starte i nærheden. Jeg kørte lidt stærkere, hvis vi nåede hen til vores hemmelige sted, så kunne ingen finde os. Men noget sagde mig, at vi ikke vil nå det.

 

Det var mørkt, og det sted hvor vi var nu, var ødet. Der var ingen mennesker eller biler i nærheden, kun lyden af min bil...Og en andens. Mit hjerte hamrede lidt hurtigere, da jeg hørte, at den anden bil snart var oppe ved os.

 

"Det er min far". Sagde Hailey sukkede, efter hun havde kigget i bakspejlet. Jeg kiggede også i bakspejlet efter ham, han så ikke speciel glad ud. Men rasende. "Det er nok bedst, at vi giver op, inden der sker en ulykke eller at det her bliver værre". Sagde hun bestemt til mig, mens hun var bekymret. Jeg kunne se det i hendes øjne, og det var det blik, som fik mig til at holde ind til siden og stige ud af bilen.

 

Hailey sad inde i bilen, mens jeg stod op af køleren og ventede på hendes far. Jeg kunne godt tænke mig at snakke med ham, før han gik amok. Da han holdte ind til siden på den anden side af den lille vej, gik jeg over til ham. Han sted surt ud af bilen og smækkede døren i. "dig". Sagde han surt og pegede på mig. Jeg kunne mærke, at mit hjerte bankede hurtigere end før. Han lignede en, som slog hårdt. Så jeg skulle ikke gøre ham sur, hvis jeg ikke allerede havde gjort det.

 

Han kom helt tæt på mig og holdte hårdt om min arm, så det faktisk gjorde ondt. Jeg kunne tydelig mærke smerten i min arm. "Du holder dig væk fra min datter, er det forstået?". Spurgte han mig surt. Jeg kunne ikke kigge ham ind i øjnene, for han havde et dræberblik, som betød, at han vil dræbe en, og da jeg var den eneste her, som ikke betød en skid for ham, bekymrede blikket mig. "Men jeg elsker hende". Sagde jeg lavt, jeg håbede lidt på, at han ikke hørte det. Han gav slip om min arm og tog i stedet fat om mit nakkehår, så smerten blev værre. "Du ved ikke en skid om kærlighed". Sagde han rasende. Jeg kiggede bare ned i jorden, og jeg havde mest lyst til at slå ham hårdt og køre langt væk med hans datter, men han var stærkere end mig. "Du skal aldrig nærme dig min datter igen, ellers bliver det værst for dig selv, okay?". Sagde han og skubbede mig hårdt bagud, så jeg landede på den hårde jord. Hailey kom pludselig til syne foran mig.

 

"Er du okay?". Spurgte hun mig, mens hun hjalp mig op. Jeg nikkede bare, mens jeg tog imod hendes hjælp. "Jeg elsker Justin, lad mig nu være lykkelig". Sagde hun bestemt til ham, men han grinede bare over det. "Du kommer med hjem lige nu". Sagde han og tog hårdt fat om hendes arm, så det gjorde ondt på hende, og det kunne jeg ikke holde ud at se på. "Hey, styr dig lige". Sagde jeg og prøvede at få ham til at slippe, det gjorde han, men det blev kun værst for mig selv.

 

Hans hånd, som var blevet til en knytnæve, kom hen imod mig og ramte mig ved siden af øjet, så hårdt at jeg faldt til jorden, efter slaget. "Justin!". Råbte Hailey, men jeg havde svært ved at høre det. Hans knytnæve havde ramt temmelig hårdt, så jeg ikke havde en chance for at hjælpe Hailey. Jeg lå på jorden, mens smerten bredte sig.

 

Jeg hørte bilen køre væk, mens jeg sad fortabt på asfalten. Mit øje gjorde så forfærdeligt ondt, og jeg ville helt sikkert få et blåt øje. Idiot.

 

Men måske var det bedst, at jeg lod Hailey være? Hendes forældre bekymrede sig åbenbart for meget for hende, at der ikke var en mulighed for, at jeg kunne være sammen med hende. Uanset hvad.

                                                                        

Undskyld, at der er gået noget tid. Men har haft travlt:) Men jeg vil skrive den færdig, og være stolt over den:) i må meget gerne like den:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...