She Don't Like The Lights 3 - (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2012
  • Opdateret: 17 nov. 2012
  • Status: Igang
Justin har travlt med at promote sit opkomne album, Believe rundt i Europa og ser ikke sin elskede kæreste, Katrine så meget. Når de får chancen for at se hinanden griber de den og deres kærlighed fortsætter med at spire.
Men hvad sker der når Katrines graviditetstest viser positiv? Vil det ødelægge Justins karriere eller endnu værre, deres kærlighed til hinanden?

Læs med I 3'eren af She Don't Like The Lights.

27Likes
55Kommentarer
3669Visninger
AA

19. Nittende

 

Klokken viste at den var 5 minutter over otte da jeg forlod mit hus. Jeg havde helt glemt tiden fordi, da jeg var kommet halvvejs fandt jeg ud af at jeg havde glemt Justin's gave, og blev nødt til at gå tilbage igen. Jeg småløb nu ned mod stranden for ikke at komme alt for sent. Jeg havde besluttet mig for ikke at tage mit skateboard derned da jeg så skulle slæbe på det.

Vi havde aftalt at mødes ved den store parkeringsplads foran stranden. Det tog mig under 5 minutter at lunte derned og en frisk brise ramte mit ansigt og fik mit hår til at flagre om ørerne på mig da jeg kom rundt om hjørnet og stranden strakte sig foran mig. Jeg kunne se en silhuet som tilsyneladende var Justin. Jeg gik derover med sommerfugle i maven og han vendte sig om da han hørte mine skridt. Hans smilende ansigt mødte mit og fik mig til at smile. Jeg stoppede en meter foran ham og i et sekund, som føltes som flere minutter, kiggede vi bare på hinanden. 

- Skal vi gå en tur? spurgte Justin så og jeg nikkede og fulgte med ned i sandet. Det hele var lidt akavet, hvilket var vildt underligt nu hvor vi havde kendt hinanden i næsten et år. At se hinanden igen var bare lidt akavet, efter vores skænderi.

Vi gik ned til vandkanten og begyndte at gå langs den. Der var en stilhed imellem os som føltedes umulig at bryde, men Justin prøvede alligevel.

- Du ser godt ud, sagde han sødt og kiggede smilende på mig. 

- I lige måde, svarede jeg og rødmede en smule.Han havde et par joggingbukser på, en sort t-shirt, en sweatshit med lynlås og et par solbriller på. Hans hår var lettere pjusket og han så betuttet ud. Lige sådan som jeg kunne lide det. Vi fortsatte ned af stranden.

- Vil du have din gave? spurgte jeg så om da vi var nået lidt længere ned og Justin nikkede stille.

- Ja da, svarede han.

- Skal vi sætte os? spurgte han så og pegede ned i sandet. Jeg nikkede og vi satte os skulder mod skulder og kiggede ud mod havet. Jeg tog den firkantede pakke frem fra min jakkelomme. Den havde akkurat kunnet være der. Justin kiggede på den firkantede pakke og smilede. Jeg gav ham den og kiggede spændt på mens han åbnede den. Da papiret var væk og han nu kunne se hvad det forestillede kiggede han trist på mig.

- Det er alt for meget, sagde han og jeg rystede på hovedet.

- Det er min måde at sige undskyld for at jeg har været verdens dårligste kæreste, sagde jeg og Justin tog uret på. 

- Det klæder dig, sagde jeg og han smilede til mig. Hans øjne forsvandt ind i mine og vores hoveder flyttede sig tættere mod hinanden. Justin plantede blidt sine læber på mine og fyrværkeri sprang i min mave. Justin lagde forsigtigt hans hånd på min kind og jeg tog mine hænder om nakken på Justin. Vores kys udviklede sig til et let snav og jeg følte mig hel igen. Som om at de to uger med tårer var ligegyldigt nu, fordi nu havde jeg alt hvad jeg behøvede. Vi trak os ud af kysset og smilede til hinanden. 

- Det var min måde at sige at jeg elsker dig, sagde Justin sødt og drejede hovedet en smule på skrå imens han studerede mit ansigt. Et ægtepar hånd i hånd passerede os og jeg smilede af dem.

- Det er os to en dag, sagde Justin og jeg kiggede tilbage i hans varme, brune øjne. Jeg kyssede ham blidt på munden.

- Jeg har lavet en sang… Om dig… Eller om os.. Vores forhold, sagde Justin så og lyttede spændt med.

- Hvad handler den om? spurgte jeg så og Justin smilede skævt.

- Den handler om vores forhold og om alle kameraerne. Den hedder "She Don't Like The Lights". Vil du høre den? spurgte han og jeg nikkede ivrigt. Jeg var spændt på at høre den. Justin tog en dyb indånding og begyndte så at synge. Hans smukke stemme gav mig gåsehud.

 

She don't like the flash, wanna keep us in the dark

She don't like the fame, baby when we're miles apart

And she getting to the point where it's too much for he

And she wanna throw us all away, it's too much for he

She can't hide away cause the world knows who we are

 

……….

Jeg lyttede til teksten og kunne tydeligt spejle mig selv i den. Det var lige sådan jeg havde det og at Justin havde skrevet det ned og lavet en sang ud af det var helt vildt. 

 

She's giving ultimatums, she don't like this life

She said if I loved her, I'd give it up won't think twice

I can't do that

And it's getting to the point where it's too much for he

 

……

Mit hjerte bankede derud af imens jeg lyttede til Justins intense stemme. Han havde flettet sine fingre ind i mine og sang ud mod havet.

En tåre havde passeret min kind da teksten virkelig rørte mig.

 

Why can't I choose between the two

One of the nights I'll run right now

I wish she could see, how good this can be

I hope she will wait a little bit longer

Cause I don't wanna live life, without her by my side

Cause she gets the light that's in me

But she don't like the lights

 

…….

 

Justin sluttede af og jeg sad med tårer trillende ned af mine kinder, men med et smil på. Justin kiggede på mig.

- Du skal da ikke græde, sagde han og han trak mig ind til ham.

- Det var virkelig smukt, sagde jeg smilende stadig med fugtige øjne.

- Synes du? Det betyder virkelig meget at du kan lide den, sagde han og jeg nikkede.

- Den var fantastisk, svarede jeg og kyssede ham blidt på munden.

- Du skal ikke droppe din karriere, Justin! Jeg elsker når du synger og jeg har hadet mig selv lige siden jeg fik dig til at vælge… Jeg bliver hos dig. Uanset hvad. Jeg må tage det sure med det søde, sagde jeg så. Jeg havde gået i lang tid og ville have sagt det og nu fik jeg det endelig sagt til ham. Han skulle ikke droppe det han havde brugt så mange år på at opbygge, for mig. Det ville ikke være fair. Jeg ville blive hos ham uanset hvad fordi jeg elskede ham. Han drejede sit hoved på skrå og smilede til mig. Han tog sin hånd op til min kind og kærtegnede den.

- Du skal ikke undskylde. Det er lige meget nu hvor jeg har dig tilbage, men jeg er glad for at du siger det, sagde han og strøg en finger over mine læber. Jeg smilede sødt til ham og legede lidt med sandet med min hånd. 

- Og jeg elsker uret, sagde han så grinende og jeg kiggede op i Justins øjne.

- Det var godt, svarede jeg og kiggede ned i sandet igen. Justin lagde en hånd på min skulder og skubbede mig langsomt bagover så jeg nu lå ned. Selvom vi var i starten af marts var sandet forholdsvis lunt. Han bed sig blidt i læben da han stod oven over mig.

- Jeg elsker dig… Så simpelt som det lyder så elsker jeg dig, sagde Justin smilede og jeg lagde en hånd om hans nakke og trak hans hoved mod mit.

- Jeg elsker også dig. Så simpelt som det end lyder, gentog jeg Justin og vi smilede til hinanden inden vores læber igen blev genforenet.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...