Ungdommens vanvid

Hvad er jalousi? Hvad er kærlighed? Dette er en historie om ensidig kærlighed, om jalousi; Dette er en historie om ungdommens vanvid.

9Likes
60Kommentarer
1462Visninger
AA

2. Crazy things happen at parties

 

Efter klassen blev jeg overrumplet over at høre Lenas bløde stemme kalde ud til mig. Jeg vendte mig måbende om. Der kom hun løbende, præcist som jeg havde drømt om. Hun stoppede op foran mig og gav mig noget i hånden. Jeg så ned på papirlappen.
”Det er min adresse,” besvarede hun mit lydløse spørgsmål, ”Du kan komme forbi i aften hvis du vil. Jeg holder fest.”
Med et sidste smil fejede hun forbi mig. Duften af Jordbær hang i luften efter hende. Jeg knugede papiret ind til mig som gjaldt det mit liv. Min første fest, og så hos min første forelskelse. Hvor heldig og lykkelig kunne man lige blive?
Jeg rettede på skoletasken og begav mig hjemad, svævende på en lyserød sky.


Mit hus så helt almindeligt ud, og det var det sådan set også. Det eneste lidt unormale var vel at begge mine forældre ikke var mine rigtige forældre. Jeg var adopteret.
Jeg fik det at vide ret tidligt. Hr. og fru Sorren var to almindelige flinke personer, som tilfældigvis ikke kunne få børn. De fandt mig på et børnehjem, næsten et år gammel. Det var kærlighed ved første blik. Siden da havde de haft nok i mig, og jeg skulle ikke beklage mig. Jeg behøvede ingen søskende, for jeg havde jo set hvor besværlige sådan nogle snotunger kunne være.


Jeg skyndte mig direkte ind på mit værelse for at finde noget tøj, som jeg kunne være bekendt at have på til festen.  Jeg valgte en rød top med teksten Need a hug? Og et par mørke tætsiddende jeans, der fulgte moden og var lavtaljede. Jeg så igen ned på papiret med Lenas kønne lille elegante skrift, der var så forskellig fra min egen. Festen blev holdt klokken 8. Der var jo HUNDREDE år til.
Med et suk gav jeg mig til at prøve tøjet. Jeg så rimelig ud, selvom jeg med min høje, lidt ranglede skikkelse og korte strithår næsten kunne gå for at være en dreng. Håret var blevet farvet lilla. Lilla var en farve jeg havde opdaget, klædte min blege hud. Udover disse træk, var jeg en ganske normal pige. Det man ville lægge mærke til ved mig, var mine store mandelformede øjne. De var blå. Mine plejeforældre plejede altid at sige at mine øjne var to stykker fra himlen, taget ned til mig af mine rigtig forældre. De havde altid rost mig for de øjne. Jeg troede naturligvis ikke på deres lille eventyr mere, men historien var alligevel dybt plantet i min hukommelse. Nu om dage kunne de tit slynge sætninger ud, såsom: ”Gad vide hvilken person du kan have arvet det øjne fra.”
Jeg havde bare trukket på skuldrende og sat punktum for samtaleemnet. Jeg havde jo allerede indset at mine forældre ikke havde villet have mig, så hvorfor snakke om dem?  
Mine øjne vendte tilbage til tøjet. Der manglede noget. Jeg gik hen til min kommode og trak den øverste skuffe ud. Der lå sidste års julegave fra Mia. Det var par ørering der var formet som små stjerner. Jeg tog dem op og satte dem i mine ører hvorefter jeg endnu en gang så mig i spejlet. Perfekt. Nu manglede der blot lidt makeup. Det kunne godt være at jeg ikke rigtigt gik med det til daglig, men det skulle ikke stoppe mig nu.
Jeg kunne ikke vente på at klokken blev 8. Hele min krop var urolig og anspændt på grund af spændingen. Jeg lagde mig ned på min seng og så op i loftet. Jeg forestillede mig at det var Lena der svævede ned mod mig og blidt lagde sig omkring mig.


Jeg vågnede til min mors blide kalden henne fra døren.
”Hvorfor så fint klædt på?” spurgte hun da jeg, efter godt fem minutters tid, åbnede øjnene. Jeg satte mig op. Pis. Mit hår sad i totter på mit hoved. Jeg lignede mosemandens kone.
Jeg rejste mig op og begyndte at rette på det med febrilske bevægelser.
”Jeg skal bare til en fest.” svarede jeg, så afslappet som jeg nu kunne, hvilket ikke var særlig afslappet. Jeg kastede et blik på uret, som viste at klokken var kvart over 8. Dobbelt pis!
Nu skulle det gå hurtigt. Ned i stiletterne, på med frakken og så ud af døren. En halv time senere stod jeg foran en stor villa der tilhørte Lenas forældre. Jeg tøvede med fingeren trykket let på ringeklokken. Skulle jeg? For sent. Døren gik op, og der stod den smukkeste engel jeg nogensinde havde set. Lena havde en kort grøn kjole på og hendes læber var fint malede røde. Lige til at kysse.
Hun stod allerede med en eller anden form for drink i hånden. Hun svajede lidt. Hendes blik gled anerkendende op og ned af mig.
”Heeej søde! Kom indenfor.” snøvlede hun og trådte klodset til siden. Lidt genert trådte jeg ind.
Det første der mødte mine sanser var musikken. Så antallet af mennesker. Der var mennesker ALLE vegne. Nogen stod endda ude på toilettet, kunne jeg se. Døren stod åben, og jeg håbede inderligt at nogen ville lukke den, for parret derinde stod med tungerne godt nede i halsen på hinanden.
Der lå også et par i sofaen og snavede. Jeg kunne fornemme at alle her var enten svagt berusede eller stang stive. 
Jeg begyndte at gå lidt rundt på må og få imens jeg spejdede efter en eventuel siddeplads. Lena var for længst forsvundet men pludselig stod hun foran mig igen. Jeg kunne se at hun nu var tættere på ’stang stiv’ end ’svagt beruset’. Hun stod og svajede foran mig med et smil der med lidt held godt kunne tolkes som et forførerisk et. Pludselig snublede hun og jeg greb hende, med hjertet oppe i halsen. Det hele gik så hurtigt at jeg knapt nok nåede at blinke. Jeg kunne mærke varmen fra hendes krop. Alting indeni mig blev tilsvarende varmt og helt geleagtigt. Lena så op på mig med øjne der var blanke af alkoholen. Vi så længe hinanden i øjnene og pludselig mærkede jeg et par varme læber mod mine. Hendes læber.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...