De andre.

Skye er en ganske almindelig High School elev, men da hun møder Penuel til en fest bliver hun fuldstændig forelsket i ham. Der er bare et problem. Penuel er medlem af en klub, som handler om at træde over grænserne og leve på kanten. Skye er desperat for at passe ind i hans verden og beslutter sig for at blive medlem af klubben. Det kræver en optagelsesprøve på 10 udfordringer, der skal sikre at hun kan holde til det psykisk. Til at starte med ser Skye det som uskyldigt, men som udfordringerne skrider frem bliver hendes moral sat på prøve. Kan hun blive medlem af klubben? Hvor går grænsen? Og er der overhovedet nogle grænser, når først besættelsen for at blive accepteret, sættes ind?

206Likes
520Kommentarer
21009Visninger
AA

4. Undskyldningsslikkepinden og en flop fødselsdag.

Min mor var så sød, at køre mig i skole. Jeg hang op ad vinduet og nulrede mine fingre om en snor, der havde besluttet sig for, at den ikke længere ville være en del af min sweater. Der var så mange ting i mit hoved med Penuel. Det var ikke særlig tit, at jeg kunne lide nogen, så jeg havde ikke lyst til bare at give op. På den anden side havde jeg heller ikke lyst til, at farve mit gult eller sådan noget. I går var jeg så forvirret, at jeg var kommet til at støvsuge min sok op, da jeg gjorde rent.  

”Hvad så?” spurgte min mor og skruede ned for radioen. ”Skal der ske noget spændende i dag?”

”Ikke rigtigt,” mumlede jeg. Jeg skulle sige undskyld til Jake, fordi jeg pjækkede fra idræt og ellers skulle jeg bare holde mig selv i live, indtil jeg fik lov til at komme hjem igen. Samme rutine hver dag.

”Det lyder da kedeligt.”

”Nogle gange er kedeligt sgu helt okay,” svarede jeg. Jeg håbede faktisk, at det ville blive en kedelig dag. Jeg savnede dem ligefrem.

”Har du tænkt på hvad du ønsker dig i fødselsdagsgave?”

”Der er altså tre uger til.”

”Det er heller ikke særlig lang tid, så jeg vil gerne have en ønskeseddel.”

”Jeg ønsker mig vel… Jeg ved det ikke. Penge?”

”Er det ikke lidt kedeligt? Jeg synes du ønsker dig det samme hvert år,” svarede mor og holdt ind til siden. ”Hvad med nogle bøger?”

Jeg lagde hovedet på skrå og rystede på hovedet.

”Film?”

Jeg ignorerede hende og tog min taske op, mens jeg åbnede bildøren.

”Eller tøj? Jeg kunne da sagtens finde et eller andet til dig.”

”Ja, selvfølgelig. Den lyserøde træningsdragt du købte til mig sidste år, var jo også bare en kæmpe stor succes, ” sagde jeg og rejste mig.

”Okay, fint, men tænk over det. Du kunne også ønske dig nogle oplevelser, så kunne du tage Jake med ud og…” Mere fik jeg ikke fat i, fordi jeg lukkede døren. Jeg mimede undskyld og pegede mit armbåndsur, for at vise jeg havde travlt.

Jeg tog min taske på ryggen og løb ned til klasseværelset. Der var fem minutter til timen begyndte. Det var en kamp at få mig selv op i morges, og derfor var hele min morgentidsplan sat ti minutter bagud. Jeg havde endda planlagt at være på skolen fem minutter før, så jeg kunne nå op i kantinen, for at købe kakao og slik til Jake, som undskyldning for at jeg droppede ham til idræt. Det måtte vente.

Jeg nåede lige netop ind i klassen før klokken ringede. Jake sad på bagerst række, sammen med de andre drenge og gloede ind i en computerskærm, mens han grinede. Han løftede ikke engang blikket, da jeg trådte ind ad døren. Det ville blive en dyr undskyldning, kunne jeg mærke.

Jeg satte mig ved vinduet og brugte bordet som en stor hovedpude. Jeg ville bare gerne hjem og sove. Jeg havde en eller anden ide om, at hvis jeg bare sov nok, ville jeg pludselig vide hvad jeg skulle gøre med hele Penuel situationen. Hvis jeg sov længe nok, glemte jeg måske at jeg overhovedet kunne lide ham. Så ville han bare gå tilbage til, at være ham den underlige med det blå hår.

Da timen var slut pakkede jeg mine bøger sammen og skyndte mig ned i kantinen. Jake ventede ikke på mig udenfor døren, som han plejede og jeg følte at jeg manglede noget. Som om at jeg ikke kunne finde min jakke og jeg nu bare var tvunget til at fryse.

Jeg så overvejende på slikket i kantinen. Der var en stor slikpind, til tres kroner, som jeg aldrig havde set nogen købe. Det var næsten som om, at den kun stod der til pynt. Den var blå, hvilket måtte gå an, selvom Jakes yndlingsfarve var grøn. Han ville nok alligevel ikke tænke over det, når jeg kom gående med den store slikkepind. Han ville nok nærmere tænke, at jeg var blevet vanvittig og forhåbentlig ville det minde ham om, hvorfor vi var venner, selvom jeg nogle gange var lidt irriterende.

Kantinedamen så undrende på mig, men tastede alligevel beløbet ind uden at sige noget. Jeg rakte hende pengene og gik tilbage til vores nye klasselokale. En del elever stirrede på mig, som om at jeg havde stjålet en museumsgenstand, der tilhørte skolen.

 Jake havde selvfølgelig sat sig sammen med en masse af de andre fra klassen, inklusiv Hannah, som jo bare elskede mig. De så alle sammen underligt på mig, og det var først her at det rigtigt gik op for mig, at det ville blive akavet at give ham den. I mit hoved så det sjovt og hyggeligt ud, men jeg var nok bare gået i midlertidig benægtelse over, hvor upopulær jeg faktisk var. I min forestilling var der i hvert ikke nogen der rullede øjne af mig.

Jeg lagde tasken fra mig og satte mig på bordet, mens jeg udarbejdede en ny plan for hvordan jeg skulle sige undskyld, der ikke involverede nogen andre end mig og Jake. Jeg mærkede nogen prikke mig på skulderne og vendte mig om, for at se Jakes smilende ansigt. ”Så… slikkepind? Jeg vidste ikke engang, at man kunne købe den.”

”Undskyldningsslikkepind,” mumlede jeg og rakte den til ham. ”Fordi at jeg gik fra dig i går.”

Han så stift på mig, og kiggede sig så over skulderen.

”Kom,” sagde han og tog min fat om min arm. Jeg lagde slikkepinden fra mig, og fulgte efter ham ud på gangen.  Han guidede mig med over i et hjørne, hvor der ikke var nogen andre mennesker og slap så endelig grebet om min arm.

”Du bliver altså nødt til at få det ud af hovedet.”

Jeg bed mig i læben og lagde armene over kors. ”Hvad?”

”Den her ide om, at hver gang du gør noget forkert, så dropper jeg dig. Du burde efterhånden vide, at jeg ikke er så nem at slippe af med.”

”Så du er ikke sur?”

Han rystede på hovedet. ”Det kaldes et venskab, Skye. Ligesom når jeg drikker mig i hegnet til hver fest og du hjælper mig, selvom du hellere ville have det sjovt selv, eller når jeg låner dine høretelefoner og smider dem væk. Det sker og jeg stoler på, at du havde en god grund til, at smutte i går.”

”Har du smidt mine høretelefoner væk?”

”Det var ikke pointen.” Han tog fat om mine arme og kiggede mig ind i øjnene. Et lille smilehul formede sig i hans kind. ”Men jo… eller de er ikke blevet væk… Min hund fik fat i dem og de klarede det ikke. Jeg har liget af dem, hvis du er interesseret.”

”Nej, tak.”

”Kom jeg igennem til dig?”

Jeg trak på skulderne. ”Hvad var det helt præcist du ville sige?”

”At verden ikke er brudt sammen… og at jeg ikke går nogen steder.”

”Okay,” sagde jeg og vi begyndte sammen at gå tilbage til klasselokalet. ”Men hvornår på skalaen er det så, at jeg skal begynde at købe undskyldningsslikkepinde?”

”Jeg tror bare helt, at du skal droppe ideen om undskyldningsslikkepinde. Hvis du endelig virkelig virkelig dummer dig, så er vi mere over i undskyldningschokolade.”

”Det vil jeg tage op til overvejelse. Så må jeg finde en der godt kan lide slikkepinde, som jeg kan sige undskyld til,” svarede jeg og slog til hans skulder.

”Det er da stadig min slikkepind, ikke?”

”Ikke efter den tale du lige holdt.”  

”Jeg burde bare have holdt min kæft.”

”Nej, for du havde ret. Jeg flipper alt for let ud.”

”Ja og hvad så? Alle kneb gælder i kampen om krig, kærlighed og slik.”

 ”Så må du få lidt bedre styr på dine kneb,” grinede jeg og blinkede. Min mavefornemmelse sagde mig, at jeg ville få brug for slikkepinden senere. Jeg stolede ikke på mig selv, så længe Penuel var i nærheden.

 

***

 

Jeg elskede når folk forsøgte, at være søde.

Det var også derfor, at jeg smilede, da min mor havde købt de frostboller til morgenmad, som jeg hadede. Jeg smilede endda, da min lillesøster gav mig en kaninbamse i fødselsgave. Jeg var faktisk så god til at holde styr på mig, at jeg også kunne klemme et smil frem, da Jake hældte flag udover mig og råbte tillykke, selvom det lille stunt, gjorde mig alt for selvbevidst.

Min tålmodighed varede faktisk helt til klokken blev ti om aftenen, hvor jeg sad på bagsædet af Jakes bil, med en flaske alkohol, som føltes som en konkurrent til Jake om bedsteven pladsen. En konkurrence, hvor han på forhånd havde tabt. ”Det her har været den værste dag i mit liv.”

”Det mener du ikke,” sagde han fra førersædet.

”Det gør jeg faktisk og det hjælper heller ikke, at er på vej hen til en masse mennesker som hader mig.”

”De andre fra klassen hader dig ikke.”

”Nej, men de kan ikke lide mig og det er meget værre.” Jeg tog endnu en slurk af flasken.

”Vi kan sagtens nå at tage hjem og hænge ud i stedet for. Det er din fødselsdag, så du bestemmer. Jeg troede bare gerne, at du ville ud og drikke dig fuld.”

Jeg sukkede. Jeg havde ikke været til en fest i over en måned, fordi jeg havde været så irriteret over det med Penuel. Jeg havde virkelig forsøgt, at komme i kontakt med ham igen, men det var umuligt. Jeg var slet ikke vant til at være så svag, og siden det var den følelse han fik frem i mig, var jeg begyndt at tro det måske var bedst sådan. Det tog også kun en måned, hvor han ignorerede mig, før at jeg kunne indse det. I det mindste havde jeg fanget pointen klart og tydeligt. Det var ikke meningen, at en jeg holdt så meget af, også skulle den der gav mig en følelse af, at jeg var lille og ubetydelig.

”Jeg har allerede fået noget at drikke, så vi kan ligeså godt bare gøre det,” mumlede jeg.

”Sådan skal det lyde,” sagde Jake. Han havde tydeligvis mislæst min falske begejstring som ægte. Måske endda med vilje, fordi han ikke orkede, at jeg var negativ.

Jake fik parkeret bilen og gik derefter om for at hjælpe mig med, at komme ud. Et godt træk, for mine ben slingrede allerede lidt. Han lagde armen omkring mig og prøvede at få det til, at se ud som om, at han ikke gjorde det, fordi det var nødvendigt.

Musikken var høj og festen var allerede godt i gang. Der var heldigvis så mange, at jeg nok ikke ville lægge mærke til dem fra min klasse og deres irritation over, at jeg var en del af festen. Den eneste grund til, at jeg havde fået lov til, at komme med var at Jake havde presset på. Selvfølgelig.

Jake råbte til mig, at han gik hen og hentede noget at drikke til os. Jeg nikkede og han gav slip på mig. Jeg blev helt stolt, da jeg opdagede at jeg kunne stå på benene selv. Jeg gned mig selv i tindingerne og besluttede mig for, at det skulle være en god aften. I hvert fald ville jeg prøve, at gøre det til en god aften, for der skulle være noget godt være at blive atten år.

Jeg så ud på mængden af mennesker og mine øjne stødte ind i noget blåt hår. Hvorfor lige i dag? Var det bare blevet forudbestemt, at jeg skulle have en dårlig fødselsdag? Det skulle man næsten tro. Jeg vidste ikke om jeg skulle gå hen til ham, eller spille ligeglad.

Lige da jeg skulle til at suge mod til mig, så jeg kunne sige et eller andet til Penuel, lagde han armene om en pige og kyssede hende. Hvis jeg havde haft en drink i hånden, ville jeg ikke længere have haft en drink i hånden. Så ville den lige nu slaske om mine fødder og forsøge at drukne mig. Der fik jeg det så bekræftet. Jeg var bare endnu en af pigerne, som det han havde gang i.

 Penuels blik fangede mit og det gik op for mig, at jeg havde stået og stirret på dem. Han slap pigen og begyndte at gå hen mod mig. Jeg havde virkelig brug for en pause, fra mit eget liv.

Jeg skyndte mig op af trappen, hvor der var helt mennesketomt. Det var åbenbart slet ikke meningen, at man skulle være der. Døren stod på klem indtil et værelse og jeg åbnede den helt op. Jeg tog mine høje hæle af og lukkede døren efter mig igen. Det lignede et almindeligt teenageværelse, som jeg nok slet ikke burde være i. Jeg var bare halvfuld og halvtrist og halvligeglad. Jeg kravlede ned under sengen, så langt ind som jeg kunne komme og tog en dyb indånding.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...