De andre.

Skye er en ganske almindelig High School elev, men da hun møder Penuel til en fest bliver hun fuldstændig forelsket i ham. Der er bare et problem. Penuel er medlem af en klub, som handler om at træde over grænserne og leve på kanten. Skye er desperat for at passe ind i hans verden og beslutter sig for at blive medlem af klubben. Det kræver en optagelsesprøve på 10 udfordringer, der skal sikre at hun kan holde til det psykisk. Til at starte med ser Skye det som uskyldigt, men som udfordringerne skrider frem bliver hendes moral sat på prøve. Kan hun blive medlem af klubben? Hvor går grænsen? Og er der overhovedet nogle grænser, når først besættelsen for at blive accepteret, sættes ind?

206Likes
520Kommentarer
21004Visninger
AA

12. Scoreturen.

”Er du stadig vågen?” spurgte Penuel efter han havde parkeret bilen udenfor natklubben. Jeg vendte hovedet mod ham og nikkede, så håret bevægede sig om mine skuldre.

”Lad os bare få det overstået,” mumlede jeg og steg ud. Det var først nu hvor vi var der, at jeg for alvor kunne mærke nervøsiteten boble under min hud. Jeg skulle til at gå hen mod køen til indgangen, da Penuel tog fat i mit håndled og trak mig tilbage.

”Hvad laver du?”

”Indgangen, din idiot. Skal vi ikke ind?”

”Er du enogtyve?” spurgte han.

”Jeg kan godt fake, at jeg er enogtyve,” svarede jeg og prøvede at lyde selvsikker.

”For det første tjekker de dit ID og for det andet, så nej, du kan gå for at være sytten.”

”Jeg er atten,” rettede jeg ham.

”Ja, lige netop. Kom med mig,” sagde han og trak mig om bag natklubben. Mine fødder klagede allerede, hvilket betød at jeg både skulle ligge, at rode med en eller anden dreng og ømme fødder i nat. Åh.

Ved bagindgangen stod der en dreng med tatoveringer ned ad armene og en lyshåret pige, med en lårkort lyserød kjole på. Hun strøg en hånd ned ad hans arm og jeg kunne ikke lade være med, at tænke de virkelig lignede sådan et rigtigt kliche par. Når jeg tænkte over det, ville Penuel og jeg også se virkelig dumme ud sammen, efter jeg havde farvet mit hår lilla.

Penuel smilede stort og gav slip på mit håndled, for i stedet at klappe drengen på skulderen og give pigen et kram. Han havde tydeligvis sine kontakter i orden. Eller i uorden. Det kom an på hvordan man så på det.

”Nå, er det så den pige du snakkede om?” spurgte manden og nikkede mod mig.

”Jeps. Hende den sindssyge,” sagde Penuel og blinkede til mig. Jeg følte mig utilpas sammen med dem, men hvis jeg ikke havde gjort det, så ville jeg have svaret ham igen med en eller anden spydig kommentar. Drengen gav mig elevatorblikket og nikkede overvejende. Jeg bandede mig selv langt væk, fordi jeg ikke havde taget en længere kjole på.

”Din kæreste?” spurgte han.

”Det er der lidt uenighed om,” mumlede Penuel. ”Men nej.”

 Jeg vendte øjnene af ham. ”Nå, men kan jeg så komme ind eller hvad?”

”Du ved hvad du vil, hva?” smilede drengen slesk. ”Det kan jeg godt lide.”

Jeg kiggede spørgende på Penuel, for det var næsten som han havde planlagt at jeg skulle møde ham her, så han kunne tage med mig hjem. Det fik jeg dog hurtigt afkræftet, da drengens blonde kæreste slog ham i siden.

”Hold nu op, skat, det var sgu da bare for sjov.”

Hun vendte skulderen til ham og løftede hagen, uden at sige noget. Penuel greb endelig fat om mit håndled og smilede til dem.

”Vi må hellere gå ind nu. Vi ses bare senere,” sagde han og slog til drengens skulder, som derefter trådte til siden og skubbede pigen med, så vi kunne komme ind ad bagdøren. Penuel flyttede sine hænder op til mine skuldre og jeg åbnede døren. Musikken stødte straks gennem mig og jeg skyndte mig at træde ind. Penuel lukkede døren efter os og lavede et sidste håndtegn til hans venner, som jeg ikke helt fangede.

”Hvem var de?” spurgte jeg.

”Bare nogen jeg kender. Alex er i familie med ham der ejer klubben, så jeg fik ham overtalt til at lukke dig ind, selvom du stadig bare er et lille barn,” sagde han og klappede mig på hovedet. Jeg skubbede straks hans hånd væk.

 Vi gik hen til baren og Penuel bestilte to øl til os. Jeg satte mig på en barstol og han så bagud. ”Der er ikke nogen der kigger på dig.”

”Nå, tak. Vi er altså også først lige kommet.”

”De tror sikkert at vi er sammen,” sagde han og rejste sig. Bartenderen stillede to øl overfor mig og Penuel greb ud efter den ene. ”Jeg smutter over til nogen andre, så du kan få lidt… Arbejdsro.”

”Skulle du egentlig ikke køre hjem?” Jeg så skiftevis fra øllen i hans hånd og op til hans øjne.

Han vendte øjne og vidste mig sit håndled, hvor der stod tatoveret Carpe Diem.

”Det mener du bare ikke.”

”Slap nu af, mor.”

”Jeg mener det, Penuel. Jeg lader dig ikke køre, hvis du er…” Mere nåede jeg ikke, at sige fordi han gik. Jeg kunne næsten have tænkt mig til det, nu hvor han var medlem af den her klub, hvor man skulle træde over grænser. Det betød bare ikke at han behøvede at træde over andres, hvilket han gjorde hvis han kørte mens han var fuld.

”Sidder der nogen her?” spurgte en dreng med mørkeblond hår og en blå skjorte. Jeg så vurderende på ham og kom frem til, at han vel var okay, så jeg rystede på hovedet.

Han lænede sig indover mig, så vi bedre kunne snakke sammen og rakte sin hånd frem. ”Aaron.”

”Skye.”

”Lækkert navn.”

Det gik op for mig, at enhver der ville kommentere mit navn, med de to ord sat sammen, ikke var nogen jeg ville bryde mig om. Det handlede heller ikke om, at jeg skulle kunne lide ham. Det skulle bare overstås. 

”Ja... Øh, tak.”

”Hvad laver sådan en smuk pige som dig, alene i baren?”

”Jeg…” Mine hænder lukkede sig om øllen og jeg løftede den. ”Drikker og sådan.”

”Interessant,” hviskede han og blinkede, mens jeg nikkede. Hold kæft, hvor var jeg dårlig til at flirte. Sådan næsten pinligt dårlig.

”Vil du med du med ud og danse?” spurgte jeg og gjorde et nik med hovedet i retningen af dansegulvet.

”Selvfølgelig.”

Vi rejste os begge fra barstolene og han lagde sin hånd om min hofte, hvilket næsten fik mig til at snuble. Jeg smilede lidt over min egen pinlighed og begyndte at bevæge mig til musikken, mens Aaron trak mig helt ind til sig. Det føltes allerede mærkeligt. Meget mere mærkeligt end det burde.

 

***

 

Jeg havde fået Aaron til, at vente på mig ude ved sin bil, mens jeg selv prøvede at finde Penuel. Det kunne godt være, at det ikke ragede mig hvordan han havde tænkt sig, at komme hjem… men stadigvæk. Jeg havde ikke lyst til, at se en overskrift i morgen om et trafikuheld, hvis jeg kunne have stoppet det.

Ikke særlig overraskende, fandt jeg ham oppe i baren sammen med en eller anden mørkhåret pige. Jeg slog til ham med min stilethæl, som jeg havde taget af tidligere på aftenen, fordi jeg var bange for mine fødders helbred.

”Skye!” udbrød han og lagde armen om mig.

”Hvem er det?” spurgte den mørkhårede pige mistroisk.

”Min lillesøster,” svarede Penuel og jeg vendte øjne.

”Sagde du ikke, at du var enogtyve?”

”Min tvillingesøster,” rettede han.

Pigen sukkede, tog sin pung og gik. Det så ikke ud til, at Penuel tog sig af det. Han kiggede i hvert fald bare tilbage på mig, med et sløret blik og store pupiller. ”Scoret endnu?”

Jeg nikkede.

”Skal jeg køre jer hjem?”

”Nej. Du skal køre med os hjem.”

”Det behøvede du ikke.” Han lænede sig tættere på mig og lugten af sprut ramte mig. ”Du dufter godt.”

”Det gør du ikke.” Jeg lagde armene rundt om ham og hjalp ham op at stå. Han var en smule mere stabel på benene, end hvad jeg havde troet, men han helt sikkert stadig brug for, at jeg holdt ham oppe.

”Hvad med udfordringen?” spurgte han.

”Du kan bare sove i ham din værelseskammerets seng. Det kan de jo alligevel ikke se, hvis der kun er kameraer på dit værelse.”

Han kyssede min hals, hvilket gjorde at jeg næsten snublede. Igen. ”Du kan bare sove hos mig. Det ligger de sgu da ikke mærke til.”

”Nej, selvfølgelig ikke. Alle drenge har jo blåt hår,” sagde jeg og skulle til at fortsætte ud af natklubben, men Penuel holdt mig tilbage. Han lagde hånden om min nakke og prøvede, at trække mine læber hen til hans. Jeg trak mig væk i så hurtig en bevægelse, at skoene væltede ud af hænderne på mig.

”Hvad laver du?” spurgte han.

Jeg bøjede mig ned for at samle skoene op og stolede på, at han kunne stå et øjeblik selv. Det gik heldigvis. ”Du har kaldt mig for mor og søster indenfor de sidste tre timer, plus du er pisse fuld. Hvad laver du?”

”Er du sur?”

Jeg sænkede hagen og skød underlæben tilbage. ”Opfør dig nu bare normalt og lad være med at snakke til Aaron, når vi kommer derud. Okay?”

”Er det ham du dropper mig for?”

”Penuel, jeg mener det. Du skal holde din kæft.”

Vi begyndte at gå igen og denne gang sagde Penuel ikke noget. Jeg ville gerne tro, at det var fordi han havde taget det som jeg havde sagt til sig, men helt ærligt det virkede som om, den eneste grund til hans ro, var at han var blevet overfaldet af et pludseligt anfald af træthed. Han var i hvert fald blevet meget tungere, at gå med. Da Aaron fik øje på os gik hen og hjalp mig det sidste stykke med hen til bilen. Vi fik sammen guidet ham ind på bagsædet, så vi endelig kunne komme videre.

”Det tog godt nok lang tid,” sagde Aaron.

”Han var lidt svær at finde,” mumlede jeg og satte mig ind på sædet.

”Han har det ikke dårligt, vel?” Han så bekymret bagud.

”Nej, det tror jeg ikke. Han er vidst bare træt.”

”Det håber jeg fandme.” Han lagde en hånd på mit lår og tændte bilen med den anden. ”Jeg glæder mig til at se hvordan du bor.”

Jeg nikkede og rodede min hjerne med hvordan jeg skulle forklare, at der kun var drengeting på Penuels værelse. Aaron ville sikkert ikke engang spørge mig, når han så det. Det var helt tydeligt i måden han kiggede på mig, at det var noget helt andet han var interesseret i. Jeg tog en dyb indånding og så hvordan små regndråber klatrede ned af ruden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...