De andre.

Skye er en ganske almindelig High School elev, men da hun møder Penuel til en fest bliver hun fuldstændig forelsket i ham. Der er bare et problem. Penuel er medlem af en klub, som handler om at træde over grænserne og leve på kanten. Skye er desperat for at passe ind i hans verden og beslutter sig for at blive medlem af klubben. Det kræver en optagelsesprøve på 10 udfordringer, der skal sikre at hun kan holde til det psykisk. Til at starte med ser Skye det som uskyldigt, men som udfordringerne skrider frem bliver hendes moral sat på prøve. Kan hun blive medlem af klubben? Hvor går grænsen? Og er der overhovedet nogle grænser, når først besættelsen for at blive accepteret, sættes ind?

206Likes
520Kommentarer
21238Visninger
AA

23. Please-elsk-mig-festen.

Musikken dunkede indefra stuen og jeg satte mig på havestolen, der stod på altanen. Mit hoved var tåget, fordi flere af de andre havde røget sig skæve indeni stuen inklusiv Penuel. Han havde ellers lovet mig, at han ville hjælpe med at få dem til at kunne lide mig. Sådan var det vel bare med Penuel. Han skulle altid være modsat.

”Hvorfor surmuler du?” spurgte en stemme bag mig. Jeg vendte mig om og så Penuels værelseskammeret med det grønne hår, som jeg stadig ikke kunne huske navnet på.

”Jeg har det sjovt,” mumlede jeg og tog en slurk af den øl, som jeg havde i hånden.

”Du ligner også bare en der har det vildt sjovt.”

”Godt. Så er der jo heller ikke noget problem.”

”Synd at jeg var sarkastisk, hva?” sagde han.

Jeg trak på skulderne og han satte sig ned ved siden af mig, hvorefter han tændte en smøg. Jeg fik en smule lyst til at tage en selv, men havde lovet mig selv at lade være. Jeg havde nok problemer i forvejen, så det sidste jeg behøvede var at jeg også blev afhængig af cigaretter.

”Det her er virkelig en fiasko,” hviskede jeg.

”Jeg tror faktisk at alle hygger sig meget godt. Hvorfor skulle det være en fiasko?”

”Fordi…” Jeg sukkede og prøvede at stable en sætning sammen, der ikke ville få mig til at fremstå desperat og påtrængende. En mission som jeg hurtigt fandt ud af var umulig. ”I aften skulle handle om, at få jer til at kunne lide mig… Sådan lidt alla en please-elsk-mig-fest.”

”En please-elsk-mig-fest?” grinede han.

”Det var Penuel som fandt på navnet.” Jeg kunne ikke engang huske om det var løgn eller ej, men så længe det mig til at fremstå bedre gik det nok. De kunne jo i forvejen lide Penuel.

”Hvis det var formålet har du ret i, at det ikke er lykkedes. Overhovedet.”

”Tak,” fnyste jeg og tog endnu en tår af øllen. ”Det er bare fordi jeg er i dårligt humør.”

”Hvad nu?”

”Det ved jeg ikke. Måske er et ovenpå på chokket over, at min kæreste åbenbart godt kan lide at ryge sig skæv.”

”Din kæreste?” gentog han og så chokeret på mig. Flot, Skye.

”Ups, dårlig vane… Penuel.”

”Det er altså heller ikke ligefrem noget, som han gør hver dag,” sagde han. Jeg vidste ikke om jeg skulle stole på det. Uanset hvad brød jeg mig ikke om det.

”Og hvad så? Det er pisse farligt. Især hvis man lige pludselig virkelig begynder at kunne lide det.”

”Sådan tænker vi ikke i klubben.”

”Nej, netop. Det er nok meget godt, at jeg kommer ind… I har brug for et nyt pust,” smilede jeg og det gik op for mig med det samme hvor naiv den sætning i virkeligheden lød.

”Yeah right. Som om du ved noget som helst om os. Du har ikke engang prøvet at lære os at kende,” sagde han.

”Jeg har da prøvet. Jeg ved for eksempel at ham, med det gule hår, der sidder på toilettet og brækker sig hedder Collin, hende der flirter med Penuel hedder Chris og hun har orange hår… og så er der ham der rullede jointene… Mason tror jeg at han hedder. Han har i hvert fald rødt hår.”

”Sikke en personkarakteristik,” fnyste han. ”Kan du overhovedet huske hvad jeg hedder?”

”Øhm.” Jeg rødmede og kiggede ned. Hvorfor kunne jeg aldrig huske sådan noget, når jeg virkelig skulle bruge det?

”Alexander.”

”Nå, ja. Undskyld, jeg er sådan lidt,” sagde jeg og løftede øllen.

”Jeg tror at jeg vil gå tilbage til please-elsk-mig-festen og hygge mig. Så kan du jo bare sidde og hygge dig her, hvis det er det du vil.”

”Vil du ikke nok lade være med, at sige til de andre, at jeg kaldte den det? Please?” bad jeg. Jeg havde ikke lyst til at give dem endnu en undskyldning for ikke at kunne lide mig.

”Jeg skal prøve,” grinede han. Ikke ligefrem noget som lød specielt overbevisende. Hvis man ikke kunne stole på folk med blåt hår, tvivlede jeg på at det var meget anderledes med dem der havde grønt.

Jeg vendte blikket bagud og kiggede ind til festen. De så ud til at have det sjovt. De så ud til at have det helt omvendt af hvordan jeg havde det. Faktisk tvivlede jeg på, at de ville have det sjovere hvis jeg var med. Sukkende tog jeg min mobil frem og ringede Jake op, som jeg altid gjorde når der var noget galt. Hvis det havde været omvendt var jeg nok gået amok på ham for længst, men jeg var taknemmelig over hvor tålmodig han var med mig. Jeg havde brug for det.

”Jakes mobil, det er Hannah.”

Jeg tabte min øl og mærkede noget vådt ramme mine tæer. Igen?

”Hvorfor tager han ikke sin egen telefon?”

”Nå, det er dig Skye. Hvor hyggeligt.”

”Svar på spørgsmålet.”

”Han er bare på toilettet,” sagde hun og rømmede sig.

”Er I sådan sammen, eller sådan noget?”

”Det tror jeg at du skal snakke med Jake om,” mumlede hun.

”Er det en slags hævn? For så synes jeg ikke at det fair, at det skal gå ud over Jake.”

”Hævn for hvad?” spurgte hun. Jeg hadede når folk spillede dumme, for jeg vidste at hun var klar over hvad jeg mente.

”Det ved du godt.”

”Så smålig er jeg altså ikke. Jeg kan lide Jake og så er den ikke længere.”

Jeg rejste mig og satte mig så jeg lænede mig op ad altanen. Min hånd rystede og jeg blinkede hurtigere, for ikke at komme til at gøre noget dumt.

”Så I er sammen?”

 Jeg hørte noget rumstere i baggrunden og nogen sige noget, som jeg ikke fik fat på.

”Jake er kommet nu, så du får ham lige.”

Min hals strammede sig sammen og jeg fugtede læberne. Det føltes mærkeligt, at det lige netop var Jake der gav mig de her følelser. Det var jeg slet ikke vant til, for han plejede at være den, der reddede mig fra dem.

”Hvad så?” spurgte han. Lyden af hans stemme gav mig lyst til at græde, men jeg bed tænderne sammen.

”Jeg savner dig.”

”I lige måde.” Jeg lagde mærke til, at han ikke sagde jeg savner også dig. Hannah sad sikkert lige ved siden af og aflyttede hvad han sagde.

”Fortæl mig sandheden.”

”Skal jeg ikke komme ned til dig i morgen, og så kan vi…”

Jake.”

”Okay, mig og Hannah er sammen nu. Det er helt nyt og det er også derfor, at jeg ikke har sagt det før.”

”Tillykke,” fnyste jeg. Jeg ville virkelig gerne kunne lyde glad, men jeg var ikke ligeså god til at spille på en følelse, som Jake var.

”Er du sur?”

”Nej, det er fint. Nu fandt du også en med gult hår, som vi havde snakket om, så det er jo perfekt. Jeg tror heller ikke at du skal være bange for, at hun kommer til at stjæle min tid med dig,” svarede jeg.

”Der er jo ikke noget der kommer til at forandre sig.”

Det var løgn. Hvis mit falske forhold med Penuel fik tingene til at forandre sig, var jeg ikke i tvivl om, at et rigtigt forhold bare ville gøre det hele endnu mere underligt. Og så lige med Hannah.

”Nej, nej, det er fint. Rigtig fint. Jeg er bare lidt træt, så jeg smutter nu.”

Jeg nåede lige at høre ham begynde på en sætning, da jeg trykkede på det røde telefonrør og kastede mobilen fra mig. Noget vådt gled ned ad min kind og jeg hev efter vejret. Hvorfor lige Jake? Hvorfor kunne det ikke være en anden der lavede sådan et stunt? Hvis det havde været sådan en som Penuel, var det i det mindste ikke kommet bag på mig. Det var virkelig den dårligste please-elsk-mig-fest nogensinde. Faktisk havde den haft lige den modsatte virkning af hvad der var meningen.

Nogen høje hæle klikkede og jeg så op på Lydia. Til min overraskelse kiggede hun hverken hånende eller medlidende på mig. Hun satte sig på havestolen og lagde æsken med udfordringer på bordet, hvorefter hun tændte en smøg. At skulle trække en udfordring var også bare den sidste lille detalje, der skulle til for at gøre min aften til den værste nogensinde.

”Nu skal du ikke tro, at jeg kan lide dig eller noget… men hvorfor tuder du?”

”Jake,” svarede jeg tørt. Det kom helt bag på mig, at jeg overhovedet gad at svare hende.

”Jeg troede du havde noget sammen med Penuel.”

Jeg nikkede og prøvede at tørre mine kinder.

”Er du vild med ham den lyshårede eller hvad?”

Jeg rystede på hovedet og kiggede væk. ”Jeg gider ikke snakke om det.”

”Okay, jeg er sådan set også ligeglad,” svarede hun og pegede på æsken med udfordringer. ”Jeg kom bare herud for at få en smøg og få dig til at trække næste udfordring.”

Jeg rejste mig og hev en tilfældig seddel op, hvorefter jeg satte mig tilbage igen. Normalt kunne jeg bruge lang tid, på at sidde og udvælge den helt rigtige seddel, men det var alligevel ligegyldigt. Jeg kunne aldrig vide hvad der stod.  Jeg foldede den ud og kiggede tomt ned på papiret.

 

Ryg dig skæv.

 

Jeg kiggede mistroisk op på hende. Det var bare lidt for tilfældigt, at jeg lige havde siddet og snakket om hvor meget jeg var imod stoffer.

”Nå, men skal vi sige at vi mødes i morgen og får det det overstået?”

Jeg rejste mig op og rystede på hovedet. ”Hvad med at vi siger, at vi mødes når jeg har fundet ud af, om jeg overhovedet gider jeres pis mere?”

”Mener du det?” smilede hun. Jeg havde lyst til at stikke hende en.

Jeg trak på skulderne. ”Det finder vi ud af i morgen.”

-----

Jeg undskylder for alle stavefejl, jeg har nemlig ikke læst det igennem. Jeg får bare ikke tid til at skrive resten af dagen og derfor ville jeg publicere et nu. Jeg håber at det ikke var så slemt og at I kunne lide det. Læg meget gerne en kommentar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...