De andre.

Skye er en ganske almindelig High School elev, men da hun møder Penuel til en fest bliver hun fuldstændig forelsket i ham. Der er bare et problem. Penuel er medlem af en klub, som handler om at træde over grænserne og leve på kanten. Skye er desperat for at passe ind i hans verden og beslutter sig for at blive medlem af klubben. Det kræver en optagelsesprøve på 10 udfordringer, der skal sikre at hun kan holde til det psykisk. Til at starte med ser Skye det som uskyldigt, men som udfordringerne skrider frem bliver hendes moral sat på prøve. Kan hun blive medlem af klubben? Hvor går grænsen? Og er der overhovedet nogle grænser, når først besættelsen for at blive accepteret, sættes ind?

205Likes
520Kommentarer
20675Visninger
AA

16. Konfrontation.

”Ikke skuespil?” gentog jeg og lænede mig tilbage. Jeg følte mig svimmel og forvirret. Hvorfor skulle han altid gøre mig så forvirret? ”Hvorfor siger du det?” 

”Jeg ved det ikke… Det virker bare nogle gange lidt for oprigtig, i forhold til at det her burde være et falskt forhold. Næsten som om at du prøver at benægte det.”

Jeg sukkede og lagde min hånd i panden, hvor hovedpinen dunkede under. Det havde allerede været en lang dag og Penuel havde tydeligvis bare besluttet sig for, at gøre den endnu mere langtrukken. ”Tro mig, jeg ved godt at det er falskt. Det har jeg det også fint med.”

”Virkelig?”

”Ja, virkelig. Jeg gider ikke have nogen, der stikker af når jeg prøver, at sige jeg kan lide dem. Jeg er blevet for gammel til at lege pigerne efter drengene, eller pigen efter drengen, eller hvad man nu kalder det.”’

”Jeg ved det godt. Jeg kom nok til at fucke lidt op.” Jeg kunne mærke, at han så på mig og jeg beholdt besluttet blikket rettet ligeud. ”Undskyld.”

”Det gør ikke noget. Man kan jo ikke styre hvordan man har det.” Jeg flyttede blikket ned på mine negle og håret faldt nedover øjnene på mig.

”Men man kan godt styre det, når man har det på den måde, men skynder sig at flygte, fordi det er det mest uhyggelige der findes. Altså, jeg har gjort masser af ting, mens jeg har været med i klubben, men det der kærlighedsdims… Det virker helt absurd. Selvfølgelig helt objektivt set.”

”Ja, selvfølgelig objektivt. ”

”Hey… Jeg mener det.”                                         

Jeg tog mig endelig sammen og så på ham. Hans øjne flakkede en smule og hans mundvig vendte svagt opad. ”Mener hvad?”

”Det jeg ikke tør sige.”

”Og hvad er det, du ikke tør at sige?”

”Tænk over det,” svarede han og aede min kind.

”Tænk over hvad?” drillede jeg. Han skulle ikke slippe så nemt.

”Okay, så lad mig sige det sådan her. Hvis du klare alle udfordringerne og du kommer en i klubben, så…” sagde han og løftede henkastet øjenbrynene.

”Ja?”

”Måske… måske, kunne vi så måske finde ud af, et eller andet. Måske.”

Jeg grinede og bed sammen om min underlæbe. ”Måske?”

Han lagde sin pande ind til min, så jeg kunne dufte hans ånde helt tæt på. Det var en frisk duft, fordi han ikke havde røget siden han hentede mig på skolen. ”Lad være med at presse mere på.”

”Okay, så vil jeg tænke over om jeg, måske også måske vil have, at vi måske finder ud af noget,” sagde jeg og blinkede.

Han grinede og det lille smilehul tittede frem i hans kind. ”Hvad er det jeg er ved at rode mig ud i?”

”Hvem ved?” svarede jeg og åbnede bildøren, hvorefter jeg svingede benene ud og rejste mig. Tingene jeg havde stjålet lå stadig i hans bil, men han havde ikke lagt mærke til det. Der var åbenbart et eller andet der distraherede ham.

”Sov godt.” Han lavede et nik med hovedet i min retning og smilede skævt. ”Og du har min officielle tilladelse til at drømme om hvor fantastisk jeg er, så du behøver ikke have dårlig samvittighed over at du er besat af mig.”

”Jeg er overhovedet ikke besat af dig, men jeg er til gengæld ikke i tvivl om, at du er besat af dig.”

”Selvfølgelig.”

”Jaja, det er fint. Sov godt, Penuel.” Jeg lukkede døren og blinkede til ham, hvorefter jeg gik tilbage til huset på vej op mod min seng. Klokken var godt nok kun ni, men jeg havde alligevel tænkt mig at gå direkte i seng. Jeg havde fået nok tænkestof for en dag. 

 

***

 

Det bankede på døren og jeg åbnede irriteret øjnene. Det føltes som om at min krop havde moralske tømremænd fra i går og jeg tog en dyb indånding, for på en eller anden måde at kunne rense mig selv. I en fjern afkrog af min hjerne, huskede jeg også den samtale Penuel og jeg havde haft i går. Det gav mig en underlig følelse indeni. En rar følelse.

”Kom ind,” sagde jeg og satte mig op i sengen.

Min mor åbnede kluntet døren, med en vasketøjskurv i hænderne og smilede til mig. ”Du har en gæst nedenunder.”

”Hvem?” spurgte jeg og strakte mig. Det føltes ikke som om, i går ikke rigtig var blevet i dag endnu. Det var som om at jeg sad fast.

”Jeg kender hende ikke og hvis jeg havde mødt hende før, ville jeg have husket det. Jeg tror aldrig jeg har set en pige med lyserødt hår før.”

Jeg sukkede. Det kunne jo kun være Lydia. Hvor hyggeligt.

”Jeg mente ikke, at det er forkert at have lidt… Anderledes hårfarve,” tilføjede min mor. Hun må have troet at mit halvgnavne blik skyldtes, at hun var kommet til at sige noget om en hårfarver.

Jeg trak på skulderne og orkede ikke at forklare hende, at jeg simpelthen ikke kunne fordrage Lydia og det var derfor jeg ikke lige nu hoppede op og ned af morgenglæde.

”Kan du ikke sige til hende, at jeg kommer ned, når jeg fået noget tøj på?” spurgte jeg. Mor nikkede og fumlede igen med dørhåndtaget, denne gang for at lukke døren.

Jeg rejste mig fra sengen og tog en afvasket grå hættetrøje på. I bunden af mit skab var der et par sorte jeans, som jeg tog på til og som det sidste satte jeg mit hår op i en hestehale. Jeg gabte og havde næsten lyst til, at trække tiden ud, bare for at jeg ikke behøvede at snakke med hende. Du skulle vel bare overstås. Hurtigt og smertefuldt.

Jeg gik ud af mit værelse og kiggede ned på Lydia, der ventede på trappen. Hendes hår var sat i en eller anden sindssyg fletning og hun havde en knælang sort kjole på, med nitter omkring halskraven. Trappen knirkede, da jeg gik ned og hun så tilbage på mig med et udtryksløst blik.

”Hej,” sagde jeg, bare for at være høflig, og satte mig et par trin under det hun sad på. Lydia nikkede og hvilede hænderne på sine knæ.

”Ville du noget bestemt?” spurgte jeg, efter der havde været stille et stykke tid.

”Selvfølgelig… Jeg ved bare slet ikke hvor jeg skal starte.” Hun pillede ved spidsen af sin fletning og min øjnene zoomede sig ind på den dødningehoved ring, som hun havde på fingeren. ”Det hele er bare så fucking mærkeligt.”

”Hvad mener du helt præcist?”

”Dig. Altså, hvad havde du egentlig tænkt dig? Tror du at klubben handler om at man skal gennem nogen udfordringer, så man kan komme ind i varmen, hvor vi bare sidder og holder hinanden i hånden i en rundkreds? Udfordringerne skal afspejle hvordan det er at være med og jeg er ked af, at bryde din lille barnedrøm, men vi stjæler altså ikke billig neglelak, når vi skal have det rigtig sjovt. Det er lidt noget andet.”

”Men jeg har tænkt mig…”

”I øvrigt,” afbrød Lydia mig og lagde hovedet på skrå. ”Det bånd der fra din tredje udfordring med drengen, er noget af det kedeligste jeg nogensinde har set. Jeg tror slet ikke du har forstået hvad det handler om.”

”Jeg har forstået det, ,men…”

”Nej,” sagde Lydia strengt og rystede på hovedet. ”Du er slet ikke engang begyndt, at forstå det og det er det, som jeg har sagt til de andre hele tiden. Du er svag, hvilket er helt almindeligt og helt okay. Du skal bare ikke begynde, at spille noget du ikke er.”

”Må jeg få lov til at sige en hel sætning færdig?” vrissede jeg. Jeg havde lyst til at hive hende ned på gulvet og rive hendes fletning op, for at trække hende i håret. En følelse jeg ligefrem var stolt af, for jeg kunne da umuligt være fuldstændig svag, hvis jeg havde det sådan.

”Jeg kom egentlig ikke for, at snakke med dig. Jeg ville bare fortælle dig hvordan jeg havde det med din… Hvad skal man kalde det? Indsats i udfordringerne? Eller det ville måske passe lidt bedre med manglende indsats... og så ville jeg sige til dig, at jeg tager med dig i morgen til din næste udfordring.”

”Hvem siger at jeg overhovedet skal have nogen med? Jeg har jo ikke engang trukket den næste endnu,” sagde jeg og lagde armene over kors.

”Hov, det glemte jeg vidst at nævne… Jeg har trukket allerede næste udfordring for dig,” svarede hun og gjorde et kast med håret, mens hun smilede på en lumsk måde, der gjorde mig alt andet end tryg.

”Hvad?”

”Sidste gang ville du jo helst have, at vi gjorde det, fordi det var nemmere. Så jeg tænkte, at du heller ikke ville have noget imod det den her gang. Det er trods alt det samme.”

”Jeg stoler ikke på dig, Lydia.” Jeg kneb øjnene sammen og hun så upåvirket på mig.

”Det kan jeg godt forstå, men jeg tager det her meget alvorligt. Jeg ville aldrig snyde.” Det ville nok have været meget mere troværdigt, hvis ikke det var fordi jeg havde set hendes lyserøde hår blive oplyst i måneskinnet, den nat på kirkegården. Hun var en endnu større slange end Penuel. I virkeligheden var han bare en mus i forhold til hende.

”Må jeg så i det mindste høre hvad jeg har trukket?”

Hun tog hånden op foran læben og lavede et uskyldigt overvejende blik. ”Hov. Det må jeg vidst have glemt.”

”Ja, som om.”

”Jeg har altså glemt det. Jeg har så meget andet at tænke på end dine små lege.” Hun rejste sig og gik hen til døren, som hun åbnede. Lige inden hun gik så hun tilbage på mig. ”Jeg kommer og henter dig i aften klokken ni.”

”Det er en hverdag.”

”Det er sådan noget man gør i klubben så du kan ligeså godt vende dig til det.”

Jeg lagde armene over kors. ”Fint, så.”

”I øvrigt, Skye?”

”Ja?” sukkede jeg. Hvorfor kunne hun ikke bare gå?

”Jeg kan huske en enkelt ting om din udfordring i aften. Det bliver meget værre end alle de andre og den her gang, skal jeg nok sørge for, at du ikke sniger dig udenom på en eller anden smart måde.”

”Sig det nu bare.”

”Beklager.” Hun greb fat om dørhåndtaget og lukkede den langsomt. ”Jeg kan give dig et hint. Husk at tage noget pænt undertøj på i aften. ”

Døren blev helt lukket og jeg stod tilbage med en følelse alene. Chok.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...