De andre.

Skye er en ganske almindelig High School elev, men da hun møder Penuel til en fest bliver hun fuldstændig forelsket i ham. Der er bare et problem. Penuel er medlem af en klub, som handler om at træde over grænserne og leve på kanten. Skye er desperat for at passe ind i hans verden og beslutter sig for at blive medlem af klubben. Det kræver en optagelsesprøve på 10 udfordringer, der skal sikre at hun kan holde til det psykisk. Til at starte med ser Skye det som uskyldigt, men som udfordringerne skrider frem bliver hendes moral sat på prøve. Kan hun blive medlem af klubben? Hvor går grænsen? Og er der overhovedet nogle grænser, når først besættelsen for at blive accepteret, sættes ind?

205Likes
520Kommentarer
20677Visninger
AA

2. Katte T-shirts og lyserøde strømper.

Det gik måske lidt for hurtigt med, at komme ud af døren i morges. Det måtte jeg erkende, da jeg så ned ad mig selv. En prikkede lyserød top, sorte hotpants… og lyserød stribede strømper, der krøb sig op til mine knæ. Altså, det første var vel okay, men knæstrømperne. Hvad tænkte jeg på? Jeg havde heller ikke lyst til at tage dem af, for de fleste havde nok opdaget, at jeg havde dem på. De var ikke ligefrem diskrete. Det eneste pinligere end at have pinligt tøj på var, at indrømme man havde pinligt tøj på.

”Godmorgen. Du ser…” Jake smilede og trak på skulderne. ”Godmorgen.”

”Åh, lad være med at vade i det. Jeg havde et skænderi med mit klædeskab i morges og det var grimt.”

”Kastede det op på dig?”

Jeg skubbede til ham og satte mig på hans bord. Jeg smed min skoletaske på bordet ved siden af hans, og lagde fødderne på hver side af hans stol. ”Har du ikke lyst til at dræbe mig?”

”Hvis du nu spørger rigtig pænt, så jo.” Jake blinkede og smilede. Han havde sådan et stort smil, som jeg godt kunne lide, fordi det fik mig til at føle mig som den han allerhelst ville sidde her med. Hvilket sjældent var en følelse jeg havde. Faktisk havde jeg tit fornemmelsen af, at folk ville bytte mit selskab for... Ja, okay ingenting. Luft måske. ”Hvorfor?”

”Jeg tænker at det vil være bedst for menneskehedens skyld, og for alle skabninger med øjne.”

”Stop nu, så slemt er altså heller ikke.”

”Jeg har prikker og striber på! Sammen,” sagde jeg og hev ud i min trøje. 

”Okay. Jeg så en død killing lægge i vejkanten på vej til skole. Jeg ved ikke hvem jeg skal have mest ondt af.”

”Tak. Det hjalp virkelig på humøret, at høre om døde killinger. Du er bare så god til at muntre op.”

”Hold nu op. Du mener ikke helt alvorligt, at der ikke skal mere, end en dårlig tøj dag, til at slå dig ud.”

Jeg trak på skulderne. Det hjalp nok heller ikke, at man lillesøster startede dagen ud med at lege, at min seng var en flyvemaskine, eller at det blå hår stadig ikke havde accepteret min venneanmodning på facebook. Han havde endda en masse privatindstillinger til, så jeg kunne heller ikke stalke ham. Hvilket jeg selvfølgelig heller ikke havde lyst til. Det ville bare være rart nok, at have muligheden.

”Hvor er din idrætstaske?” spurgte Jake.

Jeg sukkede og gemte hovedet i mine hænder. Alt gik da også galt i dag. ”Jeg glemte den i kampens hede.”

”Flot, Skye.”

Jeg så på ham med sammenknebne øjne og sparkede drillende til hans knæ. Vores matematiklærer Hr. Brown trådte ind ad døren og smækkede sin taske op på bordet. Han var en af de lærere som man ikke skulle udfordre alt for meget, så jeg skyndte mig at hoppe ned af bordet og sætte mig pænt på stolen.

Matematiktimen gik sådan okay hurtigt… Eller måske ikke. Matematiktimen var smeltet ned på gulvet og havde fået alle elever til at glide rundt i nye ligninger. Den eneste kur mod matematik var frikvarter, som så blev overtaget af en engelsktime. Hvilket faktisk var okay. Jeg var god til engelsk. Jeg var i hvert fald god til at lade som om, at jeg var god til engelsk.

Jake bar min taske ned til idrætshallen, fordi jeg skulle vise ham at jeg havde lært at lave vejrmøller. Hvilket jeg tydeligvis ikke havde og det endte ud i, at jeg havde mudder hele vejen ned ad ryggen. Jeg elskede bare november og regn.

”Har du egentlig nogensinde overvejet, at holde op med, at prøve at lære alle mulige idrætsstunts? Du ender med at komme til skade en dag,” sagde Jake. Vi gik under en række af træer, som kastede sit opsamlede regn fra morgenen, ned på os.

”Jeg er allerede kommet til skade. Min stolthed har fået en seriøs forstuvning.”

”Hvilken stolhed?”

”Av, av. Det gjorde næsten mere ondt, end at glide det der.”

Vores idrætslærer Smith var i gang med at låse idrætshallen op. Jeg satte farten op og løb fra Jake, så jeg kunne fortælle læren, at jeg ikke kunne være med i dagens idrætstime på grund af glemsomhed.

”Frøken Young,” sagde Smith, da jeg endelig nåede ned til ham. Selvfølgelig forpustet, hvilket var en anelse pinligt. ”Hvad er det så den her gang?”

Det var vidst blevet lidt af en vane, at jeg måtte snakke om idrætslæren inden timen. Sidste gang fordi jeg havde menstruationssmerter, og gangen før det det, fordi jeg havde ”glemt” mit tøj. I dag havde jeg faktisk glemt det rigtigt, men det ville være løgn hvis jeg sagde, at jeg var vildt ked af det.

”Jeg er kommet til at glemme mit idrætstøj.”

”Så er det godt, at skolen har ekstra tøj som du kan låne,” svarede Smith fattet. Normalt bad lærerne aldrig om, at vi skulle låne ekstra tøjet, fordi det var så gammelt og klamt. Der var bare nogle særlige tilfælde, hvor de alligevel gjorde det. Tilfælde hvor elever brugte glemt idrætstøj, som undskyldning lidt for mange gange. Tilfælde som mig.

Da Smith havde låst hallen op, lod han mig komme ind først. Jeg sukkede og fulgte efter ham hen til et skab, hvor der på nederste hylde lå en masse tøj klumpet sammen.

”Held og lykke,” mumlede han. Jeg sukkede og kneb øjnene sammen. Den sætning var måske lidt anti-lærer agtigt, hvilket jeg altid syntes var underligt. Når man fik en hentydning til at lærere faktisk også var mennesker og endnu mærkeligere, mennesker med humør. Det var simpelthen for bizart.

Jeg brugte lang tid på at lede det hele igennem, og endnu længere tid på at vælge trøjen ud. Skulle jeg tage oversize T-shirten med katten, eller den lidt for lille og gennemsigtige hvide T-shirt? Ja, okay. Katten. Det var helt sikkert katten.

Jeg gik ud i omklædningsrummet, hvor kun de langsomste piger stod tilbage.  Jeg satte skoletasken på bænken og tog tøjet på. Katte T-shirt, neongule shorts og stribede strømper. Altså, jeg kunne selvfølgelig godt droppe knæstrømperne, men hvis jeg alligevel skulle ligne en idiot, kunne jeg ligeså godt ligne en kæmpe idiot. Der var alligevel ikke den store forskel.

Udenfor stod drengene og spillede basketbold, mens vi ventede på at timen gik i gang. En elev havde foreslået, at vi skulle være udenfor i dag, fordi det bare var så godt vejr. Nej. Bare nej.

Jeg fik øje på Jake ude på banen, og han så virkelig ud til at hygge sig. Min mave slog en vejrmølle, hvilket desværre lykkedes lidt bedre, end når min krop gjorde det. Jeg følte nogle gange at jeg trak Jake ned. Da jeg for et halvt år siden var startet i klassen, havde jeg selv haft en masse venner. Det var en god klasse og alle passede på alle, men problemet kom da jeg var så dum, at kysse med Hannahs kæreste. Man kunne forestille sig, at det ville udløse et kæmpe skænderi og drama, men det skete ikke. I stedet udelukkede klassen mig bare. De smilede til mig og vi kunne sagtens arbejde sammen, men ingen stolede på mig. Jeg var bare hende der kærestestjæleren.

Jeg vidste udmærket godt, at det var Hannahs kæreste, da jeg gjorde det og jeg var ikke engang særlig fuld den aften. Jeg tror bare at jeg var ensom og jeg havde aldrig kysset nogen, så jeg regnede ikke ligefrem med et baghåndsangreb af hans tunge. Lorte undskyldning, men det kostede mig så også alle mine nye venner. Bortset fra Jake, som var den eneste, der blev ved med at hænge ud med mig. Det accepterede de andre, men vi kunne ikke alle sammen være sammen. Enten var Jake sammen med mig, eller de andre. Han skulle hele tiden vælge.

Jake fangede mit blik og smilede. Jeg lavede en tommelfinger opad til ham, for at vise, at jeg var okay med at stå alene lidt. At han godt kunne holde en pause fra babysitningen. En af de andre drenge kastede bolden til Jake, men han havde øjnene på mig, så han opdage det selvfølgelig ikke, hvilket endte ud i at han fik den lige i hovedet. I det mindste var jeg ikke alene om at se dum ud.

Idrætslæren fløjtede, som tegn på at vi skulle samle os. Jake gik hen ved siden af mig og jeg gav hans skulder et klem, mens han holdt sig for øjet

”Er du okay?”

”Det var bare en ny teknik jeg skulle afprøve. Nu ved jeg da at man ikke kan bruge hovedet til, at gribe med i basketbold,” svarede Jake.

”I dit tilfælde er det bare i det hele taget en god ide, at lade være med at bruge det.”

Han rakte tunge af mig og jeg gjorde tilbage igen.

”Siger pigen i kattetrøjen.”

”Den er flot, ikke?” sagde jeg og hev ud i den. Den var så stor, at det ligeså godt kunne have været en kjole.

”Smukt. Du burde spørge om du må beholde den.”

Idrætslæren tyssede på os og jeg lagde armene over kors. Vi blev informeret om, at dagens idrætstime handlede om løb. Vi skulle i par løbe en rute, som de havde udarbejdet og på vejen svare på nogle spørgsmål, så lærerne kunne se, at vi havde været der. Jake så på mig og jeg nikkede.

Da idrætslæren var færdig med at snakke, gik jeg hen og tog kortet. Jeg kiggede ned i det sammen med Jake og vi blev enige om, at han fandt vejen, mens jeg bare var der. Det var i hvert fald den eneste måde, at vi nogensinde ville kunne finde derhen.

Det med at løbe, gik hurtigt lidt i stå. Altså, jeg havde allerede overanstrengt mig ved at løbe hen til idrætslæren og lave min vejrmølle efterligning. Derfor gik vi det meste af vejen og når Jake endelige forsøgte at løbe, hoppede jeg op på ryggen af ham for at stoppe ham. Vi blev enige om at han var enmandsløber og jeg var hans maskot.

I det fjerne kunne jeg se et busstoppested, og jeg spottede noget blåt hår på bænken. Hvilket fik mig til at rødme en smule og jeg lod som om at frøs, så Jake ikke ville tænke over det. Vi var et stykke derfra, men jeg kunne stadig se en pige, med lyserødt hår, sidde ved siden af Penuel. Jeg prøvede at komme på et eller andet interessant, som jeg kunne sige, når vi gik forbi Penuel, men det lykkedes ikke rigtig. Desuden var Jake dybt optaget af, at snakke om den matematikopgave, som vi havde fået tilbage og han ville umuligt blive færdig, før vi var kommet forbi Penuel. Desuden havde jeg en kat på min mave. Min situation stod ikke rigtig til at redde.

Bussen holdt ind til siden i det øjeblik vi gik forbi, og Penuel løftede pigen, han sad sammen med, op i sine arme og drejede hende rundt, så hendes lyserøde hår flagrede. Måske skulle jeg farve mit hår grønt, så han ville lægge mærke til mig. Ej, så desperat var jeg ikke.

”Seriøst husk det,” hørte jeg pigen sige.

”Selvfølgelig husker jeg det. Hold nu op med at være så…”

Mere nåede jeg ikke at høre. Jeg havde myrekryb efter at have hørt hans stemme igen, og mine ben rystede mod hinanden. Jeg lagde armene over kors og fugtede læberne, mens jeg hørte bussen køre forbi mig og Jake. Jeg så tilbage på Penuel, der ikke lod til at have bemærket, at jeg overhovedet var der. Måske havde han glemt mig. Ellers så jeg bare så pæn ud til festen i weekenden, at han simpelthen ikke kunne tro, at jeg kunne se sådan her ud. Yeah right.

”Hallo er du der?” spurgte Jake.

”Faktisk…” Jeg førte en hånd gennem håret. ”Ville du have noget imod at løbe i forvejen?”

”Hvorfor?”

”Jeg skal på toilettet, så.”

”Du har altså tænkt dig at gå ud og pisse i buskene?”

”Jeg havde tænkt mig at sige det lidt pænere, men jo, det var ideen.”

”Hvorfor gjorde du ikke det før?”

”Jeg skulle ikke før,” vrængede jeg.

”Fint, fint. Jeg venter på dig for enden af vejen,” svarede Jake og satte i løb. Han så hele tiden tilbage på mig, så jeg blev nødt til at gå hen til buskene og vente til han ikke længere kunne se mig. Jeg så omridset af Penuel, var begyndt at gå i modsat retning, så jeg skyndte mig at løbe efter ham. Noget sagde mig, at han ikke var nem at få fat på, så nu hvor jeg havde chancen var jeg nødt til at tage den. Uanset hvor meget jeg ville gøre mig selv til grin.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...