De andre.

Skye er en ganske almindelig High School elev, men da hun møder Penuel til en fest bliver hun fuldstændig forelsket i ham. Der er bare et problem. Penuel er medlem af en klub, som handler om at træde over grænserne og leve på kanten. Skye er desperat for at passe ind i hans verden og beslutter sig for at blive medlem af klubben. Det kræver en optagelsesprøve på 10 udfordringer, der skal sikre at hun kan holde til det psykisk. Til at starte med ser Skye det som uskyldigt, men som udfordringerne skrider frem bliver hendes moral sat på prøve. Kan hun blive medlem af klubben? Hvor går grænsen? Og er der overhovedet nogle grænser, når først besættelsen for at blive accepteret, sættes ind?

205Likes
520Kommentarer
20653Visninger
AA

25. Fuck.

Det var torsdag og klokken var syv. Jeg havde brækket mig tre gange siden jeg stod op. Mine forældre havde ringet til mig i hvert fald syv gange, og jeg havde prøvet at vække Penuel tretten gange. Alt i alt en rigtig dårlig start på dagen.

Jeg tændte en smøg og satte mig på køkkenbordet. Jeg kunne ikke huske særlig meget fra i går, men jeg kunne huske det værste som en svag tåge. Jeg huskede ikke detaljerne, eller hvordan det havde været, men jeg var i hvert fald komme til at kysse Jake. Han havde hjulpet mig op i seng og havde sagt noget til mig. Jeg kunne tydeligt huske lyden af hans stemme, der føltes som flimrende sommerfuglevinger, men ikke hvad han sagde. Han havde sikkert sagt, at vi skulle glemme det. Hvis jeg virkelig anstrengte mig, kunne jeg også huske at jeg havde grædt og klamret ham indtil mig. Jeg havde sagt ting. Sikkert mere end jeg burde.

Alexander tog smøgen ud af hånden på mig, og slukkede den i stålvasken. Jeg så spørgende på ham.

”Jeg tror du har røget rigeligt for resten af dit liv,” sagde han og smilede.

”Okay, far.” Jeg rakte ud efter cigaretpakken for at tage en ny, men han fik den før mig og lagde den ned i lommen.

”Alexander.”

”Tro mig, den vane gider du ikke få. Det er pisse dyrt.”

Jeg kneb øjnene sammen og lagde armene over kors. ”Okay så.”

”Har du det for dårligt til at protestere?” smilede han.

”I det mindste er jeg oppe af sengen.”

”Har du tjekket til tornerose?”

”Det er et stykke tid siden.”

 Alexander sukkede og hældte en kop kaffe op til sig selv. Det mindede mig om den duft, der plejede at være i vores køkken om morgenen. Det fik mig til at tænke på mine forældre og jeg trak vejret ud af munden, så jeg slap for minderne. Jeg vidste ikke hvor meget længere, at jeg kunne holde til at bo hos Penuel. Det var ikke fordi det var ubehageligt, det var bare ikke mine forældre og min lillesøster. Jeg var stadig kun atten og jeg var fyldt bevidst om, at det var der jeg hørte til.

”Jeg tjekker lige til ham så,” sagde Alexander og hev mig ud af mine tanker. Jeg nikkede og puttede en hårtot, der havde forvildet sig ind foran mine øjne, tilbage bag øret.

Alexander gik ind på Penuels værelse og lukkede døren efter sig, hvilket irriterede mig en smule, for jeg ville også gerne vide om han var oppe. Jeg rejste mig, og fandt min mobil på sofabordet. Jeg kunne svagt huske, at Mason havde konfiskeret den i går, så jeg ikke ville gøre noget som jeg fortrød. Han var nok bare lidt for langsom. Jeg tændte den og trykkede mine kode inde.

Der var ingen beskeder.

Ingen beskeder.

Ikke bare et lille godmorgen, eller fuck hvad skete der for os i går. Jeg sukkede. Det ville helt sikkert blive akavet. Jeg var så optaget af telefonen, at jeg først opdagede Penuel var der, da han lagde armene om mig og puttede sit hoved ind til min skulder. Det var rart. Hvad fanden havde jeg gang i?

”Har du det dårligt?” spurgte jeg.

”Lidt,” mumlede han. Jeg bemærkede først rigtig nu, hvor slap han føltes i mine arme. ”Jeg røg nok en smule for meget i går.”

”Hvor meget røg du da?”

”Åh, det vil du slet ikke vide, men mere end dig i hvert fald.”

Med armen omkring ham, fik jeg ham med over i sofaen. Jeg prøvede at gøre mit bedste for, at det virkede som om, at jeg ikke gjorde det, fordi jeg syntes det var nødvendigt. ”Hvordan vidste du det?”

”Alexander fortalte mig om det hele,” svarede han og lagde hånden på mit lår. ”Gik det godt?”

Jeg nikkede. ”Jeg gennemførte.”

”Det var ikke det jeg spurgte om.”

”Det ved jeg godt, men det eneste vigtige er at gennemførte, okay?” Jeg lagde min hånd over hans og smilede til ham. Hans hår sad sjovt, og det gav mig en følelse af, at jeg for en gangs skyld var den der havde styr på det hele. ”Det her er det eneste der betyder noget.”

”Åh, skal vi nu igennem det der sukkerstadskærlighed igen?” grinede han. ”Du ved godt at jeg hurtigt bliver træt af sådan noget her, ikke?”

”Så er det fordi du ikke har prøvet mig,” sagde jeg og blinkede.

”Og hvis skyld er det? Jeg synes jeg har prøvet.”

”Ja, for flere måneder siden, da vi overhovedet ikke kendte hinanden.”

”Det var ikke det jeg mente, men bare i orden, Skye.”

Jeg lagde hovedet på skrå og daskede ham på skulderen. ”Det er jo løgn. Det var præcis det du mente.”

”Okay, måske lidt. Men som sagt, jeg vil ikke presse dig, for jeg kan godt lide dig.”

”Hvor er du sød,” grinede jeg og legede med hans hår.

”Ja, jeg kunne også godt høre det selv. Kvalmende.”

”Oh, ja. Følelser, ad.”

Han kyssede min kind og jeg mærkede hvordan ordene satte sig fast i halsen på mig. Jeg kunne ellers lige høre sætningen for mig. Jeg kom i øvrigt lige til at kysse Alexander og Jake i går. Jeg havde ikke engang røget, da jeg kyssede Alexander, og jeg ved ikke hvordan jeg har det med Jake. Jeg er muligvis forelsket i ham. Muligvis i dig. Højst sandsynligt i jer begge to. Ja, så var det bedre bare at holde sin kæft.   

”Tror du at du kunne køre mig i skole?”

”Plejer Jake ikke at hente dig?” spurgte Penuel.

”Jo, men jeg vil gerne have dig i dag.” Jeg kyssede hans kind og lavede hundeøjne til ham. ”Please?”

”Okay, men det er bare eget ansvar.”    

Jeg smilede og trak på skulderne. Det havde virkelig også været på eget ansvar, at køre med Jake. Bare på en anden måde.

 

***

 

Penuel bremsede hårdt op og jeg var lige ved, at brække mig igen. Jeg tog en dyb indånding og spændte min sikkerhedssele op. Jeg burde bare slet ikke være taget af sted. Det eneste skolen havde, at tilbyde mig var kvalme og noget, som jeg var sikker på ville blive akavet. Det kunne jeg sagtens få hjemme hos Penuel, hvis jeg ville det.

Jeg smækkede døren og Penuel gik også ud. Hannah og Julia gik forbi os på parkeringspladsen, men der var ingen af dem, der rigtig anerkendte os. Det undrede mig lidt. Altså, det undrede mig ikke at Jake havde ikke havde sagt noget om i går til Hannah, men Julia burde da trods alt hilse på sin bror. Måske var hun flov over ham. Jeg havde i hvert aldrig hørt hende snakke om at hun havde en bror, og jeg havde nok heller ikke fundet ud af det, hvis ikke jeg selv havde lært Penuel at kende. Jeg så Jakes bil køre ind på parkeringspladsen og så hvordan Hannah greb fat om Julias håndled, hvorefter hun guidede hende med hen til Jake.

Penuel lagde armene omkring mig, og pressede blidt min overkrop ind til hans egen. I samme øjeblik Jake var steget ud af bilen, var Hannah der allerede til at kysse ham, og hun førte flirtende en hånd gennem hans hår. Præcis som jeg havde gjort i går.

”Hallo, lytter du overhovedet?”

Jeg så tilbage på Penuel, der mistroisk kiggede fra mig til Jake. ”Er du blevet hans stalker nu?”

”Hold nu op med, at være et fjols,” sagde jeg og kyssede ham, mens jeg lagde en hånd på hans skulder. Jeg vidste ikke om jeg gjorde det for at gøre Jake jaloux, eller fordi jeg havde lyst. Det var nok en god blanding af begge dele. Uanset hvad var det rart og det fik den kildende fornemmelse frem i min mave.

”Den joint har godt nok gjort dig kærlig, hva?” grinede Penuel. Jeg rystede på hovedet og tyssede på ham. Det var ikke ligefrem noget, som jeg havde lyst til, at alle skulle vide.

”Vi ses senere.”

”Det gør vi helt sikket.” Han blinkede til mig og jeg vendte mig om. Jake var allerede gået. Gad vide om jeg han overhovedet nåede, at se mig sammen med Penuel. Det var nok en smule småligt og barnligt, men det håbede jeg lidt at han havde.

Jeg fik ikke lov at sidde ved siden, af Jake en eneste gang den dag. Okay, jeg kæmpede måske heller ikke så meget for at komme til, at sidde ved siden af ham, for Hannah havde klistret sig til ham så meget, at han ikke fik et øjebliks fred. Men man kunne jo faktisk ikke bebrejde hende. Hvis hun var rigtig klog, havde hun også gjort det i går nat. Det ville jeg faktisk næsten ønske, at hun havde gjort, for så ville det hele ikke have ændret sig. Vi havde stadig bare været Jake og Skye. Det var vi også nu… på en måde. På en anden måde.

Jeg prøvede at planlægge i mit hoved, hvad jeg ville sige til ham, for jeg burde sige et eller andet. Måske skulle jeg bare undskylde, men jeg kunne faktisk ikke engang huske om det var mig, eller ham der havde taget det første skridt. Måske skulle jeg spørge om vi ikke bare kunne glemme det, men det kunne vi ikke, så det ville være meningsløst. Det eneste jeg var sikker på var, at jeg var nødt til at snakke med ham.

Jeg fik min chance i sjette time, da han stod udenfor pigetoilettet og ventede på Hannah. Jeg fangede hans blik og gjorde et nik i retningen af et tomt klasseværelse. Han trak på skulderne og fugtede læberne. Han så overvejende fra døren til pigetoilettet og så tilbage til mig, men til sidst valgte han alligevel at gå med mig. Jeg lukkede døren bag os og lænede mig op ad den. Vi havde begge to armene lagt over kors og jeg havde virkelig håbet, at han ville lægge ud med at sige noget, for sådan plejede det at være, men nu hvor jeg havde taget initiativet var jeg vil næsten nødt til at gøre det.  

”Det i går…” mumlede jeg. Damn. Det gik op for mig, at jeg ikke engang vidste hvor jeg ville hen med den sætning.

”Ja?”

Jeg så ham i øjnene og mærkede hvordan mine hænder rystede. ”Det var virkelig dumt.”

”Ja, jeg ved det. Det var også noget vrøvl jeg sagde, da jeg lagde dig i seng.”

”Jeg kan ikke engang huske hvad du sagde.”

”Godt,” sagde han og så lettet ud. Jeg blev pludselig nysgerrig efter hvad han egentlig havde sagt til mig. Jeg tvivlede på, at det ikke betød noget. Med Jake plejede det altid, at betyde noget. ”Så vi er okay?”

”Ja, det var bare et åndssvagt kys. Jeg var fuld og du var sikkert… Sådan, træt. Det betød ikke noget,” sagde jeg.

”Nej, præcis.”

”Så alt er tilbage som før.”

”Tilbage som før,” gentog han og nikkede bekræftende. Mine arme hang akavet ned langs siden, og jeg var udmærket klar over at det ikke var som før. Det var ikke engang tæt på.

Jake klappede mig på skulderen, hvilket blev utrolig akavet, fordi jeg troede at han prøvede at kramme mig. Han duftede af parfume, men jeg kunne stadig fornemme hans lugt bag det, hvilket fik mit hjerte til at slå i en solid rytme. Han smilede til mig og jeg nikkede.

Jeg åbnede døren og gik ud. Julia stod ude foran med et blik i øjnene, som fortalte mig, at hun havde hørt det. Hun skyndte sig at gå ned ad gangen, helt uskyldigt og jeg vendte mig mod Jake.

”Tror du hun hørte det?” spurgte han.

Jeg behøvede ikke engang svare ham, for mit blege ansigt sagde det hele.

Hans læber formede et ord. Et ord der beskrev det hele. ”Fuck.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...