De andre.

Skye er en ganske almindelig High School elev, men da hun møder Penuel til en fest bliver hun fuldstændig forelsket i ham. Der er bare et problem. Penuel er medlem af en klub, som handler om at træde over grænserne og leve på kanten. Skye er desperat for at passe ind i hans verden og beslutter sig for at blive medlem af klubben. Det kræver en optagelsesprøve på 10 udfordringer, der skal sikre at hun kan holde til det psykisk. Til at starte med ser Skye det som uskyldigt, men som udfordringerne skrider frem bliver hendes moral sat på prøve. Kan hun blive medlem af klubben? Hvor går grænsen? Og er der overhovedet nogle grænser, når først besættelsen for at blive accepteret, sættes ind?

206Likes
520Kommentarer
21254Visninger
AA

33. Epilog.

Solen skinnede og kastede et lys på søen, der næsten fik det til at se ud som om, at søen havde et tyndt lag af diamanter over sig. Jake havde skrevet en besked til mig, om at vi skulle mødes her. Bænken var hård at sidde på, men den var hyggelig og der stod en lille tekst på, som jeg elskede. Jeg læste det altid, som det første, selvom jeg kunne det udenad.

 

"Lad mig møde dig. Ned ad sidegaden imellem rigtigt og forkert. Lad mig se på dig, som om du var nystrøget sne og lad mig kigge på rynkerne i din hånd, der fører i alle retninger."

 

”Kigger du nu på bænkpoesi igen?” spurgte Jake.

”Selvfølgelig,” sagde jeg og klappede på pladsen ved siden af mig. ”Sid.”

”To sekunder, jeg skal lige have noget overstået først.” Han gik hen til søen og kastede en papirkugle i. Jeg fulgte det med øjnene fra luften og til det landede i søen. Det måtte være det som jeg havde givet ham i går. Jeg så spørgende på ham.

”Så er det ude af verdenen,” sagde han.

”Hvad med…”

”Det er lige meget. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad der står på den seddel. Det er ligegyldigt, for det var før det her. Jeg synes vi skal starte forfra og prøve at glemme det hele. Bare Jake og Skye. Sammen.”

”Jake og Skye,” gentog jeg og lagde min hånd over hans. ”Det klinger godt.”

Jeg rejste mig op og gik hen for, at se sedlen drukne. Se ordene forsvinde i vandet. Jeg ville ønske det var ligeså nemt i virkeligheden, men mens jeg stod der, fik jeg følelsen af, at måske kunne være så nemt. Jeg elskede følelsen af Jakes håndflade mod min. Det var rigtigt og det var friskt. Forfra. Vi spolede tilbage.

Jeg vidste ikke hvordan jeg kunne tro, at jeg ville kunne få folk til at acceptere mig, ved at gøre ting, som jeg ikke kunne acceptere selv. Men det var gjort. Blækket kunne blive tværet ud, men det var der stadig. Minderne kunne falme, men de var der stadig. Alligevel gav Jake mig følelsen af tryghed og, at det kunne blive godt igen. At det ville blive godt igen. Engang.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...