De andre.

Skye er en ganske almindelig High School elev, men da hun møder Penuel til en fest bliver hun fuldstændig forelsket i ham. Der er bare et problem. Penuel er medlem af en klub, som handler om at træde over grænserne og leve på kanten. Skye er desperat for at passe ind i hans verden og beslutter sig for at blive medlem af klubben. Det kræver en optagelsesprøve på 10 udfordringer, der skal sikre at hun kan holde til det psykisk. Til at starte med ser Skye det som uskyldigt, men som udfordringerne skrider frem bliver hendes moral sat på prøve. Kan hun blive medlem af klubben? Hvor går grænsen? Og er der overhovedet nogle grænser, når først besættelsen for at blive accepteret, sættes ind?

205Likes
520Kommentarer
20681Visninger
AA

8. Badminton filosofi og kærestekedelig.

”Nå, det…” sagde Jake og stoppede så pludselig op, som om han først lige havde forstået, hvad jeg havde sagt. ”Hvad?”

”Ja, det tænker jeg også,” mumlede Penuel. Jeg havde lyst til at sparke til ham og tvinge noget situationsfornemmelse ned i halsen på ham.

Jake så endnu mere forvirret ud og kiggede skiftevis fra mig til Penuel. ”Okay, hvad sker der?”

”Ikke noget. Penuel har bare verdens dårligste humor,” sagde jeg og så strengt på ham. ”Men jo, vi er sammen nu.”

”Okay… Det… Tillykke.” Jake lagde hænderne i lommerne og smilede stort, som om han lige var kommet i tanke om, at han havde glemt det. ”Hvornår er det sket?”

”I går aftes,” sagde jeg. Det passede også med, at det var der Jake havde sat mig af hos Penuel, da jeg skulle møde klubben. Det måtte være regel nummer et om løgne. Få dem altid til at passe med dine tidligere.

”Det lyder, ja, godt,” mumlede han og kiggede ned.

”Nå, men vi må nok hellere komme ind til timen.” Jeg lagde en hånd på Jakes skulder og nikkede til Penuel.

”Kunne jeg få lov til at snakke med dig et øjeblik inden du går?” sagde Penuel og rømmede sig. Han virkede helt ude af den og hvis det ikke var fordi, at det gjorde forholdet mere utroværdigt, så havde jeg nydt det endnu mere. Det måtte også være forfærdeligt for ham faktisk at være i et forhold. Selv hvis det var et falskt et. ”Under fire øjne.”

”Jeg kan bare vente på dig derinde,” sagde Jake.

”Nej, nej, det gør ikke noget. Jeg snakker bare med ham senere.”

”Faktisk vil jeg virkelig gerne snakke med dig.”

Jeg sukkede og skulle til at finde på en god undskyldning, for hvorfor jeg var nødt til at gå med Jake.

”Det er lige meget, Skye. Vi ses bare derinde.” Jake slog til min skulder og fortsatte ned ad parkeringspladsen. Hvorfor skulle han absolut altid være så samarbejdsvillig?

”Så…” sagde Penuel og trådte et skridt tættere på mig. ”Kærester? Har jeg misforstået noget?”

”Nå, undskyldning. Jeg troede bare at det var en kærlighedserklæring der i går, da du lod dine venner svine mig til. Det er jeg virkelig ked af,” svarede jeg spidst.

”Hvor er du bare morsom,” mumlede Penuel alvorligt og tog sig til hovedet. ”Helt seriøst, hvad har du gang i?”

”Hvad? Det er den perfekte undskyldning, for hvorfor jeg ikke kommer til, at have tid til Jake.”

”Det jo bare så urealistisk. Som om det her...”

”Ja, du behøver du ikke engang sige det. Jeg ved hvad du havde tænkt dig, at sige og jeg må lige minde dig om, at du faktisk allerede har prøvet at få fat i mig, så drop de selvglade bemærkninger.” Det var efterhånden blevet lidt af en kliche, at han hele tiden skulle være så selvfed. Det var i hvert fald begyndt at gå mig lidt nerverne.

”Du er vanvittig.”

”Og du også godt hente mig efter skole, og købe nogle blomster til mig, så Jake faktisk tror på at vi to har noget sammen. Han tror sikkert at det er en joke, fordi du lignede en der var overasket.”

”Du er fuldstændig vanvittig.”

”Du bliver bare nødt til…”

Sindssygt vanvittig.” Han gled en hånd gennem sit hår og rystede på hovedet. ”No way. Det her har jeg altså ikke tænkt mig at gøre.”

”Selvfølgelig har du det.”

”Hvorfor?” Han lagde armene over kors. Jeg havde næsten lyst til at røre ved hans fingre, for at tjekke om de rystede. Jeg ville virkelig elske hvis de gjorde, fordi han altid virkede så fattet og ligeglad.

”Fordi at der er en grund til, at du kyssede mig den aften vi mødte hinanden og der er en grund til hvorfor du kom op til mig den aften, hvor jeg lå under sengen, ligesom der er en grund til at prøvede at hjælpe mig med udfordringen. Jo før du indser det, jo bedre.”  

”Det er fint, Skye,” sagde han og begyndte at gå hen mod bildøren til førersædet. ”Virkelig ynkeligt at tro, men det må du sgu selv om.”    

”Så du fuldstændig ligeglad?”

”Jeg kunne ikke være mere ligeglad. Jeg gider ikke være din falske kæreste, for jeg kan ikke engang lide dig.”

”Jeg er helt sikkert på at du er ikke så ligeglad, som jeg er ligeglad med at du ligeglad, så det er alligevel ligegyldigt,” sagde jeg. Det gik op for mig halvt indeni sætningen, at det ikke gav nogen mening. Eller måske lidt, men helt sikkert ikke nok til at Penuel ville opfange den.

Der var stille et øjeblik, før jeg kunne høre hans grin runge gennem luften og han gemte sit ansigt i hænderne. ”Hvad?”

”Du ved…” sagde jeg lavt.

”For helvede. Du ender med at gøre mig vanvittig også.”

Hans stemme lød mere rolig, så jeg var ikke bange for at gå hen bag mig og lægge armene om ham. ”Godt. Så kan vi være sindssyge sammen.”

”Jeg mente det altså. Jeg har ikke tænkt mig at gøre det og så er jeg ligeglad med, om du er ligeglad med om jeg er ligeglad, eller ej.”

Jeg kom selv til at grine og puttede ansigtet ind mod hans ryg. ”Du skifter mening.”

”Hvordan kan du være så sikker på det?”

”Fordi,” sagde jeg og løsnede armene omkring ham. ”Fordi jeg af en eller anden underlig grund stoler på dig.”

”Det er farligt.”

”Ja, det ved jeg.” Jeg så ned og fugtede læberne. ”Men når man kan lide nogen, er der ikke rigtig noget alternativ.”

Han kiggede på mig, som om han gerne ville svare, men endte alligevel med at hoppe ind i bilen og tage flugtvejen. Det var først da jeg lugtede osen fra udstødningsrørene, at det gik op for mig, hvad jeg lige havde sagt. Hvor var jeg dum. Når man kan lide nogen. Det sagde man ikke til drenge, der var så svære at få til at binde sig, at de ikke engang ville være ens lade-som-om kæreste.

Mobil vibrerede i lommen på mig og sukkende tog jeg den op. Det var en besked fra Jake.

 

Hey… Ikke for noget, men havde du ikke lilla hår lige før?

 

Jeg smilede for mig selv. Man vidste at man havde chokeret nogen, når man kunne gøre dem i tvivl om hvorvidt man havde farvet håret lilla eller ej. Det skulle nok blive en interessant dag.

 

***

 

Jeg smed min taske ind på bagsædet af bilen og tjekkede en ekstra gang bag mig. Stadig ingen Penuel, eller blomster for den sags skyld. Jeg kunne næsten have tænkt mig til det.

”Har du haft en god dag, så?” spurgte Jake og åbnede døren til førersædet.

”Åh ja, du ved jo hvor meget jeg elsker idrætsdag.”

”Ja, det er det.”

Faktisk var det gået rimelig okay, betaget i betragtning at det var idrætsdag. Jeg var blevet sat på badmintonholdet sammen med Jake. Det meste af timerne havde jeg brugt til at filosofere over hvorfor badmintonnettet lige netop var sat i en højde, så man ikke kunne se sin medspillers mund. Det var næsten som om, at det var tænkt som, at man ikke skulle have det lille medlidende smil der kom, hver gang man ramte forbi… Hvilket i mit tilfælde var ret tit. Heldigvis kendte jeg Jake så godt, at jeg vidste hvordan en lille rynke krøb sig op omkring hans spidsen af hans øjne, når han smilede. Det var derfor man kun burde spille badminton, med folk man kendte godt.

”Skal du noget i dag?” spurgte Jake. Normalt plejede han bare at spørge mig, når han satte mig af ved mit hus, fordi han vidste at jeg som udgangspunkt ikke skulle noget. Der var åbenbart allerede noget der havde ændret sig siden i morges.

”Ja,” svarede jeg og spændte selen. ”Beklager.”

”Penuel?”

Jeg nikkede og kiggede ligeud, mens han tændte bilen. I virkeligheden ville jeg bare helst være alene, inden jeg skulle overnatte på kirkegården.  Den eneste jeg faktisk havde lyst til at være sammen med var Penuel. Han forstod det meget bedre end Jake, som ikke havde nogen ide om hvad der foregik.

”Er du allerede blevet kærestekedelige?”

”Det ved jeg ikke. Er jeg?” Jeg drejede ansigtet mod ham og smilede.

”Det er du nok. Du plejer bare at være Jake-kedelig.”

”Den betegnelse havde jeg aldrig troet, at jeg skulle høre i mit liv.”

”Jeg ved heller ikke hvor den kom fra.” Jake hostede og rømmede sig. ”Er du glad for ham så?”

”Næ. Jeg hader ham. Det er derfor at jeg sammen med ham.”

”Det var også det jeg tænkte.”

”Tror du at det bliver mærkeligt?” spurgte jeg.

”Hvis du kan lide ham, så skal jeg nok gøre mit bedste for at det ikke gør. Det lover jeg.”

”Men du kan ikke lide ham, vel?” Jeg trak fødderne op på sædet og hvilede hovedet mod mit knæ.

”Hvorfor skulle jeg ikke kunne lide ham?”

”Jake, du har været min sugekop det sidste halve år. Du tror ikke selv, at jeg ikke kan kende forskel på hvornår du smiler til folk og hvornår du virkelig smiler, vel?”

”Okay… Han virker bare lidt speciel. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har ikke en god fornemmelse omkring ham,” sagde han alvorligt og smilede så til mig. ”I øvrigt ville jeg ikke beskrive mig selv som en sugekop, tak. Det lyder lidt forkert, Skye.”

”Du er min kramme sugekop,” sagde jeg og rakte tunge af ham.

”Du er så useriøs.”

”Det er da kun fordi, at du lige nåede at skifte emne.” Jake drejede ind mod min indkørsel. ”Du snakker udenom.”

”Jeg snakker overhovedet ikke udenom,” sagde Jake.

Jeg greb ud efter min taske på bagsædet og åbnede bildøren. ”Der var du heldig. Endnu engang redder min indkørsel dig.”

”Hvad snakker du om? Reddet?”

”Ikke noget, jeg driller dig bare.”

”Har du stadig den undskyldningsslikkepind liggende?” spurgte han og jeg nikkede.

”Hvorfor? Jeg har da ikke noget at undskylde for.”

”Du dropper mig for din kæreste, det kræver i hvert fald en undskyldningsslikkepind.”

”Det er taget op til overvejelse,” mumlede jeg og lukkede bildøren. Jeg vinkede til ham, indtil bilen forsvandt ned ad vejen. Jeg kom i tanke om håret og skyndte mig, at finde huen frem og tage den over hovedet. Jeg vendte mig om, for at tjekke om nogen havde set mig, men der var ikke nogen at se i vinduet. Heldigvis.

Min lillesøster sad på trappetrinet i gangen og legede med en dukke, da jeg kom ind i gangen. Jeg nikkede til hende og skyndte mig op ad trappen, før hun begyndte at stille nogen spørgsmål. Jeg ville sikkert godt kunne svare, men jeg havde virkelig ikke lyst.

Jeg lagde tasken fra mig og smed mig i sengen. Mit hoved snurrede ved tanken om hvad jeg skulle i nat. Endnu mere ved tanken om hvad de næste otte udfordringer ville blive. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg var sluppet billigt første gang.

Efter et par timer hvor jeg bare lå svøbt ind i en boble af bekymring, vibrerede min mobil fra skrivebordet. Jeg nedstirrede den og bed tænderne sammen. Damn, hvor havde jeg ikke lyst til at stå op. Det føltes som om, at min seng holdt fast i mit tøj og nægtede at give slip. Seng mod mobil. Hmm… Hård kamp.

Til sidst måtte jeg tvinge mig selv op og tog mobilen med hen i sengen. Min første tanke var, at det måtte være Penuel, men det nummer beskeden var fra, havde jeg aldrig set før. Mærkeligt.

 

Hej Skye,

 

Jeg ville bare lige fortælle dig lidt mere om hvordan i aften kommer til at foregå. Jeg kommer og henter dig omkring klokken elleve. Med mindre dine forældre er meget søde og forstående, vil jeg råde dig til at du sniger dig ud lidt før.

 Du får et videokamera, så vi kan sikre os at du faktisk gennemfører udfordringen....Lad være med at snyde på en eller anden måde. Hvis det bliver opdaget bliver det ikke kønt. Tro mig.

 

- Renee.

 

Jeg læste beskeden to gange og det gik først for alvor op for mig nu, at jeg faktisk skulle gøre det. Det undrede mig lidt, at det ikke var Penuel der ville køre mig. Eller i hvert fald skrive til mig, for det var da det mindste han kunne gøre. Når man kan lide nogen. Jeg havde sikkert fucket det helt op imellem os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...