Fremtidens Øje

Historien handler om en ung kvinder der finder ud af, at hun har en overnaturlig kraft. Julie, som den unge kvinde hedder, prøver så at bruge kraften, men det går ikke helt som forventet, tværtimod...

Historien er inspireret af Lene Kaaberbøls, Skammerens Datter.

4Likes
4Kommentarer
377Visninger
AA

1. Overraskelsen

Julie kiggede sig selv i spejlet, hun var meget udmattet efter begravelsen. Det havde jo også været hendes mormors begravelse, så at hun var udmattet og tungsindig, var af gode grunde ikke så svært at forstå.   Hun åbnede op for vandet og formede hendes hænder som en skål, hvori vandet løb ned. Hun tog forsigtigt det iskolde vand op til ansigtet, kørte det rundt i hovedet og kiggede derefter i spejletmed et langtrukkent suk. ILD! Julie kiggede forskrækket ned i sine hænder og undrede sig over, hvorfor hun pludselig havde set ild for hendes øjne. De klare flammer havde lyst i varme skinnende farver. Det var både et smukt og skræmmende syn på en gang. Men  hvorfor havde hun set ild for sine øjne? Hun havde ikke engang tænk på ild, tværtimod. Hun havde følt sig kold, efter at hun havde plasket det kolde vand i ansigtet. Julie havde svært ved at tænke klart. Det var som om, hendes tanker var blevet sløret efter det drømmeagtige syn. Hun satte forsigtigt sine hænder på begge sider af vasken og løftede meget langsomt sit hoved, så hun kiggede sig selv direkte ind i de dybblå øjne, som fik hele hendes ansigt til at lyse op. Igen fik hun et syn af ild. De glohede flammer smøg sig op mod himlen, som om de rakte ud efter en af de mange stjerner, der dækkede nattehimlen som et tæppe. Men hver gang en flamme var tæt på at stjæle en stjerne fra natten, blev den trukket tilbage til  det helvede den kom fra. Med et så Julie på sig selv i spejlet i stedet for synet med de knejsende flammer. Julie samlede sine tanker og blev enig med sig selv om, at synerne sikkert bare skyldtes træthed, men hun følte sig langt fra overbevidst. Hvorfor skulle søvnmangel hænge sammen med billeder af ild? Selvom Julie var træt, havde det frygtindgydende syn alligevel skræmt så meget, at hun ikke havde lyst til at gå i seng. Julie lagde omhyggeligt den halskæde, hun havde arvet efter sin mormor på vasken. Halssmykket var en mat sølvkæde med et vedhæng, der også var i mat sølv. Vedhænget var mere eller mindre fladt og lignede et øje. Et stort øje. Det hvide menneskets øje, var i dette halskædevedhæng af sølv. I midten af  ”øjet” var der en lysende mørkeblå emaljering. Emaljeringen var i forhold til vedhænget ikke særlig stor. En sort fin ring omkransede den blå ring. Den blå ring klædte Julies dybblå øjne, der lignede et hav, helt perfekt. Et hav så ufatteligt smukt og betagende at kigge på men samtidig skræmmende, for man ved aldrig, hvad der ligger på havets bund. Man har også næsten altid på fornemmelsen, at der er et eller andet ukendt, der lurer under den klare blanke overflade.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...