Past away but alive. ( 1D )

Mynthe er en pige med kræft, som gennem ret lang tid af hendes liv, har ført dagbog, over hver dag i hendes liv. Da hun godt har vidst at hun ikke har lang tid igen, skriver hun til hendes elskede kæreste - Niall Horan- og sørger for, at der i hendes testamente står, at ALLE hendes dagbøger, bliver hans, når hun går bort. Niall er igang med at læse dagbøgerne, på trods af at hun ikke er død. Ikke helt, i hvert fald. Hun bliver kun holdt i live af en respirator, så hun ligger i koma, og den eneste der må slukke for respiratoren, er Niall, da han er den eneste, der mangler at give slip, og komme videre. -Men det kan han jo ikke, før han har læst færdigt, kan han?

A One Direction Fan Fic.
af- Katrolle og Mivelqq.

30Likes
68Kommentarer
3245Visninger
AA

11. Emotions come into spotlight

Mynthes dagbog 12-5-2012

''Kære dagbog.

Jeg ELSKER verden! ELSKER DEN SÅ MEGET!! Hvorfor jeg elsker den så meget? Var oppe på hospitalet idag, og lægerne sagde, at hvor jeg før havde 40% chance for at overleve kræften, og komme helt af med den, har jeg nu 50%! 50-50! Yay! Og alt sammen, kun pga. min nye medicin! Den er et mirakelmiddel, siger jeg jer! Niall! Jeg er så mega glad, så jeg har endeligt kræfter til at holde min lille tale for dig! -Eller, det har jeg haft hele tiden, men også psygiske kræfter, right? Yeah! Når, men jeg har altså virkeligt øvet mig på den, du skal bare have besked. Rigtigt ville jeg sige den face2face, men altså, nu kan du få den på papir, også lidt(Meget?) senere.. Jeg ved jo ikke hvornår jeg går væk, og du får læst i mine dagbøger? Hvis du overhovedet gider? Håber jeg.. Når, men min tale, til dig, Niall love;''

En tale? Til mig? hvor sødt.. Lyder godt som noget hun kunne finde på.. Øv, det ikke blev`face2face, men det her er mere end fint! Hey, wanna hear something? Jeg klarede hele dagen uden at læse i hendes dagbog, eller besøge hende. Eller, det glippede lige, med en side, men drengene sagde at det var helt okay! Den overså vi.. Be proud! I am! ''Hey Niall! Hvad laver du?'' Louis kommer gående ind i stuen, og smiler til mig. Dog falmer hans smil lidt, da han ser bogen jeg sidder med. Kan de ikke bare forstå, at jeg ikke kan komme over hende, før jeg har hørt hendes historie færdig? Og måske selv færdigøre den..? Jeg nikker ned mod bogen, smiler stort til ham, og begraver igen mit blik i bogen.

''Niall, jeg elsker dig så meget! Du er mit et og alt, sammen med drengene, og min familie. Jeg elsker jer alle overalt på jorden, men du er noget specielt. Alt ved dig er dejligt og specielt, og der er ikke én side ved dig, jeg ikke kan lide. Jeg elsker dit udseende, sit grin, din omsorgshed, kærlighed, og bare din personlighed, og din humor, ja bare ALT ved dig! Du er den mest forstående person, jeg nogensinde har mødt, og jeg er SÅ taknemlig for at du er min. Jeg ved virkeligt ikke hvad jeg har gjort for at fortjene, en så fantastisk person som dig, men noget må jeg have gjort rigtigt? Til at starte med, tænkte jeg, at selvom jeg elskede dig, og du sagde, at du elskede mig, så tænkte jeg, at det ikke kunne være sandt. Vi var i en helt forskellig liga, eller er i en helt forskellig liga, men alligevel, jaer, jeg tænkte at selvom jeg ville mere, var det nok ikke det du ville. Jeg ville noget seriøst, og selvom du sagde at det ville du også, troede jeg ikke at du ville det. Jeg siger ikke, at jeg troede, at du løj, men jeg troede, at du snød dig selv. For ærligt talt,du er jo fantastisk, og jeg er jo bare mig?  Men jo længere tid vi var sammen, jo mere sikker blev jeg på, at du på en eller anden måde, faktisk rigtigt kunne lide mig! Altså og ville noget rigtigt med det her.. hvis du forstår? Ikke misforstå, og tro, at jeg troede at du holdt mig for nar eller noget, nej, bare.. Svært at forklare, håber du forstår? Godt, nu siger vi du gør. Så da jeg fik kræft, var jeg sikker på at du ville droppe mig. Ikke at jeg tænkte du var så hjerteløs, men troede ikke at du ville, ligesom, spilde en så stor del af dit liv, på noget så tist, som en kæreste, med kræft, som bare fik det dårligere, og dårligere.. Men du blev sammen med mig, og brugte så lang tid sammen med mig, og det har virkeligt gjort en forskel for mig. Jeg tror, ærligtalt, at hvis du ikke havde været der for mig, så havde jeg sikkert givet op. Så tak for at du gider/gad! Det betyder SÅ meget! :-D Jeg elsker dig så højt, og jeg håber virkeligt, at du forstod det her, og ikke misforstd? For kan godt se, at hvis det misforstås, går det galt. Så bliver det lige pludseligt dårligt.. Og undskyld, Niall, for at det hele blev lidt forvirrende, det er bare svært, at udtrykke sine følelser, så de kan forstås..

Møs, din Mynthe :-*''

Wow.. Det var noget af en 'tale'. Og, forstod jeg den? Ja, faktisk..  Nogle år, med Mynthe, og så bliver det der hverdag.. Ej, just kidding..

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...