Past away but alive. ( 1D )

Mynthe er en pige med kræft, som gennem ret lang tid af hendes liv, har ført dagbog, over hver dag i hendes liv. Da hun godt har vidst at hun ikke har lang tid igen, skriver hun til hendes elskede kæreste - Niall Horan- og sørger for, at der i hendes testamente står, at ALLE hendes dagbøger, bliver hans, når hun går bort. Niall er igang med at læse dagbøgerne, på trods af at hun ikke er død. Ikke helt, i hvert fald. Hun bliver kun holdt i live af en respirator, så hun ligger i koma, og den eneste der må slukke for respiratoren, er Niall, da han er den eneste, der mangler at give slip, og komme videre. -Men det kan han jo ikke, før han har læst færdigt, kan han?

A One Direction Fan Fic.
af- Katrolle og Mivelqq.

30Likes
68Kommentarer
3246Visninger
AA

16. Crawling of tears.

Mynthes Dagbog, 23-5-2012

" Kære dagbog

Som sagt, har lægerne fortalt mig at jeg skulle blive i minimum en uge endnu. Men lucky me som jeg nu er, fik jeg lov til at komme hjem idag, da de ikke kunne gøre noget lige nu alligevel, så det ville været spild af tid og recursor at lade mig ligge, der som i et fængsel. Men som jeg også skrev igår, så kom min mor far og søster, jo, men de kom så hen i Nialls dejlige lejlighed, og besøgte mig istedet, tro mig jeg har savnet dem. Min søster blev elle vild, da hun så drengene, men de smilede bare og lod som om de kendte hende, så de blev helt nede på jorden, selvom hun skreg rimelig meget. I tænker nok nu at det var undeligt at jeg sagde " Nialls'dejlige lejlighed" Men jeg føler at det er det helt rigtige jeg har valgt at gøre nu. Jeg er så lykkelig over at bo sammen med ham, bare det at være i hans nærvær er helt fantastisk. Han er så omsorgsfuld, og lader mig ikke overanstrenge, bare i frygt for at jeg skal falde om. Han passer på mig, og jeg er så tryg når jeg er i nærheden af ham. Der er rart, jeg føler ikke jeg skal være bange for noget, ikke engang for min kræft. Han holder nærmest sin hånd over mig. Vigtigs af alt så viser han mig hele tiden at han elsker mig, det betyder meget for mig at være elsket. Når jeg er på Hospitalet, og ligger der på sengen, med det lille tv, og hvide væge, når jeg kan se ud over Themsen, og lige skimte bigben i det fjerne, når solen sidder lige præcis sådan at jeg kan se den i trætoppenes horisont, klokken 7.45 om morgen. Når den lille solsort forlader sin rede lige uden foran vinduet, når Niall er ved min side, og siger"

" Vi kommer igennem det her Mynthe" Dette er nok noget af det smukkeste jeg hid til har læst i hendes dagbog. Jeg sidder nu og kigger ud over det stykke hun har beskrevet, så smukt. Det er smukt. Jeg savner at se på det sammen med hende.

" Vi kommer igennem det her Mynthe!" Føler jeg mig så forladt, og indspærret bag de hvide væge. Hvid gør mig trist, det er ikke min farve. Det symbolisere for mig at mit liv snart har en ende og at det er lyset jeg ser, hvem ved om det i virkeligheden er det jeg ser? Igen. Mit liv er tomt, fortabt, og usikkert, jeg ville gerne planlægge en lys fremtid, sammen med den jeg vil elske for livet, men min sygedom tillader det ikke. Jeg kan planlægge alt det jeg vil, alt der står i min magt, men ligeledes hjælper det når jeg aldrig vil komme til at opleve det. Mynthe, den samme lille pige fra Irland, der drømte om at få det bedste i hendes liv, fik lykken. Fandt glæden. Mistede livet. seks simple ord, der giver mening kære dagbog. Du elsker mig, Niall elsker mig, Min mor far og søster elsker mig. Men jeg føler mig bare ikke elsket. Jeg kan ikke forstå min tankegang, alt er tomt for mig. Men en stemme i mit hovede siger. " Mynhte det er slut. bare giv op" Den stemme er ikke en hvilken som helst stemme, nej det er kræften, den ved den har vundet. Selvom den ikke må, men længere henne af vejen har den altså. Kemo, virker elendigt, Mirakelmiddel, det var en fejl. Ser du den havde nær kostet mig livet. Jeg har ikke lyst til at blive husket sådan. Jeg vil huskes som den livsglade Mynhte fra Irland, der ville noget med livet. Så glem alt om den sidste del af mit liv, Niall, please. Er jeg død. Er jeg borte. Du skal give slip, jeg ved det er hårdt for dig. Men tro mig det var ikke nemt at skrive dette til dig. Jeg ved ikke om jeg længere vil føre dagbog, over min tid som syg, der begynder jo bare at komme det samme og det samme. Jo før du bliver færdig med at læse, jo før giver du slip. Please Niall. Jeg elsker dig. Husk mig ikke som den kræftramte Mynthe, men den du blev forelsket i. Hør på mig!"

Mynhte. <3

~~ Niall giv nu slip! Giv  nu slip! du ved jeg ikke kommet tilbage! Niall... lyt til mig Niall! Det hjælpet ikke at du sidder der og stirrer på mig, Niall. Hør på mig! Giv nu slip, jeg skal ikke huskes sådan.~~

Tårene stod ned af mine kinder, hun vil virkelig have jeg skal give slip. Men, ligemeget hvad, så vil jeg jo bare læse hendes dagbøger om igen. Blive ved, for jeg kan ikke give slip. " MYNTHE!" " Niall hvad sker der?" Det var Louis. " Louis jeg kan ikke klare det mere. Louis, jeg kan ikke mere!" svarer jeg mens tårene trillede ned af mine kinder. " Niall, du ved jo. Du skal bare sige til, så behøver du ikke vente mere." Svarede han roligt. " Jeg ved Louis. Men kan ikke, hendes hjerte hiver i mig, hun fylder en del af mit hjerte, slukker jeg, bliver der tomt derinde. Louis jeg kan ikke mere!" "Kom med" Vi gik ud af hendes rum, mens jeg så på hende, på min lille Mynthe.

____________________________________________________________________________________

Her kom så lige et kapitel hvor Mynthe snakker meget om hendes føelser, det gjorde det derfor også enormt svært for mig at skrive som Niall til sidst, da kaptilet ikke har så meget med ham at gøre men..Stadig væk.. så håber vi i kan lide den, og vi er rigtig glad for de kommetarer vi har modtaget, vi ser på jeres fejl, og kigger dem en ekstra gang igennem, så i skriver bare hvis der stadig er noget. Taak? :-) ... Nå ja så skal det lige siges at jeg ikke nåede at få billetter til One Direction, koncert, jeg ved ikke med Katten??.... Men det håber jeg da hun har... så kan hun dele sine oplevelser herinde med os der ikke fik... ops,. er på venteliste nu.. ligesom så mange andre :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...