Fighter (JB)

Sophia Fudge lever det skæve liv. Hun arbejder på et bordel, ikke fordi hun har lyst, men fordi hun skal. Hendes far tvinger hende til det, og aften på aften må hun bide i det sure æble, og tage den kølige maske på, når hun må tilfredsstille både unge og ældre mænds behov.
En dag kommer en ung fyr ind på bordellet, og han klinger straks godt med Sophia. Fyren kommer oftere og oftere for at besøge hende, men hvad Sophia ikke ved er, at den fyr der fra tid til anden faktisk redder hendes aften en smule, er den verdenskendte popstjerne Justin Bieber.
Da Justin har prøvet at få Sophia løsladt fra hendes job tilstrækkeligt mange gange uden held, beslutter han sig for at stikke af med Sophia under armen. Men er dette overhovedet muligt? Hvad siger offentligheden til at Justin lige pludselig er forsvundet fra jordens overflade? Og hvad sker der hvis Sophias far finder dem?

Movellaen er anbefalet til folk over 12 år, da der vil være intense scener, skældsord og et beskidt miljø.

32Likes
23Kommentarer
2287Visninger
AA

10. Kapitel 9: Hurts

Jeg ved ikke hvor lang tid der gik. Men det var i hvert fald alt andet end kort tid.

Jeg begyndte at blive en smule urolig for ham, da jeg pludselig hørte råb, og lyden af glas der smadrede imod en mur.

Jeg snurrede rundt på stedet, og kiggede skrækslagent på det der skete for øjnene af mig.

For dér kom Justin. Min smukke, dejlige, uskyldige Justin.

Men han så ikke ud som han gjorde for et stykke tid siden. Han havde nu en lang flænge hele vejen igennem den venstre side af hans smukke ansigt, hvor blodet strømmede ukontrollerbart ud fra. Han haltede slemt på det ene ben, og hans ene arm var forvredet i en underlig vinkel. Bag ham kom min far tumlende ud, og det var der glasset kom ind i billedet.

For det han havde i hånden var i hvert fald ikke noget alle og enhver lige bar rundt på.

Niks, han vandrede nemlig rundt med en knust flaske i hånden, og det var rimelig tydeligt, at den var blevet kastet mere end én gang.

"FORSVIND! OG HOLD DIG LANG VÆK FRA MIN DATTER!" Råbte han igennem hele klubben.

Jeg kiggede skræmt og fastfrosset på scenariet.

Jeg ville skrige. Råbe. Løbe.

Jeg ville slås.

Min krop fyldtes med vrede og had, til den mand der havde givet mig livet.

Hvor vovede han. Hvor vovede han at udnytte sin datter på den måde. Jeg var rystet. Manden jeg dansede med, kiggede nervøst på mig. Han så ud til at være bekymret for, om jeg ville kaste op.

Og det ville jeg måske også, hvis jeg havde haft kontrollen over min krop.

Men det havde jeg ikke.

Jeg kiggede skræmt op på manden, der kiggede nervøst tilbage.

"Bare rolig skat. Der er altid nogen der skal vise sig, når der er piger. Altid nogen der skal spille smart. Og så endda når ham den ene bare er sådan en lille splejs. Tsk." Sagde manden beroligende.

Og sådan cirka dér blev det hele for meget for mig. Som ved et trylleslag fik jeg kontrollen over min krop igen, og jeg skreg.

Et langt rædselsslagent skrig.

Manden kiggede nu virkelig bekymret på mig, og jeg var riiiiiiiiiiimelig sikker på at han var umådeligt tæt på at ringe efter en ambulance og få mig ind på den lukkede.

Og jeg var ligeglad. Helt igennem PISSE ligeglad.

"JUSTIN!" Råbte jeg skrækslagent, men musikken druknede mit råb.

Jeg kastede mig febrilsk frem efter ham, men manden jeg ikke anede hvad hed, greb fat i mig. "Rolig nu søster! Du skulle nødigt blive en del af det der!" Sagde han advarende.

Halloo? Kunne han ikke være pisse ligeglad egentligt?

Jo han kunne.

Jeg vred mig i hans arme, og forlangte på det strengeste at han slap mig. Men lige lidt hjalp det. Han holdt fast i mig, og bad mig gang på gang om at slappe lidt af.

"JUSTIN!!" Skreg jeg igen, og denne gang virkede det faktisk som om han hørte mig.

Han drejede i hvert fald hovedet, og fangede mine øjne.

"Jeg prøvede." Mimede han, inden han - med en flaske kastet efter sig - styrtede ud af klubben.

Ud i friheden.

"SÅ SLIP MIG DOG FORHELVEDE!" Sagde jeg vredt til manden der holdte mig stramt fast til sin overkrop. Han rystede stædigt på hovedet, og da jeg var godt oppe i det røde felt, og ikke kunne se anden mulighed, bed jeg ham.

Tøsetrick i know, men nu er jeg jo også en pige ikke?

Han slap mig med det samme, og så snart hans klamme arme havde sluppet sit tag omkring mig, strøg jeg lige efter Justin, og ud af klubben.

Mine øjne søgte op og ned ad gaderne, men jeg kunne ikke finde ham. Tilbage stod jeg så med den største dejavufølelse nogensinde.

GRR! Jeg havde jo forhelvede da lige mistet drengen én gang, og nu stod jeg her så igen.

Alene. På gaden. I kulden. Uden Justin.

.....

Fedt.

Nej.

Okay så.

"JUSTIN!" Råbte jeg, og valgte at gå den modsatte vej af hvad jeg havde gjort sidste gang.

Og for første gang i hvad der føltes som hundrede år, var jeg faktisk heldig. For dér. Få meter længere fremme, stod Justin lænet op af en lygtepæl, og bare stirrede ned i jorden. Jeg kiggede ned der hvor han stirrede ned, og så til min store frygt at sneen der lå omkring lygtepælen var rød.

Blodrød.

Jeg stivnede, og løftede blikket til hans ansigt.

Det var helt tydeligt hvor far havde skåret ham med flasken. Han havde et langt takket sår hele vejen ned igennem hans venstre side af sit smukke, smukke ansigt.

"Shit." Mumlede jeg.

"Justin du bløder!" Sagde jeg forfærdet.

"Nå synes du alligevel det?" Spurgte han ironisk med et kort grin.

Jaer okay, den var jeg vidst selv uden om.

Jeg gik forsigtigt hen til ham. Han kiggede mig i øjnene, og selvom han sikkert måtte have pisse ondt, smilede han varmt til mig - hans øjne blødtes op og blev nærmest flydende. Men pludselig stivnede det flydende i dem, og hans ansigt fortrak sig i smerte.

"Du må på hospitalet Justin." Sagde jeg alvorligt. Han rystede bestemt på hovedet, og fik et stædigt udtryk i øjnene.

Sjovt som hans øjne kunne skifte form og udtryk hele tiden huh?

"Niks. Det kan du godt glemme ALT om!" Sagde han bestemt. Jeg "pustede mig op" og kiggede ham helt alvorligt i øjnene.

"Justin du skal på hospitalet, og du skal på hospitalet - NU. Okay?!" Sagde jeg bestemt.

Han rystede smilende på hovedet, og flettede sine fingre sammen med mine.

"Glem det. Der... Øhm... Der kommer for mange spørgsmål fra pressen ud af det. Ja, for mange spørgsmål og.. øhm.. Ja!  Det må vidst være svar nok!" Det var HELT tydeligt, at den eneste grund til at han ikke ville på hospitalet var fordi han var bange.

Jeg smilede kærligt til ham.

"Mig narrer du ikke så let min fine ven! Nu tager vi to på skadestuen, jeg skal nok tage med dig - faktisk er jeg ikke sikker på at du slipper for mig igen, for jeg har ikke tænkt mig at vende tilbage til det hul igen." Sagde jeg, og refererede selvfølgelig til klubben.

Han sukkede dybt.

"Behøver jeg virkelig?" Spurgte han bedende.

Jeg mandede mig rigtigt op, men det kiksede totalt, da jeg ville trække ham med mig, men i stedet trådte forkert i mine høje stilletter, så jeg væltede.

Lige for næsen af - åbenbart - en af verdens største popstjerner pt.

Wiiiiiii hvor var det da bare fedt!

Not.

Men jeg tror Justin fandt det yderst morsomt, for han stod og lød som en anden søløve. Nej okay, måske ikke helt, men han grinede i hvert fald meget.

"Det er da godt at du kan finde andres ulykker morsomme!" Mumlede jeg fornærmet, og kom igen på benene.

"Du ved jeg elsker dig." Sagde han kærligt, og blikket i hans øjne var ikke til at tage fejl af. Han mente virkelig det han sagde.

På under tre sekunder var mit ellers så blege ansigt forvandlet til en blodrød tomat.

"Åååårgh! Du rødmer! Hvor er du søøøøøøøøøøød!" Sagde han med en tøset stemme.

Jeg grinede en smule, og gav ham et dask på armen.

"Ej men helt seriøst kom så!" Sagde jeg bestemt, tog endnu engang hans hånd, og fik prejet en taxa til os.

***

"Jaa..." Sagde doktoren langtrukkent. "Sååå?" Spurgte Justin langtrukkent. "Jaaa..." Svarede doktoren. "Sååå..."

"Okay gider i godt stoppe?!" Spurgte jeg irriteret.

Vi havde været på skadestuen i godt tre timer nu - i har vel allesammen prøvet at vente på en skadestue før ikke? Og da vi så ENDELIG kom ind til den skide læge, tog de nogle prøver af flængen, syede den sammen, og siden da, havde Justin og doktoren siddet sådan der.

JO, DET VAR PISSE IRRITERENDE!

Okay, det var vidst over min sengetid.

Tæl til ti og drik et glas vand bagfra Sophia.. WOOOSAAAH!

Nej okay.

Jeg kiggede op, og så Justin og doktoren sidde og udveksle et hun-har-helt-sikkert-det-røde-hold-dig-hellere-væk-resten-af-ugen-blik, og det irriterede mig om muligt endnu mere.

For hvis du gerne vil vide det, så var jeg faktisk helt ren lige på det tidspunkt (hvis du forstår sådan en lille én).

Jeg sukkede, og kiggede alvorligt på lægen.

"Kan vi gå nu eller hvad?" Spurgte jeg utålmodigt.

Jeg ved ærligtalt ikke hvorfor jeg havde så travlt, for jeg havde ikke rigtigt noget jeg skulle nå, eller et sted at tage hen for den sags skyld. Men den læge der, han irriterede mig altså bare grænseløst okay?

"Øhm. Ja, prøverne ser fine ud Justin. Men undgå at få for meget snavs i såret, for vi skulle jo nødigt ødelægge din smukke hud vel?" Sagde lægen kærligt, og klappede blidt Justin på skulderen.

Lægen var HELT KLART gay... Har ikke mere at sige til det.

Justin hoppede adræt ned fra briksen, og gik hen til mig. Han tog mig i hånden, og trak mig ud fra skadestuen.

Han fik prejet en taxa til os, og vi satte os ind.

Klokken var efterhånden ved at være mange, og da man ligesom ikke rigtigt kan prale af at jeg havde fået for meget og for god søvn her på det sidste, var jeg helt enormt træt.

Jeg hvilede mit hovede på hans skulder, og han begyndte at nynne en stille melodi jeg ikke kendte, imens hans hånd blidt strøg op og ned af min ryg.

"Vi skal nok klare os." Mumlede han og pressede sine læber imod mit hår.

Han havde sikkert ret. Lige nu følte jeg mig komplet sikker og tryg.

Og på et eller andet tidspunkt, lukkedes mine øjne, og jeg faldt for første gang i hvad der føltes som lang tid, i en rolig og drømmeløs søvn.

___________________________________________________________________________

Here you go guys! :D

Skal nok se om jeg kan komme til at opdatere lidt oftere fra nu af, men som i sikkert snart er ved at have fattet, så har jeg også gang i (lige nu) 2 andre movellaer, hvoraf den ene af dem er en julekalender, og den tager bare rigtig meget af min tid :( I skal være mere end velkomne til at kigge forbi de andre hvis i lyster :)

Derudover må i stadig gerne skrive hvad i synes/håber der kommer til at ske :)

- E xXx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...