Fighter (JB)

Sophia Fudge lever det skæve liv. Hun arbejder på et bordel, ikke fordi hun har lyst, men fordi hun skal. Hendes far tvinger hende til det, og aften på aften må hun bide i det sure æble, og tage den kølige maske på, når hun må tilfredsstille både unge og ældre mænds behov.
En dag kommer en ung fyr ind på bordellet, og han klinger straks godt med Sophia. Fyren kommer oftere og oftere for at besøge hende, men hvad Sophia ikke ved er, at den fyr der fra tid til anden faktisk redder hendes aften en smule, er den verdenskendte popstjerne Justin Bieber.
Da Justin har prøvet at få Sophia løsladt fra hendes job tilstrækkeligt mange gange uden held, beslutter han sig for at stikke af med Sophia under armen. Men er dette overhovedet muligt? Hvad siger offentligheden til at Justin lige pludselig er forsvundet fra jordens overflade? Og hvad sker der hvis Sophias far finder dem?

Movellaen er anbefalet til folk over 12 år, da der vil være intense scener, skældsord og et beskidt miljø.

32Likes
23Kommentarer
2339Visninger
AA

6. Kapitel 5: Secrets - Part 2

"Du hvad?!" Sagde Gab rimelig højt. "SHH!!" Sagde jeg bestemt, og kiggede mig forskrækket omkring for at se om nogen - far - havde hørt hende, men det virkede ikke rigtigt sådan.

Heldigvis!

"Sophia er du gået helt fra forstanden?!" Spurgte hun stadig en smule rystet. "Nej, men kan du ikke se det? Det er det eneste der er at gøre i den her sag. Jeg..." 

Jeg stoppede hurtigt min talestrøm, før jeg ville sige noget jeg sikkert ville fortryde.

"Du hvad?" Spurgte hun bestemt. 

Tis og Lort.

"Jeg... Jeg.... Jeg har forfanden BRUG for ham!" Sagde jeg højt, og kunne mærke vreden skylle ind over mig. "Jeg har brug for ham okay?! Han er forfanden da den eneste på hele den her skide jord der kan få mig til at føle mig normal - føle mig ELSKET i bare 2 minutter af gangen!" Vrissede jeg arrigt. 

Jeg vil ikke lyve for jer - hun lignede en der lige havde fået verdens største lussing. 

"Du.. Du gør det ikke! Sophia tænk dig nu lige om! Tænk på hvad din far ikke vil sige! Hvad din far ikke vil gøre! Hvad fanden tænker du egentlig på?!" Spurgte hun vantro.

"Du kan være ligeglad Gab. Det bliver sådan her. Du kan ikke lave om på det okay? I aften gør jeg det." Sagde jeg, rejste mig og forlod køkkenet.

Hurtigt kom Gab også på benene, og før jeg nåede ned ad gangen havde hun indhentet mig, og vendt mig imod hende. 

"Nu hører du lige efter! Det her går ikke kun udover dig. Hvis... Hvis du fortæller ham noget, går det jo også udover mig. Og Chad! Det kommer også til at ramme os. Er det hvad du ønsker?" Spurgte Gabriella med tåre i øjnene og rystende stemme.

Og nej. Det var det jo ikke. Overhovedet ikke.

Men jeg havde heller ikke tænkt mig at min far skulle vide det. Han måtte for alt i verden ikke vide det mindste om hvem Justin i virkeligheden var, og om at han snart ville kende til mig og min mørke baggrund. Og det ville jeg jo ikke kunne fortælle ham om, uden også at afsløre de andre der var så (u)heldige at leve her i undergrunden. 

"Gab." Sagde jeg, og trak hende ind i et kram. "Jeg ville aldrig - aldrig gøre noget der kunne skade dig og Chad. Aldrig! Det må du forstå. Men du må også forstå at jeg bliver nødt til det her. Justin er ikke bare min, men vores chance for måske at slippe væk herfra. Kan DU ikke se DET?" Spurgte jeg og kiggede hende alvorligt i øjnene. 

Hun brød hurtigt øjenkontakten og kiggede ned i jorden. 

"Jo. Men jeg er bare bange for at miste dig okay?" Sagde hun, og kiggede flygtigt op på mig, og så ned i jorden igen. "Never gonna happen okay?" Sagde jeg og sendte hende et smil. 

"Men helt seriøst så bliver vi nødt til at få ordnet nogle trin til i aften! Kom!" Sagde jeg, tog hendes arm og trak hende med ud i vores meget store festsal der lå bag selve klubben.

Tiden gik, klokken blev mange, og før jeg vidste af det var det ved at være tid til at indtage dansegulvet. Som sagt så gjort, med ivrige skridt gik jeg ud i klubben for at finde min Justin. 

Imens vi trænede, havde Gab og jeg fået talt omkring det med at få fortalt Justin at ikke nok med at jeg vidste hvem/hvad han var, så bar jeg også selv rundt på en kæmpe hemmelighed. 

En hemmelighed ingen - før nu - kendte til. 

Altså udover Chad, min far, Gab, dørmanden Norm og vores servitricer. Men de talte ikke rigtigt som mennesker, da de jo ligesom også selv levede i undergrundsmiljøet. 

Mit blik vandrede rundt imellem de mange gæster der allerede nu var til at finde på dansegulvet.

Det overraskede mig faktisk en smule at der var så mange mennesker allerede, for klokken var kun halv 9, og normalt plejede folk først at komme efter elleve - tidligst. 

Men selv efter den tredje runde i klubben, havde jeg stadigvæk ikke set Justin. 

Måske var han bare ikke kommet endnu?

Jeg besluttede mig for at sætte mig over i baren for at snakke lidt med Chad indtil Justin havde tænkt sig at komme. 

Så langt kom jeg dog aldrig, for på vejen derover var der én der kaldte på mig. Jeg vendte mig forventningsfuldt om, men til min store skuffelse, var det min far der kaldte. Og han så bestemt ikke glad ud.

Hvad fanden havde jeg nu gjort?

"Sophia! Kom lige med mig engang!" Sagde han hårdt. 

Øøøh? Er der noget jeg ligesom har sprunget over her? Noget jeg ikke ved? I så fald, så fortæl mig det lige ikke?

Nej?

Okay så....

Jeg sendte et spørgende blik hen imod først Chad, der rystede på hovedet samt trak på skuldrene, for at signalere at han ikke vidste noget, og derefter sendte jeg det samme blik imod Gab, der ligenu var ved at imponere en okay-udseendet fyr. 

Men også hun måtte skuffe mig. 

"Nu Sophia!" Sagde han bestemt, og flere hoveder blev drejet imod mig, da jeg vendte om på hælene og gik ham i møde. 

Han pegede ud imod hans kontor, og jeg fulgte lydigt efter ham.

Jeg havde det lidt som var jeg en hundehvalp der havde pisset på min ejers mest elskede tæppe, og som nu skulle have skældud.

"Sæt dig." Sagde han kort da vi kom ind i kontoret. Jeg satte mig på stolen på den ene side af det skrivebord der stod i midten af rummet. Min far selv, satte sig overfor mig, og kiggede på mig med et dræbende blik, der kogte af raseri.

Halloooo? Hvad foregik der egentligt?

"Hvad vil du mig?" Spurgte jeg køligt, lagde benene over kors, rettede på min enormt korte kjole og sendte ham så et koldt blik.

"Det ved du vidst udemærket godt! Hvad FANDEN tænker du på Sophia?!" Råbte han rasende, og bankede sin ene hånd ned i bordet.

Min hjerne kørte på højtryk for at finde kilden til hans raseri, men den fandt intet. 

Jeg fattede nada, og stirrede bare køligt på ham.

"Hvad taler du om?" Spurgte jeg kort.

"Hvad jeg taler om?! Jo jeg taler somend bare om det faktum at du har været sammen med en fucking superstjerne de sidste mange nætter! Hvornår fanden havde du tænkt dig at fortælle mig det?!" Råbte han vredt.

Nåååååååååårh Det var dét han talte om! Pludselig gav det hele en smule mere mening - og så alligevel ikke. Hvad var det sådan helt store problem i at overnatte ved en kendt? Altså jo det kunne ødelægge meget men alligevel? 

"Hvem siger at jeg havde tænkt mig at fortælle dig det?" Spurgte jeg. Han rystede bare på hovedet og bankede endnu engang hånden ned i bordet.

Utroligt at det kunne holde til så mange slag. Gad vide hvordan han ville reagere hvis det pludselig faldte sammen? Det kunne blive god underholdning! 

"Sophia. Du tilhører mig. Du arbejder for mig, og du gør nøjagtigt som jeg siger. Og lyt nu rigtigt rigtigt godt efter. Du. Skal. Aldrig. Se. Den. Dreng. Igen. Aldrig. Fik du det?" Sagde han hånligt. 

Det var dråben. Hvad bildte han sig ind?! 

Ja jeg var hans datter, men jeg gad ikke det her mere. Jeg vidste at jeg ikke burde, men jeg rejste mig op, og gik hen til ham med et stirrende blik. 

"Nej. Nu lytter du lige engang. Den her dreng er muligvis den eneste dreng på hele kloden der kan få mig til at føle mig elsket som jeg gør nu. Hos ham er jeg tryg. Det er noget andet end hvad man kan sige om dig. Og du burde være den jeg så op til. Som min far. DU burde være mit forbillede - min helt. Men kan du virkelig ikke selv se hvad det er du gør? Du udnytter din egen datter. Dit eget KØD OG BLOD! Du udnytter hende på den værste måde. Du sælger hende som en anden ja jeg ved snart ikke hvad! Deler hende med hvem som helst du kan få lidt penge ud af! KAN DU VIRKELIG IKKE SE DET?!" Spurgte jeg rystet og rasende. 

"Tryg? Sophia min skat du er en fucking luder! Du betyder INTET for den dreng! Og hvor vover du at tale sådan til din egen far?! Du burde vide bedre! Gå så ud og skaf nogle penge hjem til din far. NU!" Sagde han, og endnu engang bankede han hånden ned i bordet. 

Gid den brækkede af det. 

Det gjorde den dog ikke, men hans kaffekop derimod stod ikke længere hel, og den varme kaffe strømmede ned over hans skød. 

"Av for helvede! Se nu hvad du har gjort! Det er sidste gang jeg har været venlig overfor dig lille luder! Gå ud og tag den første den bedste mand og så gør du nøjagtigt hvad han beder dig om HELE natten okay?!" Råbte han, og da jeg ikke svarede ham, rejste han sig og slog mig hårdt i hovedet. 

Stædigt stirrede jeg ham i øjnene. 

"Du er død for mig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...