Fighter (JB)

Sophia Fudge lever det skæve liv. Hun arbejder på et bordel, ikke fordi hun har lyst, men fordi hun skal. Hendes far tvinger hende til det, og aften på aften må hun bide i det sure æble, og tage den kølige maske på, når hun må tilfredsstille både unge og ældre mænds behov.
En dag kommer en ung fyr ind på bordellet, og han klinger straks godt med Sophia. Fyren kommer oftere og oftere for at besøge hende, men hvad Sophia ikke ved er, at den fyr der fra tid til anden faktisk redder hendes aften en smule, er den verdenskendte popstjerne Justin Bieber.
Da Justin har prøvet at få Sophia løsladt fra hendes job tilstrækkeligt mange gange uden held, beslutter han sig for at stikke af med Sophia under armen. Men er dette overhovedet muligt? Hvad siger offentligheden til at Justin lige pludselig er forsvundet fra jordens overflade? Og hvad sker der hvis Sophias far finder dem?

Movellaen er anbefalet til folk over 12 år, da der vil være intense scener, skældsord og et beskidt miljø.

32Likes
23Kommentarer
2379Visninger
AA

5. Kapitel 4: Secrets - Part 1

Da jeg vågnede nogle timer efter, vidste jeg godt at jeg måtte gå, men det var som om denne gang var sværrere end de andre. Jeg vidste at når engang jeg kom tilbage til klubben, var min far muligvis stadig rasende. Ikke ligefrem noget jeg havde lyst til.

Men det var ikke den eneste grund. Det var lidt som om der var noget i mig, der nærmest tvang mig til at blive. Jeg vendte mig med et suk, og betragtede Justins fredfyldte ansigt. 

En lok af hans smukke brune hår, havde forvildet sig ned i panden på ham, og blidt strøg jeg den væk, hvorefter jeg plantede en kys i hans pande. Han mumlede noget utydeligt, og et kort øjeblik var jeg bange for at han ville vågne. Der gik dog ikke lang tid, før han igen lå helt stille, og trak vejret fredfyldt.

Hvem der bare kunne være så rolig og uden bekymringer. Jeg havde tit ønsket mig et normalt liv, og gjorde det da stadig, selvom jeg var rimelig sikker på, at så lang tid min far levede, ville jeg hænge på dette job. Og så lang tid ville en fyr som Justin ikke vente på mig. 

"Sophia." Brummede han, og stramte grebet om mig.

Jeg vidste at jeg måtte gå, hvis ikke jeg ville gøre min far endnu mere vred end han var i forvejen. Jeg vristede mig derfor forsigtigt ud af hans greb omkring mig, og med et dybt suk, svang jeg benene udover kanten, og stavrede på stive ben, ned ad trappen og ud af huset.

Jeg måtte virkelig kæmpe med mig selv denne gang, for ikke at vende om og løbe tilbage i armene på Justin, der muligvis allerede sov igen. Jeg vidste ikke helt hvad der gik af mig. Drengen var en kunde.

Uanset hvordan man vendte og drejede den, var han en kunde. En kunde der åbenbart skulle plante følelser i mig, jeg ikke havde følt i flere år. En kunde der var den eneste jeg rigtigt turde være sammen med, men som jeg stadig ikke kunne fortælle noget til.

Han havde tit spurgt mig om hvorfor jeg gik så tidligt om morgenen, og hver gang havde jeg måttet kæmpe en brag kamp med mig selv, for ikke at afsløre noget. Jeg havde stukket ham utallige løgne om mig selv, og det var ikke ligefrem noget jeg var stolt af. Han virkede så ærlig når jeg talte med ham.

Men alligevel. Der var noget. Jeg vidste ikke helt hvad, men det var som om der var noget han skjulte for mig. Det irriterede mig grænseløst, men for det første, var jeg jo ikke en skid bedre selv, og for det andet, var der jo rent faktisk ikke nogen der nogensinde havde sagt at der rent faktisk VAR noget han skjulte. 

Jeg rystede på hovedet for at klare tankerne, og drejede så ned ad en sidegade for at komme ind på en café. Jeg havde brug for min kakao med softice og karamel sovs. 

Har du nogensinde smagt det?

Det smager fantastisk!

Prøv det!

Jeg gik ind på caféen og bestilte min kakao, og da jeg fik den satte jeg mig hen til et bord i hjørnet. Et fjernsyn kørte i hjørnet på den modsatte væg, og da jeg ikke rigtigt havde andet at lave, og havde brug for bare at tænke lidt, satte jeg mig til at stene lidt tv. Der kørte noget om en eller anden kendt person.

Vent lidt. Den dreng havde jeg sku da set før et sted! Men hvor? Hm.  

"Jeg står her med den verdensberømte unge sanger Justin Bieber der lige nu er ved at planlægge touren for sit nye album......" 

Vent... Justin?

HEY!

Pludselig vidste jeg hvor jeg kendte den dreng fra. Det var ikke en mister hvem som helst. Det var nemlig en yderst bekendt dreng, jeg havde set lidt for meget til her i den seneste tid. 

Drengen ved navn Justin Bieber, var den samme som MIN Justin! 

FUCK!

Jeg måtte hjem NU! Hvis det blev opdaget at han havde en kvindelig besøgende hver eneste nat, ville der ikke gå længe før mit hemmelige liv blev opdaget, og jeg for evigt ville leve i fattigdom. Det måtte ikke ske!

Jeg rejste mig hurtigt, og stormede ud af døren, og hen imod klubben. 

"GAB! Gab der er noget jeg må fortælle dig!" Råbte jeg hektisk da jeg kom indenfor døren derhjemme. "Hvad sker der søs´?" Spurgte Chad forskrækket, da han så det panikslagne udtryk i mine øjne. "Ikke nu, jeg skal have fat i Gabriella!" Forklarede jeg fraværende.

Han pegede ud imod vores værelser ude bagved, og med hastige skridt bevægede jeg mig derud.

"GAB!" Råbte jeg igen. Intet svar. Fedt.

"Hov hov Sophia! Hvorfor så travl her til morgen?" Spurgte min far pludselig bag mig. Jeg stivnede i det skridt jeg var ved at tage, og tænkte hurtigt på om jeg skulle fortælle ham det jeg lige nu var på vej op til Gabriella for at få ud af min krop. 

"Øh. Jeg skulle... Øh... Bare op og se om hun var klar til at få øvet nogle trin til senere...?" Sagde jeg og bad til at han ville tro mig.

"Nårh! Jamen jeg har lige set hende ude i køkkenet, så prøv at kigge derude først." Sagde han med et smil, og fortsatte hen til Chad.

Et åndede lettet op, og fortsatte ned ad gangen og ind i køkkenet, hvor Gabriella ganske rigtigt sad med hovedet begravet i Corn Flakes.

Altså ikke bogstaveligt ment vel? Det ville være rimelig sært. Så sidder hun bare der med hovedet helt nede i tallerkenen og... Nej okay undskyld.

"Hvad så?" Spurgte hun, og vendte sig imod mig. Jeg var ikke helt sikker på hvad det præcist var hun så, men da hun kiggede mig i øjnene stivnede hun et øjeblik.

"Hvad er der sket?" Spurgte hun bekymret, og gik helt i søster-mode. Jeg sukkede dybt, trak en stol ud og satte mig ned. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle få sagt det jeg ville sige, men ud måtte det altså!

Jeg tog mig sammen, og begyndte så at tale.

Da jeg var færdig så hun på mig med opspilede øjne.

"Du mener at den dreng du har været sammen med den seneste tid, er en verdenskendt superstjerne eller hvad?!" Spurgte hun chokeret. Jeg nikkede bekræftende. Hvad var der ellers at gøre. "Men du må ikke sige det til NOGEN! Please lad være!" Tiggede jeg. "Selvfølgelig ikke." Sagde hun og var stadig noget chokeret.

"Men hvad har du tænkt dig at gøre?" Spurgte hun. "Jeg ved det ikke helt. Jeg må vel lade være med at se ham igen. Det er vel det eneste rigtige at gøre." Sagde jeg nedtrykt og skar en grimasse, da en forfærdelig følelse af svigt fór igennem min krop.

De følelser jeg havde for denne dreng var forkerte. Fuldstændigt og helt og aldeles forkerte. Jeg havde ladet dem gå for langt, og jeg var selv ude om den smerte jeg følte i mit bryst lige nu. Jeg skulle have stoppet det for lang tid siden.

Og dog.

Skulle jeg nu også det?

Justin var - uanset om han var kendt eller ej - den eneste dreng nogensinde der havde fået mig til at føle denne tryghed. For jo. Jeg følte mig faktisk tryg ved ham. Jeg stolede på ham, og på at han ikke ville mig noget ondt.

Og jeg kunne lide det.

Jeg kunne lide følelsen af at ville have ham tæt på mig. Det BEHOV jeg havde for at være sammen med ham. At se ham. Jeg kunne mærke at jeg ikke va klar til at give slip. Ikke endnu.

Men jeg måtte snakke med ham. Snart. 

Jeg var ikke helt sikker på hvad det helt nøjagtigt var jeg havde tænkt mig at sige til ham, men et eller andet måtte jeg sige. 

Og det gjaldt også om mig selv. Jeg kendte hans hemmelighed, og han måtte kende til min. Han var den eneste jeg nogensinde havde fortalt det til, og det kunne både gå den ene og den anden vej, men uanset hvad var det det eneste rigtige at gøre, når nu jeg ikke kunne holde mig fra ham. 

Suk. Det her ville ikke blive let, uanset hvordan jeg vendte og drejede den. Aw...

Jeg tog en dyb indånding og kiggede så Gabriella direkte i øjnene.

"Jeg har tænkt mig at fortælle ham det. Og det kommer til at blive i aften." Sagde jeg.

_______________________________________________________________________________Hey! Ja altså jeg kom måske til at skrive 10.000 ord, så jeg har valgt at dele kapitlet i i hvert fald to :) Og ja det er måske sådan lidt plat det her kapitel, men for ikke at stoppe midt i noget vigtigt har jeg valgt at dele det her :)

Den anden halvdel kommer enten senere i dag eller i morgen :)

- E xXx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...