Fighter (JB)

Sophia Fudge lever det skæve liv. Hun arbejder på et bordel, ikke fordi hun har lyst, men fordi hun skal. Hendes far tvinger hende til det, og aften på aften må hun bide i det sure æble, og tage den kølige maske på, når hun må tilfredsstille både unge og ældre mænds behov.
En dag kommer en ung fyr ind på bordellet, og han klinger straks godt med Sophia. Fyren kommer oftere og oftere for at besøge hende, men hvad Sophia ikke ved er, at den fyr der fra tid til anden faktisk redder hendes aften en smule, er den verdenskendte popstjerne Justin Bieber.
Da Justin har prøvet at få Sophia løsladt fra hendes job tilstrækkeligt mange gange uden held, beslutter han sig for at stikke af med Sophia under armen. Men er dette overhovedet muligt? Hvad siger offentligheden til at Justin lige pludselig er forsvundet fra jordens overflade? Og hvad sker der hvis Sophias far finder dem?

Movellaen er anbefalet til folk over 12 år, da der vil være intense scener, skældsord og et beskidt miljø.

32Likes
23Kommentarer
2375Visninger
AA

3. Kapitel 2: Let me do my job boy!

Det var varmt - FOR varmt. Jeg havde det hedt, og var sikker på at jeg ville smelte væk, hvis ikke jeg flyttede mig på stedet.

Jeg slog øjnene op, og kiggede mig forvirret omkring.

Hvor var jeg?

Jeg kiggede rundt i værelset for at få en smule hjælp, men lige lidt hjalp det.

Hey hvad fanden?! Et par sorte leggins der til forveksling lignede mine, lå smidt henne ved døren. Jeg begyndte at få bange anelser, og lod mit blik vandre en smule mere rundt. Hmm... Dér lå min meget korte kjole, og efter hvad jeg kunne se på den, var den langtfra taget blidt af.

Shit!

Dér lige nedenfor den meget luksuriøse seng jeg lå i, lå både min pinke blonde bh, OG mine matchende trusser!

Jeg var hos en kunde. Så meget havde jeg da fundet ud af nu, men det eneste jeg kunne huske fra aftenen i går lige pt, var grisen.

Var jeg hos ham?!

Nej det kunne ikke passe..... Eller hvad?

Et øjeblik panikkede jeg fuldstændigt, men så lød der et blidt suk fra en person der åbenbart lå bag mig. Et suk der sendte allemulige følelser og signaler rundt i kroppen på mig. Pludselig kom alle minderne fra i går væltende ind over mig, og en rødme steg langsomt op i mine kinder.

Jeg var hos drengen med det brune hår.

Med en lettet følelse i kroppen vendte jeg mig imod ham. Selv med lukkede øjne og bollehår var han smuk. Jeg lænede mig ind over ham, og gav ham et blidt kys på panden, inden jeg mere eller mindre elegant svang mine ben udover sengekanten, og hurtigt og lydløst fik trukket mit tøj på.

Nu havde jeg så et problem. Et problem der bestod af et stort dilemma i min krop. For det var nu jeg skulle røve hans hus for alle penge og værdigenstande. Det var standartprocidure, men jeg kunne bare ikke rigtigt få mig selv til at gøre det overfor denne dreng, der havde fået helt specielle og unikke følelser op i mig. Jeg stod og overvejede det et øjeblik, og nåede så frem til at jeg måtte se professionelt på det.

Han havde fået mig til at føle mig speciel ja, men han var stadigvæk bare en kunde.

En kunde der var smuk.... Og speciel.... Og lækker.... Og fantastisk i sengen... Og... Stop dig selv Sophia.

Fokusér.

Jeg tog den kølige maske på, og begav mig på togt i huset.

Jeg huskede slet ikke at huset var så stort, da jeg jo også havde været en smule påvirket af forskellige ting i går. Men WOW den knægt havde penge man! Og stil! Huset var luksuriøst indrettet, og der manglede absolut intet! Hele huset var i forskellige lyse nuancer- som i DET HELE.

Men selvom der var rigeligt at blive distraheret af, holdte jeg fokus (hvilket jeg faktisk var rimelig stolt over) , og kort tid efter rendte jeg rundt med næsten titusinde i kontanter i min bh.

Man var sku da også dum når man havde så mange penge til at ligge fremme! Han kunne jo ligeså godt hænge et stort skilt på døren hvorpå der skulle stå: Hey hvis du er tyv og mangler penge, så kom herind jeg har dem over det hele!

Et par slæbene fodtrin fik mig til at stivne et kort øjeblik.

Shit.

Jeg måtte ud herfra nu. Han måtte på ingen måder opdage hvad der gemte sig i mine inderste tøjlag lige nu.

"Hey babe?! Er du derinde?" Råbte drengen. "N....Neej?" svarede jeg hæst, og slog mig så for panden.

Omg hvor dum har man lov at være Sophia? Meget åbenbart.

"Godt forsøgt!" sagde han og kort efter mærkede jeg et par muskuløse arme omkring mig.

På 3 sekunder sad lysten i mig igen. Okay i skal ikke tro at jeg er sådan en liderlig mofo, der springer på alle og enhver der går forbi vel? Eller altså det der med at springe på enhver der går forbi kan vi måske snakke om, men det er ligesom ikke af egen fri vilje vel?

Men denne dreng. Denne ene dreng, kunne på én eller anden måde, få mig til at føle mig speciel. Og..... Elsket? Jeg ved godt at det lyder underligt, for helt ærligt? Jeg havde lige mødt ham, for under 12 timer siden, og bare fordi han ville have mig med hjem i seng, betød det jo ikke at jeg betød noget for ham.

Nej jeg kunne godt få de tanker ud af hovedet lige på stedet! Fuck det, hvis han kunne få mig til at føle noget jeg ikke havde følt i meget meget lang tid! Han var en kunde - slut, end og story!

"Hør. Jeg er virkelig ked af det, men jeg bliver nødt til at gå nu. Min far venter på mig og han bliver sur hvis ikke jeg kommer hjem, så jeg er klar til at.... Eeeh...."

WHUUT?!!

Havde jeg været ved at fortælle ham om mit dødsyge arbejde?! Jeg skulle væk herfra - NU!

"Klar til hvad?" spurgte han forvirret over at jeg var stoppet op midt i sætningen. "Undskyld mig." svarede jeg blot, og forlod stuen.

Jeg gik ud til gangen, fandt mine sko, tog dem hurtigt på, og forlod huset.

Den dreng havde været meget farlig for mig at være sammen med. Ikke at han ville gøre mig noget fysisk -  er jeg da rimelig sikker på i hvert fald - men fordi han kunne have ødelagt alt for mig, og fået mig skadet slemt hvis min far fandt ud af at drengen havde vidst noget.

Jeg kunne aldrig se den dreng igen.

Nogensinde.

Jeg gik i noget tid, og undrede mig mere og mere over, hvor langt væk fra byen vi egentligt var kommet. Jojo jeg vidste godt hvor jeg var, men alligevel. Jeg huskede ikke at vi havde kørt så længe. Hvis vi da havde det?

Jeg kunne stadig ikke rigtigt huske det hele fra aftenen og natten, men.... Nej bare glem det.

Pludselig ringede min mobil der lå sikkert gemt af vejen sammen med pengene i min bh. "Det er Sophia?" Svarede jeg tøvende. Jeg havde altid haft det en smule svært hvad angik det med at tage en ringende mobil. I hvert fald når den - som nu - var på hemmeligt nummer. "Sophia?! Hvor bliver du af?! Klokken er snart tolv, og du skal gøre dig klar til i aften!" Hvæsede min far i den anden ende af røret. Det burde jeg have forudset. Selvfølgelig var det far der ringede. Hvem filan skulle det ellers være?

"Jeg er på vej hjem fra den dreng jeg har overnattet hos." Svarede jeg køligt. Pludselig ændrede hans stemme sig fra vred og arrig, til en blidere og lettere tone. "Sådan det er fars pige - hvor meget havde han?" Spurgte han. "Omkring 10. Du må selv tælle dem. Kommer om 10." Svarede jeg ham og lagde på.

Jeg sukkede dybt, og overvejede et øjeblik bare at blive væk. Hvis jeg forsvandt fra jordens overflade, og aldrig kom tilbage hertil. Hvad skulle der kunne ske? Det er jo ikke ligefrem fordi der er nogen der ville savne mig vel?

Jeg blev revet ud af mine tanker, da en finger prikkede mig på skulderen. Jeg vendte mig forskrækket om, og så til min store skræk at det var Justin. Hvad fanden ville han mig nu?!

Shit. Havde han opdaget at der måske manglede et par tusinde eller 10? Hmm....

Et øjeblik overvejede jeg at stikke af så hurtigt jeg kunne, men på den anden side var det vel smart nok lige at høre hvad knægten havde på hjertet.

"Hey babe du glemte noget." Sagde han. Jeg krympede mig en smule, og vendte mig så langsomt om mod ham. Jeg kiggede op på ham. "Jaa?" Fiskede jeg for at få ham til at spytte ud. Jeg havde en smule travlt her! "Ja altså jeg er i hvert fald rimelig sikker på at det er din. Her." Sagde han og rakte mig min elskede jakke. Et smil bredte sig på mine læber. "Tak!" Sagde jeg, gav ham et hurtigt kys på kinden og gik så målrettet videre.

"Hey? Vent nu lige lidt. Vil du ikke med ud og spise senere?" Råbte han efter mig. Jeg vendte mig ikke, men fortsatte bare hen ad fortovet. "Jeg kan desværre ikke. Jeg skal... ØØØH!" Svarede jeg. Okay det her var så ANDEN gang i dag jeg havde været ved at afsløre mit ikke så fantastiske arbejde.

Jeg måtte væk fra ham. På stedet! 

"Jeg skal ud og feste med mine veninder." Sagde jeg undvigende. 

Altså det var jo ikke helt løgn vel?

"Hvor?" Spurgte han. 

Årgh forstod han ikke en afvisning? Tydeligvis ikke.

"Samme klub som i går. Men vi skal ikke være der så længe." Sagde jeg afvisende. Jeg gik stadig med ryggen til ham, og jeg havde virkelig ikke tænkt mig at vende mig! 

Og du ved vidst godt hvorfor jeg ikke havde tænkte mig at gøre det. Hvis jeg gjorde det, ville han sikkert bare få mig til at plabre løs om min meget fortrolige baggrund og fortid. Og det var en risiko jeg nødigt ville løbe.

"Jamen fedt, så ses vi senere babe!" Råbte han efter mig med et smil i stemmen.

Noget sagde mig at jeg aldrig ville slippe af med den dreng igen. På den anden side havde han af en eller anden grund røven fuld af penge, og det var jo ikke noget dårligt for mig. 

Så mange ting at se til, så lidt tid! Eller... Nej men u understand what i mean right?

________________________________________________________________________________

Okay det her er så kapitel to. Jeg er virkelig ikke tilfreds med det, og har lavet det om 200 gange. eeeh men jeg håber i klarer den. Kommer med et nyt kapitel hurtigst muligt.....

Sry guys, men håber VIRKELIG i overlever! LOVER at det næste kapitel bliver bedre! :)

- E xXx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...