Fighter (JB)

Sophia Fudge lever det skæve liv. Hun arbejder på et bordel, ikke fordi hun har lyst, men fordi hun skal. Hendes far tvinger hende til det, og aften på aften må hun bide i det sure æble, og tage den kølige maske på, når hun må tilfredsstille både unge og ældre mænds behov.
En dag kommer en ung fyr ind på bordellet, og han klinger straks godt med Sophia. Fyren kommer oftere og oftere for at besøge hende, men hvad Sophia ikke ved er, at den fyr der fra tid til anden faktisk redder hendes aften en smule, er den verdenskendte popstjerne Justin Bieber.
Da Justin har prøvet at få Sophia løsladt fra hendes job tilstrækkeligt mange gange uden held, beslutter han sig for at stikke af med Sophia under armen. Men er dette overhovedet muligt? Hvad siger offentligheden til at Justin lige pludselig er forsvundet fra jordens overflade? Og hvad sker der hvis Sophias far finder dem?

Movellaen er anbefalet til folk over 12 år, da der vil være intense scener, skældsord og et beskidt miljø.

32Likes
23Kommentarer
2358Visninger
AA

11. Kapitel 10: Let's drive! Without eyes i guess....

"Sophia." Hviskede en stemme utrolig tæt ved mit øre. "Sophia vågn op." Hviskede den.

Jeg mumlede noget utydeligt, og vendte ryggen til stemmen. Den grinede, og puffede blidt til mig.

"Lad mig vææææææreeee..." Mumlede jeg, og slog ud efter stemmen.

Den grinede nu endnu mere, og blev ved med at puffe blidt til mig. Jeg ignorerede det, og krummede mig sammen til en kugle. Stemmen grinte nu helt ukontrollerbart, og det irriterede mig.

"OKAY HVAD FUCK ER DET DU VIL MIG?!" Spurgte jeg og satte mig vredt op.

Stemmen tilhørte selvfølgelig Justin, og han kiggede forskrækket på mig, inden han brød ud i grin igen.

"Ro på musse! Jeg ville bare fortælle dig, at du skal pakke dine ting, for vi kører om fem." Sagde han, og plantede læberne i mit hår.

Kører?

Hvor filan skulle vi hen? Og så klokken....

Jeg skævede til uret.

Klokken var fucking halv 7 om morgenen.

Træt og dramatisk kastede jeg mig tilbage i sengen, og hev dynen langt op over hovedet. Sengen rystede en smule under mig, som følge af Justins lydløse latter.

Et par hænder lagde sig omkring mig, og pludselig forsvandt sengen under mig.

Han løftede mig!

"Hey! Hvad tror du lige du laver?" Spurgte jeg halvfornærmet, og slog ud efter ham.

Han grinte dog bare, og bar mig nedenunder, og ud på badeværelset. Her stak han en hårbørste i min ene hånd, og noget tøj i den anden.

"Tag det på!" Beordrede han, inden han kort kærtegnede min kind, for derefter at forlade badeværelset "Du har 5 minutter!" Råbte han med et smil i stemmen.

Det var dog lige godt utroligt så godt et humør han var i i dag! Tænkte jeg syrligt, før jeg med en træt bevægelse trak min nattrøje - eller nej okay, det var så Justins men udover det - over hovedet. Jeg betragtede et kort øjeblik mig selv i spejlet, men skyndte mig at kigge væk.

Som stortset alle andre piger, var jeg ikke helt tilfreds med min krop.

Desværre kan man vel sige.

Med et dybt suk, trak jeg det tøj Justin havde givet mig på, uden én eneste gang at tænke på hvor han havde fået det fra.

"Kommer du eller hvad?" Råbte han fra den anden side af døren.

"Jajajaja Jeg kommer nu, slap nu lige helt af, ikke?" Mumlede jeg tvært, og trak børsten igennem mit hår.

Justin lo, og en dør smækkede.

Sig mig engang, var han bare gået uden mig eller hvad?

Jamen fedt, så kunne jeg jo lige så godt bare gå tilbage til far igen med det samme.

En dør åbnedes, og halvskræmt for hvem det var, trådte jeg ind i brusekabinen.

Døren ind til badeværelset blev åbnet, og en person trådte ind.

Hvem det var kunne jeg ikke se.

Fuck.

Personen kom tættere og tættere på, så jeg greb ud efter brusehovedet og holdt det imod personen, klar til at kæmpe hvis det blev en nødvendighed.

Pludselig blev forhænget hevet til side, og en dreng hoppede ind.

"BØH!" Råbte han, hvilket fik mig til at skrige forskrækket.

Justin grinede, og pegede så undrende på brusehovedet, som jeg stadig holdt i min hånd.

"Havde du sådan helt seriøst tænkt dig at forsvare dig med den der?" Spurgte han grinende, hvilket bare fik mig til at sukke opgivende.

Okay han havde sikkert ret i at det var et rimelig tamt våben, men det var vel bedre end ingenting?

Ikke?

Okay nej måske ikke.

Uden svar rejste jeg mig, og trådte ud fra bruskabinen uden så meget som at kaste et blik i hans retning.

Hurtigt var han efter mig, og kiggede bedende på mig.

"Ej hold op, det var jo ikke sådan ment." Sagde han undskyldende.

Jeg svarede ikke.

SorryNotSorry Justin.

"Nå, men så sæt dig ud i bilen, jeg kommer om lidt." Sagde han opgivende, og gik fra mig igen, ind på værelset.

Jeg sukkede, og gjorde som der blev sagt.

Måske jeg skulle have været en hund i stedet?

Så folk bare kunne koste rundt med mig som de havde lyst til?

Kan man egentlig godt forvandle sig til en hund?

Altså man kan jo blive til en mand hvis det er det man har lyst til?

Okay jeg var vidst stadig lidt træt alligevel.

Stopper bare her.

Jeg gik ud i gangen, hvor jeg trodsigt lod mine stilletter stå, og tog et par af Justins sko på.

Om han var helt med på den idé er jeg faktisk pisse ligeglad med, hvis jeg skal være ærlig. Jeg var virkelig ved at være træt af altid at skulle rende rundt i høje hæle, så jeg lod dem stå der, og kigge længselsfuldt efter mig, mens jeg overvejede om jeg også skulle stjæle en jakke fra ham, nu jeg var igang.

"Du tager bare et par sko og en jakke Sophia!" Råbte Justin et eller andet sted fra.

Som sagt så gjort, selvom der så ud til at være okay varmt udenfor alligevel.

På den anden side vidste jeg jo egentligt ikke hvad vi skulle såå...

Jeg trak for en sikkerhedsskyld en jakke ned fra knagen, trak den på, og gik udenfor, hvor Justins store bil holdte klar, helt proppet med ting og sager.

Okay hvor længe skulle vi lige være væk?

Og hvad skulle vi?

Hmm....

Justins skikkelse kom pludselig til syne i døren ind til huset. Han trådte ud på fortrappen, lukkede og låste døren bag sig, og gik så hen imod bilen.

Hurtigt satte han sig ind, og kiggede så alvorligt på mig.

"Stoler du på mig?" Spurgte han alvorligt.

Dumt spørgsmål, hvad fanden regnede han med? Ellers ville jeg ligesom nok ikke sidde her, vel?

Jeg nikkede oprigtigt.

"Så sid helt stille." Mumlede han, mens han trak et eller andet op fra lommen.

Præcist hvad det var, skal jeg ikke kunne fortælle dig.

Desuden sad jeg og spekulerede på hvorfor jeg skulle sidde stille.

Fuck.

Der sad sikkert en edderkop på mig!

Og er der noget jeg er bange for, så er det edderkopper!

Fuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuck.

Panikslagent kneb jeg øjnene sammen, og bad til at Justin ville skynde sig, så jeg slap for at sidde her og frygte for mit liv.

Okay, måske en smule overdrevent, MEN ALLIGEVEL!

Pludselig mærkede jeg noget over mine øjne, der fik mig til at hoppe forskrækket i sædet.

Hvad i hele hule høvlen da havde han gang i?!

Jeg åbnede munden for at sige noget, men hurtigt blev der lagt to fingre over den.

"Bare stol på mig, okay? Og ikke snyd!" Sagde han bestemt, bandt et knude på hvad end han havde taget om hovedet på mig.

"Nej nej..." Mumlede jeg, og lænede mig tilbage i sædet igen.

Det her skulle da nok blive.... Interressant.

________________________________________________________________________________________________

Jo jo, det er skam rigtigt nok!

Her fik i lige et nyt kapitel!

Kort, og uden så meget handling godt nok, men altså... Det er vel bedre end hvad i har fået det sidste lange stykke tid i guess? :D

Har fået lidt idéer igen, men vil ikke hænge mig op på hvornår der kommer mere! :)

Love ya all <3

- E xXx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...