Fighter (JB)

Sophia Fudge lever det skæve liv. Hun arbejder på et bordel, ikke fordi hun har lyst, men fordi hun skal. Hendes far tvinger hende til det, og aften på aften må hun bide i det sure æble, og tage den kølige maske på, når hun må tilfredsstille både unge og ældre mænds behov.
En dag kommer en ung fyr ind på bordellet, og han klinger straks godt med Sophia. Fyren kommer oftere og oftere for at besøge hende, men hvad Sophia ikke ved er, at den fyr der fra tid til anden faktisk redder hendes aften en smule, er den verdenskendte popstjerne Justin Bieber.
Da Justin har prøvet at få Sophia løsladt fra hendes job tilstrækkeligt mange gange uden held, beslutter han sig for at stikke af med Sophia under armen. Men er dette overhovedet muligt? Hvad siger offentligheden til at Justin lige pludselig er forsvundet fra jordens overflade? Og hvad sker der hvis Sophias far finder dem?

Movellaen er anbefalet til folk over 12 år, da der vil være intense scener, skældsord og et beskidt miljø.

32Likes
23Kommentarer
2285Visninger
AA

2. Kapitel 1: For the first time

"SOPHIA! Kom så ud fra det toilet!" Sagde min far hårdt, og hamrede endnu engang på døren. "Der er gæster der venter på dig!" Sagde han hårdt.

Aldrig om jeg ville gøre noget godt for ham. Hvorfor skulle jeg? Siden mor døde for 5 år siden, havde mit liv været et mareridt.

Jeg var blevet groft udnyttet af ikke bare fremmede, men selv af min egen far. Den frygt, og det svigt og tab jeg havde følt, havde forvandlet mig som person. 

Engang var jeg en glad pige. Jeg havde et fantastisk liv, en fantastisk familie, og en lys fremtid. Måske var det skæbnen. Måske havde jeg fået for meget lykke i mine første tolv år på denne jord, og så ville skæbnen og kamaen gå sammen imod mig. Måske havde jeg overskredet grænsen for hvor meget lykke en enkelt person måtte have. Måske. Men jeg kunne ikke svare på det. Det var der ingen der kunne. Fortid var fortid, og lige nu var jeg på arbejde.

Eller arbejde og arbejde. Kald det hvad du vil.

Hver eneste aften, kunne man finde mig på byens lokale bordel. Jeg var pyntegenstanden her. Den der skulle få mændene til at betale godt hos min far, der ejede dette sted. Og der var ingen grænser for hvor langt jeg skulle gå. Ja jeg sagde skulle. For jeg havde intet valg. Tilfredsstilte jeg ikke alle gæsternes behov, blev jeg låst inde på et værelse hele den næste aften, hvor alle kunne komme ind til mig og gøre helt som de lystede. 

Jeg havde kun prøvet det en enkelt gang, og jeg havde virkelig ikke lyst til at prøve det igen, for at sige det mildt. Men jeg kunne simpelthen ikke klare det mere. For for omkring ti minutter siden, havde jeg været en tur i høet med en gammel, ildelugtende og fed mand. Og det havde ikke været den mindste smule rart. Normalt skulle jeg blive hos de gæster der "ønskede lidt mere" hele natten igennem, men denne ene gang havde min far fået en smule medlidenhed med mig, og havde tilladt mig at gå. Men kun hvis jeg gik ned i baren og fik flere mænd til at bruge penge på mig. Jeg var gået derned, men straks efter, kom manden hen og begyndte at gøre tilnærmelser til mig igen, og jeg fik nok. Snoren sprang, og det hele blev for meget. Jeg havde sendt ham et smil, og søgt tilflugt på toilettet, hvor jeg lige nu sad og var ved at græde mine øjne ud af hovedet.

"Nej." Svarede jeg ham. "Sophia. Du ved hvad der kommer til at ske, hvis ikke du kommer ud lige på stedet!" Sagde han frustreret og vredt. 

Ja det var måske en smule dumt af mig ikke at gå derud, men jeg kunne ikke få min krop til at lystre mig. Min hjerne sagde at jeg skulle se at komme ud herfra så hurtigt som muligt, men min krop var låst fast i frygten for det der uden tvivl ville ske med den, hvis jeg gik derud igen. Og jeg lyttede til min krop denne gang.

"Pis." Mumlede han, og gik ud derfra. Jeg vidste at han ikke havde givet op, men at han ville tænke over en måde han kunne få mig ud på.

Jeg sukkede lettet, og nød et kort øjeblik stilheden. Eller. Altså nej der var ikke stille, for musikken fra klubben der befandt sig på den anden side af muren, var så høj, at man sagtens kunne høre den herude, selvom væggene skulle have været lydtætte. Af flere årsager. 

En dør blev åbnet, og derefter smækket i igen. Så lød der tre trin af sko med høje hæle, og så en kort og blid banket på den dør jeg gemte mig bag.

"Sophia er du derinde?" Spurgte en spinkel kvindestemme. Stemmen tilhørte Gabriella min bedste og eneste veninde. Jeg vidste godt at det var far der havde sendt hende for at få mig ud, og at jeg sikkert burde ignorere hende, men i samme øjeblik jeg hørte hendes stemme, åbnede jeg døren, og sprang ud i hendes åbne arme.

"Det tager jeg som et ja!" Sagde hun grinende. "Hvad skete der derinde?" Spurgte hun lidt efter.

Jeg forklarede hende alt hvad der var sket med den gamle gris, og brød så ud i gråd igen.

"Så-så skat. Det skal nok gå altsammen skal du se. Så snart vi har tjent penge nok, forlader vi dette sted, og kommer ALDRIG tilbage. Deal?" Sagde hun og kiggede mig seriøst i øjnene. "Deal." Snøftede jeg, og tørrede øjnene med bagsiden af hånden. 

Dette var noget vi efterhånden havde aftalt en del gange, men ikke rigtigt var nået længere med endnu. Dog var vi hundrede procent enige. Vi skulle ud af dette fængsel hurtigst muligt, koste hvad det koste ville.

"Kom smukke, nu ligger vi lige noget nyt makeup, og så er vi færdige og kan gå i seng igen om kort tid!" Sagde Gabriella med et smil, og trak mig med over til spejlet, hvor hun puttede en hel masse forskelligt makeup i hovedet på mig. Hun trak lidt ned i min yderst korte kjole, så den afslørede en smule mere af min kavalergang, og gav mig så et let klap i røven. 

"Nu er du vidst klar skat!" Sagde hun, og trak mig med hen til døren, hvor hun stoppede op et øjeblik, kiggede vurderende på mig et øjeblik, gav min hånd et klem og trak mig med igennem den åbne dør.

Bassen dunkede i jorden, og dansende kroppe fyldte hele mit udsyn. Jeg tog en dyb indånding, og blandede mig så i mængden. Jeg lod mit blik vandre rundt imellem parrene, i søgen efter en ensom fyr, af en eller anden slags.

Jeg skulle ikke lede længe. Få meter længere fremme, stod en ung fyr på omkring min egen alder nemlig. Han stod alene med en drink i hånden, og også han havde et vandrende blik. 

Det var perfekt.

Fyren var omkring min egen alder, så godt ud, og så heller ikke direkte fattig ud. Tvætimod faktisk. Okay det lyder måske lidt mærkeligt, men far havde lært mig altid at gå efter de mindre fattige fyre, da de kunne bruge flere penge, end de fattigere.

Jeg fiskede en lipgloss op af min bh, og smurte et lag på mine læber, og sendte så drengen et frækt smil. Han så det, og besvarede det med et skævt smil. Jeg gik selvsikkert hen imod ham, og svingede en smule med hofterne. Jeg havde brugt timer på at lære at gå sådan som jeg gik lige nu, og jeg kunne tydeligt se hvilken effekt min gang havde på fyren. Jeg nåede hen til ham, og sendte ham et flirtende smil.

"Skal vi danse?" Spurgte jeg og bed mig i underlæben. "Klart!" Sagde fyren og slikkede sig om munden. 

Jeg var rimelig overbevist om at jeg kunne sno denne dreng om min lillefinger. Han var et let bytte. Det var helt tydeligt, at han var helt væk i mig. Det var altså ikke for at lyde selvglad, men Gabriella der stod i den anden ende af det store dansegulv, himlede med øjnene af ham, som for at signalere at han var for let at narre. 

For det var jo det jeg var ude på. At narre ham. Narre ham til at bruge penge på mig, helst så mange som overhovedet muligt, så jeg kunne købe mig selv fri af det her forfærdelige arbejde.

Da vi havde danset i en halv times tid, lænte jeg mig ind imod mig, så man helt tydeligt kunne se min okay store kavalergang fra der hvor han stod. 

"Jeg er altså tørstig!" Klagede jeg med et udspekuleret smil plantet på læberne. Drengen fattede min hentydning, og trak mig med hen til baren, hvor han straks bestilte lige præcist den drink jeg ville have. Jeg tog selvfølgelig den dyreste, men det så overhovedte ikke ud til at genere ham. 

"Til den smukke dame." Sagde han med hans charmerende stemme, og gav manden bag disken pengene. 

Og jo. Selvfølgelig kendte jeg "manden bag disken" det var Chad, en dreng jeg havde kendt siden jeg var ganske lille, og som min far havde taget imod med åbne arme, da begge hans forældre døde i en forfærdelig bileksplotion. Chad havde været fjorten år gammel, og det var ganske få måneder efter min mors død, min far tog ham til sig. Han var nærmest min bror, men i starten kunne jeg ikke udstå ham. Jeg bebrejdede ham alt hvad der hændte mig, hvilket jeg godt er klar over nu, var forkert. Men imens han levede det fede liv, og fik alt hvad han pegede på, blev jeg selv misbrugt på det groveste, af ethvert hankønsvæsen i hele byen. 

Jeg havde lært at man ikke kunne stole på dem. Ikke nogen af dem. Overhovedet. Selv hvis man troede at man havde mødt en anderledes fyr for en gangs skyld, endte det ALTID med at de ville i bukserne på dig. Og jeg havde langt om længe fået nok. 

Det var også derfor jeg kunne klare mit arbejde så forholdsvis let som jeg kunne - jeg var "følelsesløs" omkring fyre. Jeg kunne godt skelne de pæne fra de mindre pæne jo, men jeg lagde aldrig følelser i mine "forhold" eller hvad du nu ville kalde dem. Men jeg nød at kunne se hvordan jeg kunne sno de fleste fyre omkring min lillefinger. Jeg kunne få dem til at gøre nøjagtigt hvad jeg ville have dem til. 

For det meste. For der var jo også undtagelserne, som med grisen jeg havde været sammen med tidligere. Jeg havde troet jeg vidste hvor jeg havde ham, og så var det endt så galt som det gjorde.

En kuldegysning røg igennem min krop, og drengen kiggede bekymret på mig. "Er du okay?" Spurgte han bekymret. "Ja, jeg fryser bare lidt. Skal vi ikke danse igen?" Spurgte jeg bedende, og drengen var hurtigt ude på gulvet igen.

Jeg blev siddende lidt, og betragtede ham. Han var køn - meget køn endda. Han havde smukt brunt hår, sat med voks, men alligevel uden at se helt forfærdeligt ud, han havde smukke brune øjne der nærmest blev flydende, når han som nu, kiggede flirtende på mig, og hans krop var smukt markeret af hans muskler, man tydeligt kunne ane, selv under alt det tøj han havde på. Hans stil var også rigtig god.

Han virkede i det hele taget perfekt, og havde jeg ikke været på arbejde, og havde jeg ikke lagt alt hvad der hed drenge/kærlighed bag mig, havde det helt sikkert været en fyr som ham jeg ville foretrække.

"Kommer du?" Spurgte han utålmodigt. "Ja!" Svarede jeg højt, for at overdøve den høje musik der fyldte mine øregange.

Timerne gik, drengen og jeg dansede og dansede, og jeg passede mit job ved at sørge for at han brugte rigeligt med penge, ikke kun på mig, men så sandeligt også på ham selv. 

Klokken var nu ved at nærme sig de tre, og drengen kiggede ned på mig med et stort smil plantet på læberne.

"Hør jeg er virkelig ked af det, men jeg tror snart at jeg bliver nødt til at vende hjem af." Sagde han, og første en lok af mit hår om bag mit øre igen. "Åh nej det må du ikke! Kan du ikke blive her lidt længere? Du skulle jo nødigt blive ensom!" Sagde jeg, og sendte ham et frækt blik.

Mon han ville forstå min hentydning?

Det virkede sådan, for lidt efter sagde han:" Hmm... Ja nu når jeg tænker over det, er min seng nok en smule for stor til en enkelt person. Vil du ikke med mig og hjælpe mig med at udfylde den?" Spurgte han, og slikkede sig kort om læberne.

Jeg mærkede lysten komme snigende, en lyst jeg ikke havde følt i meget, meget lang tid. Jeg glædede mig faktisk til at komme med denne dreng hjem, og det skræmte mig.

'FOKUSÉR SOPHIA! Han er en KUNDE! Hvad sker der for dig?!' Tankerne i min stakkels hjerne fór rundt imellem hinanden. 

Den havde ret. Han var en kunde - en sød kunde, men stadig en kunde!

Forhelvede da. Jeg havde jo ikke kendt gutten her i mere end hvad? Fire timer? Maks? 

Min krop var åbenbart ligeglad. Den reagerede på det den så, og lysten boblede rundt i mig.

"Klart, jeg henter lige mine ting!" Løj jeg. 

Jeg gik ud i bagværelset, og fandt min far siddende med hovedet over en stor bunke papirer.

"Der er min pige jo! Hvordan går det?" Spurgte han sukkersødt. Han kunne godt spare sig den store nar. "Jeg skrider. Tager med en fyr hjem, kommer igen engang i morgen." Fortalte jeg ham. "Fint. Godt min tøs. Husk nu på hvad dit arbejde går ud på en anden gang ikke? Husk at få så mange penge ud af ham som muligt skat." Sagde han med et klamt smil klistret på læberne. "Klart." Sagde jeg, og forsvandt ud af døren, for at finde min jakke.

Chad havde allerede fundet den til mig, og rakte mig den så snart jeg kom udenfor kontoret. "Pas på dig selv søs." Sagde han bekymret.

Chad var ikke så glad for mig arbejde. Han havde ligesom overtaget rollen som min storebror og beskytter, da han blev lukket ind i min verden dengang for snart tre år siden. Jeg husker tydeligt hvordan/hvorfor/hvornår han blev det, men den historie må i få på et andet tidspunkt!

"Skal jeg nok. Så du hvor han gik hen?" Spurgte jeg med et smil. "Ja han venter på dig ved udgangen." Svarede han, og forstod godt min hentydning.

Udenfor stod en stor klump piger og skreg op over et eller andet. Jeg anede ikke hvad de havde gang i, men drengen var ikke til at se nogle steder. Et stykke længere henne holdte en stor sort limosine klar, og en mand stod udenfor den, og vinkede mig hen.

"Denne vej den dame." Sagde manden, og førte mig ind i bilen.

Derinde sad drengen, med et stort smil plantet på læberne. "Jeg har savnet dig smukke." Sagde han, og slikkede sig om læberne igen.

Jeg bed mig genert i læben, og  kunne mærke en underlig følelse boble i maven på mig. Det var en totalt og komplet ukendt følelse, så jeg skubbede den fra mig. Tilgengæld trak jeg drengen tættere på mig, og plantede et kys på hans læber. 

Dette blev starten på en nat jeg sent vil glemme

________________________________________________________________________________Ja guys det var så det første kapitel! Håber i kunne lide det, og at i ikke syntes det gik for stærkt med Sophia og Justin.

Hvis du kunne lide hvad du læste, vil spørge om noget, eller bare vil komme med ris/ros, så kom endelig med en kommentar! Jeg ville blive rigtigt glad for en konstruktiv kommentar jeg kunne bruge til noget, hvis i kunne have lyst til det! :)

 

- E xXx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...