Elisabeth

Den 19-årige Elisabeth har valgt et helt andet liv. Om dagen virker hun normal og opføre sig som en hver anden og om natten lever hun et liv du overhovedet ikke kunne forestille dig.

Der kan være stødende inhold, så er du advaret!

2Likes
7Kommentarer
350Visninger

1. Kapitel 1.

Jeg tog forsigtigt kniven op af bæltet, han var bundet fast han kunne ikke flygte. Hans mund var tapet sammen, så ingen kunne høre hans sidste skrig. Jeg tog kniven og placerede forsigtigt kniv spidsen midt på hans brystkasse, panikken sprang ud i hans øjne, men det eneste han kunne gøre var at følge med i det hele i spejlet der hang over bordet han lå på. Jeg pressede forsigtigt den skarpe kniv ned og hans hud gav hurtigt efter. Blodet strømmede ud. Jeg havde set det så mange gange før at det ikke sagde mig det mindste, jeg lod bare kniven glide gennem hans hud og kød, indtil jeg nåede mellemgulvet. Blodet flød hurtigt ud og han var vidst ved at miste bevidstheden. Et stort lumsk smil bredte sig på mine læber. Jeg giver ham det sidste snit og hurtigt flyder alt blodet ud, han er død nu. Det er sikkert, han har måske 3-4 liter blod tilbage i kroppen, det kunne man umuligt overleve. Jeg tog fat om hans håndled og mærkede efter puls, nej han var stendød. Jeg tog frysetasken frem og tog med forsigtighed hans organer ud og lagde dem i køletasken. Den metalliske lugt af blod, hang tungt i luften. Men, igen jeg er vandt til det så det røre mig ikke. Efter jeg har tømt kroppen for alle brugelige organer, finder jeg en body-bag og får skrabet de sørgelige rester af den døde mand ned i den. Jeg lyner body-bag’ en og smider den op over min skulder. Varmen fra den døde krop kan mærkes over mit ene bryst, over min skulder og fortsætter til omkring midt på min ryg.  Jeg går over til et hjørne af det mørke lagerrum og smider liget oven i et par andre. Hver måned bliver de hentet og fragtet væk, heldigvis holder body-bag’ en på den klamme rådne stank.  Jeg tager køletasken i hånden og begynder roligt at gå ud af lagerrummet. Mørket var allerede faldet på udenfor, det var fint nok så kan folk ikke så let skabe en mistanke, hvis de ikke kan se noget. Jeg sætter køletasken om i bagrummet, min bil er kulsort og er ikke så let at få øje på. Jeg smækker bagerummet i, jeg trækker vejret dybt og kikker lidt rundt. De fleste ville nok få creeps ved at stå i en kulsort gyde, midt om natten. Jeg trækker kort på skulderne. Jeg  sætter mig ind i min bil og starter den. Den er næsten lydløs, men igen det er jo en fordel. Jeg træder på speederen og køre ud af gyden, nu skal jeg bare hjem. Det har været en hård dag, der har været så meget at ordne og jeg er rimelig sikker på jeg ikke har fået ordnet det hele. Efter 20 minutters er jeg hjemme, jeg parkere min bil i parkeringskælderen. Jeg stiger ud af bilen og låser den. Jeg tager elevatoren op, men det ville en hver nok gøre hvis de boede på 23 sal. Det tager næsten 3 minutter før jeg når toppen. Jeg træder ud af elevatoren, jeg er den eneste der bor på den her sal, det er skønt. Jeg træder ind i min lejlighed og smækker døren, jeg smider mig bare med det samme i min seng, andet orker jeg ikke. Mine øjne lukkes og før jeg selv ved af det sover jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...