Twelve months with you ღ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2012
  • Opdateret: 19 nov. 2012
  • Status: Færdig
Et uheld fører to teenagere sammen. Ja sådan lyder de klassiske historier altid. Men hvad hvis det egentligt netop var sådan en start, der førte Hope og Justin sammen? Et uheld, der i sin tid skulle ende med at være begyndelsen på et eventyr mellem den verdens kendte popstjerne Justin Bieber, og den canadiske almindelige pige, Hope. Et eventyr der hver måned bringer nyt med sig - dårligt såsomt godt. Kan de holde venskabet kørende, eller bringer fremtiden for mange dårlige ting med sig?

176Likes
133Kommentarer
8636Visninger
AA

6. Push me away in May

❤❤❤

“I’m sorry if I pushed you away.
I just want you to know I miss you, and I want you to stay.”
- All I Want Is You (Justin Bieber)

❤❤❤

Maj måned var en god måned for mig. Det gik op for mig, at mit liv var nogenlunde fuldendt. Det var først på nuværende tidspunkt, at jeg var begyndt at komme ovenpå igen siden mine forældres død. Selvom det havde taget hårdt på mig, havde jeg nu indset at jeg måtte lægge det bag mig. Jeg måtte huske alle de gode ting vi havde haft og lavet sammen, hvorpå de dårlige måtte lægges i glemmebogen. For hvorfor tænke tilbage på noget dårligt, når jeg alligevel ikke kunne lave om det?

”Hvad siger du til at vi to laver noget sammen i dag, sweetheart?” foreslog min moster, da hun havde samlet mig op efter skoleklokken havde ringet for sidste gang den dag.
Det tog mig ikke lang tid for at nikke ivrigt på hovedet. Normalt plejede kvalitets tiden mellem min moster og jeg, at være noget helt specielt.
Alligevel var det hyggeligt at bruge tid med hende – uanset hvad vi så lavede sammen.

”Hvad siger du så til at vi tager en tur ned i supermarkedet og handler ind til din livret? Det kan vi så lave i aften, efter at vi har set en hel masse film. Kunne det ikke være en hyggelig dag i selskab med din moster?” Igen nikkede jeg. Det jeg elskede ved Jennifer, min moster, var at hun på ingen måde prøvede på at overtage sin søsters plads. Hun prøvede ikke på at være stand-in for min mor, men prøvede nærmere på at være en nær og tæt veninde for mig.
Min mobil ringede lidt efter, hvilket fik mig til at fare sammen af ren forskrækkelse. Jeg kiggede undskyldende over på min moster, som bare nikkede smilende: ”Tag du den bare,” var hendes svar.
Hurtigt fiskede jeg mobilen op af lommen og besvarede derefter opkaldet.

”Hej,” sagde jeg kort.

”Hej,” kunne jeg høre Justin sige i den anden ende af røret. En stemme som fik mig til at smile stort.

Det var et stykke tid siden vi sidst havde snakket sammen. I godt og vel to uger havde vi ikke haft kontakt med hinanden, af diverse årsager.

”Hvad ringede du for at fortælle mig?” spurgte jeg lidt efter ind til, da han ikke havde startet en samtale med mig endnu, hvilket han altid plejede at gøre som noget af det første hver gang han ringede. Der var igen stille i lidt tid. ”Jeg er nødt til at aflyse vores aftale her senere på ugen. Der er kommet noget i vejen,” fik han så indrømme til sidst. Han lød sørgmodig da han fortalte mig det.

”Hvis du har noget der er kommet i vejen for vores aftale Justin, så kan jeg vel ikke holde dig fra at gøre det. Det hører jo til dit job, ik’?” Egentligt gik det mig ikke yderligt på, at han aflyste.
Selvfølgelig havde jeg glædet mig til at se og være sammen med ham igen, men hvis han nu havde et andet ærinde han skulle, kunne jeg ikke stå i vejen for det. Han skulle garanteret i studiet for at indspille en ny sang, inden han snart ville rejse ud på endnu en ny verdensturné.
Siden jeg vidste hvor meget musikken betød for ham, måtte jeg bare erkende at der ville gå længere tid inden vi igen kunne mødes.

”Men jeg er ked af, at jeg må aflyse. Nu er det jo ved at være lang tid siden jeg sidst har set dit søde smil,” konstaterede han, hvilket fik mig til at kigge ned i mit skød. Jeg rødmede kort.

”I lige måde,” var det eneste jeg havde at sige til ham. Dog fortsatte jeg hurtigt: ”men skal vi så ikke finde en anden dag? Måske i næste weekend? Hvis du altså ikke befinder dig et sted langt væk herfra.”
Bare han ville være med på idéen om at ses så hurtigt som muligt. Jeg havde brug for at se ham snart, da jeg savnede ham mere end noget andet. Han var trods alt gået hen og blevet min første, og forhåbentligt sidste, bedste ven. Kort rømmede han sig i telefonen. Noget som gjorde mig underligt nervøs.

”Det passer heller ikke så godt ind i programmet, Hope. Jeg har som sagt en del jeg skal have ordnet,” blev så hans svar på mit spørgsmål. Et svar som fik mig til at sukke opgivende.
Hvad var det lige han havde gang i? Han plejede ellers altid at virke så interesseret i at være samen med mig, så hvad var problemet på nuværende tidspunkt? Hvis han ikke gad, at bruge sin tid på mig, kunne han da bare fortælle mig det i stedet for at lyve. Den sidste mulighed ville han alligevel ikke komme langt med.
Hellere fortælle sandheden, end leve livet på en løgn.

”Det er fint, Justin. Jeg forstår,” endte jeg med at svare. Derefter valgte jeg at lægge på, så jeg derfor ikke ville få flere afslag af Justin, end de to jeg allerede havde fået på ganske få minutter.
Min moster kiggede bekymrende på mig, da jeg efterfølgende smed mig tilbage i sædet.
Mobilen havde jeg smidt ned i bunden af bilen af ren arrigskab.

”Hvad er der galt, søde?” sagde hendes sukkersøde stemme så ved min side. Jeg kiggede over på hende og mødte et mindre forpint ansigtsudtryk. Hun havde det dårligt på mine vegne. Det var tydeligt at se.

”Har du nogensinde følt at en person skubber dig længere og længere ud af sit liv som dagene går?”
Min forrige sætning var nok mere end hentydning end et spørgsmål. For sådan følte jeg det på nuværende tidspunkt. Det var som om, at Justin prøvede på at undgå alle de aftaler vi havde. Det var som om, at han prøvede på at undgå mig. Som ville han ikke længere være en del af mit liv.

”Er det sådan du har det med Justin?” Jeg nikkede. Hun fortsatte hurtigt: ”jeg ved han holder af dig. Måske har han bare så meget om ørene her for tiden? Du skal tænke på at Justin er en verdenskendt teenager, der måske ikke altid er så god til at fordele sin fritid. Men én ting er jeg dog sikker på; Han prøver ikke på at skubbe dig væk. Det er han for barmhjertig til overhovedet at tænke på.” Selvom hun blot prøvede på at hjælpe mig, hjalp hendes ord mig ikke det mindste. Hvis hun dog bare havde vidst hvad han havde sagt i telefonen. Hvis hun dog bare havde vidst hvor ligeglad han lød, så havde hun måske set helt anderledes på tingene.

Men var Justin overhovedet ude på at skubbe mig ud af sit liv?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...