Twelve months with you ღ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2012
  • Opdateret: 19 nov. 2012
  • Status: Færdig
Et uheld fører to teenagere sammen. Ja sådan lyder de klassiske historier altid. Men hvad hvis det egentligt netop var sådan en start, der førte Hope og Justin sammen?
Et uheld, der i sin tid skulle ende med at være begyndelsen på et eventyr mellem den verdens kendte popstjerne Justin Bieber, og den canadiske almindelige pige, Hope.
Et eventyr der hver måned bringer nyt med sig - dårligt såsomt godt.
Kan de holde venskabet kørende, eller bringer fremtiden for mange dårlige ting med sig?

176Likes
133Kommentarer
8755Visninger
AA

13. Love me in December

 

❤❤❤

 “A minute with you is worth more
than a thousand days without your love.”
- Love Me (Justin Bieber)

❤❤❤

December … December … December. Ja julemåneden var allerede i fuld gang.

”Er du ved at være klar til at pakke dine gaver ud?” sagde min moster, da vi allerede var godt i gang med at studere de mange gaver, som lå så godt placeret under det smukke, pyntede juletræ.
Denne specielle dag – den 25. december, skulle jeg kun bruge i selvskab med hende, hvilket var noget der gjorde mig glad. Efter at hun var kommet sig helt over den tidligere ulykke, og derved også var kommet hjem fra min mormor og morfar, havde jeg nydt at være i hendes selvskab. Ikke at jeg ikke nød det før, dog var der noget specielt – noget nyt over det forhold vi havde fået til hinanden efterfølgende.

Jeg nikkede lidt efter som et svar, på det spørgsmål jeg tidligere havde fået stillet.
”Derfor syntes jeg også at du skal starte med at åbne en gave,” startede jeg ud derefter, og fandt hurtigt en af de pakker fra mig.
Min moster trak kort på smilebåndet, og begyndte så at pakke gaven op.
Lidt efter holdt hun en smart trøje op foran sig. En trøje med et print på af Times Square, og egentligt syntes jeg selv at den var super fed.

”Tak minpige,” kom det lidt efter fra hende, hvorefter hun knugede mig ind til sig. ”Men nu håber jeg ikke, at du har brugt alt for mange penge på julegaver til mig,” fortsatte hun.
Jeg grinte kort af hendes ord. Hun ville aldrig have at jeg brugte mange penge på hende, også selvom hun var det tætteste familiemedlem jeg havde.

”Så er det godt det er noget jeg selv bestemmer,” svarede jeg flabet med en barnlig stemme, som skulle hun ikke tro hun kunne bestemme over mig.
Dog endte jeg bare med at blive puffet blidt i siden, hvorefter hun så valgte at lede efter en gave til mig.

”Måske syntes du ikke denne gave ser specielt interessant ud, men tro mig – når du først ved hvilke hemmeligheder den gemmer på… Ja så er jeg sikker på, at din jul er reddet.”
Mens min moster snakkede, rakte hun mig en lyserød konvolut, der mest af alt lignede at indeholde en gavecheck eller noget i den retning. Måske kunne det også være flybilletter? Som kunne transportere mig et sted hen – måske i selvskab med Caitlin eller Justin?
Dog måtte jeg smide alle spekulationerne væk, for at åbne hendes gave.

Efter at have åbnet den, trak jeg et stykke foldet papir ud af konvolutten. Undrende kiggede jeg igen over på hende, og sendte hende et spørgende blik. ”Fold det ud, og kig nu godt på det.”
Selvfølgelig adlød jeg hurtigt. En masse tekst stod skrevet i noget der lignede et brev…

 

Sødeste Hope.

Merry Christmas!
Jeg håber at vi to får en hyggelig jul i hinandens selvskab.
Min julegave til dig i år er måske ikke helt så dyr som det andre teenagere på din alder vil få, dog er jeg sikker på at du vil værdsætte den mindst lige så meget.

Din gave befinder sig på dit værelse, så hvorfor ikke lukke dette brev sammen, og sætte kurs mod din julegave?

Husk på en ting – Jeg elsker dig.

Knus din moster, Jennifer.

 

Uden stadig at vide hvad gaven var, smed jeg brevet fra mig, og krammede derefter min elskede moster.
”Bare tag dig god tid,” nåede hun lige at råbe efter mig, inden jeg allerede havde forladt stuen, for at spurte mod værelset.
Forsigtigt tog jeg fat i dørhåndtaget og trådte ind, da jeg havde nået min endestation. Mit blik landede på sengen, hvor der ikke var nogen gave. Derefter spejdede jeg rundt langs alle væggene. Heller ikke her var der noget at finde. Mens jeg sukkede, smed jeg mig ned i sengen. Den lilla kjole jeg havde taget på til dagens anledning, foldede jeg stille ud, så den ikke endte med at blive krøllet. Måske havde hun bare prøvet på at drille mig, hvorpå dette med en gave på værelset var en joke. Det kunne lige ligne min moster.
Situationen fik mig til at smile, hvorefter jeg besluttede mig for at lukke øjnene i.

Det skulle dog vise sig, at jeg ikke fik lov til at være alene i specielt lang tid. En guitar begyndte at spille, hvilket fik mig til at slå øjnene op. Hvornår havde min moster lært at spille på sådan et instrument? Alligevel blev jeg lidt i tvivl da en stemme også begyndte at synge.

 

”There’s no way that I could share you.
That would break my heart to pieces.”

 

Det tog mig ikke lang tid for at indse hvad min gave var. Med et ægte og stort smil, vendte jeg mig om mod døren, som førte ind til mit værelse. Netop som jeg havde troet, kom han ind på værelset med en guitar i favnen, mens han sang stille for mig.

 

If I could just die in your arms
I wouldn't mind
Cause every time you touch me
I just die in your arms
Oooh, it feels so right
So baby baby please don't stop girl

Ooh, baby I know loving you ain't easy
But it sure is worth a try

Ooh, if there is a reason to call me a fool
Cause I love too hard
Are there any rules baby
This is the last time
And baby teach me to behave
Just tell me what I gotta do
Just to stay right next to you.”

 

Efter hans sidste sætning, stoppede han både med at spille og synge. Mens han havde sunget, havde jeg rejst mig fra sengen, så på nuværende tidspunkt stod vi helt tæt op af hinanden.

Justin,” hviskede jeg. Mere kunne jeg ikke få mig selv til at sige. Aldrig havde han sunget, hvor jeg nærmest vidste at sangen var dedikeret til mig. Ikke før denne dag.

Hope,” sagde han så i samme toneleje som jeg før havde gjort. 

”Jeg har savnet dig,” kom vi begge to til at sige i munden på hinanden efterfølgende. Noget som fik smilet frem på vores læber.

”Men hvorfor er du her?” Et spørgsmål som dette blev jeg nødt til at stille ham. For hvad fik ham egentligt til at være her i dag? Siden det var jul, et af årets højdepunkter, burde han så ikke, at tilbringe tid sammen med Pattie, eller sågar sammen med sin far, Erin og sine to søskende i Canada?

”Jennifer og jeg valgte at vi ville give dig en unik julegave i fællesskab, så derfor kom jeg.” Så selvglad som han til tider var, så valgte han at fyre sådan en sætning af. Hurtigt puffede jeg ham i siden.
Dog havde jeg intet imod at han på nuværende tidspunkt var ved min side. Måske var dagen i dag det rette tidspunkt, at forklare ham hvordan jeg havde det.  Måske var det tid til at fortælle ham, hvilke følelser jeg havde for ham.

”Men udover dette, så kom jeg for at give dig min julegave, og også for at fortælle dig noget,” fortsatte han, og trådte så et skridt væk fra mig. Guitaren fik han stillet op af muren, hvorefter han trak en lille æske ud af lommen på den grå vest han havde på. En vest han havde udenpå en hvid skjorte, med matchende blå denim bukser og et par lilla Supra sko. Et par sko som egentligt matchede min kjole ret godt.

”Til dig fra mig.” Og med de ord rakte han mig æsken, hvorefter jeg stille åbnede den.
Inden i lå den smukkede guldkæde med et smukt hjerte som vedhæng.
Uden at sige noget som tak, sprang jeg nærmest i favnen på ham, mens jeg lod mine læber ramme hans kind. Et grin undslap hans læber, inden han så valgte at kysse mig i panden.

”Vil du give mig den på?” fik jeg fremstammet efter krammet.
Han nikkede stille, tog den så ud af æsken og gik så om bag mig. Forsigtigt lagde han den om min hals, og lukkede den. Håret tog han derefter ud over kæden, og kyssede mig så i baghovedet. Selvom halskæden var umådelig smuk, forstod jeg stadig ikke andledningen til at give mig en så dyr og unik gave.

”Hvordan kan det være, at du giver mig sådan en dyr og værdifuld gave, Justin?”

”Jeg fortalte dig jo tidligere, at jeg havde noget at fortælle dig. Noget som på en måde er forbundet med halskæden.” Han hviskede ordene så tæt på mit øre, at kuldegysningerne begyndte at strømme gennem min krop. Min ene hånd røg hurtigt op til hjertevedhænget, hvorefter jeg hårdt lagde en hånd om det.

My heart is divided into two. Outside if for everyone. But, inside, my love, is just for you.” Igen valgte han at hviske det så stille til mig. Som var det kun mig der måtte høre hvad han havde at sige.
Mit hjerte begyndte at banke hurtigere, så snart ordene forlod hans mund. Var det derfor han havde givet mig en halskæde med et hjerte som vedhæng? Så jeg vidste, at jeg ejede hans hjerte?
Hans hånd tog blidt fast i min, som havde et greb i guldhjertet.
Tårerne havde stille formet sig i mine øjenkroge, hvilket jeg ikke havde lagt mærke til før de lydløst løb ned af mine kinder. Aldrig havde jeg troet, at Justin skulle sige noget så smukt til mig.
Det måtte vel betyde at han følte det samme for mig, som jeg følte for ham.

Hans læber lagde sig blidt mod mine, stadig mens vores hænder var smedet sammen.
Forsigtigt kyssede jeg med, og vi lod det udvikle sig til et romantisk og intenst kys. Noget som fik sommerfuglene frem i maven på mig. Det stod nu klart for mig, at jeg var mere end bare forelsket i min bedste ven.

”I Hope this can make you smile,” sagde han så efter kysset, men stoppede dog inden han skulle til at sige mere. At han brugte mit navn som et ord i hans sætning, fik mine kinder til at blusse op.

”I Love You.” kom det så stille fra ham. Farven skød så også op i hans kinder. At han udtrykte sine følelser for mig, ved først at være poetisk, for derefter at sige så mange romantiske og søde ting i streg, var noget der fik lykken til at boble op i mig. Han elskede mig.

”I love you, too,” hviskede jeg tilbage, inden jeg så igen lod mine læber smede sig sammen med hans.

❤❤❤

Fra den dag fortsatte vi vores venskab, ved at tage det næste skridt videre som kærester.
For når alt kom til alt, var Justin noget af det bedste i mit liv,
og det havde han fået mig til at indse på blot 12 måneder.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...