Twelve months with you ღ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2012
  • Opdateret: 19 nov. 2012
  • Status: Færdig
Et uheld fører to teenagere sammen. Ja sådan lyder de klassiske historier altid. Men hvad hvis det egentligt netop var sådan en start, der førte Hope og Justin sammen?
Et uheld, der i sin tid skulle ende med at være begyndelsen på et eventyr mellem den verdens kendte popstjerne Justin Bieber, og den canadiske almindelige pige, Hope.
Et eventyr der hver måned bringer nyt med sig - dårligt såsomt godt.
Kan de holde venskabet kørende, eller bringer fremtiden for mange dårlige ting med sig?

176Likes
133Kommentarer
8653Visninger
AA

4. Get to know me in March

❤❤❤

 “There’s a dream in my soul, a fire that’s deep inside me.
There’s a me no one knows. Waiting to be set free.”
- Born To Be Somebody (Justin Bieber)

❤❤❤

Marts strøg af sted med hundredeogfirs kilometer i timen. Mit humør var begyndt at blive bedre. Det samme var min selvtillid. Justin og jeg havde kun tilbragt få timer sammen, så hvor meget venskab vi havde fået opbygget, var vel svært at sætte ord på.
Alligevel havde vi aftalt at bruge tid sammen senere på dagen. Faktisk ville han sikkert banke på hoveddøren om små ti minutter, hvis jeg ikke tog meget fejl. Altid var han der til tiden, hvis ikke et par minutter før.

”Moster, er det sådan at du måske kan lave aftensmad til en ekstra person i dag? Justin kommer herhen, og hvis jeg ikke tager meget fejl så bliver han til spisning,” råbte jeg ned til min moster, da jeg var ved at lægge hånd på de sidste detaljer i mit outfit.

”Han er altid velkommen,” var min mosters svar. Hun elskede Justin. Simpelthen. De få gange jeg havde tilbragt tid med Justin, havde hun altid snakket løs om ham aftenen eller morgenen efter. Det var ved at være en fast rutine fra hendes side.
Men jeg måtte dog også give hende i ret i sidste ende – Justin var en meget vellidt dreng. Han var barmhjertig og så fandens flink.
Måske ulykken ude på søen, jeg tidligere havde været ude for, havde fået skaffet mig en ny ven. En ven der skulle vise sig at blive den bedste af dem alle.

 

¸.•♥•.¸¸.•♥•♥•.¸¸.•♥•.¸

 

”Fortæl mig lidt om dig selv. Hvordan du er vokset op? Hvad hedder dine forældre? Er du enebarn og så videre,” kom det fra Justin, der desperat prøvede på at få en hel livshistorie ud af mig.
Vi havde nu slået os ned oppe på mit værelse i min trekvartseng, efter en god omgang hjemmelavet spaghetti bolognese i selskab med min moster. Min moster valgte så at rydde op efter maden, mens Justin og jeg valgte at tilbringe lidt tid på egen hånd.

”Jo ser du,” sagde jeg tøvende, da jeg egentligt ikke havde den helt store trang til at fortælle om min fortid.
Alt jeg havde oplevet gennem mit liv var – smerte og atter smerte.

”Jeg er vokset sammen med mine forældre i dette hjem. De lever dog ikke længere, hvilket betyder at jeg nu bor ved min moster, som du jo har mødt et par gange efterhånden.”
Derefter tog jeg mig selv i at kigge ned på mine hænder, der lå på mit skød. Mine forældre var altid en svaghed ved mig. En svaghed der altid kunne få minderne frem i mig. Både gode, men også dårlige.

”Så dine forældre er … døde?” Jeg nikkede kort til hans spørgsmål.

”Dem begge?” blev han ved, som kunne han ikke se at emnet var følsomt for mig, og at hvert spørgsmål han stillede omkring dem, ramte mig hårdt psykisk. Alligevel endte jeg med at nikke for anden gang.
Først der gik det så op for ham, at jeg egentligt sad og smågræd.
Da den første tåre løb ned af min kind, helt uskyldigt, gik det dog også først op for mig.
Justin tog forsigtigt sin ene pegefinger og fjernede blidt mine tårer, mens han derefter svang sine arme om mig, for at knuge mig tæt ind til sig. Han nussede kærligt min arm, hvilket fik mig til at slappe af.

Sådan sad vi i et godt stykke tid, indtil jeg spurgte ham ind til hans liv. Siden han nu havde fået de vigtigste oplysninger af vide om mit liv, så ville det også være dejligt med et lille indblik i hans liv.

”Faktisk er jeg ikke en helt normal dreng. Eller jo det er jeg vel, men udover at være en nu attenårig dreng, så har jeg også en interessant hobby, som jeg egentligt bruger hele min fritid på.
Jeg er en kendt sanger, verdenskendt endda. Det betyder jo også at jeg så kan lide at synge.
Sidste år rejste jeg verden rundt med mit crew og lavede mere end halvfjers shows.”
Mens han fortalte, var det som om at tusinde lys tændtes i hans øjne. Det var tydeligt at se hvor meget kan elskede sit såkaldte ”job.” Alligevel kom det med at han var verdenskendt, rimelig bag på mig.
Godt nok havde vi ikke snakket om sådanne personlige før nu, men hvordan kunne jeg have undgået at høre noget om ham i diverse nyheder?  

”Siden du ikke siger noget, formoder jeg at du ikke just kendte til mig inden vi begyndte at snakke om det?” sagde han, som var han glad for at stjernetitlen var lidt ukendt for mig. Måske ville han bare gerne have mig til at se på ham som en normal dreng.
Jeg rystede kort på hovedet, hvorefter jeg så svarede: ”Egentligt havde jeg aldrig hørt om dig før. Hvordan det kan være muligt, kan jeg ikke svare på. Men fortæl mig noget om dit liv inden du blev kendt. Du ved – ikke ”starstuff”. Ja bare generelle ting om dig selv.”

”Mit navn er Justin Drew Bieber. Jeg er atten år og har fødselsdag den 1. marts. Mine forældre er ikke sammen, da de gik fra hinanden da jeg var ganske lille, dog er de gode venner den dag i dag.
Min far har fundet en ny kone – Erin, hvorfra jeg så har en lillesøster, Jazmyn, og en lillebror, Jaxon.”
Han holdt en kort pause, men fortsatte så:

”Derudover kan jeg som sagt godt lide at synge. Hver dag er som en drøm for mig. Mine fans rundt omkring i verden er med til lade mig udleve min drøm, hvilket jeg aldrig nogensinde vil kunne takke dem nok for.” Interessant og fuldt optaget af hans livshistorie, fulgte jeg med lutter øre, med i hans livshistorie. Hans liv lød til at være noget alle ønskede sig.
Selvfølgelig ville det være hårdt til tider, men at kunne udleve sin drøm hver eneste dag, måtte være noget helt specielt.

Justin lærte mig den dag at se helt anderledes på livet end jeg før havde gjort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...