Twelve months with you ღ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2012
  • Opdateret: 19 nov. 2012
  • Status: Færdig
Et uheld fører to teenagere sammen. Ja sådan lyder de klassiske historier altid. Men hvad hvis det egentligt netop var sådan en start, der førte Hope og Justin sammen?
Et uheld, der i sin tid skulle ende med at være begyndelsen på et eventyr mellem den verdens kendte popstjerne Justin Bieber, og den canadiske almindelige pige, Hope.
Et eventyr der hver måned bringer nyt med sig - dårligt såsomt godt.
Kan de holde venskabet kørende, eller bringer fremtiden for mange dårlige ting med sig?

176Likes
133Kommentarer
8752Visninger
AA

8. Forget me in July

 

❤❤❤

“There’s nothing else that I want this year,
More than just to have you here.”
- Home This Christmas (Justin Bieber feat The Band Perry)

❤❤❤

Juli skulle vise sig at være årets anden værste måned – hvert fald hvis det stod til mig.
Mine hverdage kørte ikke længere som de normalt plejede at gøre. I skolen, inden vores sommerferie, lukkede jeg mig selv inde på toilettet, for kun at gå ud når jeg skulle til time.
Min moster var jeg også ved at skubbe så langt væk fra mig, at hun til sidst ikke ville kunne hjælpe mig med mine problemer. Alt dette skyldtes én ting – Justin og jeg havde ikke specielt megen kontakt mere.

 

¸.•♥•.¸¸.•♥•♥•.¸¸.•♥•.¸

 

Dagens spisefrikvarter var nu startet, og jeg sad igen placeret på det andet pigetoilet længst væk fra døren.
Min mosters madpakke havde jeg i hænderne, og juicen jeg selv havde taget med, stod lænet op af min jakke. Sådan plejede jeg at tilbringe min middagspause, hvilket havde stået på i godt og vel halvanden uge.
Ikke just noget jeg var stolt af, men siden jeg ikke kunne finde mod til at snakke med nogle af mine veninder om mine problemer, så jeg denne mulighed med at spise på toilettet i fred og ro, som den mest oplagte af dem alle. Her kunne ingen forstyrre mig i at græde ud og lade tankerne på frit spil – Og dog.

Hope. Jeg ved du er inde på ét af disse toilettet, så du kan lige så godt fortælle mig hvor, så jeg ikke bliver nødt til at gennemtjekke dem alle.” En af mine nærmeste veninders stemme kunne høres et sted på pigetoilettet.
Hvis jeg ikke tog meget fejl, så prøvede hun på at komme i kontakt med mig.

”Lad mig være,” måtte jeg så sige, for at give hende en klar besked om, at jeg under ingen omstændigheder manglede hjælp. Hurtigt tog jeg en tår af min æblejuice, og ventede mest af alt på, at min veninde igen ville forlade dette område og gå ned til de andre i kantinen.

”Åben nu bare op for den toiletboks, så jeg kan komme ind til dig. Du ved jeg bare vil hjælpe dig.” Hvad var det hun ikke forstod i ”lad mig være” – delen?
Men måske havde hun ret. Måske havde jeg brug for hjælp. Så siden hun var min tætteste veninde, udover min moster, endte jeg med at låse op.
Noget langt krøllet hår, lidt i stil med mit, kom til syne foran mig.

”Åh Hope!” sagde Caitlin og krammede mig venskabeligt efter at have stillet min frokost fra mig.
Hun var tydeligvis bekymret for mig, da synet hun mødte af mig, var forfærdeligt.
Jeg havde sikkert rander under øjnene, og helt røde kinder.

”Hvis jeg ikke tager meget fejl, så vil jeg tro at det har noget med Justin at gøre. Har jeg ret?”
Hendes arme var stadig om mig, som beskyttede hun mig mod alle de sorger jeg bøvlede med.
Forsigtigt nikkede jeg på hovedet. Siden Caitlin også var en af Justins bedste veninder, som jeg selv,
så fortjente hun at få sandheden som den var. Intet skulle skjules overfor hende.

”Hvorfor er det altid mig som skal kontakte ham hvis dette her venskab skal fungere?” fik jeg fremstammet mens tårerne fossede ned af mine kinder som ville de aldrig stoppe igen.
Blidt kørte hun gentagne gange sin hånd over mit hår, for at berolige mig.

”Du ved at Justin har travlt med musikken og alt det, så du er vel bare nødt til at indse at tid måske ikke er hvad han har mest af.” Hun stoppede for en kort stund, men valgte så at fortsætte med at forklare:

”Uanset om Justin ikke kontakter dig så meget mere, søde, så ved jeg at han stadig holder ufatteligt meget af dig. Hvorfor skulle han dog også bare smide alt det væk, i to har sammen? Jeg mener – det er ikke meningen at kontakten mellem et hold venner som jer, sådan bare lige pludseligt skal afsluttes og stoppes, på grund af en eller anden tour.”
Caitlins ord fik mine vejrtrækninger til at blive normale og rolige igen. Hun forstod altid at forklare ting på en forstående og behagelig måde, som altid kunne få de positive tanker frem i en. Ja selv når man var så ked af det, som jeg selv var på nuværende tidspunkt, så kunne hun alligevel få en til at smile.

”Jeg vil bare ikke være den som holder venskabet ved lige. Hvis han virkelig ønsker at forblive en af mine bedste venner, så syntes jeg også at han burde kæmpe for det. Selvfølgelig har han musikken at se til, samt alle de millioner af fans han har verden over – men fritid er vel også noget han har.
Et kort telefon opkald, eller såmænd bare en sms er alt jeg beder om. Ikke andet end de få sølle ting,” hviskede jeg med hovedet begravet i min venindes skulder. At hun ville bruge sin middagspause i en toiletboks med en grædende veninde knugende ind til sig, fik mig til at holde mere af hende end jeg allerede gjorde i forvejen. Det at hun altid støttede mig, uanset hvad, var noget jeg virkelig værdsatte.

”Giv ham lidt tid, søde. Måske ved han ikke hvad han skal skrive eller sige, da han måske føler at du fortjener bedre. Sådan har Justin altid været. Han mener aldrig at han kan give nok tilbage til de folk, som han virkelig holder af. De fortjener bedre, plejer han altid at sige,” forklarede hun så. Noget som fik lidt flere brikker til at gå op i sidste ende.
Siden Caitlin havde været venner med Justin i mange år, vidste jeg også hvor godt hun kendte ham efterhånden. Så godt at de trods at have været kærester engang i de tidlige teenageår, stadig var ufatteligt tætte venner den dag i dag. Men det viste også bare at Justin samt Caitlin, begge var nogle fantastiske personer, man ikke ligefrem skulle give slip på. De var begge unikke og noget helt specielt.

Men hvad der end skete, endte Justin og jeg alligevel med at skride længere og længere fra hinanden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...