A Love-Hate Relationship (One Direction - Harry Styles)

De fleste kender Harry Styles. Smilehuller, krøller, en ægte ladies man. Men da han møder Hailey, som ikke helt ved, hvem han er, bliver han måde chokeret og tiltrukket af det. Hun finder dog ham mest af alt irriterende, så han er nødt til at gøre alt, hvad han kan for at få hende til at ændre mening. Vil det være nok til at få Hailey til at se, at det ikke er uden grund, at Harry er en af Englands mest eftertragtede fyre? Eller vil Harry give op og finde en anden pige, som rent faktisk er interesseret?

I denne historie kan der forekomme stødende ord og scener. Læsning foregår derfor på eget ansvar.

- Konstruktiv kritik modtages gerne :-)


6Likes
7Kommentarer
1285Visninger
AA

3. Kapitel Tre

 

Haileys synsvinkel:

 

"Ork, hvorfor lader de deres fans vente så længe?" Spurgte jeg vredt efter at have set på mit ur, at det allerede var et kvarter siden, One Direction skulle være kommet på scenen. Det virkede dog ikke til, at der var nogen, der hørte mig. Jade havde travlt med at tage billeder, imens Jessica var optaget af at skubbe til en pige ved siden af hende, fordi hun blev ved med at forsøge at mase sig ind. Jeg selv ville hellere end gerne stå længere bagi, for de skrigende piger bag mig blev ved med at skubbe mig op af hegnet i håb om at komme tættere på scenen. Det var bestemt ikke den første koncert, jeg havde været til, men jeg havde aldrig før oplevet så megen kaos, skubben og skrig.

 

Lige pludselig så jeg noget orange blive kastet op på scenen. Jeg lænede mig frem for at se, hvad det var og blev meget overrasket - en gulerod. Hvad fanden? "Kan det passe, at jeg lige har set en gulerod blive kastet op på scenen?" Spurgte jeg Jessica efter at have prikket hende adskillige gange på skulderen for at få hendes opmærksomhed.

 

"Jeg forklarer senere," svarede hun og lavede en afvigende håndbevægelse. Suk. Det her blev da også mere og mere mærkeligt. Gulerødder på scenen, skilte, hvor der stod underlige ting såsom "vas happenin," "Nando's," o.s.v. Det gav jo ikke nogen mening. Jeg fortrød nu for alvor at være gået med til dette og længedes allerede hjem i min dejlige seng, sidde foran fjernsynet og se åndssvage tv - serier. 

 

Lige pludselig tændte lyset på scenen. Alle pigerne omkring mig begyndte at skrige, imens jeg rullede med øjnene og sukkede højlydt. Jade kiggede på mig og grinede. Selvom hun var en hardcore One Direction fan, forstod hun udmærket min frustration. Hun var under normale omstændigheder en meget rolig type, der ikke brød sig om, at tingene blev alt for vilde. Jessica var lige omvendt. Hun var den højtråbende og overgearet type, der kunne slippe afsted med selv den mest upassende kommentar. Vi var egentlig en mærkelig vennegruppe, for vi var alle tre så forskellige. Jade var den kreative, Jessica var den vilde, og jeg.. Jeg var nok den lidt oprørske type, der hadede at gøre og mene det samme som alle andre. Men på trods af vores forskelligheder, var der ikke nogen, jeg hellere ville være sammen med end de to - og Katie. Heldige Katie, som lige nu lå hjemme i sin seng. Det var helt ironisk at tænke på, hvor gerne vi begge ville være der, hvor den anden var. 

 

"Det er nu, det er nu," skreg Jessica, da lyset oppe på scenen begyndte at blinke. Kort tid efter begyndte bandet også at spille, og bag scenetæppet kom fem fyre frem. Energien var tydelig at se i deres kropssprog, og stemningen blandt publikum var helt ekstrem. Jeg så forfærdet til, hvordan nogle piger brød ud i gråd. En af drengene på scenen gik mere fremad end de andre og begyndte at synge. Jeg kunne hurtigt genkende ham som den flotte dreng - Liam. Selvom jeg ikke var meget for at indrømme det, var jeg nødt til at erkende, at han så endnu bedre ud i virkeligheden. Han var virkelig lækker. Den anden dreng med det lyse hår, der også havde været på billedet, gik nu også frem og sang. 

 

"Det er Niall," skreg Jade og forsøgte at overdøve de vilde skrig fra pigerne omkring os. Jeg smilede høfligt tilbage til hende som svar, selvom jeg inderst inde havde svært ved at forstå begejstringen. De var jo bare helt almindelige drenge, de var jo bare..

 

Jeg blev stoppet i mine egne tanker, da jeg så den tredje fyr træde frem. Jeg kunne tydeligt genkende det krøllede hår, den velkendte stemme. Det var ham. Ham fra caféen. "Hvad hedder han?" Råbte jeg til Jade, men før hun nåede at svare, kiggede Jessica overrasket på mig og sagde: "Nårh, du er nok blevet overvundet. Det der er sexguden Harry. Harry Styles."

 

Harrys Synsvinkel:

 

"I'll lift you up, I'll never stop You Know I'll take you to another world," sang jeg og trådte derefter et skridt tilbage, imens Zayn trådte frem. Jeg tog min venstre hånd op til mit hår og ruskede i det, imens jeg irriteret konstaterede for mig selv, at jeg havde ramt den sidste tone meget skævt. Liam havde også bemærket det, for han kiggede over på mig med et spørgende blik. Jeg trak let på skulderne for at vise ham, at det var ligegyldigt, selvom jeg inderst inde var ved at gå helt i panik. Hvad var det, der skete med mig? Hvorfor var jeg så usikker lige pludselig? Jeg forsøgte at bevæge mig til musikken og nyde den vilde stemning, men der var bare et eller andet, der føltes forkert. Jeg kiggede ned mod tilskuerne. Det var ikke en af de største koncerter, vi havde holdt, men alligevel var det som om, der aldrig før havde været så meget larm. De mange piger skreg, græd og hoppede i takt til musikken. Men alligevel stod der allerforrest en pige med mørkebrunt hår og Ray Ban solbriller, som ikke så ud til at være særlig begejstret. Hun stod med armene over kors på trods af, at en lyshåret pige ved siden af hende blev ved med at hive i hende og forsøge at muntre hende op. Hendes solbriller mindede mig om, at jeg selv havde glemt mine Ray Ban, da jeg skulle løbe ud af den café i sidste uge på grund af de mange fans. Pigen så bekendt ud. Hvor havde jeg set hende henne før? 

 

Jeg kunne ud af øjenkrogen se, at alle drengene kiggede på mig undtagen Niall, der stod og sang. Det var min tur efter ham, så da han var ved at nå slutningen at sætningen, stillede jeg mig frem og begyndte at synge: "I'll lift you up, I'll never stop.." Mit blik blev ved med at falde over på pigen med armene over kors. Hvem var hun? Og hvorfor i alverden så hun så ubegejstret ud til en One Direction koncert? Det havde jeg aldrig nogensinde set før. Det frustrerede mig, men det interesserede mig også. Jeg kunne ikke få øjnene fra hende. Det så en pige med sort hår ud til at have opdaget, for hun prikkede til pigen med solbrillerne og pegede op på mig. Selvom jeg ikke kunne se hendes øjne, kunne jeg alligevel fornemme, at hun stirrede intenst op på mig. Den tredje pige, der stod sammen med dem, med det lyse hår tog også del i samtalen. Det så ud som om, at hun diskuterede med pigen med solbrillerne. Og så lige pludselig tog den lyshårede pige sin hånd op og hev solbrillerne af den anden pige. Automatisk kiggede pigen, der ikke længere havde solbriller på, op på mig, og nu kunne jeg sagtens genkende hende. Det var tjeneren fra caféen. Hende, der ikke kunne genkende mig. Men hvorfor var hun her? Hun havde jo sagt, at hun ikke vidste, hvem jeg var? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...