A Love-Hate Relationship (One Direction - Harry Styles)

De fleste kender Harry Styles. Smilehuller, krøller, en ægte ladies man. Men da han møder Hailey, som ikke helt ved, hvem han er, bliver han måde chokeret og tiltrukket af det. Hun finder dog ham mest af alt irriterende, så han er nødt til at gøre alt, hvad han kan for at få hende til at ændre mening. Vil det være nok til at få Hailey til at se, at det ikke er uden grund, at Harry er en af Englands mest eftertragtede fyre? Eller vil Harry give op og finde en anden pige, som rent faktisk er interesseret? I denne historie kan der forekomme stødende ord og scener. Læsning foregår derfor på eget ansvar. - Konstruktiv kritik modtages gerne :-)

6Likes
7Kommentarer
1275Visninger
AA

2. Kapitel To

 

Haileys Synsvinkel:

 

"Jeg tager altså ikke med," sagde jeg stædigt efter at have betragtet mig i spejlet et øjeblik. Det var Jessica, der havde lagt min make - up, og den var bestemt ikke diskret. Jeg havde adskillige lag mascara på, en glimtende hvid øjenskygge på mit øjenlåg, en brunlig hudfarvet nuance på globelinjen, og under brynene var der blevet påført en highlighter. Min læbestift var lyserød, og da jeg havde nægtet at få lagt et tykt lag foundation, havde Jessica påført lidt solskinspudder på mine kindben og kæbelinjen, fordi det åbenbart gjorde mit ansigt "mere markeret og attraktivt at kigge på," som hun havde udtrykt det.

 

"Vi har allerede diskuteret det så mange gange, Hailey," sagde Jessica irriteret, imens hun puffede op i sit lyse, lange hår. "Katie blev syg, og du tager hendes plads i aften. En billet til en One Direction koncert skal ikke gå til spilde."

 

Jeg åbnede munden for at protestere, men Jade kom mig i forkøbet. "Du sagde selv, at du syntes Liam så ret godt ud, så du kan bare bruge hele aftenen på at stirre på ham." Det var rigtigt nok. Jeg havde set et billede af ham Liam ved siden af en lyshåret fyr på Jades telefons baggrundsskærm, og han så ret godt ud. Han var lige min type udseendemæssigt. Men bandets musik var jeg bestemt ikke tilhænger af. I modsætning til mine veninder tiltrak boybands mig slet ikke. Jeg var mere til rap musikere såsom Tupac og Eminem. De fyre havde talent, de havde været igennem forfærdelige situationer, som de var i stand til at udtrykke gennem musikken. One Direction var jo bare en flok umodne drenge, der havde fået en musikkarriere foræret ved at have deltaget i X Factor. 

 

"Jeg aner jo ingenting om dem. Jeg ved ikke engang, hvor mange de er, eller hvordan de alle sammen ser ud," prøvede jeg igen. Jessica vendte sig om og kiggede på mig, jeg vidste allerede, hvad hun ville sige, før hun åbnede munden: "Så bliver du positivt overrasket." Jeg opgav at indvende igen, for når Jessica først havde besluttet sig for noget, var det umuligt at få hende til at ændre mening. Hun var altid så stædig! 

 

Jeg vendte blikket mod spejlet og begyndte igen at betragte den make - up, Jessica havde lagt på mig. Det så faktisk ret godt ud med solskinspudderet, og den lyserøde læbestift var egentlig også ret flot, selvom jeg ville have foretrukket en simplere. Men det var øjenmakeuppen, der for alvor irriterede mig. Den var alt for ekstrem. Jeg ville have været tilfreds med et par tynde lag mascara og måske en smule eyeliner på den øverste vippekant. Det var bestemt ikke normalt for mig at gå med så meget make - up, og jeg følte mig helt unaturlig. Automatisk faldt mit blik på det natbord, hvor de sorte Ray Ban solbriller lå. Jeg havde hver dag i denne uge taget dem med på arbejde i tilfælde af, at fyren skulle dukke op. Det var jo nogle dyre solbriller, så det havde undret mig meget, at han ikke allerede havde hentet dem få dage efter den dag, han havde glemt dem. Men han var åbenbart så rig og berømt, at Ray Ban solbriller for ham var som tyggegummi for andre. Engangsbrugbart! De ville helt sikkert dække min bemærkelsesværdige øjenmake - up. Men jeg kunne da ikke bare tage dem. Det var jo en andens. Det ville være som at stjæle.. Eller hvad? Han savnede dem tydeligvis ikke, når han havde ladet der gå en uge   uden at komme tilbage efter dem. Og jeg ville jo alligevel kun bruge dem i aften. Kun til låns. Jeg kastede et sidste blik mod den ekstreme øjenmake - up, før jeg gik hen til natbordet og samlede solbrillerne op. 

 

Harrys synsvinkel:

 

Jeg stod og betragtede mig selv i spejlet. Mit hår sad, som det plejede, og min mørkeblå habitjakke var helt ny, men der var alligevel noget galt. Lige siden den dag på caféen, hvor tjeneren virkede afvisende og ikke kunne genkende mig, havde jeg haft en underlig fornemmelse i kroppen. Det var så absurd at stå foran en teenagepige, der ikke vidste, hvem jeg var. Jeg er for pokker da Harry Styles. Alle kender mit navn, mine krøller, mig. Den nervøsitet, som jeg gennem hele X Factor forløbet havde forsøgt at overvinde, var røget direkte tilbage ind i mig - som om den aldrig var forsvundet. Selvom jeg havde prøvet at fortrænge det, blev der ved med at køre et flash back inde i mit hoved, hvor jeg så pigens afvisende ansigtsudtryk, da jeg spurgte, om hun ikke vidste, hvem jeg var. Det var ufatteligt. Simpelthen ufatteligt. Her havde jeg troet, at pigen ville besvime så snart, hun så, at hun stod og servicerede selveste Harry Styles. Jeg havde bildt mig selv ind, at jeg ville kunne få hende direkte med hjem. For hun var virkelig lækker. Hun havde det flotteste ansigt og en krop, jeg gerne ville have liggende i min seng. Men hvordan kunne hun ikke vide, hvem jeg var? For helvede, jeg er med i et band, der har slået en Beatles rekord. Jeg er succesfuld. Jeg er Harry Styles. Det burde slet ikke gå mig så meget på, at en eller anden tilfældig tjener ikke kunne se, hvem jeg var. Det sagde mere om hende, end det gjorde om mig. Men alligevel var der en irriterende stikkende fornemmelse indeni mig, der ikke kunne lade det her passere. 

 

"Harry, det er nu," hørte jeg Louis råbe. "Jeg kommer," svarede jeg og kastede et sidste blik i spejlet. Jeg er jo Harry Styles

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...