Elizabeth - I'm still just a girl.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2012
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Elizabeth er en drenge pige med stort D, en dag går det op for hende at drengene ser hende mere som en ven, der er især en dreng hun ikke ønsker skal se hende som en ven, og derfor vælger hun at droppe is hockeyen og begynde at dyrke kunstskøjtning for at vinde hans hjerte....

Men vil hun i forsøget miste sig selv og skubbe alle hendes nuværende venner fra sig? Vil det helle ende godt...

Og vil hun tilsidst vinde drengen?

5Likes
2Kommentarer
967Visninger
AA

3. Trina.

 

 

Jeg åbnede døren og varmen ramte mig som en mur, en mur af klam tung stilleliggende luft. Føj!! Men sådan er det som realt i Florida, klamt og varmt… hele tiden!!

Jeg hader det!!

Og som jeg stod der og tænkte for mig selv kørte den velkendte røde bus lige forbi mig og jeg satte i spurt. Jeg skulle bare nå den bus ellers ville jeg blive nød til at vendte i en halv time og det var jeg simpelhent for træt til.

Bussen skulle snart til at køre og jeg var ved at tabe min idræts taske, men jeg løb stadigvæk og det var så tæt på… men alligevel nåede jeg det ikke, så heldig som sædvanlig. Så heldig!!

Din dumme klodsede uheldige tumpe Liza!!

Og lige som jeg troede det hele ikke kunne blive værre kom Simon ud af hallen med retning mod MIG!!!

ARGH!!!

Suk, suk jeg orkede det ikke nu.

 Jeg ville så meget hellere side i bussen og tænke på Simon, lave hjerter med S+E inden i end at faktisk side i bussen MED Simon!! Kompliceret hjerne, I know…

Han smilte bare bredt til mig og satte sig på den bænk jeg efter hånden havde fundet vej til.

”Hej igen” Sagde han så og strækkede sig kort mens jeg forsøgte på at lade vær med at stirre forgabt på ham men det var BARE så svært?!

 Hans øjne… Hans smil hans hår… HANS ALT!!

Det var lige før, og også kun lige før at savllen løb ned at min hage. Lige før… Tæt på…

Jeg nikkede kort som svar på hans hej og sukkede så dybt.

”Er der noget galt?” Spurgte han nervøst og lagde hovedet lidt på skrå på en så sød måde at jeg ikke kunne lade vær med at smile.

”Jeg har matematik aflevering for til i morgen og jeg er knap begyndt, og…” Endnu engang sukkede jeg og Simon grinte højlydt.

Fuck hvor jeg elsker hans grin, og de bløde toner i hans stemme.

”Jeg ved at du klare dig godt, det gør du altid? Du har intet at være nervøs for” Han lagde sin ene arm om mig og gav mig et klem, hvilket fik mit smil til at vokse fra stort til gigantisk.

”Tak ” Jeg bed mig da nervøst i underlæben og skubbede lidt til ham.

I det samme øjeblik som jeg sad der med Simons arm om mig kom Trina gående forbi, og du tænker sikkert allerede nu, Hvem fanden er Trina? Og jeg kan svaret:

 Simons kæreste!!

Og BANG!!

Der ser du hvorfor det hele er så fandens besværligt. Men du skal ikke have ondt af mig endnu… Det helle vil snart blive meget være og først der syntes jeg man kan have ondt af lille søde mig.

Hun vinkede sødt til Simon, han skyndte sig straks at fjerne armen fra mine skuldre og hvorefter han sprang op for at give hende et knus, et kæreste knus efter fulgt af et lille tante kys bare for at bevise at de faktisk er kærester.

SUK!!

”Hey Trina” Jeg smilte til hende og forsøgte ikke at virke for fjendtlig. Det var trosalt kun anden gang jeg mødte hende.

”Hej Elizabeth” Simon flækkede og jeg rynkede på næsen.

”Du kender godt mit dumme navn så hvorfor er det så fandens sjovt at grine hver gang??” Jeg sukkede derefter dybt og så ud i det fjerne efter bussen.

”Chillax Liza” Han stod nu med armen om Trina og jeg kunne mærke brækket bane sig vej op gennem min hals.

Hun smilte og viste sit smukke tandpasta smil hvorefter hun kørte en lok af sit blonde hår rundt om sin finger.

Og hvorfor skulle han lige vælge lille frk. dydsmønster her? Hende der aldrig gør noget forkert? Jeg ved det ikke? Jeg tænker tit over det… Hvorfor han ikke går efter en der er mere hans type? En der er mere som mig? Måske… MIG??

Simon kiggede dybt ind i Trinas øjne og kyssede hende så, og det var til at brække sig over!!

Og heldigvis valgte bussen at komme lidt før og jeg var ikke længere tvunget til at side der og se på kysse dyrene, Trina skulle videre da hun underviser 1 klassere i matematik på biblioteket. Til at brække sig over!!

Jeg satte mig bagerst i bussen og håbede inderligt at Simon vil sætte sig et andet sted så jeg kunne dagdrømme!! Men næh nej så heldig er jeg aldrig.

”Er der plads til mig?” Han kiggede på mig og jeg nikkede modvilligt, for jeg vil gerne side ved siden af ham. Virkelig gerne!! Men først når jeg har fundet ud af hvad jeg skal sige til ham…

Han satte sig ved min side og vi kunne knap nok være der, med begge vores tasker osv. Som vi egentlig havde siddet mange gange før men nu føltes det anderledes, efter Simon var begyndt at se Trina var det blevet anderledes end det havde været før. Fx var vores samtaler blevet til tomhed før snakkede vi i munden på hinanden.

Det kunne være alt mellem himmel og jord.  En dag sad vi i Simons sofa og spillede FIFA da han pauser spillet.

”Du en nar Liza?!” Han kiggede vredt på mig men med en under tone af et smil, Jeg trak bare på skuldrene.

”Jeg elsker også dig din tumpe?” Jeg lænede mig ind over ham og ødelagde hans elskede nøje sat frisure ved at rode ham i håret.

Han skubbede mig så jeg ramte armlænene i den anden side og jeg grinte svagt.

”Skal du med hjem til Tobias i morgen?” Jeg kiggede igen på spillet og han startede det igen. Han trak på skuldrene og koncentrerede sig om spillet.

”Hvornår har du egentlig fødselsdag Liz?” Jeg sukkede og kiggede lidt over mod ham.

”For 2 uger siden og tager du med eller hvad?” Han så overrasket ud og sukkede så også.

”Tillykke, men nej han er belastende af helved til!”  Jeg trak så på skuldrende og scorede et mål.

”Ha… Du tabte!!” Jeg rejste mig op i han sofa og dansede en sejers dans.

Det var de samtaler jeg savnede ligegyldige dejlige samtaler. Han har så travlt med sin lille Trina nu… Så jeg føler mig som en idiot der bare render rundt i hans fodspor.

Simon kiggede undrende på mig.

”Hvad tænker du på Liz??” Jeg sukkede og kiggede på hans perfekte ansigt.

”Jeg tænker på om jeg burde smide dig ud af vinduet Sime?” Jeg smilte bredt og han slog mig blidt over skulderen.

”Ja ja så siger vi det Lizzie…” Simon kiggede ud af vinduet og rejste sig så hurtigt op.

”Vi ses senere” Og han skyndte sig da ud af bussen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...