Elizabeth - I'm still just a girl.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2012
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Elizabeth er en drenge pige med stort D, en dag går det op for hende at drengene ser hende mere som en ven, der er især en dreng hun ikke ønsker skal se hende som en ven, og derfor vælger hun at droppe is hockeyen og begynde at dyrke kunstskøjtning for at vinde hans hjerte.... Men vil hun i forsøget miste sig selv og skubbe alle hendes nuværende venner fra sig? Vil det helle ende godt... Og vil hun tilsidst vinde drengen?

5Likes
2Kommentarer
956Visninger
AA

6. Ishockey eller hvad??

Luften var som altid klam og tung, ikke på den dejlige sommer ferie måde men på den, nu bliver det lidt for meget måde. Jeg duppede mit ansigt med mine ærmer og forsøgte at holde min taske oppe på skulderen.

Jeg skyndte mig hen til døren og åbnede besværet den tunge stål dør og blev ramt af en rar kølig brise. En dejlig kølig aircondition brise!!

Jeg skyndte mig ind i omklædningsrummet og var igen alene i det store rum triste rum hvor jeg stille begyndte at skifte over til det tunge beskyttelses udstyr. Det fik mig til at ligne en dreng mere end jeg gjorde i forvejen. Og det er var altså ikke en god ting når man er 16 år!!

Da jeg kom ud på isen var jeg stadigvæk den eneste og jeg undrede mig, derfor kiggede jeg igen på mobilen.

Hey søde, vi ses klokken 15.30 på banen!!♥

Og bagefter kiggede jeg så på uret, 15.41

Jeg kiggede igen rundt. Det var godt nok sjældent Simon var mere forsinket end mig? Og jeg var altid meget forsinket...

Men jeg lod det ikke gå mig på? Man kan jo støde ind i forhindringer så jeg begyndte at spille, ikke noget fancy med fede finder men bare lidt opvarmning så jeg kunne tæve Sime, vis han altså besluttede sig for at kommer?

Bare han ikke var kommet noget til, det falde mig først ind nu at han kunne være blevet kørt ned? Eller det der er være...

Jeg skøjtede ud til banderne og satte mig på en af bænkene, da min telefon bippede.

Undskyld tusind gange Liza!! Trina falde og forstuvede anklen... Jeg kan ikke komme UNDSKYLD!!♥♥

Den nar!! Altså Trina... Ikke Simon eller også lidt ham men mest Trina...

Idiot....

Jeg kommer i morgen, det lover jeg!! Kl 15 PRÆCIS!!

Skrev han så, jeg viste ikke hvad jeg skulle skrive tilbage?

Jeg sukkede dybt og rejste mig for at køre ud på isen. Skide Trina og hendes dumme brækkede ankel. Jeg kunne mærke vandet løbe langsomt ned af mine kinder og jeg skyndte mig ud i omklædningsrummet. Jeg tørre mine øjne med mit ærme og begyndte stille at trække af det dumme hockey kluns.

Jeg ville bare ikke miste ham? Jeg havde aldrig følt at jeg kunne snakke sådan med andre og nu er det altså bare forbi fordi Trina kommer ind i billedet? Vi havde hængt sammen sådan så langt tilbage jeg kan huske? Det ændre sig altså ikke så hurtigt... Hun kan ikke tag min Sime fra mig!

Det skal vi i hvert fald være to om at bestemme.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...