Elizabeth - I'm still just a girl.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2012
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Elizabeth er en drenge pige med stort D, en dag går det op for hende at drengene ser hende mere som en ven, der er især en dreng hun ikke ønsker skal se hende som en ven, og derfor vælger hun at droppe is hockeyen og begynde at dyrke kunstskøjtning for at vinde hans hjerte....

Men vil hun i forsøget miste sig selv og skubbe alle hendes nuværende venner fra sig? Vil det helle ende godt...

Og vil hun tilsidst vinde drengen?

5Likes
2Kommentarer
969Visninger
AA

9. Fase 2: ....

Jeg kom med vilje ti minutter før til næste time for at kunne side der allerede når Simon kom ind i klasse. Jeg satte mig ned og stillede tasken ved siden af min stol. Jeg tog derefter en dyb indånding og tog min mobil op af lommen.

Hej!! :-) Er du på vej til næste time? ♥

Det håbede jeg at han var, for jeg savnede ham. Han havde ikke været til hockey i går, hvilket ikke lignede ham. Men heldigvis havde vi en aftale i aften. Jeg savnede ham.

Hva' såh?;-) Nej, ikke endnu. Hvorfor?? ♥ ♥

Han sad sikkert og pusse nussede med Trina, klar til at løbe ud kun få minutter inden klokken ringer til time.

Jeg kom for tidligt til timen. Nå, men vi ses ♥

Det var ikke ligefrem et uheld men det behøvede han jo ikke vide? Vel?

Jeg er der snart ♥ Hold ud ;-)

 Kath tådte ind i klassen, jeg havde ikke snakket med hende siden den dag hvor hun havde styrtede ud af kantinen. Jeg rejste mig og gik hen for at snakke med hende.

"Kath? Jeg er altså..." Hun afbrød mig med en sur vrisen.

"Jaja, spar mig for dit lort!" Hun vendte sig lidt væk fra mig og udstødte en opgivende lyd.

"Nej jeg mener det." Hun kiggede på mig, og rystede svagt på hovedet.

"Tror du ikke jeg har gennemskuet dig? Du er præcis som alle de andre, en dulle der kun vil træde på mine følelser uden at give det en tanke." Hun tog høretelefoner i ørerne og vendte sig væk fra mig.

"Nej Kath, jeg holder virkelig af dig, det burde du vide?" Hun ignorerede mine ord og rejste sig for at gå ud af klassen.

"Lad nu vær' Kathrine!! Du ved jeg holder af dig?" Jeg lagde min hånd på hendes skulder og hun vendte sig om. Jeg smilede svagt til hende og hun smilte svagt til mig, efterhånden var folk ligge så stille begyndt at komme, hun gik ind mod mig og vi mødtes i et kram.

"Husk det..." Hviskede jeg til hende og hun nikkede svagt. Hun tørt tårerne under sine øjne væk.

Jeg skubbede hende væk og lagde hænderne på hendes skuldre. "Venner?" Hun nikkede og smilte.

"Venner" Konstaterede hun og gav mig et hurtigt klem hvor efter jeg blev prikket på skuldren, bag mig stod Simon og hans ækle kæreste, Trina.

"Hejsa Elizabeth!!" Trina var helt oppe at køre og gav mig et hurtigt klem.

"Heeey..." Jeg så på Trina og smilte svagt, Simon mærkede den spændte stemning og afbrød vores akavede samtale.

"Liz, husk vores aftale" Jeg nikkede ivrigt og smilte bredt.

"Selvfølge?" Jeg kunne ikke glemme en af vores aftaler. Det var, umuligt...

Trina kyssede ham på kinden og gav ham et klem.

"Ses babe!!" Hun blinkede til ham og sendte ham et luftkys hvor efter hun gik grinende ud af klassen for at gå hen til hendes egen klasse.

"Lizzie jeg tænkte på om Trina kunne tag med hen og se os træne?" Jeg sukkede og det samme gjorde han.

"Please?? Så du den bedste... bedste... bedste i verden!!" Jeg kiggede på ham og smilte svagt.

"Kom nu!!" Han begyndte stille at kilde mig og jeg strittede straks i mod.

"Stop!!" Jeg grinte høj lydt og skubbede til ham.

"Stoop Sime!!" Jeg grinte og hørte så et højt hosten fra tavlen.

"Vis i vil stoppe jeres kærsterier..." Jeg så på læren og Simon grinte af hvad han sagde.

"Vi ikke kærester" Jeg smilte og dumpede hurtigt ned på min plads. Bare måden han sagde det på, som om at det var tydeligt? Jeg hadede måden han gjorde det på...

Timen listede afsted selvom at jeg godt fangede hvad læren sagde orkede jeg ikke lytte efter, ikke i dag.

Det var sidste time og da klokken ringede ud sprang jeg op af stolen. Jeg skulle bare hjem og se lidt tv, måske ringe og snakke lidt med Kath.

Jeg skyndte mig ud og stoppe nogle af mine ting ind i skabet for at bytte dem ud med nogle andre ting.

"Hej Liz" Sagde Kaths venlige stemme og lænede sig op ad skabet ved siden af mig.

"Hej Kath, skal du noget i dag?" Hun rystede på hovedet, jeg smilte og lukkede skabet.

"Vil du med mig hjem?" Jeg smilte og trak min taske op på skuldrene.

"Hvorfor ikke?" hun trak på skuldrende og vendte sig for at begynde at gå ud mod cykel stativet. Jeg fulgte hurtigt efter hende og da vi kom der ud tog vi hver vores cykel og cyklede hjem til mig.

Vi stilte cyklerne i haven og skyndte os indenfor, jeg måtte bare snakke med hende om alt det med Simon, det var ved at drive mig sindssyg!!

Dan var ikke hjemme, igen. Så vi gik ind i stuen.

"Kath, jeg er virkelig nød til at snakke med dig..." Hun smed sig i sofaen og tændte fjernsynet, tv'et stod på sports kanalen og det program der var i gang var om Kunstskøjteløbere, jeg havde altid set dem som nogle tøsser.

"Hvad så Liz?" Hun smilte til mig men jeg var for optaget af programet, pigen lavede en Biellmann spin og der efter et tå-loop.

Kath sukkede og hostede af mig.

"LIZZIE?" Jeg så på hende og smilte.

"Hvad?" Hun grinte og jeg smilte bare bredt tilbage.

"Du da helt væk hva?" Jeg smilte og indså så straks hvad der skulle til, kunstskøjteløb!!

"Det det Kath!!" Jeg rejste mig op og smilte bredt. Jeg så på Kath og smilte bare endnu bredere.

"Hvaaad?" Hun rejste sig og lagde en hånd på hver af mine skuldre.

"Kunstskøjteløb, det kan vinde ham" Hun sukkede og vidste godt hvad jeg mente.

"Liz, er du nu sikker på at det er det du vil?" Jeg nikkede ivrigt og løb op for at finde min pung, nu skulle der købes kunstskøjter.

***

"Hvad med dem her Liz?" Hun viste mig et par kunstskøjter og smilte til mig. Jeg trak på skuldrende og så rundt.

"Jeg ved ikke rigtigt? Hvad koster de?" Jeg åbnede min pung og talte hurtigt mine penge.

"1000 kr." Hun sagde det opgivede da hun vidste at jeg ikke havde så mange penge. Hun tog nu selv sin pung op og begyndte at tælle.

"Hvor meget har du?" Spurgte hun og jeg sukkede.

" Kun 734 kr..." Hun smilte og rev 300 kr op ad sin pung.

"Nej Kath!" Hun smilte og sendte mig et bedende blik.

"Lad mig nu bare den ene gang!" Hun tog skøjterne op og fandt en størrelse 39 frem.

"Please Liz, jeg vil bare hjælpe" Hun smilte og tog mine penge ud af hånden på mig. Så skyndte hun sig op til kassen og stilte kassen på disken og smilte til damen.

"Vi skal bare have dem her" Sagde hun entusiastisk. "Ved du om de er gode?" Damen så opgivende på Kath og trak på skuldrende.

"De vel... Sådan gode nok?" Hun så bare blankt på  Kath og Kath rullede med øjnene. I mellemtiden var jeg gået op til kassen og stod ved hendes side.

Jeg vidste godt det ikke var godt at låne af sine venner men jeg vil bare så gerne det her og det kunne Kath se.

Hun betalte og vi skyndte os ud af storcenteret.

"Er du godt klar over at jeg elsker dig Kath?" Hun smilte og nikkede.

"Jeg ved det" Hun grinte og vi cyklede så hver vores vej. Hun skulle hjem og jeg skulle hen og træne med Simon. Klokken var lidt over 15, men det var vel også kun rimeligt at han ventede lidt.

Da jeg ankom til hallen klædte jeg hurtigt om og tog mine gamle hockey skøjter på. Snart kunne jeg prøve mine nye skøjter, men ikke nu, ikke her med Simon.

"Jeg er her!!" Jeg skyndte mig ind og tog min hjelm på. I den anden side af hallen sad Trina og Simon og grinte højlydt.

"Nåh nåh... Se hvem der kommer der, 15 minutter over?" Han smilte og skøjtede over til mig, han holdte sin hjelm under armen og smilte til mig.

"Joh, en af os er jo nød til at komme for sent, det er en uskreven regel Simon" Jeg trak bare på skuldrende og smilte. Han grinte og tog hjelmen på.

"Lad os spille" Sagde han, jeg så tværs over isen og over på Trina. Hun smilte til mig og vinkede forsigtigt. Jeg hadede hendes vink.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...