Elizabeth - I'm still just a girl.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2012
  • Opdateret: 19 okt. 2013
  • Status: Igang
Elizabeth er en drenge pige med stort D, en dag går det op for hende at drengene ser hende mere som en ven, der er især en dreng hun ikke ønsker skal se hende som en ven, og derfor vælger hun at droppe is hockeyen og begynde at dyrke kunstskøjtning for at vinde hans hjerte....

Men vil hun i forsøget miste sig selv og skubbe alle hendes nuværende venner fra sig? Vil det helle ende godt...

Og vil hun tilsidst vinde drengen?

5Likes
2Kommentarer
967Visninger
AA

8. Fase 1: Se brand godt ud?!

Okay, nu gjorde vi det som damen i matas havde sagt. Først foundation, så concealer, så puder. Øjenskygge, både under og over globe linjen! Bøj vipper og så mascara, jeg havde slået det op på nettet, google ved jo alt?

Jeg kiggede undrende på den fremmede skikkelse i spejlet, jeg kunne knap kende mig selv? Jeg kiggede ned af mig selv, kjole, det var normalt ikke mig, men Trina gjorde det også. Jeg tog en dyb ind ånding og smilte til mig selv.

Jeg tog cyklen i skole som normalt, jeg havde taget et nød kit med i min taske vis det nu gik galt. Jeg parkerede min cykel på min normale plads og så op mod skolebygningen. Jeg trådte modvilligt hen mod lokalet jeg skulle have min første time i.

Folk kiggede svagt mod mig uden rigtigt at forstå hvad de så, jeg fik et par "Hej" hist og her, hvilket jo var mere end jeg normalt var van til. Men da jeg satte mig ved min plads ved siden af Simon så han ikke op.

Han skrev med Trina og havde et forelsket blik i øjnene, han nikkede blot da jeg sagde hej. Der gik et par minutter hvor jeg bare sad og ventede i rædsel.

Jeg vil bare have den fucking klokke til at ringe ind til time, NU!!

Simon kiggede så svagt op på mig og så undrende på mig "Heeej... Er det et nyt look, Liz?" Han smilte svagt og fjoget ikke særlig begejstret. Hvad var der nu galt?

"Tjoh? Jeg vil prøve noget nyt." Jeg smilte og lagde besværet benene over kors. Jeg tog en dyb indånding og åbnede igen munden. Men så ringede det ind, ind af døren kom Trina og hendes slæng. Bag hende slæbte hun som altid en masse forelskede drenge. Jeg havde aldrig forstået hende popularitet? Hun var ikke specielt sød, sjov eller intelligent for den sags skyld. Og hun kunne få alle de drenge hun ville have? Hvilket gjorde mig ekstremt irriteret over at hun havde valgt lige præcis min Simon.

Kort efter kom læren da også ind og begyndte at prædike om anden verdens krig eller noget, jeg lytter normalt når læren taler men i dag var mine tanker et andet sted. Et Simon sted.

Efter første time gik jeg ned i kantinen sammen med Simon og Trina. Simon købte en myslibar, et æble og en juice box. Trina købte intet og jeg fulgte trop, måske var det hendes tynde silhuet han var vild med.

Vi satte os ved et bord og Simon begyndte at spørge ind til kampen som han vidste vi begge havde set. Jeg smilede og nikkede bare når han sagde noget, hvilket jeg ikke normalt vil gøre men jeg forsøgte at udtænke næste del af min plan i hovedet.

"Liza?" Han smilede bredt og grinte svagt af mit fraværende udtryk.

"Ja?" Sagde jeg lettere forvirret og så at Trina var gået over til nogle af hendes venner og at vi nu var alene.

"Hvem er han?" Jeg stivnede og så undrende på ham. "Øhm... jeg... hvad?"

Han grinede igen af min forvirrede kommentar og rystede på hovedet.

"Hvem er den heldige fyr du klæder dig så fint på for at imponere?" Han smilede og så mig dybt i øjnene hvilket bare fik mig til at stivne endnu mere. 

"Jeg... han er aligevel ikke interesseret, han har dame på." Han rystede på hovedet og så mig stadigvæk i øjnene med hans dyb brune øjne.

"En hver vil da smide deres nuværende dame for dig?" Jeg sukkede og smilede bare.

"Det siger du jo..." Men han anede ikke hvad han snakkede om. Vis han bare vidste hvor meget han betød for mig? Vi han så forstå det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...