I hate you, but I love you at the same time - Justin Bieber

Ashley er 17 år og datter af Scooter Braun - manager til Justin Bieber.
Ashley og Justin Bieber har været tvunget til at være sammen på Justins my world tour. De kan slet ikke sammen, og skændes hele tiden. De er begge glad for at touren er overstået. Da Scooter og Carin skal ud og rejse for at Scooter skal underskrive med Cody Simpson på mini tour, bliver Ashley nød til at blive hjemme, da hun skal passe sin skole efter en lange tour med Justin. Så hun flytter ind hos Justin og Pattie…Hvor Justin og Hende heder hinanden men langsomt bløder op?

48Likes
36Kommentarer
5263Visninger
AA

10. Ashleys synsvinkel

 

Nu hvor jeg tænker om det, fortryder jeg på den måde at jeg har kyssede Justin. Tænkt at jeg har rørt ham på den måde. Tænk på hvor meget har han ødelagt for mig! Det var hans skyld, at jeg blev mobbede i skolen, det var hans skyld at mine forældre ikke gav mig den kærlighed jeg skulle, men gav den til Justin mistede. Det Justin, som jeg er begyndt at elske. Hvordan? Hvorfor og værst af alt, hvorfor lige ham! Det var ikke fair, men samme tidlige elskede jeg ham overalt på jorden. En ting, var jeg sikker på, jeg måtte snakke med ham om det, ellers kunne det aldrig foresætte som ham og jeg.

Jeg sad i Justins seng med hans computer på mit skød. Justin var lige nu i bad, men har burde snart at være færdig. Døren fra badeværelset gik op, og ud kom Justin. Min Justin. ”Hvad laver du?” spurgte han, og satte sig ned ved siden af mig. ”Twitter” svarede jeg, og kiggede på hans kønne ansigt. ”Okay” svarede han. ”Så er det skole i morgen, skat” sagde Justin og kiggede med et trist blik på mig. ”Tjaaa” mumlede jeg. Justin kiggede mistænksom på mig og sagde ”hvorfor har jeg på fornemmelsen, at du går i skole som det passer dig?”. Jeg kiggede med et surt blik på ham. Han smilte bare over hele hovedet og kilede mig. ”Passer det?” spurgte han. Jeg kunne ikke svare, da han kilede mig, ”Neeeeeej..J.U.S.tttin” svarede jeg. ”Sig ja” sagde Justin. ”Jaaaaa,s…å” skreg jeg. Han holdte op og kyssede mig i stedet for. Han stoppede og kiggede seriøst på mig. ”Skat, hvorfor er du ikke i skole når du skal?” spurgte han. ”Det er jeg da også” svarede jeg. Han kiggede mistænksomt på mig. Det var hellere ikke fair, når han ikke gik i skole. ”Du går jo ikke engang selv i skole” svarede jeg, og kiggede surt på ham. ”Jo” svarede Justin. ”Jamen. Ikke sammen med andre” svarede jeg. ”Nå, så det er der den ligger” sagde Justin.  Jeg kiggede bare dumt på ham. Hvad fanden havde han regnet med? ”Hvad er der med de andre?” spurgte han. ”Det behøves du ikke at blande dig i” svarede jeg surt. ”JO” råbte han. ”Nej, Justin” svarede jeg surt, og rev mig fri af hans greb. ”Lad nu vær med det der” svarede han og hentyde til at jeg havde revet mig fri. ”Justin, hvorfor kan du ikke bare blande dig udenom!” råbte jeg og rejste mig op, så nu var jeg mindst 3 meter væk fra ham. ”Jeg ville bare dig det bedste” mumlede Justin. ”Jamen, for fanden Justin. Kan du ikke se det? Det er din skyld det hele.” råbte jeg lige i fjæset  af ham. Han kiggede forestrækket på mig. Jeg kunne ikke klare det med, jeg gav dem fri løb og så skete det. Jeg brød totalt sammen, tårrene trillede ned af mine kinder. Det var det værste som kunne ske, at begynde at græde. At være svag, overfor ham. ”Hvordan min skyld?” spurgte Justin en smule koldt. Jeg prøvede at sige noget, men der kom intet ud. Det blev kun til hulken. Jeg åbnede min mund igen, men jeg kunne ikke. Jeg brød totalt sammen i stedet for. Justin rejste sig fra sengen, og satte sig ned ved siden af mig. Jeg havde nemlig taget plads, nede på gulvet, med hans væg som ryglæn. Han lagde armen omkring mig, og lod mit hoved hvile på hans skulder. ”Undskyld” savrede han og kiggede trist på mig. Efter vi havde siddet her i noget tid, kunne jeg endelige tagge mig sammen igen. ”Vil du ikke godt fortælle mig det?” spurgte han. Jeg nikkede en enkelt gang og åbnede min mund

 

________________________________________________________________________________

Undskyld det korte kapitel<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...