I Wish - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2012
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Færdig
Ally 18 år, er træt af One Direction. Alle snakker om dem, alle hører deres musik, alle skriver de her latterlige fanfictions om dem.

Så en aften da hun sidder i sin vindueskarm og ser et stjerneskud, ønsker hun et ønske der kommer til at få store konsekvenser. Men ikke kun for hende ...

24Likes
12Kommentarer
2919Visninger
AA

15. The master plan

Katies synsvinkel:

"Undskyld mig, kan du fortælle mig hvem jeg skal gå til, hvis jeg skal have indskrevet en elev?" Spurgte Louis, og sendte et venligt smil til fyren.

Wow, han var seriøst lækker, hvor var det lige Ally kendte ham fra? Hvorfor havde hun aldrig fortalt mig om ham?

”Følg med mig, jeg skal nok vise dig vej,” han lagde venligt en hånd på min skulder, og viste mig ind i bygningen. Louis stod forvirret tilbage.

Jeg vidste Ally ville have mig til at udspørge ham om nogle ting, men det kunne jeg altså ikke! Jeg kendte jo ikke fyren! 

”Øhm … hvad øh, er dit navn?” Spurgte jeg prøvende, og han smilede til mig.

”Mit navn er Zayn, Zayn Malik.” Zayn … hvor havde jeg hørt det før? 

”Cool, mit navn er Katie,” han nikkede. 

”Var det din far eller din bror derude?” Spurgte Zayn og jeg havde en seriøst stor trang til at grine. ”Bror," fortalte jeg, og fniste.   

 

Ally synsvinkel:

”Skal jeg gå ind efter dem?” Harry rystede på hovedet, ”nej, vent hellere, hun skal nok få snakket med ham.” Jeg vidste ikke om jeg kunne lade det slippe så nemt. Altså, hvilken lærer, bare generelt mennesker, ville aldrig åbne sig over for en person de aldrig nogensinde havde mødt før? ”Jeg kan ikke sidde og vente her, jeg bliver nødt til at gå ind til dem.” Jeg sprang ud af bilen, og løb op til Louis. 

”Hvorfor lod du hende bare gå alene derind med ham?” Spurgte jeg anklagende.

Han slog opgivende op med hænderne. ”Det ved jeg ikke, han trak hende bare med sig?” Jeg rystede på hovedet. - "Og nu er det jo heller ikke fordi han er en eller anden voldtægtsforbryder," pointerede Louis, og jeg tog en dyb indånding.

"Nej, det er ikke det jeg er bekymret for."

Efter jeg havde stået der i et minut, kunne jeg ikke holde ud at vente længere.

”Jeg går derind.”  Louis stoppede mig, og rev mig tilbage til ham. 

”Ally, hold dig nu til planen, det skal nok gå alt sammen, bare vent."

 Bare vent … bare vent …  

 

Katies synsvinkel:

”Katie …?” Manden bag skrænken kiggede forvirret op på mig. 

”Larsen, Katie Larsen,” forklarede jeg.

”Larsan?” Spurgte han og var mindst lige så forvirret.

”Nej, Lars-e-n,” endelig forstod han, og skrev noget ned på sit papir.

”Jeg sender en mail hjem til dine forældre om din optagelse her på skolen, men hvis du er interesseret kan du blive her i frikvarteret, og se hvordan tingene forgår. Hr. Malik her, kan jo passende vise dig rundt, han er alligevel ude vagt.” Da jeg mødte Zayns blik, kunne jeg ikke holde styr på mig selv længere. Han var fucking lækker. Hvorfor var alle mine lærer så lækre?

Og så unge …

”Er du fuldt uddannet?” Spurgte jeg ham, da vi gik ned af den samme vej som vi gik da vi kom ind.

”Ja, mere eller mindre, det er en lidt længere historie,” bekendtgjorde han.

”Men du er glad for det?” Det var vel det tætteste jeg kom på at spørge ham om hans liv var godt. Hvorfor skulle Ally også vide det? Hvad var hendes forbindelse til ham? Og havde hun overhovedet fundet ham fyren i Wolverhampton? 

”Ja, jeg synes det er helt fint.”

Han kløede sig i håret, og skævede ned til mig. ”Hør, er du ikke måske lidt for gammel til at gå her?” Shit, jo selvfølgelig var jeg for gammel til at gå på den her skole, men det var jo ikke lige det jeg skulle fortælle ham.

”Nej, øh, jo, altså, jeg har nogle vanskeligheder der gør at jeg har det svært, så mit niveau svare til middel school,” løj jeg.

Jeg var en af de klogeste på min skole, og det kunne Louis vidne på. 

”Åh, det kan være vi skal have et kig på det, du ved, når du engang starter,” han smilede venligt til mig, og jeg følte at jeg burde sige et eller andet til ham, men jeg kunne ikke få mig selv til det. 

Kom nu Katie! Tag dig sammen, du plejede aldrig være bleg for at fyrre en frisk kommentar af!  ”Katie!” Råbte en stemme da vi kom udenfor igen. 

”Katie!” Råbte hun endnu engang, og jeg havde lyst til at forvinde ned i et musehul.

”Hvem er det?” Nåede jeg lige at høre Zayn sige, inden Ally kom farende op til os, og tog mig ind i et ordenligt bamsekram. 

”Zayn, Hr. Malik, det her er min …” begyndt jeg.

”hendes værger,” fuldførte hun min sætning, og jeg følte virkelig, at det her ville blive akavet. ”Okay, godt at mød dem, ehm, Katies værge.” Han var tydeligvis forvirret, og jeg fik med et ondt af ham.

”Ja, men jeg kan ikke lade Katie være her helt alene,” hun gik et skridt nærmere Zayn, og hviskede: ”Hun er psykisk ustabil, hendes forældre døde i en bilulykke sidste år.” Det skulle forstille sig, at jeg ikke kunne høre hende, og jeg skævede ned til Louis. Han kom straks gående herop af, og jeg frygtede hvad der nu ville ske.

Louis var en fremragende skuespiller, og jeg frygtede at han ville tage rollen som urolig storebror på sig. Bare han ikke opførte sig lige så tosset som Ally.

”Mate!” Sagde han og gav Zayn et klap på skulderen. Okay, måske mere den pinlige storebror ... – ”Det må du undskylde, hun er normalt ikke sådan her, Katie, måske vi skulle gå ud i bilen, så kan din … ja, så kan Ally tage en snak med den flinke lærer.” 

Forvirringen var malet i Zayns ansigt, og jeg havde lyst til at fortælle ham, at det ikke var sådan her, at det alt sammen bare var sat op.     

 

Allys synsvinkel:

I en akavet tavshed ledte Zayn mig ind til et tomt klasseværelse, hvor han placerede sig på lærestolen, og bad mig om at tage plads foran ham. 

Hans mørke hår sad perfekt, glimtet i hans øje var utrolig tiltrækkende og hans lidt mørke hud gjorde ham ikke mindre lækker. Da vores blikke mødtes, var det som om han kiggede direkte ned i min sjæl. Han var rent ud sagt bare noget af det hotteste jeg nogensinde havde set.

”Måske vi skulle diskutere det med ulykken,” forslog han.     

Jeg nikkede, "ja, god ide."

Vi sad i stilhed, mens jeg slugte ham med øjnene.

Han rømmedes sig, og jeg kunne mærke blodet stige til hovedet.  

Men så tog jeg min rolle som mental forvirret værge til mig igen.

"Ja, hun har haft det svært her på det sidste, hendes forældre stod hende meget nær, det kender du vel godt?" Prøvede jeg at dreje den over mod ham.

"Ja, ja, selvfølgelig, selvfølgelig." Så han havde det godt med sine forældre. 

"Folk havde ikke været søde mod hende, hun havde lige ud sagt et elendigt liv, kender du til det?" 

"Ja, ja, selve... eller, jeg mener nej, det gør jeg ikke." 

Så han havde det altså godt. Havde han mon en kæreste? Ja, han kunne ikke andet når han var så røv lækker.

”Hun føler ikke rigtig hun hør til nogen steder, men det du jo selvfølgelig ikke til,” forsøgte jeg mig igen.

”Jo faktisk, jeg kender godt til det me...” Klokken ringede i samme sekund, og jeg sukkede irriteret. 

”Nå, så må vi vel tage den her snak en anden gang,” sagde han og gjorde tegn til, at vores samtale var slut.  

”Øh ja, selvfølgelig, godt at møde dig Hr. Malik,” sagde jeg og rakte hånden frem som han trykkede.  

Shit, der var et eller andet galt. Da han kort havde snakket om, at han ikke følte han hørte til, havde jeg fået det enormt dårligt. Det værste var, at jeg vidste, at det var min skyld!

Da jeg mødte de andre ude i bilen, så de spændte ud. 

”Du kan godt gøre dig klar til at lære dine nye klassekammerater at kende, vi skal være her noget tid endnu.” De sukkede alle sammen på samme tid.

”Hvorfor? Hvorfor er det du skal opsøge nogle fyre du ikke kender?” Harry så ikke ud til at forstå det, og lød heller ikke specielt glad for det.

”Fordi jeg har gjort noget dumt, meget dumt,” svarede jeg. 

”Og hvad er så det?” Det kunne jeg ikke svare ham på, så jeg satte bare bilen i gang og drejede ud fra skolen.  

 

*

”Har de ikke ferie endnu på den skole? Og jeg som syntes, at min skole havde sen sommerferie,” beklagede Katie sig. Det var selvfølgelig træls for hende, at hun skulle til at gå i skole igen, nu selvom hun havde ferie.

”Kan de ikke se, at hun allerede går på en anden skole?” Brød Harry ind.

”Nej, Louis kan gå ind på hendes rigtige skoles system, og få hende gjort usynlig derinde,” forklarede jeg og han nikkede forstående.

”Praktisk.” 

”Men Katie, så får du jo til opgave at finde ud af hvad han laver, og om han har det godt og sådan,” hun nikkede, men skubbede så med hovedet som hentydning til, at jeg skulle følge med hende.

Det gjorde jeg så.

Da vi var alene inde på hende og Harrys værelse, spurgte hun mig lige ud:

”Jeg kræver at få af vide, hvorfor, jeg skal finde ud af det om Zayn, eller i det hele taget bare hvorfor du skal opsøge et helt bundt fyre som du ikke kender! Jeg forstår det altså ikke!” Fuck … jeg havde vel godt set den komme, men jeg havde ikke rigtig tænkt over hvad min forklaring skulle være.

”Fordi … fordi …” tænk for helvede Ally!- ”Fordi jeg syntes det kunne være sjovt!”  Var det virkelig det bedste jeg kunne komme på? Omg.

”Ally, dem måde du kigger på dem, den måde du mener det her så seriøst, jeg ved det er mere end det,” jeg lod mit blik falde til jorden.

”Fortæl mig det nu bare,” sagde hun bedende, og satte sig over i sengen. ”Okay, men du vil alligevel ikke tro på mig,” advarende jeg hende, og satte mig ned ved siden.

Da hun ikke sagde noget, forsatte jeg: ”Inden jeg tog herover, lavede jeg et ønske, et ønske der gik ud på …” så gik det op for mig, at hun aldrig nogensinde ville tro på mig, hun kunne jo ikke huske noget fra den tid.

”tro på, at jeg vil tro på dig,” bedte hun mig og jeg nikkede. Godt så. ”Jeg ønskede at bandet One Direction aldrig var blevet sat sammen. De drenge jeg opsøger, de var medlemmer af bandet.” Hun så enormt forvirret ud, og jeg vidste, at det havde været dumt at afsløre. 

”Det er altså ikke noget jeg finder på,” hun rystede på hovedet. ”Og du er sikker på, at det ikke bare en dum undskyldning for at kigge på lækre fyre?” Spurgte hun med et smil på læben.

”Katie! Selvfølgelig ikke,” jeg kiggede anklagende på hende.

”Nej, nu har du jo også Harry … og Louis, hvad har du egentlig tænkt dig at gøre ved det problem?” Spurgte hun, og satte en hånd i siden.

”Hvad snakker du om, jeg er sammen med Harry, jeg skal bare have det fortalt til Louis. Desuden, tror du så på mig?” Jeg kiggede måbende på hende, og hun trak på skulderne.  

”Jeg kan ikke se hvorfor du skulle lyve, og du har nævnt dem en gang før. Var det virkelig mit ynglings band?” Jeg kunne ikke tro hvad jeg hørte, Katie troede på mig!

”Omg Katie, tak!”

”Ally,”

”ja?”

“var jeg helt fortabt i dem?” Spurgte hun og kiggede skævt op på mig.

”Ja,” jeg kunne ikke lade være med at smile. Min søster havde været total forelsket i dem.

”Nå, men jeg må hellere ud til de andre.” Hun nikkede.

Da jeg var på vej ud af døren til de andre, stoppede hendes stemme mig: ”Hvad med dig Al? Hvad var din holdning til dem?” Jeg sank en klump, og havde det virkelig dårligt med at sige: ”Jeg var nok det man kalder en "hater".”  Mit svar så ikke ud til at overraske hende.  

Med en god fornemmelse gik jeg ud fra væreslet og ind til de andre. Det her var snart over, og vi kunne komme rigtig hjem og holde ordenlig ferie.

Men et eller andet sted var der noget der hviskede til mig, at den her "mission" langt fra var slut. Den var først lige begyndte ...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...