I Wish - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 okt. 2012
  • Opdateret: 4 nov. 2013
  • Status: Færdig
Ally 18 år, er træt af One Direction. Alle snakker om dem, alle hører deres musik, alle skriver de her latterlige fanfictions om dem.

Så en aften da hun sidder i sin vindueskarm og ser et stjerneskud, ønsker hun et ønske der kommer til at få store konsekvenser. Men ikke kun for hende ...

24Likes
12Kommentarer
2871Visninger
AA

11. She's mine!

Næste dag skulle vi ned i byen, og jeg glædede mig! Det var virkelig lang tid jeg havde været ude at shoppe! Jeg hadede normalt at shoppe, men i dag havde jeg bare sådan en ny enegi, jeg følte jeg kunne løbe et marton. 

Det var lidt komisk, Louis kunne godt lide at shoppe, så vi skiftes til herre og dame forretninger.

"Louis, prøv den her!" Udbrød jeg, og tog den ned fra stativet. Han kiggede på den, så på mærket, og tog den derefter.

"Godkendt," sagde han smilende til mig, og jeg gik på jagt efter noget mere han skulle prøve.

Harry og Katie var længere nede i butikken, og det havde jeg det godt med, jeg ville ikke kunne koncentrere mig hvis de begge var her.

Da Louis havde fundet en masse tøj han ville prøve, gik jeg med han ned til prøverummene.

"Du siger bare til hvis jeg skal se dig i noget," sagde jeg, og lukkede for.

Mens jeg stod og ventede, blev jeg pludseligt revet tilbage,og ind i et prøverum.

Da jeg ville give et skrig fra mig, lukkede vedkommende min mund med et kys.

"Din nar, jeg blev så bange!" Hviskede jeg sammenbidt, men jeg kunne ikke lade være med at smile.

"Der var jo ikke andre måder at få dig væk fra ham på," han kyssede mig ned af halsen, ligesom den aften i bilen.

"Harry," stønnede jeg, "ikke her, ikke nu."

Han sukkede, "du har ret," og så kyssede han mig på panden.

"Ally?" Shit ... Det var Louis der kaldte. Jeg smugkiggede ud af forhænget, og opdagede, at han stod og kiggede efter mig.

"Skal du ikke ud til ham?" Spurgte Harry, men jeg rystede på hovedet.

"Så ved han hvad vi har lavet!" Hviskede jeg frustreret.

Harry lo, og jeg måtte tysse på ham. "Du kan bare sige du var inde og hjælpe mig, hvilket du faktisk gerne må. Trækker du ikke lige trøjen af mig? Måske også mine bukser ..."

"Harry!" Jeg slog ham let på brystet, og kyssede ham en sidste gang, inden jeg gik ud af hans prøverummet.

"Hvad lavede du derinde?" Spurgte Louis undrende da han så mig komme ud.

"Ehm ... han havde lidt problemer med at vurdere, Harry! Du skal ikke tage den trøje, den ser alt for lille ud til dig!" Råbte jeg, og jeg sværger, at jeg hørte ham grine.

"Tak Al! Men jeg ved ikke med de her bukser ... vent, jeg kan ikke få dem af igen, kom lige ind og hjælp!" Råbte han, og jeg sukkede.

"Glem ham, men hvad kan jeg hjælpe dig med?" Jeg sendte ham et stort smil, og han rystede sit usikre smil af sig.

"Jeg ved ikke med de her bukser ..." han vendte sig om og kiggede sig selv i spejlet.

Jeg kiggede undersøgende på dem, men jeg kunne nu godt lide dem.

"De klæder dig," sagde jeg,og han begyndte at pille ved sit ærme.

"Hey, der hænger sådan en snor, lad mig lige pille den af ..." jeg satte mig på hug, og prøvede at knække snoren der sad ved inderlåret, du ved, der ved syningen. 

"Al, prøv lige a..." jeg vendte mig, og mødte nogle grønne chokerende øjne. Okay ... det her kunne måske godt se en smule forkert ud.

I samme sekund fik jeg knækket snoren over, og skyndte mig at rejse mig op.

"Så er den snor knækket af," sagde jeg, og lagde ekstra tryk på 'snor'.

"Tak Al," sagde Louis, og jeg skyndte mig at gå hen til Harry og skubbe ham ind i hans prøverum, "du skal vist lige have hjælp til noget." Jeg lukkede også mig selv derind.

Da forhænget var trukket for, vendte jeg mig om og mødte hans blik.

"Hvad lavede I?" Spurgte han sammenbidt,og jeg lagde min ene hånd på hans skulder.

"Jeg tog en snor af hans bukser, er det nu forbudt?" Han rystede på hovedet, "det så bare meget forkert ud."

Jeg kyssede og forsikrede ham om, at han ikke behøvede at bekymre sig.

____________________________

 

Harry:

"Der er noget du ikke fortæller mig," Katie skubbede let til mig.

"Hvad skulle det dog være?" Spurgte jeg, selvom jeg godt vidste det.

"Ja, det ved jeg jo ikke, for du har ikke fortalt mig det!"

Jeg sukkede.

"Du skal ikke vide alt."

"Hvorfor så ikke?" Krævede hun at få af vide.

"Fordi du kun er et barn." Hun lo hånligt.

"Harry søde skat, du er kun to år ældre,"

"selv søde skat, det er de to år der gør forskellen på, om du er barn eller voksen, og du er barn."

"Harry, jeg er teenager, hvilket du altså også er!" Beklagede hun sig.

"Jaja."

Vi gik i lidt tid.

"Så du har ikke tænkt dig at fortælle mig noget?" Spurgte hun.

"Næhh ... så du har fattet pointen."

Hun begyndte at grine, og jeg kiggede forvirret på hende.

"Så der er altså noget," jeg sukkede opgivende, hun vidste bare hvordan hun skulle snøre mig.

"Måske," sagde jeg og blinkede til hende. Nu når hun vidste der var noget, så kunne jeg lige så godt træde lidt i det, at hun ikke vidste hvad det var ...

 

Efter vi havde shoppet i nogle timer nu, besluttede jeg for os, at nu skulle vi have en is!

Uheldigvis havde Katie gået op for plage Ally om, hvad det var jeg ikke ville sige. Så nu var jeg tvunget til at gå med Louis ...

"Så du arbejder også i den bager kiosk som Ally?" Spurgte han, og skævede over til mig.

"Jep, og du er Katies lære?" Men det vidste jeg jo godt.

"Jep, og du har noget kørende med hende?" Spurgte han.

"Hvem, Ally?"

"Nej, Katie."

"Katie?"

"Ja."

"Nej,"

"nå,"

"Hvordan kan du tro det?" Spurgte jeg undrende. Jeg var kærester med hendes storesøster. For Ally og jeg var kærester, ikke?

"Så, du har noget for hende?" Nu når vi var på det område.

"Hvem Katie?" Spurgte Louis.

"Nej, Ally."

"Hm ..."

"Hvordan skal jeg tolke det?" Jeg forstod det ikke.

"Jeg kan godt lide hende, ja." Indrømmede han.

Hold snitterne kammerat, hun er min!

"She's mine!" Udbrød han, og jeg gav et forskrækket hop fra mig.

"Hvad var det?" Louis begynde at le.

"Da du sagde, 'hun er min', ja, så fløj det bare ud af mig."

Havde jeg sagt det højt? Det jeg havde tænkt?

Lort.

"Så jeg kan vel tænke mig til, at du også er vild med hende?" Spurgte han.

"Korrekt, kan du ikke tage søsteren?" Spurgte jeg og kiggede udfodrende på ham.

"Jeg ved ikke om du har glemt, at det er ulovligt for mig at have et intimt forhold til mine elever?"

"Det havde jeg ikke lige tænkt på ..." sagde jeg.

"Men hvad laver du når du ikke arbejder?" Jeg tror det var godt, at vi fik emneskifte.

 

Louis og jeg havde efterhånden gået og snakket i lang tid nu, og han var virkelig en cool fyr! Virkelig sjov, impulsiv og så var han utrolig flink! Jeg forstod slet ikke, at jeg kunne tage så meget fejl af ham.

Okay, han kunne også lide Ally, det trak lidt ned på ham. Men ellers ...

Vi havde også endelig fundet et godt issted, og jeg have bestilt en ordenlig stor is. Jeg var faktisk begyndt at komme i et utroligt godt humør. Bare lige indtil Ally kom til at spille noget af sin is på Louis, og han tog blusen af ...

Jeg ville ønske at jeg havde kunne have været ligeglad, men den måde hun kiggede beundrende på ham. Måske skulle jeg også smide min t-shirt? Nej, det virkede nok for sært hvis jeg også lige pludselig smed min.

Jeg blev enig med mig selv om, at lade min t-shirt blive på. Hvis hun ville have mig, så skulle det ikke være på grund af min krop, men på grund af den jeg er.

Wow, jeg lød virkelig feminim der ... men min pointe var, at jeg ville have hende til at kunne lide mig for den jeg er, og intet an... okay, hun måtte også godt kunne lide mig for alt mulig andet, men hovedsagligt for den jeg er.

 

Ally:

På den ene side var jeg virkelig vild med Harry og den måde ham kunne gøre mig blød på. Men når jeg så Louis smide den bluse, og samtidig med, at jeg havde set en ny side, rent personligheds mæssigt, fra ham, havde jeg svært ved at få mine øjne fra ham.

Jeg ved det godt, jeg burde ikke kigge på ham på den måde, men det var altså virkelig svært at lade være!

Med besvær fik jeg trukket blikket væk fra ham, og over på ham jeg burde give det meste af min opmærksomhed til.

Jeg kunne virkelig ikke tyde Harrys blik, så jeg sendte ham et venligt smil, jeg anede ikke hvad jeg ellers skulle gøre. En anden ting var, jeg anede ikke hvordan han tolkede mit smil.

Åh! For nogle uger siden kunne jeg ikke bestemme mig for hvem jeg hadede mest, nu var jeg i tvivl om hvem jeg elskede mest.

En situation jeg aldrig i mine vildeste drømme havde forstillet mig, at jeg ville havne i.

Somebody help me ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...